Atuagagdliutit - 09.02.1999, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. FEBRUAR 1999 • 3
Angut
nissumigut
aallaatittoq
Ilulissaq nakasunnaavanit
peerneqarpoq
QAQORTOQ(PM) - Si-
samanngornermi aallaa-
sersortoqarnera Qaqortu-
mik politiit suli paasisa-
qarfiginngilaat. Angut
inuusuttoq 19-inik ukiu-
lik Tasersuup eqqaani il-
loqarfiup qeqqani inger-
latilluni nakasunnaami-
gut taleiperlikkut qooror-
tuuaqqamik aallaatippoq.
19-inik ukiulik taxamit
saneqquttumit nappar-
simmaviliaanneqarpoq, i-
lulissarlu nakasunnaava-
nit peerneqarluni. Quja-
nartumik ilulissaq saar-
nganik aseruisimanngi-
laq.
Aallaasersomeq ualik-
kut sisamap qeqqani pi-
voq. Inuusuttoq illoqarfi-
up tungaanut ingerlaartil-
luni nissuminik qasiller-
toorujussuarpoq. Tama-
tuma nalerluinnaani ni-
vattaassuaq saneqqup-
poq, taamaattumik 19-
inik ukiulik aallaammit
pisumik nissuminik eq-
quisumik nipisinngilaq.
Aallaassersorneq akun-
nerup affaa qaangiuttoq
politiinut nalunaarutigi-
neqarpoq. Misissuinerit
assigiinngitsut tunngavi-
galugit politiit isumaqar-
put 200-mit 300 meterit
missaannik ungasitsigisu-
mit igittoqarsimasoq.
Paasissutissat assigiin-
gitsut politiit katiterpaat,
naliliippullu igeriarneq i-
meqarfitoqqamit pisimas-
sasoq.
- 19-inik ukiulik illo-
qarfiup tungaanut sammi-
via aallaavigalugu ilulis-
saq tamaanngaannit sam-
miveqarsimavoq, politee-
qarfiup pisortaa Bent Ole
Kleist oqarpoq.
- Naatsorsuutigaarput
imeqarfitoqqamit igitto-
qarsimasoq, sisaman-
ngornermili nittaaqaat,
taamaangalu pigatta tu-
misinngitsoorpugut.
- Soorunami misissui-
nerit assigiinngitsut i-
ngerlappagut, tamatu-
munngalu atatillugu inuit
sunnguanilluunniit paa-
sissutissiisinnaasut atta-
veqarfigerusoqaagut, po-
liteeqarfiup pisortaa o-
qarpoq.
Ung mand
skudt i benet
Naalakkersuisut akiliisitaapput
Naalakkersuisunut ilaasortat direktørimissulli akileraarutinik
peqquserluuteqarsimasut
(EE) - Naalakkersuisunut
ilaasortat direktøriilu ajun-
ngitsorsiaminnit akileraartar-
simanngitsut, soorlu akeqan-
ngitsumik biileqartinneqar-
nerminnit telefoneqartine-
qarnerminnillu, akiliisinne-
qartussanngortussanngorput.
Taama oqarpoq Nuup kom-
muneani akileraarutissanik
alajangiisartut siulittaasuat
Ove Karl Berthelsen.
Novemberimi misiligutis-
satut misissugassanik tigusi-
nermi paasinarsivoq naalak-
kersuisunut ilaasortanit sisa-
maasunit ataaseq qullertullu
atorfilittat ajunngitsorsiatik
akileraarutinik immersuiner-
mi ilanngussimanngikkaat.
Politikerit atorfillilluunniit
akileraarutinut immersugaa-
sa misissornissaat periarfis-
saqarsimanngilaq, tassami
pisortaqarfiit amerlanersaasa
Namminersornerullutik O-
qartussanit ajunngitsorsiaat
akileraaruseriffimmut nalu-
naarutigineqartussat ilan-
ngussimanngimmatigik.
Ajunngitsorsiat akileraaru-
taasussat atuunnerat tamaat
Namminersornerullutik O-
qartussat pisortaqarfiisa a-
junngitsorsiat nalunaarutigi-
sarsimanngilaat, soorlu ake-
qanngitsumik biileqartitaa-
neq, akiliunneqarluni angala-
sarnerit, akeqanngitsumik
ineqartitaaneq telefoneqarti-
taanerlu.
Ukiut tamaasa Nuup kom-
munea nassitseqqusilluni
Namminersornerullutik O-
qartussanut saaffiginnittarsi-
mavoq. Aatsaallu nammi-
nersornerusut kukkusersiui-
sui aasakkut 1997-imi nalu-
naaruteqartoqarsimanngin-
nera paasimmassuk, inatsi-
sartut kukkunersiuinermut
ataatsimiititaata akileraartar-
nermut inatsimmik unioqqu-
titsisoqarsimanera paasivaa.
