Atuagagdliutit - 01.10.1998, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 1. OKTOBER 1998-5
FORSLAG:
KOMMUNEPLAN,
2005-2050
MhctuIuii
tøfUUK
AAJBi
NUUK
; Hun/J céj/1
SNOW \J
SUMMERSKI
lOjUKZINK
PlklUtJluL
Scrfan6r«iiiq(^
I'uljrqj viy
Tupjitiunftinr
-ugåruiin^tuq
Peter Barfoedip titartagaa kusanarpallaanngitsumik assilillugu, takutinneqarpoq Nuup siunertalimmik alliartortinnissaa.
Her en lidt dårlig gengivelse af Peter Barf oeds skitse, der illustrerer en hensigtsmæssig byudvikling for Nuuk-området.
Nuuk kujammut kangimut
Kangerluarsunnguamullu
alliartortinneqassaaq
Aammattaaq mittarfissualiornissaq periarfissaqassaaq
NUUK(PM)- Nuuk illoqar-
flttut ataatsitut ingerlassap-
pat Akianut alliartortinnissaa
siunertaqassanngilaq. Illus-
sanik titartaasartup Peter
Barfoed-ip isumaa malillugu
siunertaqarnerussaaq illoqar-
fimmut maanna pilersaaru-
taareersup ingerlatiinnamis-
saa Quassussuup tungaanut,
kingomalu kujammut.
Peter Barfoed, Tegnestuen
Nuuk, eqqarsaatersuutini
1996-ip aasaanili titartarpai,
taamani Nuummi kommu-
nalbestyrelsi perngaammik
eqqarsaatersormat Akiani
mittarfissualiortoqamissaanik.
- Uulaajuk-mmit Aqisser-
siorfimmut ikaartarfiliomeq
ajornaatsuuvoq, Qeqertar-
suullu eqqaa ima ikkatsigaaq
tamanna immerneqarsinnaal-
luni, siunissamilu politikkik-
kut aalajangiisoqarluni mit-
tarfissualiortoqarnissaanik,
tassani mittarfik kilometeri-
sut pingasutut takitigisoq
sanaartorneqarsinnaalluni.
Mittarfissaaq Aqissersiorfik-
kut Taartunnguakkullu inis-
sinneqarsinaavoq, misissuil-
luarnikkut tamanna aaqqiis-
sutaasinnaasoq paasineqar-
pat.
Peter Barfoed-ip titarta-
gaani nunaminertat tikkuar-
neqarput suliffissuamik inis-
siiffiusinnaasut, soorlu Aqis-
sersiorfimmi zink-imik akui-
aavik. Aammattaaq uuliasi-
ortoqarnerani tamaani sulif-
fissualiortoqarsinnaavoq.
Kangerluarsunnguakkut
Peter Barfoed-ip isumaa ma-
lillugu pissusissamisuussaaq
illoqarfik kujammut kangi-
mut Kangerluarsunnguakkut
alliartortissappat, Quassus-
sup sanaartorfigineqareerpat.
Ilaatigut tikkuarpaa kanger-
lummi ikkarluit akomi ikka-
qaat. Ajomaatsuussaaq Uk-
kusissat naqqanit ikkarlunnut
ikaartarfiliornissaq, tassan-
ngaannillu nunakkut Kingit-
torsuup naqqatigut ingerlaq-
qilluni.
- Tamanna ima ikkatsigaaq
immerneqaannarsinnaalluni
nunamut atassuserlugu, ima-
luunniit ikkarlunnit nunamut
sapusiortoqarsinnaalluni.
Peter Barfoed ukiut arlallit
matuma sioma Norgep avan-
naani Lofoten-imi titartaa-
sartuusimavoq, isumaqarpor-
lu Nuup eqqaa Norgep avan-
naanut assersuunneqarsin-
naasoq. Tamaani ajomaatsu-
mik qaqqani aqqusinniorto-
qarsimavoq, sullorsuit qaq-
qallu sinaani nunngarutit sa-
naartornermut ilanngunne-
qarsimallutik.
