Atuagagdliutit - 05.11.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 5. NOVEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuåq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Peqqissuunissaq pisariaqarpoq...
KALAALLIT NUNAANNI napparsimalissa-
gaanni peqqissuunissaq pisariaqarpoq.
Oqariaaseq taanna quiasaarniutaannaagaluar-
luni nunatsinni atugaaleriartuinnarpoq. Oqariaa-
seq taanna nunami peqqinnissaqarfimmut ajalu-
sooqqajaasumut sulisussarsinissamut ajornarsil-
luinnalersumi napparsimalernissamut annilaa-
nganermit pinngortuuvoq. Peqqinnissaqarfik
innuttaasuniinnaq naammagittaalliutigineqan-
ngilaq, aammattaarmi sulisut kipiluttunermik
misigilemerminni mianersoqqusipput.
»Pissutsit ima ajorsilluinnarsimatigipput,
allaat napparsimasunik passussinermi suli-
sullu atugaannut naapertuukkunnaarsimal-
lutik. Tamatuma kinguneranik toqusoortoqa-
riaannaanera aarleqqutigaarput«.
Sulisunit naammagittartunit, nalinginnaasu-
mik ulapippallaarnertik peqqinnissaqarfimmilu
sulinermi malinnaaniamertik pissutigalugu ni-
pangiinnartarsimagaluartunit oqaatsit sakkortu-
ut. Maannali Dronning Ingrid-ip Napparsimavi-
ani pilatsissimasunut immikkoortortami sulisut
pisut naammagilerpaat.
»Innuttaasut politikkikkullu aqutsisut taa-
matut ineriartorneq akuererusunnerpaat, a-
peripput.
MAANNA kialluunniit nalorninavianngilaa Ka-
laallit Nunaanni peqqinnissaqarfik politikkikkut
eqqumaffigineqarmat. Taamaakkaluartoq peq-
qinnissaqarfiup iluani ajomartorsiutinik aaqqe-
erusunnerpiaq eqqumaffigineqanngilaq. Taa-
maattoqarsimagaluarpat pissutsit ullumikkut taa-
ma isikkoqassanngikkarluarput. Nassuerutigiin-
nartiguli. Ajomartorsiut nutaajunngilaq. Ajorsi-
artuinnarporli.
1998-imi nuna tamakkerlugu nakorsatut ator-
fiit 81-iupput, taakkunannga 41-t aalajangersi-
masumik atorfigineqarlutik, 35-it taartinit tigum-
mineqarput, tallimallu inuttaqaratik. Peqqissaa-
sutut atorfiit 238,5-iupput, taakkunannga 141-t
aalajangersimasumik atorfigineqarput, 66-it
taartinik inuttaqarlutik, kiisalu 38-it inuttaqara-
tik. Sundhedsmedhjælperitut atorfiit 241-uup-
put, 191 -it aalajangersimasumik atorfigineqar-
put, marluk taartinit tigummineqarlutik, kiisalu
48-t inuttaqaratik. Emisussiortutut atorfiit 23-
iupput, qulingiluat atorfeqavipput, sisamat taar-
taallutik, qulillu inuttaqaratik. Peqqinnissaqar-
fimmi suliaqarfiit immikkut tamarmik taama
taaguiffigineqarsinnasapput, tamatumalu sania-
tigut sivikitsumik taartaasartut qanoq taarseraat-
siginerat oqaatigineqarsinnaanani.
Ullumikkumut suli napparsimavissuup pisor-
taata oqarneratut »atukkagut pitsaanngitsut kaa-
viiaartuartut« aaqqissutissaannik nassaarniarluni
iluamik iliuuseqartoqanngilaq.
ATORFIN1TSITSISARNERMUT aningaasa-
liissutaasartut amerliartomerat tunuliaqutaralugu
Peqqinnissamut Pisortaqarfimmit »nunanit a-
vannarlernit allanit Kalaallit Nunaat soqutigine-
qaleriartorpoq« malugisimaneqarpoq. Oqaatsit
kusanartut, suli atorfinitsitsinertut ittunik malun-
niuteqanngitsut. Aamma oqaatsit timitaqanngit-
sut »Peqqissuseq pillugu nassuiaat 1997/98«-imi
atuarneqarsinnaapput, tassa »peqqinnissaqarfik
ingerlalluartoq sulilu ineriartortoq attattuassallu-
gu naalakkersuisut anguniagaraat«. Oqaatsit, su-
lisunut, atugarlioraluaqalutik nunatsinni nappar-
simasunik pitsaanerpaamik sullissiniaraluartunut
mitalliutit.
Misilinneqartut tamarmik kukkusimapput.
Naalakkersuisut tunniutiinnartariaqarput. Peq-
qinnissaqarfik pillugu politikki itigarpaat. Peq-
qinnissaqarfik ullumikkutut ingerlatillugu Ka-
laallit Nunaata nammassinnaanngilaa. Peqqin-
nissaqarfimmi sulisunit assorooqisunit passun-
neqarnitsinni toqoralersinnata naalakkersuisut
suliassartik isumagisariaqarpaat, peqqinnissa-
mullu politikkertik allanngortillugu. Paasiniarsi-
uk, peqqinnissaqarfiup ullumikkut isikkua pillu-
gu annertuumik akisussaaffeqarassi, peqqinnis-
saqarfimmilu ineriartomerup pitsaanngitsorujus-
suup allanngortinnissaanut suliniuteqarlusi.
PEQQINNISSAQARFIK oqilisaattariaqarpoq.
Suliassat tamaasa naammassisinnaanngilai. Ullu-
mikkomit annertunerusumik allanut suliakkiisar-
neq atomeqartariaqalerpoq. Isit, qinngat toqqusaal-
lu nakorsaannik suleqateqalemissaq naammanngi-
laq. Itinerusumik iliuuseqartoqartariaqarpoq.
Kikkut tamarmik assigiimmik atugarliornis-
saannik siunertaqamerput qimattariaqarparput.
Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfimmik atui-
sut akiliuteqartinneqartalemissaat atuutsilertari-
aqarluinnarpoq.
Soorunami amerikarmiutut atugaqalemissarput
anguniassanngilarput, tassanimi peqqinnissa-
qarfimmi nakorsameqarnissaminnut akissaqan-
ngitsut toquinnartariaqartarput. Kisianni atuisut
akiliuteqartinneqartarnerat amerlasuunut tunnga-
sinnaavoq, nunarpassuamilu tamanna iluatsilluar-
tumik atuutsinneqalersimavoq, assersuutigalugu
Danmarkimi nakorsat namminerisaminnik na-
korsiartarfiutillit sygesikring-ilu ikiortigalugit.
Ullumikkut imminornissamik eqqarsaateqar-
lutit nakorsiaruit (nammineq nakorsarinngisan-
nut, kisiannili nakorsamut ullumikkut ilinnut pif-
fissaqartumut) nalunaaquttap akunnerpassuini
utaqqereerlutit, sulilu inuuguit, iseruit oqarfigi-
neqassaatit, tamip pissusaanik ilisimasalimmik
qaammatit pingasut qaangiuppata oqaloqateqar-
sinnaasutit. Nuummi tamip pissusaanik oqalo-
qatiginninnissamut utaqqisameq taama sivisu-
tigaaq. Sumiiffinni allani tarnip pissusaanik ilisi-
masalinnik soqanngilaq. Ajomartorsiut, atuisut
akiliuteqartinneqartalernerisigut pakkersimaar-
neqalersinnaasoq.
Peqqinnissaqarfiup soriarsinnaajunnaarnera
nassuerutigalugu atuisut akiliuteqartinneqarta-
lerpata, tassa assersuutigalugu tamip pissusaanik
ilisimasalinnuinnaanngitsoq, kisiannili peqqin-
nissaqarfimmii tamarmi, maanna peqqinnissa-
qarfiusoq qaangiiniamissaminut piffissaq pisari-
aqartitani atorsinnaalissavaa. Tassami atuisut a-
kiliuteqartalernerat ilutigalugu soomnami pisor-
tat napparsimaveqarfiutaasa suliffittut pitsan-
ngortikkiartuinnamissaasulissutigineqartuartari-
aqarpoq, napparsimasut sulisunit passunneqar-
nerminni toqoriataarsinnaanerminnik annilaa-
ngasariaamllugit.
Det kræver et godt helbred...
DET KRÆVER et godt helbred at være syg i
Grønland.
Det er en spøgefuld vending, som efterhånden
er blevet blodig alvor her i landet. En vending,
der er opstået af angst for at blive syg i et land,
hvor det stort set er umuligt at skaffe personale
til et skrantende sundhedsvæsen. Et sundheds-
væsen, som ikke alene befolkningen er utilfreds
med, men hvis personalet nu er blevet så frustre-
ret, at der bliver råbt vagt i gevær.
»Vi mener, at forholdene efterhånden er så
kaotiske, at de ofte er uansvarlige både i for-
hold til patientplejen og personalets tarv. Vi
frygter, at konsekvensen kan medføre døds-
fald«.
Det er hårde ord fra en tålmodig personale-
gruppe, der normalt tier på grund af travlhed og
forsøg på at følge med i det hæsblæsende tempo,
der råder indenfor sundhedsvæsenet. Men nu har
plejepersonalet på kirurgisk afdeling på Dron-
ning Ingrids Hospital fået nok.
»Er befolkningen og den politiske ledelse
villige til at acceptere denne udvikling«, spør-
ger de.
INGEN KAN efterhånden være i tvivl om, at der
er politisk bevågenhed omkring det grønlandske
sundhedsvæsen. Der er dog langt fra politisk
bevågenhed til et reelt ønske om at løse proble-
merne inden for sundhedsvæsenet. Havde det
været tilfældet, ville situationen ikke se ud, som
den gør i dag. For lad os indrømme det. Proble-
met er ikke nyt. Det bliver blot værre og værre.
I 1998 var der i hele landet normeret 81 læge-
stillinger, hvoraf de 41 var fastansatte, 35 var
vikarer, mens fem stillinger var ubesatte. Der var
normeret 238,5 sygeplejerskestillinger, hvoraf
de 141 var fastansatte, 66 var vikaransatte, mens
38 stillinger var ledige. Normeringen inden for
sundhedsmedhjælperne var 241, 191 var fastan-
satte, to var vikarer, mens 48 stillinger var ube-
satte. Normeringen på jordemødre var 23, 9 var
fastansatte, 4 var vikarer, mens 10 stillinger ikke
var besatte. Og sådan kunne man blive ved inden
for alle grupper i sundhedsvæsenet samtidig
med, at det er umuligt at sige, hvor høj frekven-
sen af udskiftninger er i form af korte vikar-
ansættelser.
Til dags dato er der ikke gjort en oprigtig ind-
sats, som løser problemerne med »den lidt onde
spiral, vi er inde i«, som hospitalsinspektøren på
Dronning Ingrids Hospital udtrykker det.
PÅ BAGGRUND AF flere og flere midler til en
egentlig rekrutteringsindsats, mærker direktora-
tet for sundhed en »stigende interesse for Grøn-
land fra de øvrige nordiske lande«. Flotte ord,
der endnu ikke har vist sig i form af ansættelser.
Og mere ordflom kan man læse i »Sundhedsre-
degørelse 1997/98«, hvor der står, at det er
»landsstyrets målsætning at bevare et velfunge-
rende sundhedsvæsen i fortsat udvikling«. En
sætning, der er en hån mod de medarbejdere, der
trods alle odds forsøger at give den bedste servi-
ce til patienter i landet.
Alt, hvad der har været forsøgt, er fejlet.
Landsstyret må kaste håndklædet i ringen. Den
politik, der er ført inden for sundhedsvæsenet,
har fejlet. Grønland kan ikke magte sundheds-
væsenet, som det kører i dag. Før vi begynder at
falde døde om mellem hænderne på det hårdt
pressede personale inden for sundhedsvæsenet,
må landsstyret være sin opgave voksen og ænd-
re sin sundhedspolitik. Se dog i øjnene, at I har
et stort ansvar for, hvordan sundhedsvæsenet ser
ud i dag og gør en indsats for at ændre den meget
uheldige udvikling, sundhedsvæsenet er inde i.
SUNDHEDSVÆSENET må aflastes. Det mag-
ter ikke opgaverne. Det må udliciteres i højere
grad, end vi ser i dag. Det er ikke nok at indgå
samarbejde inden for øjen-, næse-, halsområdet.
Det må gribe dybere.
Vi må væk fra princippet om, at alle skal have
det lige elendigt. Grønland er ganske enkelt nødt
til at indføre brugerbetaling inden for sundheds-
væsenet.
Naturligvis skal vi ikke have amerikanske for-
hold, hvor folk må dø, fordi de ikke har råd til at
blive behandlet i sundhedsvæsenet. Men bruger-
betaling er mange ting og i mange lande indført
med succes, eksempelvis i Danmark ved hjælp
af praktiserende læger og sygesikringer.
Er du på selvmordets rand, kan du for eksem-
pel i dag opleve at gå til læge (som ikke er din
egen læge, men den læge, der nu har tid til dig i
dag) og efter flere timers ventetid få at vide, at
du, hvis du vel at mærke endnu er i live, kan
komme til samtale med en psykolog om tre
måneder. Så lang er ventetiden på samtale med
en psykolog i Nuuk. Andre steder findes slet
ingen psykolog. Et problem, brugerbetalingen
kan løse noget op for.
Ved at erkende den afmagt, sundhedsvæsenet
er inde i og indføre brugerbetaling, ikke alene
inden for eksempelet med psykologer, men
generelt i sundhedsvæsenet, vil det eksisterende
sundhedsvæsen få den fornødne ro til at heles.
For samtidig med indførelse af brugerbetaling,
må der naturligvis hele tiden arbejdes på at gøre
det offentlige sygehusvæsen til en bedre arbejds-
plads, hvor man som patient ikke skal være ban-
ge for at dø mellem hænderne på personalet.
Aalisartunik
annaassiniameq
ILULISSAT(PM) - Aalisartut ilu-
liarmiut sisamat helikopterimit
S-61-mit annaanneqarput marlun-
ngornerup pingasunngornerullu
akornanni unnuakkut sisamanngo-
riartortoq. Tamarmik immikkut
angallamminnik aalisartillutik ilu-
liarsuit Eqi-p eqqaani aserorneri-
sigut navianartorsiulerput unnuk-
kut arfineq marluk missaani. Iisa-
qusannermit sikunillu angallatit
kangerlummut mattussaapput er-
ngerlutillu Aasiaat Radio-anut at-
taveqarlutik.
Ilulissani politiit ittuat Tage
Fredriksen AG-mut oqarpoq Aasi-
aat Radioanit attaveqarfigineqar-
lutik arfineq-marlunut tanneq qu-
lingiluanngortoq. Tuaviomerpaa-
mik angallatik marluk navianar-
torsiortunut ikiuukkiartortinneqar-
put, helikopterimik annaassiniar-
sinnaasumik taamaalinerani ikior-
tissaqanngimmat.
- Aalisartut annaanniakkavut
radiokkut attaveqarfigiuarpagut,
taakkulu sumiinnertik nalunaarlu-
gu rakettinik qummoroortitsisar-
put. Marlunut qiteqquttoq angalla-
tinit annaassiniartunit nalunaarfi-
gineqarpugut siku pillugu angal-
lateeqqat qanillivissinnaanagit,
Tage Frederiksen oqaluttuarpoq.
- Aalisartut inuunerat navianar-
torsiorpoq, qujanaarlu helikopteri-
mik ikiorsemeqarsinnaagatta taa-
maalinerani.
S-61 -ip sikutamut milluni aali-
sartut sisamat annaappai angalla-
taalli qimaannarneqartariaqarsi-
mapput.
Fiskere fra Ilulissat i
livsfare da isfjelde
kælvede ved fjorden
ILULISSAT(PM) - Fire fiskere
fra Ilulissat blev reddet af S-61
helikopter, natten mellem tirsdag
og onsdag omkring klokken 03.40
ved Jakobshavn Isfjord. De fiske-
de fra hver sin jolle og kom i van-
skeligheder ved 19-tiden, da is-
fjelde kælvede i området vest for
Eqi. Kraftige bølger og strøm luk-
kede jollerne inde i Isfjorden, og
de sendte nødsignaler til Aasiaat
Radio.
Stationslederen i Ilulissat, Tage
Frederiksen, siger til AG, at Ilulis-
sat politi blev kontaktet af Aasiaat
klokken 18.45, og at de straks diri-
gerede to kuttere til området. Poli-
tiet kunne ikke på dette tidspunkt
råde over en helikopter til red-
ningsaktionen. Den ene kutter var
fra Ilulissat, mens den anden kut-
ter »Vanja« var på vej mod Aasi-
aat men returnerede beredvilligt.
- Vi var i radiokontakt med de
fire fiskere under hele redningsak-
tionen, og de sendte nødraketter,
så vi tydeligt kunne se deres posi-
tion. Omkring klokken 1.30 fik vi
en melding fra de to kuttere om, at
de ikke kunne komme tæt nok på
de nødstedte fiskere på grund af
isen, fortæller Tage Frederiksen.
- Det er helt sikkert, at fiskerne
var i livsfare, så det var meget lyk-
keligt, at en S-61 helikopter kunne
sættes ind i redningaktionen.
Det lykkedes helikopteren at
komme ned på en mindre isflage i
nærheden af jollerne, og fiskerne
blev reddet, men jollerne måtte
efterlades på fjorden.