Namminersornerusut di-
rektøriisa, naalakkersuisunut
ilaasortat inatsisartullu siulit-
taasuat ajunngitsorsianik ua-
gut allat akileraarutigisassa-
vut iluaqutigilluarpaat.
Ukiortaap kinguninngua
Nuup kommunea piffissa-
leqqimmat paasineqarpoq,
namminersornerusut pisorta-
qarfiisa taamaallaat 30 pro-
centii ukiuni kingullerni tal-
limani Nuup kommuneani
akileraarutissanik aalajangii-
sartut piumasaqamerat malil-
lugu nalunaaruteqarsimasut.
Ove Karl Berthelsen oqar-
poq, ukiuni kingullerni talli-
mani namminersornerusut
allaffeqarfianneersut tamar-
luinnangajammik ajunngit-
sorsianik nalunaaruteqarsi-
masut.
KNR amigaataavoq
Kisiannili suliffiit nammi-
nersornerusut ataanniittut
marlussuit ajunngitsorsianik
nalunaaruteqarsimanngillat.
Tassaapput KNR aamma
ineqarniarnermut ingerlatsi-
vik aningaasaqarnermut pi-
sortaqarfimmut atasoq,
maannakkut INI A/S-iusoq.
Akileraarutissanik aalaja-
ngiisartut siulittaasuata er-
seqqissaatigaa, A/S Inissiaa-
tileqatigiiffik INI eqqortu-
mik nalunaaruteqarsimasoq.
Kisiannili namminersomeru-
sut ineqamermut ingerlatsi-
vigisimasaat nalunaaruteqar-
simanngitsoq.
KNR, aningaasat tungaasi-
gut annertuumik ajomartor-
siuteqarsimasoq, ukiuni ki-
ngullerni tallimani akeqan-
ngitsumik biileqarsimaneq,
angalanermi akiliunneqartar-
neq, akeqanngitsumik ine-
qarneq telefoneqartinneqar-
nerlu pillugit nalunaaruteqar-
simanngilaq.
Peqquserluttut
Nalunaarutit kingulliit pis-
sarsiarineqarpata akileraaru-
tinut immersuiffiit misissor-
neqalissapput.
- Akileraarutinut immer-
suiffiit 500 aamma 600-t
akomanni amerlassuseqartut
misissorneqassapput.
- Akileraarutinut immer-
suiffiit amigaateqarsimappa-
ta, taava politikerit atorfillil-
lu naatsorsuutigissavaat aki-
leraarutinut akiliiseqqin-
neqarnissartik tamatumalu
kingorna akiliisinneqarnis-
sartik, Ove Karl Berthelsen
oqarpoq.
Akiliisitsinerit qanoq an-
nertutiginissaat akileraartar-
nermut rådemut isumaqati-
giinniutigineqassaaq. Nuup
kommunea akileraartarner-
mut rådemut siunnersuute-
qaannarsinnaavoq. Akileraa-
rutinillu peqquserluuteqarsi-
masup kinaanerata tamanut
saqqummiunnissaa akile-
raartarnermut inatsimmi il-
lersorneqarpoq. Taamaattu-
mik inatsisiliortut akileraaru-
tinik peqquserluuteqarsima-
sut kinaanerat saqqummiun-
neqassanngilaq.
Ove Karl Berthelsen oqar-
poq, partiit ataasiakkaat
nammineerlutik aalajangis-
sagaat akuersaarsinnaanerlu-
gu akileraarutinik peqquser-
luuteqarsimasumik naalak-
kersuisunut ilaasortaatitaqar-
neq.
- Isumaqarpungami eqqun-
ngitsoq inatsisiliortut, tassalu
politikerit aamma inatsisinik
atortitsisut, tassalu atorfillit,
inuiaqatigiit inatsisaannik
unioqqutitsisinnaammata,
Ove Karl Berthelsen oqar-
poq, inatsit malillugu nipa-
ngiussisussaatitaasoq.
Naalakkersuisuni ilacisortaasimasut ilaasortaasullu ilaat akileraarutitigut misissugaasussat.
Her er nogle af de tidligere og nuværende landsstyremedlemmer, hvis selvangivelser, skal
granskes.
Fik fjernet projektil fra
lægmuskel
QAQORTOQ(PM) - Po-
litiet i Qaqortoq står sta-
dig på bar bund i under-
søgelserne omkring en
skudepisode i torsdags.
En ung mand på 19 år
blev ramt af et skud fra en
salonriffel på det højre
underben, mens han gik
nær bymidten på Store-
søvej.
Den 19-årige blev kørt
på sygehuset af en forbi-
kørende taxa, og fik fjer-
net et projektil fra læg-
musklen. Projektilet hav-
de heldigvis ikke forøvet
skade på knoglen.
Skudepisoden fandt
sted omkring 15.30. Den
unge mand var på vej
mod byen, da han mærke-
de en kraftig svien i
benet. Der kørte en bull-
dozer forbi ham på netop
dette tidspunkt, så den
19-årige lokaliserede
ingen lyd, der kunne
stamme fra skuddet, der
traf ham i benet.