- Kangerluarsunnguaq si-
nerlugu Amerallap tungaanut
aqqusinniorneq ajornartuun-
ngilaq, taamatullu Kingit-
torsuup eqqaani qeqertaasak-
kut aqqusinniortoqarsinnaa-
voq, taamaalilluni illoqar-
fimmut sunngiffimmi periar-
fissanik pitsassuarnik pissar-
sitillugit.
Utoqqarmiunit
innaallagiaq
Politikerit illoqarfiup kujam-
mut kangimut alliartortinnis-
saa aalajangiutissappassuk
nuummiut sisorartarfik Ka-
ngerluarsunnguamiittoq uki-
ut arlallit matuma siorna i-
nissinneqartoq ornissinnaan-
ngussavaat. Sisorartarfik al-
lineqarsinnaasoq ukioq kaa-
jallallugu aputilimmiippoq,
taamaalilluni allaat aasami
sisorartoqarsinnaalluni. Taa-
matuttaaq aalisameq periar-
fissaaq, pinngortitami kusa-
narluinnartumi pisuttuarfis-
sat aamma puigomeqassan-
ngillat.
- Illoqarfiuk tamassuma
tungaanut, Akianuunngitsoq,
alliartortinneqamissaanut or-
niginartitsisoq tassaavoq in-
naallagissamik pilersuineq.
Naluneqanngitsutut Amera-
limmi silaannakkoortunik
innaallagiaq aqquteqarpoq,
taamaaliornermullu peqqu-
taavoq teknikkikkut ajorna-
kusuussammat innaallagis-
sap aqqutai kangerluup naq-
qatigoortinnissaat. Nuummit
Akianut silaannakkoortumik
innaallagiaq aqquserneqar-
sinnaanngilluinnarpoq, aq-
qutillu imaatigoortut piviu-
sunngorsinnaanngillat iluli-
arsuamit ikkarlittartunit ki-
pineqarsinnaammata, illussa-
nik titartaasartoq Peter Bar-
foed isumaqarpoq.
- Taamaattumik Akianut
alliartortitsissagaanni illo-
qarfiit immikkoortuini mar-
lunni tamarmik immikkut
atortulersuinissaq pisariaqa-
lissaaq. Akisuallaarlunilu
imminut akilersinnaangilaq,
Peter Barfoed oqarpoq.
- Piffissaq siusinnerusoq
m eqqarsaatigalugu kommuni-
g mi tamanna pilersaarusiome-
2 ruvoq, illoqarfillu Kangerlu-
i arsunnguamut alliartortinne-
| ranut isuma malillugu ukioq
g 2050 tikissavarput, taamalli
o ineriartortitsinissami apeq-
5 qutaalluinnarpoq illoqarfik
< malunnut avinneqarnissaa
aalajangiutinngikkaanni, il-
lussanik titartaasartoq Peter
Barfoed oqarpoq.
Nuup kujammut kangimut alliartortinnissaani Peter
Barfoedip iluaqutissat arlallit taakkattorpai.
Peter Barfoed opregner en lang række fordele ved at
udvikle Nuuk mod sydøst.
Nuuks udvikles
naturligt mod
sydøst og
Kobbefjords-
området
Der vil også være mulighed for
anlæggelse af en atlantlufthavn
NUUK(PM)- Hvis Nuuk
skal fungere som én by, er
det uhensigtsmæssigt at tæn-
ke på udvidelse på Akia
(Nordlandet). Det mest for-
målstjenlige er efter arkitekt
Peter Barfoed’s mening er, at
fortsætte den nuværende by-
plan, hvor Malenelandet bli-
ver det næste skridt, og der-
efter fortsætte ud til området
ved Narsaq-løbet.
Peter Barfoed fra Tegne-
stuen Nuuk udarbejdede en
skitse for sine tanker om-
kring byudvidelse tilbage i
sommeren 1996, hvor Nuuk
kommunalbestyrelse første
gang luftede sine tanker om-
kring en international luft-
havn på Akia.
