Atuagagdliutit - 01.10.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 1. OKTOBER 1998
ATU AGAG D LI UTIT
Taarsersuineq
sivitsorpoq -
Inatsisartut annapput
Landskarsip amigartoornerujussua ukiumi
qinersiviusumi ilungersunarpoq, Inatsisartut paasivaat
Taarsigassarsiat sivisunerusumik taarsersomissaat, naalakkersuisut inassutigisimanngilaat.
Landsstyret har ikke anbefalet at afdragstiden på lån skal forlænges.
Lån forlænget
- Landstinget reddet
Gigantisk underskud i landskassen tungt at
danse med i et valgår, erfarer Landstinget
(EE) - Naalakkersuisut aap-
paagumut aningaasanut inat-
sisissatut siunnersuutaat, sin-
neqartoorfiunanilu amigar-
toorfiunngitsoq, Inatsisartuni
saqqummiunneqaannarluni
atorsinnaatinneqanngilaq.
Ilaatigut peqqinnissaqarfim-
mi aningaasartuutissat iki-
naarneqarput, aappaatigullu
raajanut akitsuutit amerlineri
naalakkersuisoqataasunit A-
tassummit iluarineqanngilaq.
Naalakkersuisut siunner-
suuteqqaaminni isertitat ani-
ngaasartuutillu naleqqatigii-
ginnartut 4,4 milliarder kro-
nit taggissimavaat. Aningaa-
sanut inatsisissatut siunner-
suummi ilassutitut ukiumut
marloriarluni aningaasaliis-
sutaasartut eqqarsaatigine-
qanngillat. Assersuutaasin-
naavoq ukioq manna ilassuti-
tut akuersissutit landskarsip
100 millioner kroninik ani-
ngaasartuutigissavai, naalak-
kersuisut siunnersuutaat ki-
ngulleq saniatigut aningaa-
sartuutissat 45 millioner kro-
nit maanna ataatsimiinnermi
akuerineqarpata.
Ingerlatsineq akisooq
Aningaasaqarnermut naalak-
kersuisup Daniel Skifte-p er-
seqqissarpaa aningaasanut i-
natsisissami aningaasat a-
merlanersaat tamanut inger-
latsinissanut atomeqassasut.
- Ingerlatsinermut ani-
ngaasartuutit 3,8 milliarder
kroniusut amerlanersaapput.
Sanaartomermi taarsigassar-
sisitsinerit ilanngullugit 608
millioner kroniupput.
Daniel Skiftep erseqqissar-
paa naalakkersuisut pingaar-
tikkaat taarsigassat akilersor-
neqarnissaat, akiitsoqarner-
mi aningaasaqarnikkut pitut-
torsimanani iliorsinnaaner-
mut killiliisarmat.
- Taamaattumik landskar-
sip aningaasaatai maanna ti-
goriaannaat landskarsip taar-
sigassat ikilisamissaannut a-
tomeqassapput, taamaalillu-
ni taarsersukkat amerlassu-
saat ikiliartuinnarlutik, oqar-
poq.
Ikinnemik taarsersuineq
Taama isummemeq Inatsi-
sartut isumaqatiginngilaat.
Atassut aamma Siumut isu-
maqatigiipput namminersor-
nerusut nunanut allanut akii-
tsuisa taarsersomeri sivitsor-
neqassasut. Peter Ostermann,
Atassut, sivitsuinissamik o-
qalliseqataarusuppoq, ani-
ngaasanik aqutsinermut su-
kangasumut akornutaassan-
ngippat.
Lars Karl Jensen, Siumut,
siunnersuuteqarpoq taarsiul-
lugu aningaasat erngup nuki-
nganik nukissiorfinnut nu-
taanut atomeqassasut, soorlu
kujataani Qorlortorsuarmi.
- Erngup nukinganik nu-
kissiorfiliornissanut assigi-
saannullu aningaasalersui-
sinnaaneq misissorusuppar-
put, taarsersuineq sivitsome-
rullugu, oqarpoq.
Nuup eqqaani erngup nu-
kinganik nukissiorfik nuna-
nit allanit taarsigassarsilluni
sananeqarpoq, kalaallinullu
inuiaqatigiinnut 1 millard
kroningajannik akeqarpoq.
Aningaasaatit
Siunertarineqarpoq nammi-
nersomerusut aningaasaataat
tigoriaannaat ukioq manna
amigartoorutigissamaakka-
nut 180 millioner kroninut a-
tomeqassasut kiisalu akiitsu-
nik taarsersuinermi 185 mil-
lioner kroniusunut. Naalak-
kersuisut aningaasanut inat-
sisissamut siunnersuutaat
malillugu siunissami lands-
karsip amigartoorutaanut a-
ningaasat tigoriaannaat ator-
neqaqqissanngitsut.
