Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.03.1999, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 02.03.1999, Blaðsíða 7
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 2. MARTS 1999-7 Assigiimmik akeqardtsineq aalajangiusimavarput, IA oqarpoq Siumup I Allu aningaasaqarnermut politikkiat aningaasarsiornermik nutaaliortumik ineriartoritsinissamut ilaqartitsinngilaq Nunatsinni diamantisiomeq nassaarfiulluarpoq NUUK(LB) - Diamantit pitsaalluinnartut Maniitsup Kangerlussuullu akornanni misissuiffimmi nassaarine- qarsimasut, Namminersor- nerullutik Oqartussat Tu- sagassiivianit nalunaaru- tigineqarpoq. Ujaqqat misissukkat 238 kg-nik oqimaassusillit a- komanni diamantimineeq- qat aqqanillit nassaarine- qarsimapput. Diamantit aqqanillit akornanni arfi- neq-marluk pitsaalluinnar- tutut nalilemeqarput “qali- paateqanngitsuugamik” pinnersaasiomermilu ator- neqarsinnaalluarlutik. Tusagassiivimmit ilan- ngullugu nalunaarutigine- qarpoq, 1999-ip ingerlane- rani misissuinissat piler- saarutigineqartut martsip qaammataani aallartinne- qassasut. Nassaarfiulluar- sinnaasutut ilimagineqar- tut apriilip majillu ingerla- nerani qilleriffigineqalis- sapput. Nuna misisuiffi- gissallugu akuersissutigi- neqartoq katillugu 6.043 km2-tut isorartutigivoq, misissuinissamullu akuer- sissutit arfineq pingasut iluanni agguataarsimallu- ni. Kalaallit Nunaata kitaa- ni diamantinik misissui- nerit Dia Met Minerals ingerlatsisoralugu inger- lanneqassapput. Nyt lovende diamantfund i Grønland NUUK(LB) - Diamantfo- rekomster af bedste kvali- tet er blevet fundet i et område mellem Maniitsoq og Kangerlussuaq, sådan meddeler Grønlands Hjemmestyres Informati- onskontor Tusagassiivik til pressen. En 238 kg bjergarts- prøve viste sig at indehol- de 11 rene mikrodiaman- ter. Syv af de 11 diamanter er af bedste kvalitet, dvs. »farveløse«, som kan bru- ges som smykkesten. Tu- sagassiivik meddeler end- videre, at planlagte feltak- tiviteter i 1999 forventes startet i marts måned. Ker- neboringer af de mest lo- vende mål forventes at bli- ve påbegyndt i løbet af april/maj måned. Koncessionsområdet dækker et areal på i alt 6.043 km2, fordelt over 8 efterforskningstilladelser. Efterforskningen af dia- manter i Vestgrønland ud- føres af Dia Met Minerals Ldt som operatør. (JB) - Nunap immikkortukka- avini aningaasaqarnermut ine- riartortitsineq, Inuit Ata- qatigiit Siumullu politikkik- kkut suleqatigiinnissaminni i- sumaqatigiissutaat, assigiim- mik akeqartitsinerup ato- runnaamissaanut taputartuun- neqassanngilaq aningaasa- qamermut akileraarnermullu naalakkersuisunngortussaq Josef Tuusi Motzfeldt AG- mut oqarpoq. Aningaasaqarnermut poli- tikki pillugu immikkoortoq atuaraanni assigiinngissutaat takujuminaappoq. Ima allas- simavoq: Nunap immikkoortuini mi- sissomeqassaq aningaasarsi- ornikkut ineriartortitsinissa- mut periarfissat, ilaatigut akit tunngaviusumik atugassat aallaavigalugit. Taamaali- omerli kinguneqassanngilaq, nunatta ilaani akit qaffa- sinnerulernerinik. Taamaat- tumik pilersinneqassaaq ani- ngaasaateqarfik akinut nalim- tnassaat, akit assigiinnerunis- saannik, sunut tunngatitaanis- saannik aammalu pijfissani sumiiffinnilu suni taamaalior- tariaqamennik nakkutilliisoq. Taamatut aaqqissuussineq malitseqartariaqarpoq, aki- leraarutitigut nalimmassaani- arnermik iluarsaaqqinnermik. Suleqatigiissitatut Taama oqaasertalersuineq suleqatigiissitat isummiu- taannut assingulluinnarpoq, ukiut marlussuit matuma si- oma direktør Frank Kristen- sen siuttoralugu isummius- saat. Isummiunneqarpoq asi- giimmik akeqardtsineq ato- runnaassasoq, ingiaqatigitil- luguli sumiiffinni ineriartor- fiusuni akileraarutit amerli- nerisigut qulakkeerineqassa- (JB) - Den regionsvise ud- vikling af økonomien, som Inuit Ataqatigiit og Siumut har tilsluttet sig i den politiske samarbejdsaftale, skal ikke forveksles med afskaffelse af ensprissystemet, siger det kommende landsstyremed- lem for økonomi og skatter Josef Tuusi Motzfeldt til AG. Det er ellers svært at se forskellen, når man læser afsnittet om den økonomiske politik. Der står nemlig: Regionsvise muligheder for økonomisk udvikling skal undersøges, blandt andet med udgangspunkt i kostæg- te priser. Denne ordning skal imidlertid ikke resultere i højere varepriser i de øvrige regioner, hvorfor der skal etableres en prisregulerings- fond, som skal påse en ensar- tet prissætning. En sådan ordning må opfølges af en soq, ineriartorfiusut avataan- ni akit qaffannginnissaannut. - Taamalli paasineqassan- ngilaq, Inuit Ataqatigiit siu- littaasuat oqarpoq. Atuuffiunngitsoqas- sanngilaq - Nunap immikkoortuini ani- ngaasarsiornikkut ineriartor- titsineq nunap sumiiffiani suut tamarmik akuerisaasutut atuuffiunngitsoqartussatut paasineqassanngilaq. Isuma- qarpugut ingerlatsinikkut ta- piiffigineqarnissamik im- udjævnende skattereform. Som arbejdsgruppen Denne formulering svarer temmelig nøje til konklusio- nen fra den arbejdsgruppe, der med direktør Frank Kri- stensen i spidsen nåede frem til for et par år siden. Kon- klusionen gik ud på at op- hæve ensprissystemet, men samtidig gennem øgede skat- ter i de såkaldte vækstzoner sikre, at priserne ikke stiger på steder udenfor vækstom- råderne. - Men det er ikke sådan, vores oplæg skal forstås, si- ger formanden for Inuit Ata- qatigiit. Ingen fri-zoner - Den regionsvise økonomi- ske udvikling skal ikke for- stås som en geografisk frizo- ne, hvor alt er tilladt. Vi mikkut qinnuteqartoqarsin- naasoq, soorlu innaallagis- samut assigisaannullu, inuus- sutissarsiornerup ataatsimut naleqqiullugu silatusaartu- mik tunngavissaqaraanni. - Imaassanngilaq, Tuusi Motzfeldt oqarpoq, soorlu assersuutigalugu Upemavik, Tasiilaq, Nanortalik, Paami- ut allallu aningaasarsiomik- kut ineriartoriaatsimi kata- taassasut, ullumikkut illoqar- fiit pilerigineqartareersut sal- liutinneqarnerisigut. - Nuna immikkoortunut mener, at man skal kunne søge selektiv driftsstøtte for eksempel til el og lignende, hvis der er en fornuftig be- grundelse herfor i forhold til den samlede erhvervsudvik- ling i et ormåde. - Det skal ikke være sådan, siger Tuusi Motzfeldt, - at for eksempel Upemavik, Ta- siilaq, Nanortalik og Paamiut bliver tabere i et økonomisk udviklingsmønster, der favo- riserer de steder, der allerede i dag virker som magnetbyer. - Vi vil ikke have landet splittet op i flere forskellige områder, hvor regler og lov- givning skifter ved en eller anden geografisk grænse. - Tvært imod skal vi søge at løfte livsvilkårene ude, hvor befolknignen ønsker at bo og reducere »magnetfel- tet« omkring de store byer. assigiinngitsunut aggulunni- anngilarput, malittarisassat inatsisillu sumiiffiit najoqqu- taralugit allanngorarlutik. - Paarlattuanik inuttaasut najugaqarfigerusutaanni i- nuunermi atugassarititat pit- sanngorsassavagut. Illoqar- fiit annerit pilerigineqameri millisittariaqarparput. Inuunerup pitsaassusia - Ataatsimoorneq ataatsi- moornermillu misigissuseq sakkortusarneqassaaq, Tuusi Motzfeldt ilassuteqarpoq. - Livskvaliteten - Fællesskabet og fælles- skabsfølelsen skal forstærkes, tilføjer Tussi Motzfeldt. - De gamle værdier er desværre ved at gå fløjten, fordi pen- geøkonomien har overtaget hele udviklingen i Grønland. - Men livskvaliteten bliver ikke bedre af, at man rejser hen til et sted, hvor man kan opleve alting. »Katuaq« er jo ikke hele livet. Livskvalite- ten kommer jo også fra men- nesket selv, og her er det for eksempel værd at bygge på sjælen i bygderne. Der er desuden det at sige om den liberale økonomiske udvikling, at et lavere om- kostningsniveau i visse fri- zoner blandt andet betyder, at der flytter flere mennesker til. Det forstærker de allerede eksisterende problemer. Eriagisatoqqat ajoraluartu- mik tammalerput, Nunatsinni aningaasaqarluni inuuniame- rup ineriartomera salliutin- neqalersimammat. - Inuunerup pitsaasusia pitsanngornavianngilaq su- miiffinnut sunik tamanik mi- siliisinnaaffiusunut nuunnik- kut, »Katuaq« inuunermi pi- ngaarnerpaajunngilaq. Inuu- nerup pitsaassusia inummit imminit aamma pisarpoq, ta- matumanilu assersuutigalugu nunaqarfinni anersaap ineri- artortinnissaa pingaaruteqar- poq. Oqartoqartariaqarporlu nu- taaliorluni aningaasarsior- nermik ineriartortitsinerup sumiiffiit ilaanni ilaatinne- qanngitsuni akitigut appasin- neruffiutitsisuni ilaatigut nassatarissammagu inuit a- merlanerit nuuffiginerinik. Ajornartorsiutaareersunik annertusassaaq. Paamiuni inissiat - Kialuunniit eqqarsaatigisin- naavaa ineqarnermut, peq- qinnissamut, suliffeqarner- mut allarpassuarnullu qanoq kinguneqssasoq. Paarlattua- nik inuttusiartorneq mumi- sikkutsigu, assersuutigalugu Paamiuni inissiat atomeqan- ngitsut atorluarnerisigut, sui- gut tamatigungajak immit- sinnut iluaqusernissarput a- ngussavarput. - Naagga, assigiimmik a- keqartitsineq Siumumik isu- maqatigiissuteqarnitsigut a- torunnaarsinnianngilluinnar- parput. Naalakkersuisooqati- giinnermi aningaasaqarner- mut politikkip aalajangersar- neqarnerani paasineqanngil- luinnassaaq pituttorsimann- gitsumik niuemikkut akeqar- titsinikkullu ineriartornertut. Boliger i Paamiut - Enhver kan tænke sig til, hvad det kommer til at bety- de for boligområdet, sund- hedstilstanden, beskæftigel- sen og meget andet i for eksempel Nuuk. Hvis vi der- imod prøver at vende befolk- ningsudviklingen, så vi for eksempel kan udnytte de ledige boliger i Paamiut, så opnår vi en gevinst på snart sagt alle områder. - Nej, det er bestemt ikke afskaffelsen af ensprissyste- met, vi arbejder henimod i samarbejdsaftalen med Siu- mut. Og formuleringen af den økonomiske politik skal bestemt ikke opfattes, som om vi går ind for en fri mar- keds- og prisudvikling. - Assigiimmik akeqardtsineq atorunnaarsinnianngilarput, paarlattuanik isorliunerusimi pissutsit pitsanngorsarniarpagut. - Vi skal ikke afskaffe ensprissystemet, men tvært imod forbedre forholdene i yderdistrikteme. Vi fastholder enspris-systemet, siger IA Siumuts og Inuit Ataqatigiits økonomiske politik lægger ikke op til en liberal økonomisk udvikling i det skjulte

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.