Atuagagdliutit - 09.02.1999, Qupperneq 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. FEBRUAR 1999 • 5
Siumut sinnerlugu
inatsisartunut
qinigassanngortittoq Per
Berthelsen isumaqarpoq
partiit iluanni pissaanermik
tigumminnikkusunnersuaq
qimanneqartariaqartoq.
Taamaattwnik
siunnersuutigaa soorlu
naalakkersuisunut ilaasortat
piffissami killilimmi
qinigaasarnissaat.
Landstingskandidat for
Siumut, Per Berthelsen
mener, at pamperiet inden
for partirækkeme skal væk.
Derfor foreslår han
tidsbegrænset valgperioder
for blandt andet
landsstyremedlemmer.
Ingen demokrati i
partisystemerne
Gamle politikere misbruger deres magt.
De favoriserer nogle og frasorterer andre, så de ikke
kommer til orde på landsplan, siger Per Berthelsen
NUUK(LRH) - Ifølge lands-
tingskandidat for Siumut, Per
Berthelsen, er den nye valg-
lov forfejlet. Det er ærgerligt,
mener han, for ideen bag den
nye valglov er god, men den
bliver misbrugt af taburetk-
læbende levebrødspolitikere.
I et læserbrev til AG skri-
ver Per Berthelsen:
- For med de meget be-
grænsede muligheder, der er
i forbindelse med de lands-
dækkende valgtransmissio-
ner, har de centrale personer
i de forskellige partiappara-
ter aldrig haft større magt til
at manipulere med omgivel-
serne ved at favorisere »ynd-
linge«, som man gerne ser
»inde i varmen«, og dem
man helst havde set afskåret
fra at stille op.
Vi har bedt Per Berthelsen
uddybe denne udtalelse.
Svært for ikke-kendte
- Jeg er selv én af de nye i
partiet, og jeg har haft svært
ved at trænge igennem mit
partisystem. Og så er jeg
endda så heldig, at jeg har
kunnet gøre mig bemærket
på andre måder. Men jeg
tænker på de, som ikke har
en chance i de etablerede
partisystemer, fordi de gamle
politikere, som sidder med
magten, bestemmer, hvem
der skal med i de forskellige
valgprogrammer. Og som ny
er det meget svært at komme
med i de landsdækkende ud-
sendelser.
- Jeg er ikke at kimse af.
Mine talegaver er i orden.
Jeg kender udmærket Siu-
muts valgprogram og ville
ikke have problemer med at
fremlægge den for befolk-
ningen. Men jeg får ikke lov.
Og det er ikke bare mig.
Denne udtalelse er frempro-
vokeret af mange, som føler
det samme.
- Vi føler total afmagt. De
centrale figurer i partiet pla-
cerer sig i de landsdækkende
udsendelser og trækker deres
»yndlinge« med hele vejen
rundt. Derfor ser man hele
tiden de samme mennesker i
valgprogrammerne. Og det
er ikke tilfredsstillende.
Bestemmer for længe
- Det bliver tydeligere og
tydeligere inden for parti-
systemet, at det er de samme
og de samme, der bestemmer
alt for længe. Og de får lov
til det. Det er blevet en natur-
lig ting. Samtidig kører de
tingene meget lukkede.
- Jeg mener partisystemet
bør være meget mere demo-
kratisk. I USA har man for
eksempel en regel, der siger,
at man kun kan sidde i to
valgperioder. Sådan bør det
også være her i landet.
- Når det er sådan, at de
personer, der bestemmer,
ikke har siutationsfornem-
melse, så må de hjælpes på
vej. Hvis de ikke kan se nød-
vendigheden af, at det er
nødvendigt med udskiftning
af hensyn til smidighed i
samfundet, så må de have det
at vide på en anden måde. Og
det kunne man gøre ved at
indføre en tidsbegrænsning
for den tid, de sidder med
magten.
- Vi skal væk fra kamme-
rateriet, som der er alt for
meget af i dag. Det er forkert
af et menneske at placere sig
i den position så længe.
Levebrødspolitikere passer
ikke til så lille et samfund
som Grønland.
To valgperioder
- Hvis man giver sig selv
fuldt ud som toppolitiker for
samfundet, så kan man ikke
holde til mere end to valgpe-
rioder - hverken fysisk, psy-
kisk eller idemæssigt.
- Det siger sig selv, at en så
krævende post som landssty-
remedlem vil tærre på én
menneskeligt og på alle
måder, så man vil være
brændt ud efter en valgperio-
de, ja max. to valgperioder.
Så må der nye til.
- Det, der har chokeret mig
mest ved at komme ind i et
nyt parti er, at der ikke
engang er efterfølgere for de,
der sidder i dag. Men det er
klart, for på den måde over-
lever man som levebrødspo-
litiker. Man gør sig uund-
værlig og omgiver sig af
»yndlinge«.