Ukiup matuma aallartinne-
rani aningaasat tigoriaannaat
1,4 milliarder kroningajaap-
put, ukiulli naanerani 1 milli-
ard kroniinnanngorsimassap-
put, amigartoorutit taarsersu-
inerillu ilanngaataareerpata.
Landskarsip aningaasar-
tuutini akilersinnaajuassap-
pagit uninngasuutit ikinner-
paamik 600 millioner kroni-
ussapput. Naalakkersuisullu
siulittaasuata Jonathan Motz-
feldtip Inatsisartut mianer-
soqquai aningaasat tigoriaan-
naat atomissaannut.
- Aningaasat tigoriaannaat
ikinnerpaamik 600 millioner
kroniussapput, taakkunannga
ikinnerussappata akileraaru-
tit akitsuutillu amerlisaria-
qassavagut, oqarpoq.
Peqqinnissaq
Isumaqarnarpoq peqqinnis-
saqarfimmut aningaasaliissu-
tit aappaagussamut tutsuigi-
namerussasut. Naalakkersui-
sut isummamik nutaamik tu-
sarliipput.
- Aappassaaneerinermi ta-
manna eqqarsaatigeqqinne-
qassaaq, Daniel Skifte saq-
qummiussinermini oqarpoq.
Peqqinnissaqarfimmut naa-
lakkersuisoq Marianne Jen-
sen qanittukkut oqarpoq sior-
nali ilisimasimallugu ukioq
manna 42 millioner kronit
amigaatigineqassasut, aap-
paagumullu akuersissutit 663
millioner kronit ikippallaa-
qaat.
Inatsisartut peqqinnissa-
qarfik aningaasanik amerla-
nemik tunemsuppaat, Mari-
anne Jensen-ili isomartorsi-
orneqaqaaq.
- Akuerineqarsinnaanngi-
laq pisortat tamakkuninnga i-
sumaginnittut ilisimatineqar-
simannginnerat, tassa ani-
ngaasaliissutit nungulemerat
pillug, Atassutip oqaaseqar-
titaa Peter Ostermann oqar-
poq.
Marianne tunuarit
Inuit Ataqatigiit Marianne
Jensen tunuaqquaat.
- Ukiuni arlaqalersuni asu-
liiginnarneq taamaatittaria-
qarpoq. Naalakkersuisunut
ilaasortap peqqinnissaqar-
fimmi ajomartorsiutit qanoq
iluarsineqarnissaannut naa-
lakkersuisoqatini uppertis-
sinnaangikkunigit suliaq ar-
torpaa, IA-mit Josef Motz-
feldt oqarpoq.
Siumup aningaasaqamer-
mut ataatsimiititaliaq qinnui-
gaa misissoqqullugu ukiuni
tulluittuni peqqinnissaqarfik
amerlanernik aningaasaler-
somissaa eqqarsaatigineqar-
simanersoq.
Kattusseqatigiinnit Anthon
Frederiksen-ip piumasaraa
peqqinnissaqarfik pitsaane-
rusumik aqunneqassasoq.
Oqallinnermi paasinarpoq
atuivallaameq pillugu naa-
lakkersuisut august qaam-
malli ilisimatinneqarsimasut.
Marianne Jensen siusinne-
rusukkut oqarpoq sioma ani-
ngaasanut inatsisissamut si-
unnersuut oqallisigineqar-
malli naalakkersuisut ilisi-
matereersimallugit.
(EE) - Landsstyrets finans-
lovsforslag til næste år, som
akkurat balancerer på nul, er
allerede væltet under præs-
entationen i Landstinget.
Dels fordi udgifterne til
sundhedsvæsenet er sat for
lavt, og dels på grund af en
afgiftsforhøjelse på rejer,
som ikke er spiselig for det
ene landsstyreparti, Atassut.
Landsstyrets oprindelige
forslag har indtægter og ud-
gifter på 4,4 milliarder kro-
ner, der balancerer. Finans-
lovsforslaget har ikke taget
højde for de tillægsbevillin-
ger, der bliver vedtaget to
gange om året. Til sammen-
ligning, kommer de to til-
lægsbevillinger til at koste
landskassen knap 100 millio-
ner kroner i år, hvis landssty-
rets sidste forslag med ekstra
udgifter på 45 millioner kro-
ner går igennem under denne
samling.
