Atuagagdliutit - 04.02.1999, Page 10

10 • TIRSDAG 4. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Isomartorsiuineq siulittaasup
soqutiginngilaa
Aningaasaateqarfiup suliassani ajunngitsumik
isumagisimavaa, Gunnar Mårtens isumaqarpoq
KØBENHAVN (CSL) -
Grønlandsfonden-ip siuler-
suisuisa aningaasaatit kater-
sariinnarlugit uninngatissi-
manerat pillugu isomartorsi-
uineq maannakkut siulittaa-
sup Gunnar Martens-ip ilu-
muunnginnerarluinnarpaa.
Aningaasaatit Hans Hedtoft-
ip umiuneratigut qimataasu-
nut ikiuulissatut eqqarsaati-
gineqarsimagaluarput, soorlu
aningaasaateqarfik taamatut
anguniagaqartussaagaluar-
toq.
Tupigusuutigineqarlunilu
narrutsaatigineqarpoq anin-
gaasaateqarfiup ukiut inger-
laneranni aningaasaatini
marloriaatingajammik amer-
lassuseqalersissimammagit,
3,4 millioner koruuniniit 6,1
millioner koruuninut, naak
qimataasut ilaat naammaan-
nartumik inuunerminni atu-
gaqaraluartut.
Naatsorsuutit takutippaat
1959-ip kingorna ernianit
isertitanit 17 millioner ko-
ruunit sinneqartunit meeqqat
aapparisallu qimataasut pin-
gajorarterutaannit ikinneru-
sunik tunineqarsimasut. Ani-
ngaasaateqarfiup malerua-
gassaanit erserpoq siulersui-
sut aamma aningaasanik atu-
isinnaasut. Taamatulli piso-
qarsimanngisaannarpoq.
1992-ip kingorna aningaa-
saateqarfimmut siulittaasun-
ngortup Gunnar Martens-ip
siulersuisuusimasut qanoq
iliuuseqarsimanerat illersor-
paa. Isumaqarpoq siulersui-
suusimasut kukkusumik eq-
qunngitsumillu allaaserine-
qarsimasut, qanoq iliuuseri-
simasaasa ullumikkut nali-
lemiarneqarneranni.
Isumatuut
- Siomagut siulersuisuusima-
sut suliaminnik ingerlatsine-
rata pasinarsaarneqalernera
nuanninngilaq. Eqqaamasa-
riaqarpoq aningaasaateqarfik
aningaasanik tunniussisin-
naammat tamatumunnga pis-
sutaasoq siulersuisut isuma-
tusaarlutik mianersorlutillu
ingerlatsisimanerat. Siuler-
suisut ilisimalluarpaat ani-
ngaasarpassuarnik ingerlatsi-
nertik, taamaalilluni aningaa-
sassaqartinneqartuaqqullugit
aappat qimataasut aningaasa-
tigut ajornartorsiuteqartut
aammalu meeqqat ilinniaga-
qarnerminni aningaasatigut
tapiiffigineqartariaqartut.
- Ullumikkut allat unneq-
qarissusiata itisilerlugu mi-
sissuiffigineqartamera qula-
riniarneqartameralu atugaa-
vallaaleqaaq. Tamannalu eq-
qortuliornerunngilaq taku-
neqarsinnaammat aappat qi-
mataasut meeqqallu qaam-
matit tamaasa aningaasanik
tunineqarsinnaasarsimamma
ta, Gunnar Mårtens oqarpoq,
isumaqarluni aningaasaate-
qarfiup aningaasaataasa mar-
loriaatinngorsimanerat tigu-
matunermik pissuteqanngit-
soq. Akerlianilli.
- Tupinnartoqanngilaq ani-
ngaasaateqarfiup aningaa-
saatini marloriaatinngortis-
sinnaasimammagit. Siorna-
gut aningaasat nalikilliartor-
nerat annertoorujussuuvoq,
taamaattumik siulersuisut
isumatusaarlutik ukiumut er-
nianit isertinneqartartunit 40-
50.000 komunit sipaarniar-
tarsimavaat.
Taamaaliornikkut aningaa-
saateqarfiup aningaasaataasa
nalingat pigineqaannarlunilu
qularnaarneqarpoq. Taamaa-
liortoqarsimanngitsuuppat
siulersuisut isornartorsiorne-
qarsinnaapput tamakkiisu-
mik qularnaarsimanngim-
massuk aappat qimataasut
meeqqallu aningaasassaqar-
tinneqarnissaat. Taamatut
isornartorsiorneq annertune-
rusimassagaluarpoq maan-
nakkut isomartorsiornermit,
Gunnar Mårtens oqarpoq.
Tamannalu aamma pissuti-
galugu paasilluarsinnaane-
rarpaa siulersuisuusimasut
aningaasanik atuisarsiman-
ngimmata.
- Periarfissaq maleruagas-
sani allassimammat tamatu-
mani eqqarsaataasimagunar-
poq aningaasat nalikilliartor-
nerat aningaasakilliulernis-
sarlu piareersimaffiginiarne-
qarsimammata, Gunnar Mår-
tens isumaqarpoq.
Siunertat allat
Grønlandsfonden-imik isor-
nartorsiuisut ilagaat aningaa-
saateqarfiit ingerlanneqame-
rannik ilisimasaqarluartoq
professor Lennart Lyne An-
dersen København-imi Han-
delshøjskole-meersoq. Taan-
na isumaqarpoq aningaasaa-
teqarfiup pingaamertut siu-
nertarigaa Hans Hedtoft-ip
umiuneratigut qimataasut
tapersersomeqamissaat, siu-
lersuisullu kajumissaarlugit
aningaasaatit ilaasa qimataa-
sunut tunniunneqarnissaat
qinnuteqaatigeqqullugu. Isu-
mali tamanna Gunnar Mar-
tens-ip tapersersunngilaa.
- Eqqaamasariaqarpoq ani-
ngaasaateqarfik arlalinnik
siunertaqarmat, ilaatigut Ka-
laallit Nunaanni pinngortitap
pisuussutigisaanik ajunaartut
qimataannik ikiuiniarnissaq.
Tamatumani eqqarsaatigine-
qarput aalisartut piniartullu
ajunaarsimasut, aappaat
meeraallu qimagaasimasut
pilersuisussaarullutik.
Siorna 100.000 koruunit
sinneqalaartut Hans Hedtoft-
ip umiuneratigut aappanut
qimagaasimasunut tunniun-
neqarput, 300.000 koruunillu
tunniunneqarlutik piniartut
aalisartullu ajunaarsimasut
qimagaannut. Aappat qima-
gaasut ilaasa 40.000 koruunit
ukiumut naammagisarpaat.
Taamaattumik pissusissami-
suunngilluinnassaaq inuit
taamaattut siunissami ani-
ngaasaateqarfimmit ikiorne-
qartarunnaarnissaat.
Aningaasaateqarfiup male-
ruagassaani allassimavoq
inui taamaattut ikiorneqar-
tussatut isigineqartariaqartut,
pissusissamisuussaarlu siu-
nissami aamma taamatut iki-
orneqartarnissaat. Qangali
isumaajuarsimavoq Hans
Hedtoft-ip umiuneratigut qi-
mataasut ikiorneqarnissamik
pisariaqartitsinerat pisaria-
qarunnaariartortillugu ani-
ngaasaateqarfiup aningaa-
saatai atorneqassasut inunnut
taakkununnga, Gunnar Mår-
tens oqarpoq, nalunaarutiga-
lugu aningaasaateqarfiup ka-
laallit illuat Hellerup-imiit-
toq aningaasanik amerlan-
ngitsunik tapiiffigisaraa, i-
lanngullugit omittakkat assi-
giinngitsut, Mellemfolkeligt
Samvirke-p Kalaallit Nu-
naanni suliniuteqamera kii-
salu suliniarfiit inunnik isu-
maginninnermut kultureqar-
nermullu tunngassuteqartut
allat.
Grønlandsfonden-imi siulittaasoq Gunnar Mårtens: Allat
unneqqarissusiata iternga tikillugu misissuiffigineqartarnera
qularutigisassanngortinneqartarneralu ingasalerpoq.
Tamanna eqqortuliornerunngilaq.
Gunnar Mårtens, formand for Grønlandsfonden: Man har
en tilbøjelighed til at kulegrave og betvivle andres
hæderlighed. Det er ikke fair.
Hans Hedtoft-ip umiuneratigut qimagaasut meeqqat nuliallu qaammatit tamaasa
Grønlandsfonden-imit aningaasanik tunineqartuaannarsimapput.
Grønlandsfonden har altid været i stand til at udbetale de månedlige ydelser til enker
og børn efter de omkomne fra Hans Hedtoft.
Kritik af Grønlandsfonden
preller af på formanden
Fonden har forvaltet sin opgave rigtigt,
mener Gunnar Mårtens
KØBENHAVN(CSL) Grøn-
landsfondens nuværende for-
mand Gunnar Mårtens afvi-
ser pure kritikken af fondens
tidligere bestyrelser, der kri-
tiseres for at have puget pen-
ge sammen i en kynisk Joa-
kim von And-stil i stedet for
at udbetale støttebeløb til de
efterladte efter Hans Hed-
toft-forliset, sådan som det er
fondens primære formål.
Det har vagt undren og
harme, at fonden gennem
årene har kunnet næsten for-
doble sin formue fra 3.4 mili.
kroner til 6.1 mili. kroner,
mens mange af de efterladte
fra forliset levede under sær-
deles beskedne forhold.
Regnskaberne viser, at
børn og ægtefæller til de
omkomne har fået mindre
end en tredjedel af de godt 17
millioner kroner, fonden har
udbetalt fra renteindtægter
siden 1959. Af fondens ved-
tægter fremgår det, at besty-
relsen også må bruge af selve
kapitalen. Men det er aldrig
sket.
Fondens formand siden
1992, Gunnar Mårtens, for-
svarer de tidligere bestyrel-
sers dispositioner. Han me-
ner, det giver et fortegnet og
uretfærdigt billede af besty-
relserne, når man i dag be-
dømmer deres handlinger.
Kloge bestyrelser
- Det er uheldigt, at man be-
gynder at mistænkeliggøre
tidligere bestyrelsers måde at
forvalte deres opgave på.
Man skal huske på, at når det
overhovedet er lykkedes fon-
den at udbetale pensioner,
skyldes det, at bestyrelserne
bar sig fornuftig og forsigtigt
ad. Bestyrelsen var sig be-
vidst, at de forvaltede en for-
mue, så der hele tiden var
penge til enker, der sad hårdt
i det økonomisk og til børn,
som havde brug for støtte i
deres uddannelse.
- Man har i dag en tilbøje-
lighed til at kulegrave og be-
tvivle andres hæderlighed.
Men det er ikke fair, når man
kan se, at det altid har været
muligt at udbetale de måned-
lige ydelser til enkerne og
børnene, siger Gunnar Mår-
tens, som mener, at fordob-
lingen af fondens formue
ikke er udtryk for grisk pen-
ge-tænkning. Tvært i mod.
- Der er ikke nødvendigvis
noget mærkeligt i, at fonden
har fordoblet formuen. Tidli-
gere havde vi en høj inflati-
on, og derfor var det fornuf-
tigt, at bestyrelsen sparede
40-50.000 kroner op af rente-
indtægterne hvert år.
Hermed bevarede og sikre-
de man formuens realværdi.
Havde man ikke gjort det,
kunne man bebrejde besty-
relsen, at de ikke i tilstrække-
lig grad sikrede, at der var
penge til enkerne og børne-
ne. En kritik, som ville have
været meget hårdere end den,
man nu fremkommer med,
siger Gunnar Mårtens. Af
samme grund har han forstå-
else for, at de tidligere besty-
relser ikke brugte af kapita-
len.
- Når muligheden overho-
vedet fremgår af vedtægter-
ne, har det formentlig været
tænkt som en sikring mod
inflation og nød, mener Gun-
nar Mårtens.
Også andre formål
Blandt kritikkerne af Grøn-
landsfonden er ekspert i
fondsret professor Lennart
Lyne Andersen fra Handels-
højskolen i København. Han
mener, at fondens primære
formål er at støtte de efter-
ladte efter Hans Hedtoft og
opfordrer nu fondens besty-
relse til at søge om lov til at
udbetale en del af fondens
kapital til de efterladte. Men
den ide støtter Gunnar Mår-
tens ikke.
- Man skal huske på, at
fonden har flere formål,
blandt andet at hjælpe efter-
ladte efter andre ulykker for-
årsaget af den grønlandske
natur. Det gælder fangere og
fiskere, som er omkommet,
og hvis ægtefæller og børn
sidder uforsørgede tilbage.
Sidste år udbetalte vi godt
100.000 kroner til enker fra
Hans Hedtoft, mens 300.000
kroner gik til efterladte efter
omkomne fangere og fiskere.
Nogle af disse enker må klare
sig for 40.000 kroner om året.
Derfor ville det være helt uri-
meligt, hvis fonden ikke
fremover fik mulighed for at
hjælpe disse mennesker.
- Det fremgår jo netop af
fondens vedtægter, at denne
gruppe mennesker kan kom-
me i betragtning til støtte, og
det vil være naturligt, at det
også bliver tilfældet fremo-
ver. Det har hele tiden været
tanken, at efterhånden som
støtte-behovet til de efterlad-
te fra Hans Hedtoft-forliset
ebbede ud, skulle fondens
midler anvendes til disse for-
mål, siger Gunnar Mårtens,
som oplyser, at fonden med
mindre beløb ligeledes støt-
ter Grønlænderhjemmet i
Hellerup, forskellige være-
steder, Mellemfolkeligt Sam-
virkes arbejde i Grønland
samt andet socialt og kultu-
relt arbejde.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG