Atuagagdliutit - 04.02.1999, Qupperneq 12

12 • TORSDAG 4. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Håbet for »Hedtoft«
tændtes gang på gang
Men det slukkedes igen. Iagttagelser af redningsbåd og af morse- og
lyssignaler førte ikke til resultater. De nye grønlandsskib var og blev borte
(JB) - For godt og vel 40 år
siden, helt præcis fredag 30.
januar 1959, kom den tid-
ligere AG-redaktør Palle
Brandt og hans kone sent om
aftenen hjem til deres bolig i
Stormgade i Esbjerg og luk-
kede op for den sene radio-
avis, som bragte nyheden om
grønlandsskibet »Hans Hed-
toft«, der var meldt savnet og
muligvis forlist syd for Kap
Farvel.
- Da vi næste dag så listen
med navnene i aviserne, blev
vi klar over, at der blandt
dem var 22 gode venner og
bekendte fra vore fem år i
Grønland, fortæller Palle
Brandt i forordet til Jan
Schmidts bog om forliset fra
1996.
Dagene der fulgte var et
mareridt af ventetid for Palle
Brandt og de tusindvis af an-
dre mennesker i Grønland og
Danmark, som havde fami-
lie, venner og bekendte om-
bord. Håbet slukkedes og
tændtes den ene gang efter
den anden.
Intet håb
Inderst inde vidste de fleste,
som kendte forholdene ved
Kap Farvel om vinteren, at
håbet var spinkelt. Nok hav-
de man med et såkaldt synke-
frit skib at gøre, men et is-
fyldt farvand med 10 meter
højde krap-bølger og over-
isning var ikke noget, men-
nesket kunne slås imod.
- Med egne erfaringer om
vintersejlads i Nordatlanten
in mente var jeg klar over, at
nu var den katastrofe sket,
som både erfarne skibsførere
og jeg selv havde frygtet,
fortæller Palle Brandt. Alle-
rede på katastrofeaftenen var
han klar over, at der ikke var
nogen som helst mulighed
for at finde overlevende.
Sådan følte de pårørende
det formentlig også. Men så
længe der ikke var klarhed,
levede håbet, og hver gang et
muligt lyspunkt viste sig,
tændtes forventningen om, at
et under ville ske.
I fortsættelse af artiklerne
umiddelbart før 40-årsdagen
i fredags bringer AG her en
gennemgang af eftersøgnin-
gen. Korrespondancen mel-
lem »Hans Hedtoft« og den
tyske trawler »Johannes
Kriiss« bragte vi i torsdags,
men selvom ingen andre end
»Johannes Kriiss« havde
mulighed for at komme til
undsætning til tiden, var
mange andre engageret i den
storstilede eftersøgning.
Informationerne til denne
artikel har vi først og frem-
mest fra den tidligere omtal-
te scrapbog, der er kommet i
AG’s besiddelse. Men vi har
også skelet til Jan Schmidts
før omtalte bog fra 1996,
ligesom vi har læst i AG’s
særnummer fra 7. februar
1959 - altså en uge efter for-
liset.
Sorg
I en lille lejlighed på Amager
sad det grønlandske folke-
tingsmedlem Elias Lauf om
aftenen 30. januar og læste i
sin bibel. Hans grønlandske
kollega fra Folketinget, Au-
go Lynge, var ombord på
»Hans Hedtoft«, og der var
mange andre iblandt passa-
gererne, som han kendte per-
sonligt.
Hans tanker gik blandt
andre til kollegaen og til
landsrådsmedlem Carl Ege-
de, den unge og dygtige fi-
skerformand, som ville blive
toneangivende i Grønlands
udvikling.
Dagbladet BT besøgte
Elias Lauf samme aften og
han fortalte journalisterne,
hvordan hans hjerte var knu-
get af sorg. Selv kendte han
farvandet godt og havde en
del år tilbage sammen med
sin kone været ude for en
orkanagtig storm på vej fra
Qaqortoq til Tasiilaq. Hun
havde været bange og spurg-
te, om de skulle forlise.
- Nej, sagde Elias Lauf. Og
han tilføjede:
- Men det var sommer. Nu
er det vinter, og vinteren er
noget ganske andet.
Elias Lauf fortalte, at hans
kones niece, Ellen Høegh,
var ombord med sit lille
barn, og mange andre, som
han kendte var med.
Elias Lauf blev under sam-
talen overmandet af bevæ-
gelse og tog igen bibelen
frem for at finde trøst eller
forklaring.
Mange den aften havde
brug for lindring. Hele tiden
kom der budskaber i radioen
om forliset, og dagen efter -
og i den følgende tid - var
forliset den altdominerende
nyhed i aviserne.
Den største dåd
Den tyske trawler »Johannes
Kriiss«’s fantastiske red-
ningsarbejde er ikke over-
gået af andre.
Det var ikke et stort skib,
og det burde for sin egen sik-
kerheds skyld ligge under-
drejet med snuden op i vin-
den og med styrefart for at
undgå de mange isfjelde og
isskosser, som farvandet var
fyldt med.
Men trawleren gik ufor-
knyt mod nord og nordvest
for at nå »Hans Hedtoft«
inden det blev for sent. Med
ti knob - fuld kraft frem - for-
cerede det lille fartøj vejret
med fare for besætningens
liv. To fiskere blev skyllet
overbord, og kun ved et
usædvanligt lykketræf lykke-
des det at redde dem.
Et helt utroligt godt sø-
mandsskab bragte skibet
frem til positionen betids nok
til at redde de ombordværen-
de, men sigtbarheden var så
dårlig, at det var umuligt at
finde »Hans Hedtoft«.
Hverken raketter eller pro-
jektør-eftersøgning førte til
resultater. De to skibe kom
aldrig i visuel kontakt. »Hans
Hedtoft« gik ned med alle
mand. På en islandsk strand
fandt man en redningskrans
fra skibet. Det er den eneste
vragdel, der nogensinde er
bjærget.
Dramaet med de to skibe
beskrev vi minutiøst sidste
torsdag. Det varede fra klok-
ken 14 til 19.30, hvor enhver
radiokontakt med »Hans
Hedtoft« var slut. Ingen hør-
te siden noget til skibet.
Mange involveret
Men mange havde allerede
på dette tidspunkt været in-
volveret i eftersøgningen. Et
canadisk fly meddelte allere-
de klokken halv fem, at det
havde fået kontakt med
»Hans Hedtoft«, hvorefter
det cirklede omkring skibet
for at pejle redningsskibe
frem til stedet.
Som vi kan huske fra sid-
ste torsdag sendte »Hans
Hedtoft« selv pejlestreger til
»Johannes Kriiss«, og hvem
der ellers kunne opfange
dem. Desuden pejlede »Hans
Hedtoft« Prins Christians
Sund.
De grønlandske skibe, der
blev sat ind i eftersøgningen
var i første omgang ude af
stand til at gøre fyldest. De
fleste var temmelig små og
kunne ikke klare sig i det
hårde vejr, mens »M/S Uum-
mannaq« netop havde forladt
Nuuk og først kunne være
fremme i løbet af week-
enden.
Marinekutteren »Teisten«
blev sendt til assistance fra
Grønnedal.
Det amerikanske kystvagt-
skib »Cambell« var et af de
tre skibe, der svarede direkte
på »Hans Hedtoft«’s nød-
opkald. Men der var langt til
positionen, og skibet ville
først kunne spille en rolle i
selve eftersøgningsarbejdet.
Det stod hurtigt klart, at kun
»Johannes Kriiss« kunne
optræde som decideret red-
ningsfartøj.
Ved syv-tiden om aftenen
blev alle disponible fartøjer i
Qaqortoq sendt til Kap Far-
vel-området, men ingen af
dem havde format (størrelse)
til at gå til undsætning.
Om lørdagen blev der
sendt fly afsted fra Goose
Bay, Kangerlussuaq, Halifax
og Pituffik, og ud på efter-
middagen blev der sendt en
Catalina afsted fra Flyve-
station Værløse med Sta-
vanger som første mål.
Hen på eftermiddagen
måtte flyene vende tilbage på
grund af islæg på vinger og
skrog.
»Uummannaq«, frem
og tilbage er lige langt
Selv »Uummannaq« må bøje
sig for naturens realiteter, og
selvom den nåede til Nanor-
talik på rekordtid kunne ski-
bet ikke gå på eftersøgning.
Næste dag måtte det returne-
re til Grønnedal for at sætte
passagerer af, og næste dag
igen - den anden februar -
vendte det endnu en gang til-
bage til Grønnedal for at los-
se og tage kryolit ombord for
at ruste sig til sejlads i hård
sø.
Som dagene gik, blev
håbet mindre og mindre. Så
pludselig kom der meddelel-
se om, at der var blevet ob-
serveret noget, der kunne lig-
ne en redningsbåd, og selv-
om den tilsyneladende stadig
havde pressenning over og
derfor næppe havde menne-
sker ombord, intensiveredes
eftersøgningen. Men uden
resultat.
Søndag aften blev der
opfanget nogle morsesigna-
ler, som igen satte ny kraft i
eftersøgningen. Men også
dette spor endte blindt. Hel-
ler ikke en række lyssignaler,
der tirsdagen efter forliset
blev observeret af »Cam-
bell« gav resultat. Men hver
gang, noget nyt viste sig,
næredes håbet hos de mange,
der var afhængige af at have
et eller andet at klamre sig
til.
Plads til efterspil
Men håbet svandt, og til sidst
måtte alle erkende, at »Hans
Hedtoft« var forlist med alle
ombord. Det var en bitter og
sørgelig erkendelse, som
imidlertid gav plads til at
komme videre.
