Atuagagdliutit - 09.02.1999, Qupperneq 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. FEBRUAR 1999 • 9
ESU-mit »akeqanngitsumik«
taarsigassarsinissaq itigartipaat
Taarsigassarsiat Q-23-inik aamma Q-30-inik kukkuneqangaatsiartunik allanngortiterinermut
atorneqassapput. Qinnuteqaat ullumi aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami suliarineqassaaq
NUUK(TK) - Aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliap ul-
lumi - pingajussaanneerluni -
naalakkersuisunut ilaasortap
Mikael Petersen-ip qinnute-
qaataa aalajangiiffigissavaa.
Mikael Petersen-ip ataatsi-
miititaliamut akuersissutigi-
tinniagaa tassaavoq aalisar-
tunut 34-inut emiaqanngitsu-
nik taarsersugassaanngitsu-
nillu taarsigassarsisitsinis-
saq, angalatinik allanngorti-
terinissamut imaluunniit a-
ngallamminnik inuussutis-
sarsiornermut naleqqunneru-
lersitsisussanik allanngorti-
terititserusunngitsut ESU-
mut taarsigassarsiannik ap-
partitsinissamut atugassanik.
Iluarsartuussinissamut
200.000 koruunit
Aalisartut isumaqarput Q-
23-it aamma Q-30-it type 1-
it, Amutsivinnit pisiaasut, tu-
niniaanermi neriorsuutaasu-
tut usisinnaanngitsut, kiisalu
aamma motoorii sakkukip-
pallaartut, taamaammallu i-
nuussutissarsiorluni aalisari-
utitut naleqqunnatik.
Q-23-it sanaajusimasunit
23-iusut kukkuneri aaqqin-
neqassappata, angallatit talli-
sariaqarput. Aamma sakkor-
tunerusunik motorilertaria-
qarput, inuussutissarsiutiga-
lugu aalisariutitut naleqqut-
tunngorlugit. Pisortaqarfik a-
ningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliamut innersuussuti-
mini, naalakkersuisunit ta-
makkiisunit akuerisaasima-
suni allappoq, Q-23-it kuk-
kunertaannut iluarsaassiner-
mi tamarmik immikkut
200.000 koruuningajannik a-
keqartussaasut.
Q-30-it motoorii
nuunneqassapput
Q-30 type 1-ini motoorit i-
nissisimaffiat ajornartorsior-
titsivoq. Motoori angallatip
qeqqanut inissitaavoq, aqua-
nulli nuunneqarpat sulinermi
atugassarititaasut pitsanngu-
innaratik, aammattaaq angal-
lat orrajaannerulissaaq.
Tassanilu angallammi a-
taatsimi iluarsaassinermut
150-160.000 koruunit ator-
neqarnissaat missingersuu-
taavoq.
Itigartitsereerpoq -
maannamut
Aningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliap maannamut pisor-
taqarfiup qinnuteqaataa, ani-
ngaasanngorlugu 4,6 millio-
ner koruunit missaannik ake-
qartussaq marloriarluni iti-
gartereerpaa. Ataatsimiitita-
liap marlunngormat ataatsi-
miinnermini kingullermi suli
apeqqutit arlallit akineqar-
nissaat kissaatigaa, ullumilu
marlunngornermi ataatsimii-
titaliap ataatsimiinnermini,
aalisartunut erniaqanngitsu-
nik taarsersugassaanngitsu-
nillu taarsigassarsisitsinissa-
mut qinnuteqaat aammaloor-
luni takussavaa.
Ataatsimiititaliap siulittaa-
suata Laannguaq Lynge-p
sooq qinnuteqaat marloriar-
luni itigartinneqarsimaner-
soq oqaaseqarfigerusunngi-
laa.
- Taamaallaat oqarsinnaa-
vunga apeqqutit marlussuit
akineqamissaannik aningaa-
saqarnermut ataatsimiititali-
aq kissaatigineqarmat, taak-
kulu akineqarpata aatsaat i-
naarutaasumik isummersin-
naagatta, marlunngorpallu
(ullumi, aaqq.) taamaalius-
saagut. Tamanna sioqqullugu
qinnuteqaat oqaaseqarfigeru-
sunngilara.
Tusarfinnilli issuaaffigine-
qarusunngitsunit pisortati-
guunngitsumik oqaatigine-
qarpoq, suliaq inatsisartunut
qinersinissap tungaanut poli-
tikkertaqalersimasoq, kisian-
nili aamma aningaasaqarner-
mut ataatsimiititaliap akuer-
siumannginneranut tunnga-
viusimasoq, ataatsimiititali-
ap ilaasortaasa ilai isumaqar-
mata aalisartut angallatitik
paarinerlussimagaat - taa-
maammallu allanngortiteri-
nissaminnut ikiorserneqas-
sanngitsut.
Itigartitsitsigunik
kukkussapput
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Mikael Petersen Radioaviisi-
mut oqarpoq, aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliap su-
liaq sivitsorsaraa isumaqar-
luni.
- Neriuppunga ataatsimiiti-
taliap marlunngorpat (ullu-
mi, aaqq.) qinnuteqaat akue-
rissagaa. Allatut pigunik
kukkussapput, Mikael Peter-
sen AG-mut oqarpoq.
- Angallatit taakku taama-
ni Amutsiviup, KIS-ip aam-
ma inuussutissarsiutinik ta-
persiisarnermut ataatsimiiti-
taliap suleqatigiillutik ilusi-
lersorpaat sanaartorlugillu.
Taamaammat ESU-p nam-
mineerluni erniaqanngitsu-
nik taarsersugassaanngitsu-
nillu taarsigassarsisitsiner-
migut aalisartut angallatinik
allanngortiterinemut ani-
ngaasartuutaanut matusinis-
Finansudvalget siger nej til
“gratis” ESU-lån til fiskere
Lånene skal bruges til at ombygge Q-23 og Q-30'ere, der lider at
væsentlige fejl. Ansøgningen behandles igen i dag i finansudvalget
NUUK (TK) - Finansudval-
get skal i dag tirsdag - for
tredje gang - tage stilling til
en ansøgning fra landsstyre-
medlem Mikael Petersen.
Det Mikael Petersen vil
have landstingets finansud-
valg til at sige ja til er, at der
bevilges rente- og afdragsfrie
lån til 34 fiskere, så de får
mulighed for, enten at om-
bygge deres både, eller at de-
res gæld hos ESU nedskri-
ves, hvis de vælger ikke at få
foretaget de ændringer, der
skal gøre deres både bedre
egnede til egentligt erhvervs-
fiskeri.
200.000 kroner for
at rette op på fejl
Fiskerne hævder at de Q-23
og Q-30 type 1 de i sin tid
købte af Amutsiviit ikke kan
laste det Amutsiviit lovede i
deres salgsmateriale, samt at
moto-reme er alt for små, og
derfor uegnede til er-hvervs-
fiskeri.
Hvis der skal rettes op på
fejlene i de 23 produce-rede
Q-23-både skal de forlænges.
Desuden skal der installeres
en større motor, der er egnet
til egent-ligt erhvervsfiskeri.
I sin indstilling til finansud-
valget, der er godkendt af et
enigt landsstyre, anslår di-
rektoratet at det vil koste
knapt 200.000 kroner for
hver Q-23 at rette op på fej-
lene.
Q-30 skal have flyttet
motoren
Hos Q-30 type 1 er det mo-
torens placering, der er pro-
blemet. Motoren er placeret
midtskibs, men skal flyttes
agter, så der opnås bedre
arbejdsforhold ombord, men
også bedre stabilitet.
Her er overslaget, at det vil
koste 150-160.000 kr. pr. båd
at rette fejlene.
Finansudvalget har sagt
nej - indtil nu
Hidtil har finansudvalget to
gange sagt nej til at godken-
de ansøgningen fra direkto-
ratet, der i penge kan opgøres
til omkring 4,6 millioner kro-
ner. Efter det sidste møde i
tirsdag ønskede udvalget sta-
dig at få svar på yderligere en
række spørgsmål, og i dag
tirsdag får finansudvalget så
forelagt an-søgningen om at
yde rente- og afdragsfrie lån
til fiskerne endnu engang.
Overfor AG ønsker for-
manden for finansudvalget,
Laannguaq Lynge, ikke at
uddybe hvorfor finans-ud-
valget nu to gange har sagt
nej til ansøgningen.
- Jeg kan kun sige, at fi-
nansudvalget ønskede en
række spørgsmål uddybet,
før vi tager endelig stilling til
ansøgningen, og det gør vi på
tirsdag (i dag, red.). Før har
jeg ikke lyst til at kommente-
re ansøgningen.
Uofficielt forlyder det dog
fra kilder, der ikke ønsker at
blive citeret, at der er gået
politik i sa-gen her op til
landstingsvalget, men også,
at mod-standen i finansud-
valget bygger på, at visse af
ud-valgets medlemmer me-
ner, at fiskerne har misrøgtet
deres både - og derfor skal de
ikke have hjælp til ombyg-
ningen.
Forkert at sige nej
Overfor Radioavisen har
landsstyremedlem Mikael
Petersen givet udtryk for, at
han mener finansudvalget
trækker sagen i langdrag.
- Jeg håber udvalget på
tirsdag (i dag, red.) siger ja til
ansøgningen. Alt andet vil
være forkert, siger Mikael
Petersen til AG.
- Q-bådene er i sin tid kon-
strueret og bygget i et samar-
bejde mellem Amutsiviit,
Konsulentformidlingen
(KIS) og Erhvervsstøtteud-
valget. Derfor er det rimeligt
at det er ESU, der gennem
rente- og afdragsfrie lån
dækker fiskernes omkost-
ninger ved ombygningen af
bådene.
Fem af Q-30’eme type 1. er
allerede ombygget. Gennem
ESU har de fået bevilget lån
til ombygnin-gen. Desuden
er der bevilget ESU-lån til
fem Q-23 både.
Vil gå rettens vej hvis
ikke....
Spørgsmålet er så, hvad der
vil ske, hvis finansudvalget
på mødet i dag - endnu
engang - afviser at godkende
ansøgningen fra Mikael
Petersen.
- Så er det ærgerligt, for en
masse mennesker, der kender
problemerne i detaljer, er e-
nige om at det er en rigtig
løsning, men hvis finansud-
saa pissusissamisuuginnar-
poq.
Q-30 type 1-init tallimat
allanngortiterneqareerput.
Taakku ESU aqqutigalugu
allanngortiterinissamut taar-
sigassarsitinneqarsimapput.
Tamatumalu saniatigut aam-
ma Q-23-inut tallimanut
ESU taarsigassarsisitsisima-
voq.
Taamaanngippat eqqar-
tuussivik aqqutigalugu...
Apeqqutaalerporlu aningaa-
saqarnermut ataatsimiititali-
ap ullumi ataatsimiinnermini
Mikael Petersen-ip qinnute-
qaataanik itigartitsissappat -
aammaloorluni - susoqassa-
nersoq.
- Ajuusaamassaaq, tassami
ajomartorsiutinik itemga ti-
killugu ilisimannittut inup-
passuupput, taakkulu tamatu-
ma aaqqiissutissatut eqqor-
tuuneranik ataatsimut isuma-
qarput, kisiannili aningasa-
qarnermut ataatsimiititaliaq
akuersiumanngippat Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
tungaannit iliuuseqaqqissin-
naanngilagut. Aalisartulli pe-
riarfissaqarput taarsiisoqar-
sinnaaneranik eqqartuussivik
isummertissallugu, Mikael
Petersen oqarpoq.
Naalakkersuisunut
ilaasor-taq Mikael Petersen:
»ESU-p emiaqanngitsunik
taarsersugassaanngitsunillu
taarsigassarsisitsinermigut
aalisartut angallatinik
allanngortiterinemut
aningaasartuutaanut
matusinissaa
pissusissamisuuginnarpoq.«
Landsstyremedlem Mikael
Petersen: “Det er rimeligt,
at det er ESU, der gennem
rente- og afdragsfrie lån
dækker fiskernes
omkostninger ved
ombygningen af bådene".
valget ikke vil, kan vi ikke
gøre mere fra hjemmestyrets
side. Fiskernes mulighed er
så at få retten til at tage stil-
ling til, om der kan ydes
erstatning, siger Mikael Pe-
tersen.
Fisk til
Grønland
og Rusland
Grønland havde imødeset
nedskæringer i fiskeriafta-
len mellem Grønland og
Rusland, da embedsmænd-
ene mødtes til forhandlin-
ger om det kommende års
kvoter mellem de to lande.
- Den biologiske rådgiv-
ning har i år anbefalet sto-
re nedskæringer på torske-
og kullerkvoten i Barents-
havet. Derfor forventede
vi, at den kvote, som
Rusland kunne tilbyde os,
ville være betydeligt lave-
re end i 1998, siger lands-
styremedlem for fiskeri,
Paaviaaraq Heilmann.
- Resultatet af forhand-
lingerne blev dog, at kun
torskekvoten blev nedsat,
og det kun med 250 tons.
Det resultat er vi ganske
godt tilfredse med, siger
Paaviaaraq Heilmann.
Til gengæld måtte rus-
serne skrive under på en
nedsættelse af den bundle-
vende rødfiskekvote med
600 tons i forhold til sidste
år.
Således kan Grønland
fiske 2.550 tons torsk, 500
tons kuller og 1.400 tons
rejer i Barentshavet. Rus-
land fik tilgengæld 1.150
tons hellefisk, 4.000 tons
pelagisk rødfik og 1.000
tons bundlevende rødfisk,
200 tons skolæst, helle-
flynder og havkat ved
Grønland.
Umimmanniameq
Siornamut naleqqiullugu
umimmaat ukiuunerani pi-
sarineqarsinnaasut anner-
tuumik amerleriarmata
naalakkersuisut immikkut
akuersissuteqarput umim-
manniarfissaq sivitsorne-
qassasoq aammalu piniar-
fiusussaq annertusineqas-
sasoq.
Taamaalilluni ukiuune-
rani umimmanniameq pis-
saaq 1. februarimiit 13.
martsip tungaanut - ullunik
13-inik sivisunerulluni.
Maniitsumi piniartut 14.
februarimiit umimmannia-
lissapput, 13. martsip tu-
ngaanut.
Umimmanniarfissaq an-
nertusineqarpoq, tassaallu-
ni Maniitsut Killiit, Ma-
niitsut Kangilliit, Ungoori-
arfik aamma Akuliaruser-
suaq.
Vinterjagt på
moskusokser
På grund af en betragtelig
forøgelse af vinterkvoten
på moskusokser i forhold
til sidste år, har landsstyret
givet dispensation til udvi-
delse af både jagtperiode
og jagtområder.
Vinterjagten vil således
foregå fra 1. februar til og
med 13. marts - en forlæn-
gelse på 13 dage. Fangerne
fra Maniitsoq starter jagten
fra 14. februar og slutter
13. marts.
Jagtområdet er udvidet,
så det omfatter Maniitsut
Killiit, Maniitsut Kangil-
liit, Ungooriarfik og Aku-
liarusersuaq.