Atuagagdliutit - 01.10.1998, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 1. OKTOBER 1998 • 9
Sakkortuumik aqutsineq
atorfinitsitsisarunnaassaaq
Tunngavissaqarluartumilli qinnuteqaatit
akuersaarneqarsinnaapput
(JB) - Naalakkersuisut - im-
maqalu Inatsisartunut ilaa-
sortat - ilisimalluarpaat Ka-
laallit Nunaata aningaasarsi-
omera ilungersunarsigaluttu-
innartoq. Taamaattumik
maannakkut Namminersor-
nerullutik Oqartussani atorfi-
nitsitsisarneq unitsinneqas-
saaq.
Tamanna naalakkersuisu-
nut siulittaasup Jonathan
Motzfeldt-ip inuuissiorner-
mini oqaatigereerpaa, ilima-
saarutigalugu namminersor-
nerullutik oqartussani sulisut
maannangaaq sungiunniarta-
riaqaleraat siunissami anner-
tunerusumik suliaqartarnis-
sartik.
Ukiut arlallit ingerlaneran-
ni pissutsit allarluinnaasi-
mapput, siornagut naalakker-
suisuusimasut oqaatiginiarta-
gaannit. Pissutsit ajunngillu-
innartumik ingerlanngillat,
soorlu Inatsisartunut ilaasor-
tat innuttaasullu taamatut
oqaluffigineqartuarsimagalu-
artut. Aningaasaqamikkut i-
ngerlatsineq nersualaagas-
saanngilaq.
Maannakkullu Inatsisartut
aalajangerput aningaasaatit
akiliisinnaanermut atugassat
ilanngarterneqalissasut, nu-
nanullu allanut akiitsut taar-
sersornerat unikaallatsinne-
qassasoq. Taamaanngippat
ukiuni aggersuni atuinissa-
mut pilersaaruterput malillu-
gu akissaqassanngilagut. A-
ningaasaatit akiliisinnaaner-
mut atugassat suli taarsigas-
saqartilluni atomerat navia-
nartuuvoq, atuinerlu qular-
naarneqassappat imminut a-
kilersinnaasumik isumagin-
ninnikkut, soorlu ilinniartit-
sinikkut, taava ungasinngi-t-
sukkut pissutsit ajomerat ta-
kusinnaalissavarput. Akile-
raamtit annertunerit, kiffar-
tuussineq ajomemsoq, suti-
gut tamatigut ajornartorsiutit
ilungersunarsigaJuttuinnartut.
Taamaatummi isummer-
poq malinnaasoq soqutigin-
nittoq, isumaalunnerlu an-
nertusivoq naalakkersuisut
allatigut suliniuteqarnerisi-
gut, Kalaallit Nunaata ani-
ngaasivia imaqarpianngitsoq
tigooraavigineqartuarmat.
Assersuutigalugu takussu-
tissaalluarpoq raajanut akit-
suutip annertoorujussuarmik
qaffanneqamissaa, aammalu
namminersornerullutik oqar-
tussani sulisunik atorfitsit-
seqqusiunnaameq.
Akornutaasinnaasut
Sulisunik atorfmitsitseqqisi-
unnaameq aningaasanik si-
paarniamissami naammagi-
nartutut eqqortutullu isuma-
qarfigineqarsinnaavoq. Pi-
ngaartumik namminersorne-
rullutik oqartussat nalunaa-
rummi oqaasertaliisimanerat
eqqarsaatigissagaanni. Peri-
arfissiisoqarpormi pisaria-
qartinneqartunik atorfinitsit-
sisamissamut, taamaalilluni
allaffeqarfiit ataasiakkaat su-
lisunik ajuusaamartumik so-
raartoqartillugu sulisinnaa-
nerat unitsinneqaqqunagu.
Namminersornerallutik o-
qartussani atorfillit qullersaat
Kaj Kleist AG-mit oqaloqati-
gineqarpoq, taassumalu nas-
suerutigaa sulisunik atorfi-
nitsitseqqusiunnaarneq akor-
nutaasinnaasoq, isumaqarlu-
nili nalunaarutip oqaaserta-
lerneqarsimanera periarfis-
siisoq sulisunik atorfinitsit-
seqqusiunnaarneq allaffis-
sornikkut isumatusaartumik
ingerlanneqarsinnaasoq.
- Neriuutigaarput naluna-
arut pisortaqarfmni ataasiak-
kaani sulinerup tungaatigut
imminut paasiniaqqissaar-
nermik kinguneqarumaartoq,
isummernermillu pilersitsil-
luni, taamaalilluni tamanna
kinguneqaqqullugu sulisut
sulisinnaanerata pitsaaneru-
sumik atomeqamissaanik.
