Atuagagdliutit - 04.02.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 4. FEBRUAR 1999 • 7
Aalisartut innarluutillillu
atugaat pitsanngorsartariaqarput
Qinersisartut aamma isumaqarput utoqqalinersiutit qaffattariaqartut
Peter Mathiesen, Upemavik:
Piniarsinnaanermut allagarta-
lersuinersuaq atomeqartoq,
avannaani aalisartunut piniart-
unullu annertuumik eqquivoq.
Avannaa aalisarfiuvoq angi-
soorsuaq, pisinnaasorpassuillu
ullumikkut allagartamik akue-
risaannginnertik pissutigalu-
gu, piniarsinnaatitaanngillat
Ukiaq tusagassiuutitigut
tusarparput piniamermik al-
lagartamik qinnuteqartut
1000 missaanniittut akornan-
ni 290-it missaat unioqqutit-
sillutik aalisartut, taamatut
ullumikkut suli pisoqarpoq,
taamaammat isumaqarpunga
inatsisartut sulilerunik , pini-
amermut allagartamik akue-
risaanissamut maleruagassat
allanngortinnissaat siulliullu-
git sulissutigisariaqaraat.
Nuunu Løvstrøm,
Uummannaq:
Aalisartut pisaminnik tunisi-
niartarnerat ajornakkusoorta-
qaaq iluarsineqartariaqarlu-
nilu. Ukiup ingerlanerani fa-
brikki matusaqattaartarpoq
qerititsivinni inissakilliorneq
peqqutaalluni, tamanna i-
ngammik nunaqarfimmiunut
ajornakkusoortitsisarpoq.
Umiarsuillu tunitsiviit ti-
gusinnaasaat killeqartarmata,
aalisartut tunisinissaminnik
ajornartorsiortarput. Ilaati-
gooriarlutik tunitsivinni ul-
lormut tonsi ataasiinnaq ti-
killugu tigusisinnaasarput,
tunisinngitsoorsimasut aqa-
gumut imaluunniit aqagua-
gumut pisaminnik tunisinis-
sartik utaqqisariaqartarpaat.
Emilie Møller,
Qeqertarsuaq:
Meeqqat tapiisa naligiinne-
rusumik iluarsiivigineqarnis-
saat sulissutigineqartariaqar-
poq. Angajoqqaat ukiumut
isertitaasa annertussusaat
tunngavigalugit meeqqanik
tapisiaqartitsisarneq assigiin-
ngisitsineruvoq. Arlalinnik
meeraqarluni tamanna ilaati-
gut artornarsinnaasarpoq,
meeqqallu meeraqatitik allat
assigalugit namminneq ta-
pisiaqartannginnertik paasiu-
minaatsittarpaat, tamanna
usorunnerannik kinguneqar-
tarpoq angajoqqaajullunilu
nuannerneq ajorluni.
Jørgen Jørgensen,
Ilulissat:
Uanga utoqqalinersiuteqara-
ma utoqqalinersiutit qaffan-
neqamissaat iluarissagaluar-
para. Qaammammut tigusar-
takkavut naammanneq ajor-
put, akiligassat assigiinngit-
sut akilersoreernerisa kingor-
na aningaasat annikitsunngu-
it sinnerisarpavut.
Uanga allatut ajornartumik
aappara isumalluutigisaria-
qartarpara, utoqqalinersiutit
qaffanneqarnissaat isuma-
qarpunga inatsisartuni eqqar-
saatigineqartariaqartoq.
Susanne Andersen,
Aasiaat:
Utoqqaat sulisinnaajunnaar-
nersiutillillu sullinneqarnerat
iluarsiivigineqartariaqarpoq.
Atugarliortutut uanga oqaati-
gisinnaavakka, ikiuutisiari-
sartagaat sulisinnaajunnaar-
nersiarisartagaallu naam-
manngillat qaffanneqartaria-
qarlutillu.
Innarluutillit assersuutigis-
sagaanni, atortorissaarutit tu-
ngaasigut ikiorneqarnerusa-
riaqarput, ilaqartarpummi
pisiniarfimmukarsinnaanngi-
tsunik issiavinnik angallat-
takkanik amigaateqarneq
peqqutaalluni.
• Aamma sulisinnaajunnaar-
nersiuteqarsinnaanissaq ilu-
arsiivigineqartariaqarpoq.
Ullumikkut maleruagassat
malillugit assersuutigalugu
uiusoq suliffeqaraangat su-
lisinnaajunnaarnersiutisiaqa-
lernissamut itigartinneqartar-
put, ilaallu arlalinnik meera-
qarlutik taamatut atugaqar-
tinneqarnerat iluarsiivigine-
qartariaqarpoq.
Jonas Geisler,
Qasigiannguit:
Kalaalimernit pisiniarfinni
nioqqutigineqartartut akisu-
allaaqaat, tamanna arlaatigut
iluarsiivigineqartariaqarpoq.
Umimmaat savallu akisu-
allaarnertik pissutigalugu ar-
lalinnit pisiariumaneqartan-
ngillat. Uninngaannarpallaar-
lutillu qaangiuttoorlutik eq-
qaannarneqartartut nammine-
erluta isitsinnik takusarpavut.
Assersuutigalugu savat akii
millisikkumaneqanngippata,
isumaqarpunga nunanit allanit,
soorlu Islandimiit New Zealan-
dimiillu savat neqaannik paar-
laasseqatigiittalemissaq eq-
qarsaatigineqartariaqartoq, taa-
maalilluta neqit akisoorsuit nu-
nanut allanut tuniniarlugit uag-
ut akikinnerusunik tikisitsinik-
kut tamakkuninnga nerinissat-
sinnut akissaqalersinnaavugut.
Paulus Steenholdt,
Kangaatsiaq:
Illoqarfiit mikinerusut angi-
nerusullu assigiinnerusumik
pineqarnissaat anguniarne-
qartariaqarpoq. Pissutsit aaq-
qittariallit ilaattut angallanneq
assersuutigineqarsinnaavoq.
Ullumikkut uagut nunatta
qeqqani inissisimalluta angal-
lannikkut aaqqissuussinermut
ilaatinneqanngilagut, nuna-
qarfittullu allatut angallannik-
kut kiffartuunneqarluta.
Assersuutigalugu tamaani
nunaqarfiit sisamat peqatiga-
lugit silaannakkut kiffartuun-
neqarpugut. llaasullu amerla-
nerpaamik qulingiluat pif-
finni ataasiakkaani ilaasin-
naammata allatut ajornartu-
mik nunaqarfiit ataasiakkaat
ikannerpaamik marlunnik
ilaasoqarsinnaatitaasarput.
Taamatut sapaatip akunnera-
nut marloriaannarluni helik-
opterimik nunaqarfinni sisa-
mani Kangaatsiamilu angal-
lassineq naammanngilaq e-
qungassuterlu tammanna i-
luarsineqartariaqartoq uanga
isumaqarpunga.
Fiskeres og invalides vilkår
må forbedres
Vælgerne mener også at pensionen må forhøjes
Peter Mathiassen, Upemavik:
Reglerne for fangstbeviser er
for skrappe, og det rammer
fiskerne og fangerne hårdt i
Nordgrønland. Der drives
omfattende fiskeri i Nord-
grønland, og der er mange
driftige folk, der ikke kan få
fangstbevis, og som derfor
ikke må drive fangst. Regler-
ne bør derfor lempes.
I løbet af efteråret blev det
meddelt gennem pressen, at
ud af 1000 ansøgere drev 290
af dem ulovlig fiskeri. For-
holdende er stadig de samme
i dag, derfor vil jeg anmode
de kommende landstings-
medlemmer om at behandle
reglerne for fangstbeviseme
som det første dagsorden.
Nuunu Løvstrøm,
Uummannaq:
Fiskernes indhandling er
vanskelig, og må rettes op.
Hvert år må fabrikken lukkes
midlertidigt, fordi frysekapa-
citeten er for lille. Dette for-
hold er meget mere mærk-
bart i bygderne.
Et af problemerne ved ind-
handlingen er, at indhandlings-
skibenes kapacitet er for lille.
En gang imellem kan et ind-
handlingsskib kun tage et tons
om dagen. Og dem der ikke
kan indhandle, må vente en
dag eller to for at indhandle.
Emilie Møller, Qeqertarsuaq:
Man må arbejde for, at bør-
netilskuddet bliver mere ens-
artet. Det er diskrimination,
at tilskuddets størrelse af-
hænger af forældrenes års-
indkomst. Det kan være
hårdt at have flere børn, fordi
de som andre børn ikke kan
købe det, de ønsker sig, og
det rammer også forældrene.
Jørgen Jørgensen, Ilulissat:
Jeg kunne som aldersrente-
modtager ønske mig, at al-
dersrenten bliver sat op. Vi
kan ikke få pengene til at slå
til, for når vi har betalt alle
regningerne, er der kun me-
get lidt tilbage af pengene.
Jeg må ty til min kone, og
derfor mener jeg, at alders-
renten skal tages med i dags-
ordenen.
Susanne Andersen, Aasiaat:
Servicen overfor ældre og
invalidepensionister må for-
bedres. Jeg kan betegne dem
som nogen, der har det hårdt,
for deres pensioner er ikke
nok, og derfor må forhøjes.
Invalidepensionisterne må
have mere hjælp, hvad angår
serviceringen. Der findes
nogle, som ikke har køresto-
le, og derfor ikke kan tage på
indkøb.
Og adgangen til at få in-
validepension må forbedres.
I dag er reglerne sådan, at
hvis ægtemanden har arbej-
de, kan konen ikke modtage
pension. Og der er mange der
har flere børn, og må leve
under sådanne forhold, og
deres forhold må forbedres.
Jonas Geisler,
Qasigiannguit:
Grønlandsk proviant i butik-
kerne er for dyr, og må på en
eller anden måde rettes op,
derfor er der mange, der ikke
vil købe dem. Vi ser også af
og til, at der bliver smidt
mange varer ud, efter at da-
tomærkningen var udløbet.
Som eksempel kan jeg næv-
ne, at hvis fårekød ikke falder
i pris, må man tænke på, om
man ikke kan udveksle fåre-
kød med Island eller New
Zealand, så vi kan sælge de
dyre fårekød til andre lande og
selv importere billigere kød,
som vi har råd til at spise.
Paulus Steenholdt,
Kangaatsiaq:
Man må arbejde for, at min-
dre og større byer behandles
ens. Et af eksemplerne kan
være, at passagertransporten
til søs forbedres. Vi der bor i
Midtgrønland, bliver ikke
medtaget i trafikplanlæg-
ningen, og bliver med hen-
syn til passagertransport ser-
viceret, som om vi er bygder.
Som eksempel kan jeg sige,
bliver vi med hensyn til luft-
trafikken bliver serviceret
som fire bygder. Og da helik-
opteren kun kan medtage ni
passagerer, kan kun to passa-
gerer komme ombord i hver-
bygd. De to ugentlige flyaf-
gange i bygderne og Kangaat-
siaq, er ikke nok. Jeg mener
derfor, at dette må rettes op.
Fabrikkit matusaqattaarnerat aalisariunik
ajornariorsiortitsisarioq aaqqiivigineqartariaqarpoq.
De midlertidige fakrikslukninger som rammer fiskerne
hårdt, må rettes op.
Kalaaliussuseq qitiuvoq
N aalagaaffeqatigiinneq
pigaarput
Grønlandsk er centrum
Rigsfællesskabet er vi
sammen om
Tassa ATASSUT
Det er ATASSUT
Takuss’ - Utiss’ ATASSUT
Akisussaassusilik - Ansvarsbevidst
Sunniutilik - Indflydelse
Tatiginassusilik - Tillidsfuld
ASS7 FOTO-ARKIV: AG