Atuagagdliutit - 17.02.1999, Qupperneq 24

Gammelgaard-imi qaanniortut arfineq pingasut ulluni qtilini
arfineq pingasunik qaanniorniarlutik ulappupput.
Der er travlt i kajak-værkstedet på Gammelgaard, hvor otte
deltagere vil bygge otte kajakker på 10 dage.
Ulluni qulini qaannat
arfineq pingasut
Herlev-imi kulturimik sammisaqartitsivimmi kalaallit
kulturiat sammisaasoq
5 78888
0 0
00017
HERLEV(CSL) - Ullaaq
manna kalaallit qajaat arfi-
neq pingasut ilusileriartor-
put. Uuttortaasoqarlunilu sa-
nasoqarpoq, atuartoqatigiit
suliamik takusaajuarlutik.
Ulluni qulini qaanniortut
arfineq pingasut tamarmik
atortunut ilitsersuisunullu
5.500 kroninik akiliisimasut
tunumiut qajaannik marlun-
nik kitaamiullu qajaannik
arfinilinnik sanassapput.
Tamanna ingerlanneqar-
poq Herlev-imi Gammel-
gaardimi, 28. februarip tu-
ngaanut Kalaallit Nunaat ar-
lalitsigut sammisaqartitsinik-
kut ingerlatsiviusussaq.
Qaanniortut 44-nik ukiulik
qaanniortoq Svend Ulstrup
ilitsersuisoraat, ukiut ingerla-
nerini 2000-it sinnerlugit
qaanniorsimasoq. Qaannior-
neq qanga Avanersuarmiu-
mit ilinniarpaa, ullumikkullu
inuussutissarsiutigalugu.
- Periusitoqqat malillugit
qaanniortoqarpoq, Svend Ul-
strup oqarpoq. Qaannat Dan-
markimi atorneqassapput,
kusanartuliat piginnittunit
nuannaarutigineqassallutik.
Nakorsanngorniamut Pavia-
mut qaanniorneq paarlaassi-
neruvoq. Ukiut tallimat ma-
tuma sioma qaanniani aasaru
Nuuliaattussaavaa, nutaaq
Danmarkimi piumalleraanga-
mi qajartuutigisassallugu.
Tamaviaarussaq
Qaanniorneq Svend Ulstrup-
imut tamaviaarussaavoq.
- Nunarsuarmi imaatigut
angallatini qaannamit kusa-
narnerusoqanngilaq, oqar-
poq. Suliani aqqutigalugu su-
leriaasitoqaq ataannartippaa,
aammali qaannamik soquti-
ginninnera oqaluttuarisaa-
nermut attuumassuteqarpoq.
- Københavnimi National-
museet arlaleriarlunga qajar-
passuarnik toqqortaqariaasiat
pillugu arlaleriarlunga upa-
ruartarsimavara. Danmarki-
mi kiappallaarlunilu isugu-
tappallaaqaaq qaannat pi-
giinnassagaanni. Amia iluar-
saanneqarsinnaavoq, qisut-
taalli asiussapput. Qaannat
Kalaallit Nunaannut utertin-
neqaraluarunik pitsaanermik
sivisunermilllu piusinnaap-
put.
Utertillik
Taamaattumik nunaannut u-
tertittariaqarput, Svend Ulst-
rup oqarpoq, pissusissami-
soorsoraalu Nuummi Nunat-
ta Katersugaasivia qaanna-
mik Tunumeersumik pissar-
sippat.
- Ullumikkut taamaattu-
mik peqanngillat. Uffa Dan-
markimi Tunumiut qajaannik
peqartoqartoq soorlu Helsin-
gørimi Søfartsmueet, Hørs-
holm-imi Skovbrugsmuseet
kiisalu Århus-imi Moesgaard
Museum-imi. Kalaallit Nu-
naannut nuunneqaraluarpata
3
oz

80 95
pissusissamisuussagaluar-
poq, Svend Ulstrup oqarpoq.
Gammelgaard-imi aaqqis-
suussat sammisassallu ila-
gaat erinarsoqatigiit Aavaat
tusarnaartitsinissaat, kiisalu
saqqummersitsinerit soorlu
qisunnik qiperukkat, qipe-
rukkat allat, tupilaat, qaan-
nat, uumasut piniakkallu.
Eqqumiitsuliat pisoqqat nu-
taallu.
Imaatigut angallatini qajaq kusanassutsimigut nallerneqar-
sinnaanngilaq, Svend Ulstrup ukiut ingerlaneranni 2000-it
sinnerlugit qaanniorsimasoq oqarpoq.
- Der findes ikke en smukkere båd end kajakken, siger
kajakbygger Svend Ulstrup, der gennem årene har bygget
mere end 2000 kajakker.
Otte kajakker på 10 dage
Grønlandsk kultur præger for tiden kulturcenter i Herlev
HERLEV(CSL) - Denne for-
middag er skelleterne til otte
grønlandske kajakker så
småt ved at tage form. Der
bliver målt og snedkereret på
kajakkerne i udstillings-
lokalet, hvor den ene skole-
klasse efter den anden kom-
mer på besøg for at beundre
arbejdet. På 10 dage vil otte
deltagere, der hver har betalt
5.500 kroner i materialer og
instruktion, bygge to øst-
grønlandske og seks vest-
grønlandske kajakker.
Aktiviteten finder sted i
kulturcentret Gammelgaard i
Herlev, der frem til den 28.
februar sætter spot på Grøn-
land med en række aktivite-
ter. Arbejdet med kajakkerne
finder sted under ledelse af
den 44-årige kajakbygger
Svend Ulstrup, der gennem
årene har bygget mere end
2000 kajakker. En færdig-
hed, han i sin tid lærte af en
fanger fra Thule, og som
siden er blevet hans profes-
sionelle arbejde.
- Kajakkerne bliver bygget
helt efter de originale me-
toder, siger Svend Uldstrup.
Kajakkerne søsættes i Dan-
mark, hvor ejerne også vil
boltre sig i de smukke både.
For den lægestuderende Pa-
via bliver der dog tale om lidt
af et bytte. Han byggede for
fem år siden en kajak, og den
skal til sommer til Nuuk,
mens den nye båd skal sikre
ham muligheden for kajak-
roning i Danmark, når lysten
kommer over ham.
En lidenskab
For Svend Ulstrup er kajak-
byggeri en lidenskab.
- Der findes ikke smukkere
både i verden end kajakker,
siger han. Med sin beskæfti-
gelse er han med til at holde
liv i det gamle fag, men han
har også en historisk interes-
se i kajakkerne.
- Jeg har flere gange kriti-
seret Nationalmuseet i Kø-
benhavn for deres opbeva-
ring af de mange kajakker.
Der er for varmt og fugtigt i
Danmark til, at kajakkerne
kan bevares for eftertiden.
Skindet kan man behandle,
men træet går til grunde.
Kajakkerne ville »overleve«
bedre og i længere tid, hvis
de kom tilbage til Grønland.
Returner dem
Derfor burde man returnere
dem til deres hjemland, siger
Svend Ulstrup, som blandt
andet finder det naturligt, at
Nationalmuseet i Nuuk fik
en kajak fra Østgrønland.
- Det har de ikke i øjeblik-
ket. Del til trods for, at der i
Danmark findes kajakker fra
Østgrønland på Søfarts-
museet i Helsingør, på Skov-
brugsmuseet i Hørsholm og
på Moesgaard Museum i
Århus. Det ville være natur-
ligt, hvis de blev overført til
Grønland, siger Svend Ul-
strup.
Blandt de øvrige arrange-
menter og aktiviteter på
Gammelgård er en koncert
med grønlænderkoret Aavaat
samt hele to udstillinger med
træsnit, skulpturer, tupilak-
ker, kajakker, dyr og fangst.
Dels gamle kunstgenstande.
Dels nye.