- Jeg bliver aldrig »ynd-
ling«, for jeg siger sandhe-
den. Hvis man vil være ærlig
overfor sig selv bliver man
ikke en »yndling«. For at
være »yndling« skal man
nemlig være tilpads ydmyg
og rette sig efter, hvad der
bliver sagt. Og jeg vil hellere
have øretæver end luske mig
frem til en taburet. Men det
er forfærdeligt ikke at kunne
komme til orde.
Lokalpatriotisme
Per Berthelsen er iøvrigt ban-
ge for, at den form for magtu-
døvelse medfører mere fana-
tisme og lokalpatriotisme.
- Det kan jo ikke blive
anderledes, når man ikke kan
appelerere til andre end dem,
der er i ens lokalsamfund.
Når man ikke kan nå ud til
resten af landet, sådan som
det ellers er intentionen med
den nye valglov, så må man
gå til de nære omgivelser,
siger Per Berthelsen, som
gerne vil understrege, at han
ikke går efter manden men
efter bolden.
- Jeg mønter ikke det, jeg
siger, på nogle bestemte per-
soner. Men hvis folk vil mis-
forstå, så kan jeg ikke gøre
noget ved det.
- Jeg mener bare, at det er
en samfundsopgave at gøre
noget ved det, og derfor
foreslår jeg en tidsbegrænset
periode for folk ved magten.
Partimi demokrati
atomeqanngilaq
Politikeritoqqat pissaanermik atornerluipput. Inuit ilaat
nakerinngisat naqisimasarpaat, inuiannut annertuneru-
sumik saqqummersinnaajunnaarsillugit, Per Berthelsen
oqarpoq
NUUK (LRH) - Siumut sin-
nerlugu inatsisartunut qini-
gassanngortittoq Per Berthel-
sen malillugu qinersisamer-
mut inatsit nutaaq kukkusaa-
voq. Tamanna uggomarpoq,
taama isumaqarpoq, tassami
qinersisarnermut inatsisip
nutaap isumaa ajunngilaq,
kisiannili atornerlunneqarlu-
ni politikerinit iniminnit ni-
kikkumanngitsunit inuussu-
tissarsiutigalugulu politikeri-
usunit.
AG-mi allaaserisaqarner-
mini Per Berthelsen ima
allappoq:
Taamatut killeqartigisu-
mik qineqqusaamerit aalla-
kaatinnissaat pisussaatillugit
partiit iluini »oqartussaasu-
nit« aqutsineq annertoorujus-
suaq ingerlanneqartuassaaq,
taamalu politikerit ilumi »na-
kerinngisat« naqisimallugit
inuiannut annertunerusumik
saqqummersinnaajunnaarsil-
lugit »poortomeqartuassallu-
tik«, taamalu qinigaasinnaa-
nermut periarfissat »qitiusu-
mit aqutaasumik« sanngiilli-
sameqartuassallutik.
Per Berthelsen qinnuigisi-
mavarput taamatut oqaase-
qarnini itisileqqullugu.
Ilisimaneqanngitsut
- Uanga nammineq partiimi
nutaanut ilaavunga, partiimi-
lu periaaseq iserfigiuminaat-
sillugu. Iluatsitsillungalu al-
latut iliorlunga inunnit malu-
gineqarsinnaaliunga. Eqqar-
saatigaakkali allat partiimi
aaqqissuussaanermut aku-
liunnissamut periarfissaqan-
ngitsut, politikeritoqqat pis-
saanermik tigummisut aala-
jangertarmassuk kikkut qi-
neqqusaarnernut assigiin-
ngitsunut ilaassanersut. Nu-
taajullunilu ajornakusoorto-
rujussuuvoq nuna tamakker-
lugu aallakaatitsinemut pe-
qataanissaq.
- Uanga nikagisassaanngi-
langa. Oqalulluarsinnaavu-
nga. Siumup qineqqusaarutai
ilisimalluarpakka, innuttaa-
sunullu saqqummiunnissaat
ajornartorsiutiginaviarnagit.
Kisiannili periarfissinneqan-
ngilanga. Uangalu kisima
taamatut pineqanngilanga.
Taamatut oqaaseqamera pis-
sutissaqalerpoq amerlasoor-
passuarnit uattulli misigisi-
masunit.
- Soriarsinnaanngilluinnar-
tutut misigisimavunga. Parti-
imi qitiusumik inissisimasut
nuna tamakkerlugu aallakaa-
titsinemi peqataasarput, »ilu-
arisatik« peqataatittarlugit.
Taamaattumik qineqqusaar-
nerni inuit taakkuinnaat ta-
kuneqartarput. Tamannalu
naammaginanngilaq.
Aalajangiisartut
- Partiilersomermi erseqqis-
sigaluttuinnarpoq inuit taak-
kuinnaajuartut sivisuallaa-
mik aalajangiisartuunerat.
Akuersaarneqartuaannarlu-
tillu. Pissusissaviatut isigine-
qalersimammat. Tamatu-
munngalu atatillugu matoq-
qaalluinnartumik ingerlatsil-
lutik.
- Partiimi aqutsineq demo-
krati tunngaviginerullugu
ingerlanneqartariaqarpoq.