- Det er ukompliceret at
bygge en bro fra fastlandet
ved Uulaajuk til Rypeøen, og
området ved Hundeøen er så
lavandet at terrænet kan fyl-
des ud og give plads til en tre
kilometer lang landingsbane,
hvis man beslutter sig poli-
tisk for en atlantlufthavn en
gang i fremtiden. Landings-
banen kan også placeres over
Rypeøen og Taartunnguaq,
hvis man ved nærmere un-
dersøgelser finder denne løs-
ning mere hensigtsmæssig.
1 skitsen har arkitekt Peter
Barfoed også peget på områ-
der, hvor det vil være natur-
ligt at placere tungere indu-
stri, som for eksempel et
zink-raffinaderi på Rypeøen.
Det kan også i stedet være
industriområder i forbindelse
med olieudvinding eller
eventuelt naturgas.
Over Kobbef jorden
Efter Peter Barfoed’s mening
vil det være naturligt, at byen
udvikler sig videre mod syd-
øst over Kobbefjorden, når
Malenelandet er færdigud-
bygget. Han peger blandt
andet på, at der er meget lav-
vandet ved skærene lidt inde
i fjorden. Her ville det være
enkelt, at bygge en bro fra
området neden for Store Ma-
lene til skærene, og derfra
fortsætte til landet neden for
Hjortetakken.
- Der er så lavvandet at
denne del enten kunne fyldes
ud, så det bliver landfast,
eller man kan vælge at bygge
en dæmning fra skærene og
ind til land.
Peter Barfoed har for år til-
bage arbejdet på en tegnestue
på Lofoten i Nordnorge, og
han mener, at Nuuk- området
kan sammenlignes med det
nordlige Norge. Her har man
uden videre problemer byg-
get veje i fjeldene, hvor tun-
neler og hylder på fjeldsiden
er en naturlig del af byggeri-
et.
- Det er ikke meget kom-
pliceret at bygge en vej langs
Kobbefjorden og videre til
Ameralik, lige som vejanlæg
på halvøen ved Hjortetakken
kan føres videre til Uppik, og
give byens befolkning virke-
lig gode rekreative udfoldel-
sesmuligheder.
Elektriciteten
fra Buksefjorden
Et af de områder som Nuuk-
borgere får adgang til, hvis
politikerne vælger byudvik-
ling mod sydøst er skisports-
centret, der er anlagt for år
tilbage i Kobbefjorden. Cen-
tret, der kan udbygges, ligger
i et område, hvor der er sne
året rundt, så der er mulighed
for at dyrke skisport også om
sommeren. Der er ligeledes
gode muligheder for fiskeri,
for ikke at glemme vandretu-
re i pragtfulde naturomgivel-
ser.
- En af de ting, der taler
for, at byen skal udvikles den
vej, og ikke på Akia er elfor-
syningen. Som vi ved er der
luftbårne kabler over Ame-
ralikfjorden, og denne løs-
ning blev valgt fordi det tek-
nisk ville være besværligt, at
lægge et kabel på fjordbun-
den. Det vil være umuligt at
anlægge et luftkabel fra
Nuuk til Akia, og et søkabel
kan ikke komme i betragt-
ning, fordi det kan blive
revet over af isfjelde, der
skraber mod bunden, mener
arkitekt Peter Barfoed.
- Derfor bliver det nødven-
digt, at skaffe sig dobbelt fa-
ciliteter i begge bydele, hvis
man beslutter sig for en ud-
bygning af Akia. Det er både
alt for dyrt og urentabelt si-
ger Peter Barfoed.
- Det er kommuneplanlæg-
ning på lang sigt, og med
ideerne omkring byudvikling
mod Kobbefjorden er vi om-
kring år 2050, men denne ud-
vikling forudsætter, at man
ikke beslutter sig for, at split-
te byen op i to, siger arkitekt
Peter Barfoed.