Dyr drift
Landsstyremedlem for øko-
nomi, Daniel Skifte fastslår,
at langt de fleste af pengene i
finansloven går til at holde
det hele igang.
- Driftsudgifterne er den
største post på 3,8 milliarder
kroner. Anlægsudgifterne
med udlån er på 608 millio-
ner kroner.
Daniel Skifte understreger
at det er for vigtigt for lands-
styret at afbetale gælden, for-
di den begrænser den økono-
misk handlefrihed.
- Derfor bør landskassens
nuværende likviditet anven-
des til nedbringelse af lands-
kassens gæld i takt med, at
afdragene falder, sagde han.
Mindre afdrag
Men det synspunkt var
Landstinget ikke enig i. Både
Atassut og Siumut går ind for
at forlænge betalingen af
hjemmestyrets udlandsgæld.
Atassuts Peter Ostermann, er
indstillet på at diskutere en
forlængelse, hvis det kan ske
uden, at den stramme styring
sættes over styr.
Lars Karl Jensen, Siumut,
foreslår at pengene i stedet
skal gå til nye vandkraftvær-
ker, for eksempel i Qorlor-
torsuaq i sydgrønland.
- Vi vil gerne ha’ under-
søgt mulighederne for finan-
siering til etablering af vand-
kraftværker med videre, ved
at strække udbetalingen af
lånet, sagde han.
Vandkraftværket ved Nuuk
blev betalt med udlandslån,
og den kom til at koste det
grønlandske samfund knap
en milliard kroner.
Likviditet
Det er meningen, at hjemme-
styrets likviditet skal bruges
til at betale dette års forven-
tede store underskud på knap
180 millioner kroner og af-
draget på gælden på ca. 185
millioner kroner. I følge
landsstyrets finanslovsfor-
slag skulle det ellers være
slut med at bruge likviditeten
til at dække fremtidige un-
derskud i landskassen.
Likviditeten var på knap
1,4 milliarder kroner i be-
gyndelsen af dette år, men
den formentlig skrumpet ind
til en milliard kroner i slut-
ningen af året, når det store
underskud og afdraget er
trukket fra.
Hvis landskassen skal kun-
ne svare sine udgifter skal
den være på mindst 600 mil-
lioner kroner. Og landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt
advarer Landstinget imod
brugen af likviditeten.
- Vi skal ha’ mindst 600
millioner kroner i likviditet,
hvis vi går under det beløb,
så må vi sætte skatterne og
afgifterne op, sagde han.
Sundhed
Det ser nu ud til at bevillin-
gerne til sundhedsvæsnet bli-
ver mere realistiske til næste
år. Landsstyret annoncerer et
nyt budget.
- Det vil blive genovervejet
i forbindelse med 2. behand-
lingen, sagde Daniel Skifte
under sin fremlæggelse.
Landssstyremedlem for
sundhed, Marianne Jensen
udtalte fomylig at hun allere-
de sidste år har vidst, at der
vil mangle 42 millioner kro-
ner i år, og at bevillingen på
663 millioner til næste år er
for lavt sat. Landstinget går
nu ind for at yde flere penge
til sundhedsvæsenet, men
kritikken haglede nedover
Marianne Jensen. - Det er
uacceptabelt, at de rette myn-
digheder ikke er blevet ori-
enteret, om, at bevillingen er
ved at blive brugt op, sagde
Atassuts ordfører Peter Os-
termann.
Gå Marianne
Inuit Ataqatigiit bad Marian-
ne Jensen om at trække sig
tilbage.
- Nu må flere års trøstes-
løse fægterier bringes til op-
hør. Hvis landsstyremedlem-
met ikke er i stand til at over-
bevise resten af landsstyret
om, hvordan sundhedsvæse-
nets problemer skal løses, er
hun ude af stand til at magte
opgaven, sagde IA’s Josef
Motzfeldt.
Siumut bad finansudvalget
om at undersøge, hvorvidt
der er taget højde for flere
penge til sundhedsvæsnet i
de kommende år.
Anton Frederiksen fra kan-
didatforbundet krævede en
bedre styring af sundheds-
væsnet.
Det fremgik af debatten, at
landsstyret er blevet oriente-
ret om overforbruget i august-
måned. Marianne Jensen har
tidligere sagt at hun har infor-
meret landsstyret allerede sid-
ste år, i forbindelse med
finanslovsdebatten.
VEJRUDSIGTEN ©0054
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER