Atuagagdliutit - 02.03.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. MARTS 1999-7
Assigiimmik akeqardtsineq
aalajangiusimavarput, IA oqarpoq
Siumup I Allu aningaasaqarnermut politikkiat aningaasarsiornermik
nutaaliortumik ineriartoritsinissamut ilaqartitsinngilaq
Nunatsinni
diamantisiomeq
nassaarfiulluarpoq
NUUK(LB) - Diamantit
pitsaalluinnartut Maniitsup
Kangerlussuullu akornanni
misissuiffimmi nassaarine-
qarsimasut, Namminersor-
nerullutik Oqartussat Tu-
sagassiivianit nalunaaru-
tigineqarpoq.
Ujaqqat misissukkat 238
kg-nik oqimaassusillit a-
komanni diamantimineeq-
qat aqqanillit nassaarine-
qarsimapput. Diamantit
aqqanillit akornanni arfi-
neq-marluk pitsaalluinnar-
tutut nalilemeqarput “qali-
paateqanngitsuugamik”
pinnersaasiomermilu ator-
neqarsinnaalluarlutik.
Tusagassiivimmit ilan-
ngullugu nalunaarutigine-
qarpoq, 1999-ip ingerlane-
rani misissuinissat piler-
saarutigineqartut martsip
qaammataani aallartinne-
qassasut. Nassaarfiulluar-
sinnaasutut ilimagineqar-
tut apriilip majillu ingerla-
nerani qilleriffigineqalis-
sapput. Nuna misisuiffi-
gissallugu akuersissutigi-
neqartoq katillugu 6.043
km2-tut isorartutigivoq,
misissuinissamullu akuer-
sissutit arfineq pingasut
iluanni agguataarsimallu-
ni.
Kalaallit Nunaata kitaa-
ni diamantinik misissui-
nerit Dia Met Minerals
ingerlatsisoralugu inger-
lanneqassapput.
Nyt lovende
diamantfund i
Grønland
NUUK(LB) - Diamantfo-
rekomster af bedste kvali-
tet er blevet fundet i et
område mellem Maniitsoq
og Kangerlussuaq, sådan
meddeler Grønlands
Hjemmestyres Informati-
onskontor Tusagassiivik til
pressen.
En 238 kg bjergarts-
prøve viste sig at indehol-
de 11 rene mikrodiaman-
ter. Syv af de 11 diamanter
er af bedste kvalitet, dvs.
»farveløse«, som kan bru-
ges som smykkesten. Tu-
sagassiivik meddeler end-
videre, at planlagte feltak-
tiviteter i 1999 forventes
startet i marts måned. Ker-
neboringer af de mest lo-
vende mål forventes at bli-
ve påbegyndt i løbet af
april/maj måned.
Koncessionsområdet
dækker et areal på i alt
6.043 km2, fordelt over 8
efterforskningstilladelser.
Efterforskningen af dia-
manter i Vestgrønland ud-
føres af Dia Met Minerals
Ldt som operatør.
(JB) - Nunap immikkortukka-
avini aningaasaqarnermut ine-
riartortitsineq, Inuit Ata-
qatigiit Siumullu politikkik-
kkut suleqatigiinnissaminni i-
sumaqatigiissutaat, assigiim-
mik akeqartitsinerup ato-
runnaamissaanut taputartuun-
neqassanngilaq aningaasa-
qamermut akileraarnermullu
naalakkersuisunngortussaq
Josef Tuusi Motzfeldt AG-
mut oqarpoq.
Aningaasaqarnermut poli-
tikki pillugu immikkoortoq
atuaraanni assigiinngissutaat
takujuminaappoq. Ima allas-
simavoq:
Nunap immikkoortuini mi-
sissomeqassaq aningaasarsi-
ornikkut ineriartortitsinissa-
mut periarfissat, ilaatigut akit
tunngaviusumik atugassat
aallaavigalugit. Taamaali-
omerli kinguneqassanngilaq,
nunatta ilaani akit qaffa-
sinnerulernerinik. Taamaat-
tumik pilersinneqassaaq ani-
ngaasaateqarfik akinut nalim-
tnassaat, akit assigiinnerunis-
saannik, sunut tunngatitaanis-
saannik aammalu pijfissani
sumiiffinnilu suni taamaalior-
tariaqamennik nakkutilliisoq.
Taamatut aaqqissuussineq
malitseqartariaqarpoq, aki-
leraarutitigut nalimmassaani-
arnermik iluarsaaqqinnermik.
Suleqatigiissitatut
Taama oqaasertalersuineq
suleqatigiissitat isummiu-
taannut assingulluinnarpoq,
ukiut marlussuit matuma si-
oma direktør Frank Kristen-
sen siuttoralugu isummius-
saat. Isummiunneqarpoq asi-
giimmik akeqardtsineq ato-
runnaassasoq, ingiaqatigitil-
luguli sumiiffinni ineriartor-
fiusuni akileraarutit amerli-
nerisigut qulakkeerineqassa-
(JB) - Den regionsvise ud-
vikling af økonomien, som
Inuit Ataqatigiit og Siumut
har tilsluttet sig i den politiske
samarbejdsaftale, skal ikke
forveksles med afskaffelse af
ensprissystemet, siger det
kommende landsstyremed-
lem for økonomi og skatter
Josef Tuusi Motzfeldt til AG.
Det er ellers svært at se
forskellen, når man læser
afsnittet om den økonomiske
politik. Der står nemlig:
Regionsvise muligheder
for økonomisk udvikling skal
undersøges, blandt andet
med udgangspunkt i kostæg-
te priser. Denne ordning skal
imidlertid ikke resultere i
højere varepriser i de øvrige
regioner, hvorfor der skal
etableres en prisregulerings-
fond, som skal påse en ensar-
tet prissætning. En sådan
ordning må opfølges af en
soq, ineriartorfiusut avataan-
ni akit qaffannginnissaannut.
- Taamalli paasineqassan-
ngilaq, Inuit Ataqatigiit siu-
littaasuat oqarpoq.
Atuuffiunngitsoqas-
sanngilaq
- Nunap immikkoortuini ani-
ngaasarsiornikkut ineriartor-
titsineq nunap sumiiffiani
suut tamarmik akuerisaasutut
atuuffiunngitsoqartussatut
paasineqassanngilaq. Isuma-
qarpugut ingerlatsinikkut ta-
piiffigineqarnissamik im-
udjævnende skattereform.
Som arbejdsgruppen
Denne formulering svarer
temmelig nøje til konklusio-
nen fra den arbejdsgruppe,
der med direktør Frank Kri-
stensen i spidsen nåede frem
til for et par år siden. Kon-
klusionen gik ud på at op-
hæve ensprissystemet, men
samtidig gennem øgede skat-
ter i de såkaldte vækstzoner
sikre, at priserne ikke stiger
på steder udenfor vækstom-
råderne.
- Men det er ikke sådan,
vores oplæg skal forstås, si-
ger formanden for Inuit Ata-
qatigiit.
Ingen fri-zoner
- Den regionsvise økonomi-
ske udvikling skal ikke for-
stås som en geografisk frizo-
ne, hvor alt er tilladt. Vi
mikkut qinnuteqartoqarsin-
naasoq, soorlu innaallagis-
samut assigisaannullu, inuus-
sutissarsiornerup ataatsimut
naleqqiullugu silatusaartu-
mik tunngavissaqaraanni.
- Imaassanngilaq, Tuusi
Motzfeldt oqarpoq, soorlu
assersuutigalugu Upemavik,
Tasiilaq, Nanortalik, Paami-
ut allallu aningaasarsiomik-
kut ineriartoriaatsimi kata-
taassasut, ullumikkut illoqar-
fiit pilerigineqartareersut sal-
liutinneqarnerisigut.
- Nuna immikkoortunut
mener, at man skal kunne
søge selektiv driftsstøtte for
eksempel til el og lignende,
hvis der er en fornuftig be-
grundelse herfor i forhold til
den samlede erhvervsudvik-
ling i et ormåde.
- Det skal ikke være sådan,
siger Tuusi Motzfeldt, - at
for eksempel Upemavik, Ta-
siilaq, Nanortalik og Paamiut
bliver tabere i et økonomisk
udviklingsmønster, der favo-
riserer de steder, der allerede
i dag virker som magnetbyer.
- Vi vil ikke have landet
splittet op i flere forskellige
områder, hvor regler og lov-
givning skifter ved en eller
anden geografisk grænse.
- Tvært imod skal vi søge
at løfte livsvilkårene ude,
hvor befolknignen ønsker at
bo og reducere »magnetfel-
tet« omkring de store byer.
assigiinngitsunut aggulunni-
anngilarput, malittarisassat
inatsisillu sumiiffiit najoqqu-
taralugit allanngorarlutik.