- Isumaavoq sulisussarsi-
ornissamik imaluunniit suli-
sussarsiornerup saqqummi-
uteqqinnissaanik qinnuteqa-
atit maanga allaganngorlugit
nassiunneqartalissasut, aat-
saalli direktøri misissuereer-
simappat sulisup pineqartup
suliaqarfii allanit tiguneqar-
sinnaanersut. Maleruagassap
pisortaqarfiit ataasiakkaat
pinngitsaalissavai suleriaa-
seq sulisullu aaqqissuussaa-
nerat pitsaanerpaaq anguni-
aqqullugit.
- Taamaalilluni atorfinit-
sitsisarnermut imaluunniit
atorfinitsitseqqittarnermut a-
kuerineqassagaanni pitsaal-
luinnartunik tunngavilersuu-
teqartariaqarpoq, maanna-
ngaarlu ilisimasaarutigissa-
vara tamanna ajomakusoor-
tomjussuussammat.
Siunnersortit
- Namminersornerullutik o-
qartussani direktøri sulisu-
mik immikkut ittunik sulia-
qarsinnaasumik atorfissa-
qartitsilluinnaleruni, taava
siunnersuisartumik atorfmit-
sitsisinnaavoq. Tamanna
aaqqiineruvoq akisooq, taa-
valu ilissi aningaasanik si-
paagaqassanngilasi ?
- Pissutsit assigiinngitsor-
passuit eqqumaffiginiassava-
vut, taamaaliomitsigullu ani-
ngaasanik sipaagaqassaa-
gut. Assersuutigalugu oqaati-
gissavara sulisut inigigalla-
gaannit allamut nuutinname-
ranni ukioq manna 11 millio-
ner koruunit atorsimagatsi-
git. Tamannalu unitsittaria-
qarparput. Aningaasartuutit
taamaattut naammaginan-
ngilluinnarput, atorfinitsin-
neqartullu kingulliit iluamik
inissaqartinnginnatsigit su-li-
sut ikilisartariaqarpavut.
- Tamatuma saniatigut su-
liamiit suliamut naliliinniar-
tariaqarpugut, siunnersuisar-
tumillu atorfinitsitsinikkut
aaqqiineq naammaginan-
ngitsumik akisuallaassappat
- tamannalu akuliujfigine-
qassaaq - taava allatut ajor-
nartumik sulisunik atorfinit-
sitsisariaqarpugut.
Sulisunik atorfinitsitsisa-
runnaarnermi pisortat tu-
ngaannit anguniarneqarpoq
1998-imut naleqqiullugu
allaffissornermut atugassan-
ngortinneqartut allanngoratik
taamatut amerlatigiinnassa-
sut. Atorfmitsitseqqusiunna-
arneq ullumikkumiit atuuti-
lerpoq, tamatumalu kingune-
risaanik atorfinitsitsisoqar-
sinnaanngilaq imaluunniit a-
torfinitsitseqqittoqarsinnaan-
ngilaq pisortaqarfimmit al-
lakkatigut akuersissuteqarto-
qarsimatinnagu. Atorfiillu
maannakkut inuttassarsiuun-
neqareersut inuttalerneqar-
sinnaanngillat pisortaqarfim-
mit allakkatigut akuersissu-
teqartoqartinnagu.
Wi
A
Namminersomerusuni pisortaaneq Kaj Kleist oqarpoq,
pisortaqarfinni atorfinitsitsissagaanni
tunngavilersuutigissaartariaqarpoq.
Hjemmestyrets administrerende direktør Kaj Kleist siger,
at man skal have gode argumenter for at få lov til at
ansætte folk i direktoraterne.
Namminersornerullutik oqartussat allaffiini siunissami inissaqarnerulissaaq.
Atorfinitsitsisarunnaarnikkut allajfissomikkut aningaasartuutit sipaarutigineqassapput.
Der bliver mere plads i hjemmestyrekontorerne i fremtiden. Et effektivt ansættelsesstop skal
spare administrationsomkostninger.
Stram hjemmestyreøkonomi
fører til ansættelsesstop
Velbegrundede ansøgninger kan dog imødekommes
(JB) - Landsstyret - og måske
ligefrem også Landstinget -
er godt klar over, at den
grønlandske økonomi er på
vej til at blive temmelig
anstrengt. Derfor skal der nu
være ansættelsesstop i Hjem-
mestyret.
Det talte landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt allerede
om på sin fødselsdag, hvor
han bebudede, at alle i hjem-
mestyreadministrationen lige
så godt med det samme kunne
vænne sig til at løbe hurtigere
i fremtiden.
Gennem adskillige år har
situationen været en helt
anden, end specielt det tidlige-
re landsstyre gav udtryk for.
Det går ikke på nogen måde
så ufattelig godt, som Lands-
tinget og borgerne har fået
ørerne tudet fulde af. Vore
økonomiske præstationer er
ikke bemærkelsesværdige.
Nu har Landstinget for
eksempel taget beslutning
om at tære på likviditeten og
samtidig bremse tilbagebeta-
lingen af udlandslån. Ellers
har vi de kommende år ikke
råd til det forbrug, vi har
planlagt. Men det er en farlig
taktik at snolde likviditeten
op, når der skyldes penge
væk, og hvis ikke forbruget
sættes i sikre, selvbærende
projekter som for eksempel
uddannelse, så varer det ikke
længe, før vi alle ser skriften
på væggen. Højere skatter,
ringere service, eskallerende
problemer på alle områder.
Det er, hvad snakken på
gaden handler om i disse
dage, og bekymringen be-
styrkes af andre landsstyre-
initiativer, der skraber både
bunden og siderne af Grøn-
lands slunkne pengekasse.
Den stærkt forhøjede reje-
afgift er et klart eksempel på
det, og det netop annoncere-
de ansættelsesstop i hjemme-
styret er et andet.
Der kan være ulemper
Ansættelsesstoppet forekom-
mer umiddelbart at være en
rimelig og ordentlig måde at
spare penge på. Specielt i
den udformning, hjemmesty-
ret har givet bekendtgørel-
sen. Den åbner nemlig mu-
lighed for helt nødvendige
ansættelser, så enkelte admi-
nistrationsområder ikke nød-
vendigvis bliver lammet af
en uheldig afgang.
AG har talt med hjemme-
styrets administrerende di-
rektør Kaj Kleist, der indrøm-
mer, at der også kan være
ulemper med ansættelses-
stop,'men han mener, at net-
op den udformning, bekendt-
gørelsen har fået, giver mu-
lighed for at administrere an-
sættelsesstoppet fornuftigt.
- Vi håber, at bekendtgø-
relsen vil virke selvransagen-
de på de enkelte direktorater
og skabe holdninger, der hur-
tigt vil betyde en mere rationel
udnyttelse af arbejdskraften.
- Meningen er, at ansøg-
ninger om stillingsopslag
eller genopslag fra direktora-
terne fremsendes skriftligt
hertil, men først efter at ved-
kommende direktør har un-
dersøgt, om den pågældende
medarbejders arbejdsområ-
der kan overtages af andre.
Reglen skal tvinge de enkel-
te direktorater til at finde
frem til den mest produktive
arbejdsform og medarbejder-
struktur.
- Og der skal virkelig gode
begrundelser til for at få lov til
at ansætte eller genansætte, og
jeg kan allerede nu bebude, at
det bliver meget svært.
Konsulenter
- Hvis nu en hjemmestyredi-
rektør har fået afslag og alli-
gevel føler, han virkelig har
brug for en bestemt type med-
arbejder, så tilknytter han vel
bare en konsulent til sit direk-
torat. Det er en dyr løsning,
og så sparer I ingen penge?
- Der er mange ting, vi skal
være opmærksomme på, og
vi skal spare penge på denne
øvelse. Jeg kan for eksempel
sige, at vi i år har brug 11
millioner kroner på at flytte
folk rundt fra det ene vakan-
te opholdssted til det andet.
Det skal vi naturligvis holde
op med. Det er en helt urime-
lig omkostning, og da vi stort
set ingen boliger har til de
sidst ansatte, så er vi nødt til
at reducere mandskabet.
- Herudover bliver vi na-
turligvis nødt til at vurdere
situationen fra sag til sag, og
hvis en konsulentløsning er
urimelig dyr, og der skal sæt-
tes ind på området, så kan det
være, vi er nødt til at bide i
det sure æble og foretage en
ansættelse.
Officielt er det hensigten
med ansættelsesstoppet, at
fastholde et uændret niveau
på de administrative bevillin-
ger i forhold til 1998. Ansæt-
telsesstoppet har virkning fra
i dag, og det betyder altså, at
ingen ansættelser eller gen-
ansættelser må ske uden for-
udgående skriftlig godken-
delse fra direktionen. Heller
ikke stillinger, der for inde-
værende er opslået, må be-
sættes uden skriftlig godken-
delse fra direktionen.
ASSJ FOTO-ARKIV: ..MØLLER-REIMER