Atuagagdliutit - 04.02.1999, Síða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 4. FEBRUAR 1999 • 17
Selvstyretanken er en
grundig analyse værd...?
Af: Markus Elias Olsen
Siden den grønlandske selv-
bevidsthed og selvstændig-
hedstrang for alvor kom som
et vægtig del af den lands-
dækkende debat, har der
været mange mistroiske og
negative meldinger. Det væ-
re sig fra enkeltpersoner som
fra velkendte partier. De
landsdækkende mediers -
skrevne som æterbårne - høj-
st anynome indstilling, er
måske snarere et tegn på
frygt. Frygt for hvad...?
Især KNR’s Radio Avis
har været døv/stum når det
drejer sig om emnet. Ligele-
des gælder det for selvsam-
me nationale radios KU
afdeling, når man lige ser
bort fra eksterne produktio-
ner fra for eksempel DR PI.
De eneste medier der ufor-
trødent ' og ucensueret kan
betegnes for at være »folkets
medier«, og er et spejlbillede
for hvad der rører sig i vort
»lille« land er: Qanorooq,
Kujataata Radioa og Sermit-
siaq. Takket være deres trod-
sige og kritiske indstilling,
hvad der i bund og grund
burde være den essentielle
begrundelse for mediernes
spæde tilbleven, gives der
plads til lidt »brise fra ind-
landsisen«. Ellers bliver man
for kedelig, intetsigende og
eksistensgrundlaget bliver
derefter!
Videnskaben kalder dette
paradoks for paternalisme og
nepotisme. Doktriner som
burde bekæmpes som var det
pest og kolera. Man fristes til
at sige, skal vi til at genop-
finde »den dybe tallerken«
igen journalistikken på
Grønland. Hvad er det for en
fattig journalistisk lærdom
der har slået sig sammen i
Grønland. Vil man »tie bar-
net ihjel«..?
Det er det latente ved jour-
nalistikken, som ingen i
Grønland hidtil har forstået -
den har en uomtvistelig
opdragende effekt. Mere
opdragende end nogen pæda-
gog nogensinde vil kunne
hævde, og udrette i hele sit
liv. Journalistikken når til
hver en krog, til hver en sjæl
i Grønland. Har man den ret-
te tone, den rette spørgsmål
til den rette mand, i rette øje-
blik.... Det lyder svært, men
for den dygtige journalist er
det ingen kunst. Kære jour-
nalister, det er ikke forbudt
kæle om sit fag. Det er ikke
alt, der kommer automatisk
til jer over intemettet, Reu-
ters, UPI eller hvad det nu
hedder alt sammen. Sælen
lægger sig heller ikke af sig
selv i brættet. Der er også
folk i Siorapaluk, Aappilat-
toq og Nerierit Inaat, for slet
ikke at tale om alle de andre
beboede steder rundt om vort
lille ø-rige, som hver dag har
noget at fortælle.
Der er tre ting i Grønland
som, hvis jeg selv skal sige
det, slet ildce må fejle i et
selvhjulpet Grønland. Det er
opdragelse, uddannelse og
journalistik. For ikke at mis-
forstå, og tale forbi hinan-
den, er sproget naturligvis
grundlæggende vigtigt. Hvad
mærkeligt er der i at gøre
krav på, at man i det mindste
er fælles om ét - det helt
oplagte - sproget. Er vi ikke
ved at komme til en fælles
forståelse om, at det er lige
så vigtig at kunne forstå og
skrive det lokale sprog, når
man vil færdes, arbejde eller
på en anden måde virke i det-
te lokale samfund. Jeg
behøver vel ikke at slå det
fast med syv-tommer søm,
ved at hævde, at man selvføl-
gelig skal kunne læse og for-
stå bibelen for at være kri-
sten, alt anden vil være blas-
femi og utopi. Det ville da
være en fejltagelse af dimen-
sioner, hvis man for eksem-
pel sendte en journalist til en
bonde i verdens folkerigeste
repuplik Kina, som i det
mindste ikke kunne gøre sig
forståelig på kinesisk. Tillad
mig at komme med en anden
pointe. For at være advokat
skal man have en juridisk
embedseksamen.
Desværre er det således i
Grønland, at vi har for mange
danske i ledende stillinger,
mange som vi ser »op« til. Det
paradokse er, at -Tom Høy-
em- en af de markante Grøn-
lands Ministre, der har været
gennem tiderne, blev der sim-
pelthen set »ned« på, fordi
han ikke var højere end os,
alle andre ser vi blindt op til.
Nogen af dem som vi ser
blindt »op« til er de danske
redaktører. De er vel ikke så
mærkeligt, at de vil gøre deres
til at dæmpe selv den mindste
selvstændigheds tanke hos
den grønlandske lokalbefolk-
ning, ellers koster det arbejds-
pladser, om ikke andres så
ihvertfald deres egen.
De fremmede kontra de
lokale normer
Det leder mig let til at kon-
kludere følgende ud af den
korte historie af tilkaldte
fremmede vi har haft og har
levet med siden deres frem-
færd i vort gæstfrie natur.
Da grønlandske unge og
fremad stormende karismati-
ske »opinion leaders« kom
med det første »uafhægig-
hedserklæring« postulerede
danskerne med flertalssyste-
met, at flertallet altid har ret.
Da vi langt om længe blev
talstærke og mange nok, kom
danskerne med, at det ikke er
nok at være mange om en
mening - den skal også være
fornuftig, da vi langt om læn-
ge adopterede fornuften, kom
danskerne med begrebet, det
er ikke nok at være fornuftig
- man skal sør’me også være
dygtig, da vi endelig blev
dygtige nok, skulle vi ogs
have erfaring mine damer og
herrer. Erfaring er vigtigere
end dygtighed.' Da vi langt
om længe blev erfarne nok,
var det lykkedes jer at opbyg-
ge et så kollosalt administra-
tivt system, at man skal være
mange nok med erfaring. Så
NUUK
er det »lykkehjulet« om igen,
ingen individualisme, næh:
flertallet, fornuften, dygtig-
hed, erfaring osv. osv. Neder-
lag, tort og svie - mine fræn-
der - er sygdomme, der smit-
ter og tilintetgør som pest og
kolera, men hvor der er ukue-
lig vilje, kan disse overvin-
des. Tillad mig at spørge den
vordende grønlandske
befolkning, er det virkelig
sådan en levevis og ledelse, I
vil leve med...?
Er det ikke på tide, at vi
grønlandske efterlever den
barske arktiske levevis: I
gensidig kærlighed og sam-
eksistens, I harmoni med
naturen, selvhjulpethed og
afhængighed af hinanden,
men i pagt med egen kunnen,
med udgangspunkt i ressour-
cegrundlaget. Er det ikke dis-
se kvaliteter der burde være
de fremherskende i dagens
Grønland...? Stop en halv, er
det ikke netop disse kvalite-
ter som den danske Statsmi-
nister Poul Nyrup Rasmus-
sen efter sommerens ICC-
konference slog kraftigt op
som beundringsværdige, -
værdige til at blive frem-
hævet og solgt som »know-
how« hos den øvrige civili-
serede verden.
Med det som ballast kan vi
komme langt, men så skal de
også prioriteres i højsædet,
hverken mere eller mindre i
HØJSÆDET! Er jeg helt galt
på den? Eller er der nogen
derude der forstår mig?
NUIT ATAQATIGIIT

Nalunnginnatsigu
- sumut ingerlanerluta
- saatsinni susoqarnersoq
- suut siunissami naapitassarinerlugit
Inuit Ataqatigiit qineqqusaartitaat
suullu pingaartinneraat takukkit internet-imi
quppernitsinni
http://www.greennet.al/~ia/
INUIT ATAQATIGIIT
Box 321, 3900 Nuuk
Oq. 32 37 02, Fax 32 32 32
inuit.ataqatigiit@greennet.gi
Tekniske medarbejdere
til afdeling for Planlægning og Udvikling, HKT, Nuuk
Hovedkontorets afdeling for Plan-
lægning og Udvikling er ansvarlig for
den langsigtede og overordnede
planlægning af Nukissiorfiits inve-
steringer herunder udvikling af nye
metoder/principper. Endvidere er
afdelingen ansvarlig for dokumenta-
tion og statistik således at planlæg-
ningsarbejdet til enhver tid udføres
på en solid viden om de eksisteren-
de anlæg og de løbende driftsresul-
tater. Endelig er bygdesektionen
placeret i denne afdeling. Afdelingen
består i øjeblikket af 11 medarbej-
dere.
Teknisk assistent
til Tegnestuen
Arbejdsområde
Tegnestuen er placeret i Sektion for
Dokumentation og Statistik (under
P&U), og fungerer som en service-
funktion for vores lokale energitjene-
ster og medvirker til at sikre den
nødvendige dokumentation af de
tekniske anlæg. Tegnestuen fast-
lægger standarder og fælles ret-
ningslinier for dokumentationsarbej-
det og yder rådgivning og praktisk
bistand i forbindelse med udarbej-
delse af tegninger. Tegnestuen er
normeret med to tekniske assisten-
ter og en daglig leder.
Den tekniske assistent skal medvir-
ke ved udarbejdelse, opdatering og
registrering af tegningsdokumen-
tation til brug for driften af Nukis-
siorfiits forsyningsvirksomhed inden
for el, vand og varme. I følge sagens
natur vil opgaverne være af varie-
rende karakter og nogen rejseaktivi-
tet kan forekomme i forbindelse
med større dokumentationsopgaver
for en energitjeneste.
Kvalifikationer
Det forudsættes, at ansøgerne har
gennemført en uddannelse som tek-
nisk assistent eller lignende. Da vi
lige har fået indført AutoCad er det
vigtigt med et godt kendskab til det-
te værktøj.
Ansættelsesvilkår
Vilkårene i øvrigt fastsættes i hen-
hold til overenskomst mellem Grøn-
lands Landsstyre og Teknisk Lands-
forbund for teknikere i Grønland.
Teknisk sekretær
Arbejdsområde
Den tekniske sekretær er en fælles-
funktion for hele afdelingen for Plan-
lægning og Udvikling. Sekretæren
refererer til lederen af sektion for
Dokumentation og statstik.
Opgaverne vil omfatte registrering
og vedligehold af oplysningerne i
Nukissiorfiit nye tekniske database,
assistance til bygdesektionen i for-
bindelse med sagsbehandlingen,
specielt registrering og afslutning i
Nukissiorfiits sagsstyringssystem
og herudover assistance i forbindel-
se med færdiggørelse af sektor-
planer m.m.
Kvalifikationer
Det er vigtigt at den tekniske sekre-
tær er fortrolig med edb på bruger-
niveau. Kendskab til Word og Excel
(eller tilsvarende programmer) samt
brugererfaring med databasesyste-
mer vil være en fordel. Ligeledes vil
det være et fordel, hvis du er dob-
beltsproget (grønlandsk/dansk).
// i
Ansættelsesvilkår
Vilkårene i øvrigt fastsættes i hen-
hold til overenskomst mellem Grøn-
lands Landsstyre og det relevante
fagforbund.
Bolig
Anvises under hensyntagen til fami-
liestørrelse; husleje og depositum
betales af medarbejderen efter gæl-
dende regler. Boligsituationen i
Nuuk er p.t. meget alvorlig og kan
medføre en længere periode (mindst
5 måneder) med midlertidig indkvar-
tering i en passende, møbleret bolig.
Flytning
Til- og fratrædelsesrejse samt bo-
haveflytning betales i henhold til
overenskomst.
Nærmere oplysninger
Ring til tegnestueleder Rie F. Chri-
stensen (vedr. teknisk assistent),
sektionsleder Carl Høgstedt (vedr.
teknisk sekretær) eller afdelings-
leder i personaleafdelingen Lise
Egede, på tlf. 32 88 00, for nærme-
re oplysninger om stillingens ind-
hold og ansættelsesvilkår.
Ansøgning
Mærkes “Teknisk assistent" eller
"Teknisk Sekretær" og skal være
personaleafdelingen i hænde senest
fredag d. 17. februar 1999. Tiltræ-
delse hurtigst muligt. Fax 32 77 90.
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq
NUKISSIORFIIT- Grønlands Energiforsyning, som er en nettostyret virksomhed under Grønlands
Hjemmestyre, er ansvarlig for produktion og distribution af el, vand og fjernvarme i Grønland (17 byer
og 57 bygder). Omsætningen var i 1997 ca. kr. 550 mio. Alle funktioner med i alt ca. 525 med-
arbejdere er placeret i Grønland med hovedkontor i Nuuk og med decentrale energitjenester i byerne.
NUUK