Atuagagdliutit - 04.02.1999, Qupperneq 14

14 • TIRSDAG 4. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Allamiut inuiaqatigiinnut
akuliutivinnissaat IA-p akerlerinngilaa
Stephen Hammeken
IA sinnerlugu Inatsisartunut
qinigassanngortittoq
Inuit Ataqatigiit nunat alla-
miunik akerartuisutut oqaati-
gineqartarput. Tamanna eq-
qunngilaq. Inuit Ataqatigiit
Naalagaaffiit Peqatigiit inui-
aat pisinnaatitaaffiinik aala-
jangersagaat tapersorpaat.
Isumaqarpugut nunat allami-
ut nammineq piumassutsi-
minnik Nunatsinnut nuuttut
maaniissinnaasariaqartut qa-
norluunniit sivisutigisumik
Allamiut inuiaqatigiinut a-
kuliutivissinnaanissaat taper-
SIK-p siulittaasua Jess
Berthelsen peerli
All. Helene Petrussen,
Maniitsoq
Kanngunaqaaq qallunaatut
allassinnaanani atuarsinnaa-
nanilu Grønlandsbankimit
allagarsisarluni juullip qaam-
mataani januarimilu SIK-
mik allassimasunik pensioni-
siassaqannguatsiartugut.
Taakku suunuku? Sooq
paasitinneqarsimanngilagut
allakkat tamakku SIK-mit
salluliutaasut imaluunniit i-
nuiaqatigiinnut mitalliutaa-
sut?
Sermitsiaq saqqummermat
atuarlugu pakatsisoqarmat -
ilami nunarput tamaat isiga-
lugu ajorluinarpoq.
Uannut assersuutigilaarla-
nga. Uanga ukioq manna 70-
iliisussaavunga, I ørimil-
luunniit utoqqalinersiaqama-
nga.
Inuusukkallarama arnaqa-
terpassuakka allat ilagalugit
saarullineruttormat aalisak-
kerivinni qiianartuni nillerti-
simasarnerpassuavut pissu-
taallutik maannakkut assak-
ka, talikka ilanngullugit gig-
tersuarmik pullattaqaat, al-
laat ullaakkut assakka isso-
rarsimasarlutik.
Inuaqatigiinnik sullissisi-
masugut akilernerlugaaqalu-
ta maanna utoqqalilluta al-
laat ukioq manna »Utoqqaat
Ukiuat«-ni utoqqalinersias-
saqartitaanngitsugulluunniit
tupigisariaqarpoq.
Utoqqalinersisannginnin-
nut pissutaavoq uiga aamma
soraarerussutisiaqaleraluarlu
niluunniil inuiaqatigiinni a-
torfissaqartinneqartuarnini
pissutigalugu qummut killis-
sarititaasunik sinniilaarsi-
mammat, sulilu sulilluni.
Uagut amat sooq politik-
kerit piisaamersui akilersussa-
vavut. Unnia - aammami taa-
maannera allaaserineqarmat -
inunnik isumaginninnermi
ministeriusoq Mikael Petersen
allaffimmini atortunik tuusin-
tilippassuamik akilinnik pisi-
simasoq, siulimi ajorinagit
atugaat narrugigamigit.
Uagut utoqqalinersiassari-
galuavut naalakkersuisuuni-
artut piisaartorsuit tusaama-
savut akilersortuassavavut?
Massakkut naalakkersui-
suusut tamaasa qinersilernit-
sinni isumaliutiginiartigik qi-
neqqissanerivut, uagut utoq-
qalinersisanngikkaluarluta
taakku piisaartuarnissaat pe-
rusunnerussagutsigu. Ilami
qinigaanngitsoorunik qanoq
ujariatsitsigissappat?
Inuiaqatigiit kalaallit ta-
matta eqqarsartaatsitsigut
naalakkersuisuvullu ilaallu-
tik nakkaasimaqigatta kiaana
polilikkerinngortussap an-
naanniarniassavaatigut?
Uagut pisuulluta taama a-
jortigisunik atugaqarpugut,
uagummiuku politikkeripa-
laat taakku qinigarigivut.
Aammalu Jess Berthelsen is-
siavimminiiginnartariaqan-
ngilaq.
Ukioq manna 70-ileeqatik-
ka »Utoqqaat Ukiuat«-ni pil-
luaqquakka.
Væk med SIK-formanden
Jess Berthelsen
Af Helene Petrussen,
Maniitsoq
Det var virkelig flovt at mod-
tage et dansksproget brev fra
Grønlandsbanken mellem jul
og januar måned, når man
hverken kan læse og skrive
dansk, og i det står der vist-
nok, at man har pension til
gode.
Hvad drejede det sig om?
Sermitsiaq udkom, og der
var mange, der blev skuffede
- ja, det gik ud over alle
ældre i hele landet.
Jeg vil tage mig selv som
eksempel. Jeg er fyldt 70,
men får end ikke én øre i
pension.
Da jeg var ung, arbejdede
jeg på en kold fabrik i tor-
skens storhedstid sammen
med mange kvinder, og af
den grund lider jeg i dag af
gigt i hænderne, ja, endda
også i armene, og de kan
være så hævede, at jeg ikke
kan bevæge mine hænder om
morgenen.
Det undrer mig meget, at
vi, som har arbejdet hårdt for
samfundet, og ovenikøbet
var underbetalt, end ikke kan
få pension her i »Året for de
ældre«.
At jeg ikke får udbetalt
pension skyldes, at min
mand, der også er pensionist,
arbejder, fordi samfundet har
brug for ham. Han har over-
skredet indkomstgrænsen
lidt, og arbejder stadigvæk.
Hvor skal vi kvinder beta-
le politikernes overflod? Jeg
har hørt - og der er skrevet
noget om det - at landsstyre-
medlemmet for de sociale
anliggender, Mikael Peter-
sen, har udskiftet al inventa-
ret på sit kontor for flere
tusinde kroner, fordi han
ikke kan lide de møbler, som
hans forgængere har brugt
med tilfredshed.
Skal den pension, vi end
ikke kan få udbetalt, blive
ved med at blive brugt til at
sersorparput inuiaallu allat
allanik ameqamerat allanillu
upperisarsiornerat pissutiga-
lugit immikkoortinnianngi-
lagut. Inuit maanna paasiar-
tulissagunaraluarpaat inuia-
qatigiini inuusoqarsinnaan-
ngitsoq akaareeqatigiinngik-
kaanni allallu isumaannik
ataqqinninngikkaanni.
Qallunaat allallu maani na-
jugaqartut kalaallisulli Nuna-
tsinni qinersinermi qinigan-
ngortissinnaapput. Tamanna
IÅ-p aporfissaqarsorinngi-
laa, tamannalu uppernarsi-
sipparput komunalbestyrelsi-
nut qinersinemi qallunaanik
qinigassanngortitsigatta.
Nunatsinnili inooqataaler-
luni akuliutivinneq aamma
ima isumaqarpoq nunatsinni
oqaatsinik kulturitsinnillu
ilikkarnissaq. Tassa imaap-
poq nunanit allanit maannga
nuuttut kalaallisut oqaatit-
sitsinnik ilinniartariaqartut
ulluinnarni inuunerminni
atorsinnaalikkaminnik.
Sooq kalaallisut ilinniars-
innaanngillat? Nammineq
soqutigiinnartariaqarpaat o-
qaatsitsinnik ilinniarnissar-
tik. Nunamut tikitami naju-
gaqarfigilikkamilu oqaatsi-
nik atomeqartunik soqutigin-
ninneq inunnut taakkunun-
nga ajoqutaanavianngilluin-
narpoq iluaqutaaginnassallu-
nilu. Akerlianik silarsuaat
allisussaavoq.
Nalunngilarput partiini ta-
mani inuit ataasiakkaat akor-
nanni qallunaat qineqqusaar-
tutut sassamissaannik inuia-
qatigiinnullu akuliutivinnis-
saannik akerliusoqartoq. Ta-
manna inuit taakkua nam-
mineerlutik akisusaaffigissa-
vaat. IA-ip taamatut isumallit
akerlerai.
Kalaallit Nunaat allanut
mattunnianngilarput. Pilersi-
niarparpulli Kalaallit Nunaat
namminersortoq nammineri-
saminik kulturilik. Silarsu-
armioqatitta akomanni isum-
mat nutaat ammafigaagut,
tassami IA partiiuvoq nutaa-
mik eqqarsartoq, tamannalu
nunatsinni innuttaasut paasi-
artulersimavaat.
Allaavoq Inuit Ataqatigiit
isumaqarmata Namminersor-
nerullutik oqartussat allaffe-
qarfissuini kalaalinngorsaa-
neq eqquttariaqartoq. Taa-
maaliornissarlu pissusissa-
misuuinnarpoq Kalaallit ilin-
niamerisa pitsanngoriartuin-
narnerat tunngavigalugu.
Kalaallit amerliartuinnar-
tut qaffasinnerusunik ilinnia-
gaqartarput angusisarlutillu,
IA-llu isumaa tassaavoq ta-
manna tunngavigalugu tikisi-
tat ilarpassuisa atorfii kalaal-
linit tiguneqartariaqartut.
Taamaalillutik kalaallit
nammineq oqaatitsitik ator-
lugit kiffatuunneqarsinnaan-
ngussapput. Tikisitat taarse-
riartuaarnerat aamma ani-
ngaasarpassuarnik sipaaru-
taasussaavoq, nutsernerit
utaqqiisaasumillu ineqarner-
mi akiliutit sipaarneqarsin-
naanngussammata.
IA går ind for integration
betale politikernes overflod?
Lad os tænke grundigt
over, om vi skal genvælge de
nuværende landsstyremed-
lemmer ved næste valg, om
vi kan acceptere, at de kan
blive ved med at bruge pen-
gene, uanset om vi selv får
udbetalt pension eller ej. De
må virkelig føle et stor af-
savn, hvis de ikke bliver gen-
valgt.
Samfundet borgere og po-
litikere er kommet så langt
tilbage i tiden, og mon der
kan blive valgt en politiker,
der kan redde os?
Vi er selv skyld i, at vi i
dag har så ringe vilkår. Vi
har jo selv valgt de politike-
re, der i dag sidder med mag-
ten. Desuden skal Jess Ber-
thelsen fjernes fra sin stol.
Jeg ønsker alle, der fylder
70 i »Året for de ældre« til-
lykke med fødselsdagen.
Stephen Hammeken,
landstingskandidat for IA
Partiet Inuit Ataqatigiit bli-
ver ofte fremstillet som væ-
rende fremmedfjendsk. Intet
kan være mere forkert. Inuit
Ataqatigiit vedkender sig
FN's deklaration om menne-
skerettighederne og mener,
at folk, der af egen fri vilje
flytter til Grønland, har ret til
at være her så længe, de har
lyst.
Vi går ind for integration
og går ikke ind for forfølgel-
se af fremmede på grund af
race eller religion. Vi går
ikke imod, at andre folkeslag
bosætter sig her i landet på
lige vilkår med andre. Det
må efterhånden gå op for
folk, at man ikke kan leve i et
samfund uden, at man har
respekt for hinanden og
andres meninger.
Danskere såvel som andre,
der bor i landet kan ligesom
grønlændere stille op til vag-
lene her i Grønland. Det ser
IA ikke nogen hindring i,
hvilket vi jo før har vist ved
at stille danskere op til for
eksempel kommunalvalgene.
Integrationen betyder dog, at
folk udefra som bosæter sig
her i landet som en naturlig
følge af deres bosættelse
lærer det nationale sprog og
kultur. Det vil sige, at de
lærer at begå sig på det
sprog, som tales i landet - det
vil sige grønlandsk.
Det kan ikke være for
meget forlangt.
Grønlænderne har jo vist,
at det kan lade sig gøre at
lære dansk. Hvorfor skulle
de andre ikke kunne lære det
grønlandske sprog? Det kan
jo kun være i deres egen
interesse at lære sproget. Lidt
nysgerrighed og åbenhed
overfor en anden kultur kan
ikke skade.
Noget andet er, at der hos
visse grupper i alle partier
kan være andre synspunkter,
hvad integration og dansker-
nes ret til at stille op til val-
gene angår. Det må stå for
deres egen regning. Disse
synspunkter tager IÅ afstand
fra.
Det er ikke et hermetisk
lukket og selvstændigt Grøn-
land IA vil oprette, men et
selvstændigt land med sine
egne kulturelle værdier i
behold, hvor befolkningen
har antennerne ude for im-
pulser og er åbne for nye ide-
er fra den store verden. IA er
et moderne parti, som altid er
gået ind for nye ideer, hvilket
efterhånden må være gået op
for de fleste her i landet.
Noget andet er, at IA går
ind for en grønlandisering af
hjemmestyreadministratio-
nen, som er en klar følge af
grønlændernes forbedrede
uddannelsesniveau. Flere og
flere får en videregående og
akademisk uddannelse, og
IA's holdning er, at mange af
de stillingr, der er besat af til-
kaldte kan overtages af de
hjemmehørende i naturlig
overgang således, at borger-
ne bliver betjent på et sprog,
de forstår. Denne overgang
vil også betyde besparelse af
administrationen, idet de
dyre flytteomkostninger og
vakantanbringelser vil blive
sparet.
Venlig hilsen og godt valg.
GÆSTEBOLIGER HOTELLEJLIGHEDER
Skal du til Aasiaat?
Vi tilbyder:
Hotellejligheder
Hotelværelser
Gæsteboliger
med alle moderne faciliteter
Pris fra kr. 575,- pr. døgn
Ring og hør nærmere Vi har også helårs vandrehjem.
■Hr HU|H
. AU Prøve?
pantere fot
^ dt Pvøve Igen'

L'1
Rengøringsselskabet
Box 66 • 3950 Aasiaat
Tlf. 89 2195
Fax 89 29 87
I
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
DSV Samson Transport • Securitas