Politiet blev alarmeret
en halv time efter skud-
episoden. Efter de for-
skellige undersøgelser
der er foretaget, mener
politiet, at skuddet blev
affyret fra 200 til 300
meters af-stand.
Politiet har sammen-
holdt de forskellige op-
lysninger i sagen, og har
regnet ud, at der er skudt
fra retningen af det gamle
vandtårn.
- Det viser den vinkel
projektilet har ramt den
19-årige og den retning
han gik mod bymidten,
siger stationsleder Bent
Ole Kleist.
- Vi regner med, at
skuddet er affyret fra
området ved det gamle
vandtårn, men det sneede
meget kraftigt i torsdags,
så der var ingen fodspor
at se, da vi ankom til ste-
det.
- Vi arbejder naturlig-
vis fortsat med forskel-
lige undersøgelser, og vil
i den forbindelse meget
gerne i kontakt med folk
der kan bidrage med selv
de mindste oplysninger
siger stationslederen.
Skattebøder til landsstyret
Landsstyremedlemmer har som deres direktører snydt i skat
(EE) - Landsstyremedlem-
mer eller deres direktører,
der ikke har betalt skat af
deres frynsegoder som fri bil
og telefon, får en skattebøde.
Det fastslår formanden for
Nuup Kommuneas lignings-
kommission, Ove Karl Ber-
thelsen.
En stikprøve fra november
viser, at en ud af fire landssty-
remedlemmer og deres øver-
ste embedsmænd har undladt
at tage deres frynsegoder med
i deres selvangivelse.
Det har ikke været muligt
at kontrollere politikernes
eller embedsmændenes selv-
angivelser, fordi langt de fle-
ste direktorater har undladt at
indberette Hjemmestyrets
skattepligtige frynsegoder.
I så godt som al den tid,
hvor frynsegoder har været
skattepligtige, har Hjemme-
styrets direktører, undladt at
indberette frynsegoder, som
fri bil, frirejser, fri bolig og
fri telefon.
Nuup Kommunea har i alle
de år sendt rykkere til Hjem-
mestyret. Først da den interne
revision blev opmærksom på
de manglende indberetninger
i sommeren 1997, fik lands-
tingets revisionsudvalg øje på
overtrædelsen af skatteloven.
Hjemmestyrets direktører
og landsstyremedlemmer og
landstingsformanden er dem,
der nyder godt af frynse-
goderne, som er skatteplig-
tige for alle andre.
1 forbindelse med en af de
tidsfrister Nuup Kommunea
satte ved nytår, kom det
frem, at kun 30 procent af
Hjemmestyrets direktorater
har indberettet for de sidste
fem år, som Nuup Kommu-
neas lignignskommission
krævede det.
Ove Karl Berthelsen fast-
slår idag, at så godt som hele
Hjemmestyrets centraladmi-
nistration har indberettet for-
bruget af frynsegoder i de
sidste fem år.
KNR mangler
Der er dog et par virksomhe-
der under Hjemmestyret, der
stadig mangler at indberette
de gratis goder. Det er KNR
og det tidligere boligområde
under økonomidirektoratet,
der er blevet til INI A/S.
Ligningskommissionens
formand understreger, at ak-
tieselskabet INI har indberet-
tet korrekt. Men det er Hjem-
mestyrets tidligere boligom-
råde, der ikke har indberettet.
KNR, der har haft gevaldi-
ge problemer med sin økono-
mi mangler altså stadig at ind-
berette for de frynsegoder, der
er blevet uddelt i de sidste fem
år. Det er fri bil, frirejser, fri
telefon og ydelser til boligen.
Lovgivere snyder
Når de sidste indberetninger
er faldet på plads, så går un-
dersøgelsen af selvangivel-
serne igang.
- Det drejer sig om gen-
nemgang af 500 til 600 selv-
angivelser.
- Hvis vi falder over mang-
ler i selvangivelserne, så kan
både politikere og embeds-
mænd vente et skattesmæk
med en efterfølgende bøde,
siger Ove Karl Berthelsen.
Bødens størrelse skal for-
handles med skatterådet. Nuup
Kommunea kan kun indstille
overfor skatterådet. Og iden-
titeten på de skattesnydere er
beskyttet i skattelovgivningen.
Derfor får offentligheden ikke
noget at vide om lovgivernes
skattesnyd.
Ove Karl Berthelsen siger,
at det er op til de enkelte par-
tier, at tage stilling til, om det
er muligt at leve med en
skatteundrager i landsstyret.
- Jeg synes jo, at det er for-
kert, at både lovgiverne, altså
politikerne og udøvere af lo-
ven, embedsmændene sådan
overtræder samfundets love,
siger Ove Karl Berthelsen, der
har tavshedspligt i henhold til
loven.
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER