Atuagagdliutit - 04.02.1999, Side 2

2 • TIRSDAG 4. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqatlinncrmut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
TIf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Ajunngitsorsiat oqallisaagmnassapput
qinneqarsinnaanngil-
lat. Pisortaqarfiit nalu-
naarutigisaat allaap-
put, aammalu politi-
kerit atorfillillu nam-
mineerlutik nalunaar-
suiffimminni nalu-
naarutigisimasaat al-
laallutik. Arlaat ajun-
ngitsorsiaminnik aki-
leraarnissaq pillugu
nalunaarsimanngikku-
ni peqquserlussimas-
sapput, taakkulu Kaj
Kleist-ip tusagassiu-
tinut allagaqarluni iki-
orsinnaanngilai.
Maannalu paasinar-
sisimavoq tamarmik
»minguippallaanngin-
nerinik« AG-p pasit-
saassaa ilumoortuu-
soq.
Ullumikkut aviisimi
(qupp. 6-imi) allaase-
raarput, immersukka-
nik tigusillattaaraluni
misissuinermi paasin-
eqarsimasoq, Nammi-
nersomerullutik Oqar-
tussat siuttuisa sisa-
mararterutaasa ajunn-
gitsorsiaminnik nalu-
naaruteqarsimanngit-
soornermikkut inatsi-
sit malissimanngik-
kaat.
Imatupajaarlu oqa-
atigisinnaavarput;
MINGUIT
NUNGUKKUNARPUT!
SÅ SKULLE DER VIST
VÆRE RENT NOK!
-
Direktøriuneq Kaj Kleist oqarpoq, ajunngitsorsianut
akileraartussaatitaanermi ajornartorsiutaasartut
qanganngoreersut.
Administrerende direktør Kaj Kleist siger, at problemerne med
frynseskatten er fortid.
AJUNNGITSORSIANUT AKILERAAR-
NEQ eqqaassallugu Namminersomerullutik
Oqartussani naalakkersuisunut mianemar-
tuuvoq. Eqqartorneqaleraangat allaffissu-
armi sulisut tamarmik oqallisigineqartumik
»oqilisaasseqataasariaqartarput«. Direktøri-
uneq Kaj Kleist Namminersomerullutik O-
qartussani atorfillit ajunngitsorsiaminnik
nalunaartussaatitaanerat pillugu tusagassior-
tunut allagaqarami annilaangarpasippoq.
Aamma Radioaviisimit ajorisassaanngit-
sumik apersomeqarluni, sooq maannamut a-
junngitsorsiat nalunaarutigineqartarsiman-
nginnersut aperineqarami eqqissisimarpa-
luppallaanngilaq. Apeqqutit akinngilai, a-
kerlianilli suut tamaasa aaqqissimanerarpai.
Siunissami nalunaartameq inatsisit malillu-
git ingerlanneqartalissanerarpaa.
Kaj Kleist-ip pereersut oqallisigerusup-
pallaanngilai. Siunissaq isigerusunneruaa,
allaffissuarmi siunissamut ilerasuutissaqan-
ngilaq - suli!
- Namminersomerullutik Oqartussat
sulisitsisutut tamakkuninnga (ajunngit-
sorsianik Nuummi akileraaruserivimmut
nalunaaruteqartarneq - aaqq.) nalunaartus-
saatitaanini naammassisimanngimmagu
ajuusaarutigaara. Maanna pissutsit ersarin-
nerulerput. Ilaatigut pisortaqarfinnut erseq-
qissaateqarpugut, aammalu akileraamer-
mut maleruagassat nalunaartussaatitaaner-
lu sukannernerulersippagut, taamatut piso-
qaqqissanngimmat, Kaj Kleist oqarpoq.
Taamaalillunilu isertukkanik saqqum-
mertoqanngilaq! Namminersomerullutik
Oqartussani direktøriuneq taama isumaqar-
poq.
TAAMAATTOQARNERLUNILI, aaqqissu-
isoqarfimmi immitsinnut aperivugut.
Akissullu ersarippoq: Naamerluinnaq taa-
maattoqanngilaq!