Assersuutigalugu USA-mi
maleruagassaavoq qinersi-
vinni marluinnarni ilaasor-
taasinnaaneq. Kalaallit Nu-
naannilu aamma taamaatta-
riaqaraluarpoq. .
- Inuit aalajangiisartut pis-
sutsinik ilisimasaqanngippa-
ta ikiorneqartariaqarput. Inu-
iaqatigiinnik ingerlatsineq
eqaannerusoq pisariaqartoq
takusinnaanngippassuk alla-
tut iliorluni paasitinneqarta-
riaqarput. Taamaaliortoqar-
sinnaavorlu piffissap pissaa-
nermik tigumminniffiata kil-
lilerneratigut.
- Kammalaatigiinniarneru-
jussuaq ullumikkut atorne-
qartoq qimattariaqarparput.
Inuit taamatut inissisimane-
rat eqqortuliornerunngilaq.
Kalaallit Nunaanni taama
inukitsigisumi aningaasar-
siutigalugu politikerinik
atorfissaqartitsinngilagut.
Qinersiviit marluk
- Inuiaqatigiinni politikeritut
nuimasutut tamaviaarluni su-
liniaraanni qinersivinni mar-
lunni taamaallaat atasoqar-
sinnaavoq - tamikkut, timik-
kut eqqarsartamikkullu pis-
sutsit eqqarsaatigalugit.
- Naalakkersuisunut ilaa-
sortatut sulinermi annertuu-
mik piumasaqarfiusumi inut-
tut sutigut tamatigut sunner-
tiffiusartumi qinersiviup a-
taatsip ingerlanerani nukis-
saaruttoqarsinnaavoq, anner-
tunerpaamik qinersivinni
marlunni. Taava nutaat sin-
niisariaqarput.
- Partiimut nutaamut iser-
ninni tupaallaatiginerpaasi-
mavara ullumikkut issiasut
taartissaqartinneqannginne-
rat. Tassami inuussutissar-
siutigalugu politikeriussa-
gaanni aatsaat taamatut
ingerlasoqarsinnaammat er-
seqqippoq. Pinngitsoorne-
qarsinnaajunnaartarput, »ilu-
arisariminnik« ilaqartaramik.
- »Iluarisatut« pineqarsin-
naanngilanga, eqqortumik
oqalukkama. Imminut un-
neqqariffigissagaanni »ilua-
risatut« pisoqarsinnaanngi-
laq. »Iluarisaassagaanni« im-
minut nikanartittariaqarpoq,
oqaatsillu tamaasa malinni-
arsaralugit. Naveersinnissara
piumaneruara peqqusersu-
saarlunga inatsisartunut ilaa-
sortanngomissannut taarsiul-
lugu. Kisiannili oqaaseqar-
sinnaatitaannginneq nuan-
niitsorujussuuvoq.
Najugaqarfinnik illereuineq
Per Berthelsen-illu ersissuti-
gaa pissaanermik taamatut
atuinerup kingunerisaanik
pingaartitamik ingasaassineq
najugaqarfinnillu illersuineq
annertunerulissasut.
- Allatummi pisoqarsin-
naanngilaq najugaqarfigisa-
mi najugallit kisimik saaffi-
gineqarsinnaammata. Nunap
sinneranut oqariartuutinik
anngussisinnaanngikkaanni,
soorlu tamanna qinersisar-
nermut inatsimmi nutaami
anguniameqartoq, taava na-
jugaqarfimmi qanigisat saaf-
figisariaqarput, Per Berthel-
sen oqarpoq, erseqqissaru-
mallugu inunnik malersuini-
ameq pinnginnamiuk.
- Oqaatsikka inunnut aala-
jangersimasunut sammitin-
ngilakka. Inuillu ilaat paat-
suussappata tamann uanga
qanoq iliuuseqarfigisinnaan-
ngilara.
- Isumaqaannarpunga ta-
matuma qanoq iliuuseqarfi-
ginissaa inuiaqatigiit isuma-
gisariaqaraat, taamaattumik
siunnersuutigaara inuit pis-
saanermik tigumminnittut
piffissami aalajangersimasu-
rni pissaanermik tigummin-
nittarnissaat.
Forelæsning på Ilisimatusarfik
ILISIMATUSARFIK
INSTITUT FOR ADMINISTRATION
KALAALLIT NUNA AT - 2100-KKUNNI.
GRØNLAND I DET 21. ÅRHUNDREDE
11. februar kl. 19.30
Aqqaluk Lynge: Kalaallit Nunaata naggueqatigiit
Inuit nunat tamalaat akomanni suliniameranni inissi-
simanera siunissarlu
25. februar kl. 19.30
Kuupik Kleist: Kalaallit nunarsuarmiooqataasut
4. marts kl. 19.30
Jessie Kleemann: Nunatsinni amat kulturerpullu -
ukiuni 2100-kkunni.
Vel mødt!
ILISIMATUSARFIK
GRØNLANDS UNIVERSITET