- Paarlattuanik inuttaasut
najugaqarfigerusutaanni i-
nuunermi atugassarititat pit-
sanngorsassavagut. Illoqar-
fiit annerit pilerigineqameri
millisittariaqarparput.
Inuunerup pitsaassusia
- Ataatsimoorneq ataatsi-
moornermillu misigissuseq
sakkortusarneqassaaq, Tuusi
Motzfeldt ilassuteqarpoq. -
Livskvaliteten
- Fællesskabet og fælles-
skabsfølelsen skal forstærkes,
tilføjer Tussi Motzfeldt. - De
gamle værdier er desværre
ved at gå fløjten, fordi pen-
geøkonomien har overtaget
hele udviklingen i Grønland.
- Men livskvaliteten bliver
ikke bedre af, at man rejser
hen til et sted, hvor man kan
opleve alting. »Katuaq« er jo
ikke hele livet. Livskvalite-
ten kommer jo også fra men-
nesket selv, og her er det for
eksempel værd at bygge på
sjælen i bygderne.
Der er desuden det at sige
om den liberale økonomiske
udvikling, at et lavere om-
kostningsniveau i visse fri-
zoner blandt andet betyder,
at der flytter flere mennesker
til. Det forstærker de allerede
eksisterende problemer.
Eriagisatoqqat ajoraluartu-
mik tammalerput, Nunatsinni
aningaasaqarluni inuuniame-
rup ineriartomera salliutin-
neqalersimammat.
- Inuunerup pitsaasusia
pitsanngornavianngilaq su-
miiffinnut sunik tamanik mi-
siliisinnaaffiusunut nuunnik-
kut, »Katuaq« inuunermi pi-
ngaarnerpaajunngilaq. Inuu-
nerup pitsaassusia inummit
imminit aamma pisarpoq, ta-
matumanilu assersuutigalugu
nunaqarfinni anersaap ineri-
artortinnissaa pingaaruteqar-
poq.
Oqartoqartariaqarporlu nu-
taaliorluni aningaasarsior-
nermik ineriartortitsinerup
sumiiffiit ilaanni ilaatinne-
qanngitsuni akitigut appasin-
neruffiutitsisuni ilaatigut
nassatarissammagu inuit a-
merlanerit nuuffiginerinik.
Ajornartorsiutaareersunik
annertusassaaq.
Paamiuni inissiat
- Kialuunniit eqqarsaatigisin-
naavaa ineqarnermut, peq-
qinnissamut, suliffeqarner-
mut allarpassuarnullu qanoq
kinguneqssasoq. Paarlattua-
nik inuttusiartorneq mumi-
sikkutsigu, assersuutigalugu
Paamiuni inissiat atomeqan-
ngitsut atorluarnerisigut, sui-
gut tamatigungajak immit-
sinnut iluaqusernissarput a-
ngussavarput.
- Naagga, assigiimmik a-
keqartitsineq Siumumik isu-
maqatigiissuteqarnitsigut a-
torunnaarsinnianngilluinnar-
parput. Naalakkersuisooqati-
giinnermi aningaasaqarner-
mut politikkip aalajangersar-
neqarnerani paasineqanngil-
luinnassaaq pituttorsimann-
gitsumik niuemikkut akeqar-
titsinikkullu ineriartornertut.
Boliger i Paamiut
- Enhver kan tænke sig til,
hvad det kommer til at bety-
de for boligområdet, sund-
hedstilstanden, beskæftigel-
sen og meget andet i for
eksempel Nuuk. Hvis vi der-
imod prøver at vende befolk-
ningsudviklingen, så vi for
eksempel kan udnytte de
ledige boliger i Paamiut, så
opnår vi en gevinst på snart
sagt alle områder.
- Nej, det er bestemt ikke
afskaffelsen af ensprissyste-
met, vi arbejder henimod i
samarbejdsaftalen med Siu-
mut. Og formuleringen af
den økonomiske politik skal
bestemt ikke opfattes, som
om vi går ind for en fri mar-
keds- og prisudvikling.
- Assigiimmik akeqardtsineq atorunnaarsinnianngilarput, paarlattuanik isorliunerusimi
pissutsit pitsanngorsarniarpagut.
- Vi skal ikke afskaffe ensprissystemet, men tvært imod forbedre forholdene i yderdistrikteme.
Vi fastholder enspris-systemet, siger IA
Siumuts og Inuit Ataqatigiits økonomiske politik lægger ikke op til en liberal økonomisk
udvikling i det skjulte