Pereersut siunissamik kusassaanikkut aaq-
Namminersornerullutik Oqartussat siuttuisa
sisamarterutaat - tassaagunartut politikerit a-
torfillillu - akileraarnikkut peqquserluute-
qarsimasut. Inatsisit uniorsimavaat. Malerua-
gassat inuinnarnut atuuttussanngorlugit sulia-
tik saneqqutiinnarsimavaat. Taakkulu taa-
maaliornermikkut Namminersomerullutik
Oqartussani atorfinnik qaffasinnerusunik
tigumminninnissaminnut imminnut naleeru-
tissimapput.
Ilungersunartuuvoq, annertunerunngitsu-
mik annikinnerunngitsumilluunniit.
TAMATUMA SANIATIGUT taamaaliorneq
innuttaasunut takutitsinerlunneruvoq. Sioma-
tigut nunatsinni maani karsinik imaajaasor-
passuamit ilungersortinneqartarpugut, aam-
mami immaqa sumulluunniit toqqagaasima-
gaanni pissarsiaqarnissaq pissusissamisoor-
tutut isigineqaannangajammat.
Timersoqatigiit kattuffianni ilaasortat sior-
natigut ilassinninnermut kontomit imaqarlu-
artumit tigusiinnarsinnaasarput, peqatigiiffiit
ilaat qinikkanut, ilaasortat akiliutimininngui
landskarsimillu tapiissutit atorlugit akissarsi-
aqartitsisarput, allanillu periarfissaqartoqar-
tinnagu siulersuisut tapiissutit agguarsinnaa-
sarpaat, nammineq oqarasuaammik atuiner-
mut akiliutitut taallugit.
Taamaattoqartarnera qujanartumik qaangi-
lersimavarput, sulilu ajornemsarpoq qinikkat
ilanngullutik landskarsimit tigooqqaaginnar-
tut qularnaarlugu paasillugu.
Eqqarsaatigisariaqarpoq akeqanngitsumik
biileqartitaanermik taaneqartartoq aammat-
taaq kommunimi SIK-p akissarsiarititaanik
akissarsiaqarluni biilertartumut, unnuit ta-
maasa biilersuarmik angerlaassisariaqartartu-
mut akileraamteqataasussaammat, taamaali-
unngikkunimi kommunip biilinut unittarfiani
aserorterneqarsinnaammat. 20.000 koruunit,
qujanaq!
Ajunngitsorsiatut taaneqarsinnaanera i-
nummut taassunga nalikinnerujussuuvoq,
naak ilaanneeriarluni biili periarfissakeqisoq
aquttarfia ulikkaavillugu ilaquttani angallak-
kai takuneqarsinnaasaraluarluni.
SIK-p akissarsiarititai malillugit biilertar-
tup, Namminersomerullutik Oqartussat siut-
tuisa akilissallugit imminnut akusanartippal-
laarlutik akilerumanngisaat akilertarpai. Ta-
manna kusanaappallaaqaaq, taamaammallu
qinersisartut kajumissaarusuppagut, qinersi-
sartunik ataatsimiititsinerni politikerit aper-
soqqullugit, ajunngitsorsiatik akileraarute-
qarfigisarneraat.
Imaluunniit politikerit (direktørillu) taman-
na pillugu AG allaaserisaqartissinnaavaat.
Neqeroorut taanna suli atuummat.
Debatten om frynseskatten skal fortsætte
FRYNSEGODESKATTEN er en varm kar-
toffel, der brænder i munden på andre end
toppolitikere i hjemmestyret. Hele hjemme-
styreadministrationen må »puster på
maden«. Panikken lyser ud af administre-
rende direktør Kaj Kleist’ pressemeddelelse
om hjemmestyrets pligtskyldige indberet-
ning af frynsegoderne for hjemmestyrets
ansatte.
Han var heller ikke rolig og afslappet i et
udmærket interview i Radioavisen, hvor han
blev stillet nogle konkrete spørgsmål om,
hvorfor der ikke hidtil var indberettet fryn-
segoder. Dem valgte han at ignorere og
bedyrede i stedet, at nu var alt i orden. For
fremtiden vil indberetningerne ske i hehold
til lovgivningen.
Kaj Kleist var ikke interesseret i at snakke
fortid. Nu gælder det fremtiden, og den har
hjemmestyreadministrationen god samvit-
tighed med - endnu!
- Jeg beklager, at hjemmestyret ikke har
opfyldt forpligtelsen til som arbejdsgiver at
oplyse disse ting (indberetningen til skatte-
forvaltningen i Nuuk om frysegoder - red.).
Der er nu skabt klarhed om forholdene. Vi
har blandt andet overfor direktoraterne klar-
gjort og indskærpet skattereglerne og oplys-
ningspligten på en sådan måde, at proble-
merne ikke opstår igen, siger altså Kaj
Kleist.
Og så skulle den hellige grav være vel for-
varet! Mener altså den administrernede
direktør i hjemmestyret.
MEN ER DEN NU OGSÅ det, spørger vi
her på redaktionen.
Og svaret er helt klart: Nej, nej, det er den
skam ikke!
Men retter ikke op på fortiden ved at pyn-
te på fremtiden. Et er nemlig, hvad direkto-
raterne indberetter, et andet hvad politikere
og embedsmænd har opivet til selvangivel-
sen. Hvis nogen har snydt for skat på fryns,
så har de snydt, og det kan Kaj Kleist ikke
hjælpe dem ud af med sin pressemeddelelse.
Nu ser det desuden ud til, at AG har ret i
sin mistanke om, at det ikke er alle, der har
»rent mel i posen«.
I en artikel i dagens AG (side 6) oplyser
vi, at en stikprøvekontrol har vist, at en fjer-
dedel af de kontrollerede i hjemmestyrets
topledelse ikke har opgivet de frynsegoder,
de skal ifølge loven.
Det vil sådan cirka sige, at en fjerdedel af
hjemmestyret topledelse - formentlig både
politikere og embedsmænd - har snydt i
skat. De har brudt loven. Blæst på de regler,
de selv har udarbejdet for dødelige borgere
udenfor hierakiet. Det har gjort sig uværdi-
ge til at beklæde topposter i hjemmestyret -
såvel politikere som embedsmænd.
Så alvorligt er det, hverken mere eller
mindre.
SAMTIDIG ER DET et skidt signal at sen-
de ud til befolkningen. Tidligere var vi her i
landet plaget af mange kassebedrøvere, og
det var vel næsten en naturlig ting, at hvis
man blev valgt til et eller andet, så kunne
man regne med at få noget ud af det.
Idræftsforbundets repræsentanter havde
tidligere adgang til bugnende repræsenta-
tionskonti, diverse foreninger lønnede de
valgte af de sparsomme medlemskontingen-
ter og landskassens tilskud, og hvor det ikke
kunne lade sig gøre, kunne bestyrelsen jo
altid dele tilskuddet som betalling for brug
af privat telefon.
Den trafik er vi heldigvis ved at slippe af
med, og så er det så meget mere forbandet,
at man finder ud af, at de folkevalgte efter al
sandsynlighed også har haft snablen i lands-
kassen.
Det er værd at tænke på, at den såkaldt
frie bil også er skattepligtig for den SIK-løn-
nede kommunale chaufør, der kører et eller
andet monstrum af en bil hjem til huset hver
aften, fordi den ellers ville blive ødelagt af
hærværk på kommunens parkeringsplads.
20.000 kroner værs’go’!
Frynseeffekten er langt mindre værd for
ham, selvom man også kan se ham køre
rundt med famillien pakket livsfarligt sam-
men på forsædet i den umulige bil.
SIK-chaufføren betaler, hvad nogle hjem-
mestyreledere altså holder sig for gode til.
Det er noget svineri, og vi kan kun opfordre
vælgerne til på vælgermøder at spørge poli-
tikerne, om de betaler skat af deres fryns.
Eller politikere (og direktører) kan rede-
gøre for det i AG’s spalter. Tilbuddet står
stadig ved magt.