Og så gav den plads til
efterspillet, der nær havde
bragt tidligere grønlands-
minister Johannes Kjærbøl
for en rigsret. Det burde han
have været, men der kunne
ikke samles politisk flertal
for det.
Den del af historien for-
talte vi om sidste torsdag.
DAGENS NYHEDER
iLWM "«■ p*ih.im,i
NATIONALTIDENDE
ilt haab om at redde de 95 er opgivet,
|den store eftersøgning er nu indstillet
Statsminister H. C. Hansen log i gaar beslutningen om at lade eftersøg-
ningen indstille efter at alle de paarørende til de omkomne var underrettet
Londtindtamling til fordel for de efterladte
I H^E(Uflet er,‘ *or*1' 0ver**l n«ft* der i dag ptu halv »Ung. Ilaabel om
IlT ‘ S" <”*rlevendc ,r* G ranland ukibet -Hans Hedtoft- er opgivet.
I "?*?}■“* e.r indstillet i det isfyldte og stormpiskede far-
I ^**7; StaUmimsterH C. Hansen gav i aftes befolkningen den officielle
I dtmttet *,er°*n‘Forinden var de Pårørende til de 95 ombordværende tin-
_ tier Irat be.lulu.ugr.. eflrr al hate konfereret nietl en ræk-
l J7PT*T’ " ‘*'r ™ landsindsaroling Hl et. Crøo-
jMdsfMd. landet* funurol Utal være, det. at hjælpe de eflerladle, tiel. al af-
■Øde følgerne af ulykker, tom Crønlaud. natur har medfart eller til medførr
Ideu. En indaamlinøskoiuiié er nedaal, beaUaeende af »laluulnUlrr II
, folketinget, formand. Cuslav Fedenen, profnror NieU Boltr. »ler-
admiral A. H. \ edri. tlen grønlander folketioømuarul Elia. La uf og National-
bankdirektør Sv. Nirl.ru, mat bliver komiteen. kaMerrr.
omverdenen
Bealutr-ingen om at tnd.til-
leeftaraøgningrn riter.Han.
Hed loft. og »kibeti ombord-
værende kom Ikke overra-
•kende. Trod. Induts af ski-
be og flyvemaskiner dag o«
‘ de sidste syv døgn har
intet spor fundet af
Crønianda-skibet, om hvis
•kabne der med sikkerhed
kun vides, at det en orkan-
nat stødte aammen med et U-
bjerg ved Kap Farvel pas
sin hjemrejse til København
og udwndte nødsignaler. En
kort telegrafisk melding om,
at skibet sank, blev den sid-
kontakt mad omverdenen.
Det var an alvorlig
de SS
meddele Urn. Namnl II. C. Ha
der I »fte« paa Chrt.Uan.borg meddelte be.luimnøen o« al IndsUlle eftarsøgnlngrn
’ fra det fortiste grønlandsakib .lian. Hedtoft«. Her «r. If. C. Hanen, da han op!
I L. rul borg. derefter departementschef Eske Brun og r
il venrtre ■avurnschef. admiral Nyholm
Hele det danske folk i
sorg over katastrofen
Gribende sørgehøjtidelighed i radio og fjernsyn i aftes — Grønlandsk
tak til de tapre mænd, der har sat livet paa spil i redningsarbejdet
HELE det danakr folk. dybe sorp-oter Crøolandssklbet »lians Hedtoftes for-
lia og medfølelse ri med de efterladte efter do 95 besætningsmedlemmer ag
paaaagrrer. som fandt døden ved katastrofen i det {.fyldte og alormoauaosto far.
vand .yd for Ceønland, blev i aftes tolket ved em gribende aøegehøjlidellghod I
rodU og fjaeusyu. Ved højtideligheden, der udsendte« umiddelbart efter fønto {~iuU w i«
, og ornere, pro af ternen gennem eu rk.traudsendels, pro koetbøi- *
til de grønlandske I,tiere, ulle ataUmlaiter H. C. llansen, Crøn ’ZZSttJt’mSSfiSZ
øer I Ornlaad afhædolTC
-tæt aa Hier øers af øaras
kær«. Deru ut. ke. fogs. rr-
MaaStå Øst knus knørs Øa af-
Hunø Sslsr Øerss sorg svar uom
Da gik alle tuet und* o
VI vd alØtHi*mmMM 0
«d*sU^ O, VI vilhatøe 0
Tøk |il r
Undsmiaialer Kai Llndberg, direktøren for Den køl. grøt
C Qi rim låner«, den grønlandako folketingsmand EIU. La af og ri
klrire primos, biskop II. Fogl*ang-Dan«rord.
Alla forhaabninger bristede
Kongeparret
kondolerer
• uly k».n til Ub af
»laøMru>44. sø Øer tr øje»l.
køstp, øer er pøet fra s.
Gr«*land. Da -Haas HadMfl. for
bl« 4 usrr møoa mad ’
Mer Øst