Atuagagdliutit - 17.08.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 17. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Persuttaaneq tulluusimaarutissaanngilaq
AJORALUARTUMIK nunatsinni malun-
nartorujussuuvoq. Taamaakkaluartorlu
aamma takussaarpianngilaq. Kisianni si-
nerissami sumiildcaluaruttaluunniit illo-
qarfimmi nipit inuillu oqalunneri tusar-
naarutsigit, persuttaaneq inuppassuit inuu-
nerinut aseruisinnaasoq ajomartorsiutaa-
soq nalunngilarput. Ersittortaa - angerlar-
simaffinni meeqqat isigisaat, uagullu aq-
qusinermi isigisarput - naakkittaassuser-
mik, aammalu inooqatigiinnikkut inooqa-
taanikkullu oqimaaqatigiinngissusermik
ersersitsisarpoq. Taamaammat persuttaa-
nermut akerliliisariaqarpugut, kikkut ta-
marmik paasisinnaasaannik. Akueriin-
nassanngilarput, sukkulluunniit...
Ajomartorsiutillu qanoq iliorluni aaq-
qinneqarsinnaanera eqqarsaatigitillugu
paasinarpoq, persuttaaneq narrujuummer-
nermik kinguneqaannarani, aammali ilu-
aqutaaffiani katsorsaanermik aallartitsisa-
riaqarmat. Persuttaasut mattunneqaannas-
sanngillat, aammattaarli piffissaq ungasin-
nerulaartoq eqqarsaatigalugu ataatsimoor-
fitsinnut ilanngutseqqinniartariaqarpa-
gut...
OQALUUSERINIAKKAMUT oqimaal-
luinnartumut tamanna aallamiutigissallu-
gu kusanartorujussuuvoq, ilaa? Tassami
kusanartunik eqqortunillu - imaluunniit
persuttaaneq pillugu qanoq isumaqassa-
nerluta eqqortutut nipilinnik, tamatta isu-
maqatigiissutigisinnaasatsinnik - oqaase-
qarsinnaaneq ajornanngittaqaaq. Taa-
maakkaluartoq nunatsinni tamarmi angu-
taasertartut suli angutaasertarput. Kommu-
nit ilaat piffissami sivisujaami eqqissi-
simaffiusarput, ullulli ilaanni artomaqisu-
mik, qanorlu iliussalluta nalusatsinnik tak-
kuteriasaartarpoq.
UKIOQ PERSUTTAAFFIUSOQ atorpar-
put. Aamma sioma piffissap taamaaleme-
rani taamatut atugaqarpugut. Aamma uki-
ut qulit matuma siomatigut. Qaammatini
kingullemi toqutsisoqartarsimavoq, tigua-
asoqartarsimalluni, sakkortuunik saassus-
sisoqartarsimalluni - pisut, tusagassiortut
aqqutigalugit qaffakaasut, innuttaasunit
eqqarsaatigineqarsinnaaqqullugit. Qalliin-
nakkulli - tassa ilaqutariinni, atuarfinni,
imemiartarfiit matunerini nangikkiartar-
nemi aammalu aqqusinermi inuusuttut
akomanni persuttaanerit ulorianamerpaat
pisarput, persuttaanerit kingulitsinnut
ingerlaqqittussat.
Persuttaaneq pissusissamisuuginnartu-
mik arlaannut ersiutaasarpoq. Tamit pis-
susaannik ilisimasallit oqaluttuussinnaa-
vaatigut, sooq inuk persuttaasalertartoq.
Nassuiaassinnaavaatigut suna ajoqutaasi-
manersoq, aammalu tamanna qanga pisi-
manersoq. Taamaattorli persuttaasartunik
pilersitsiuarpugut, inunnik tigusaqarlutillu
ajortiterisartunik. Inuusuttatta ilaat ajoqer-
suuttoortarsimavagut eqqaasaqarlutillu
inoqamminnik issussinissaannut, tikisital-
lu ataasiakkaat inupalaarsuanngorsimap-
put, sanngiinnerusortatsinnik unataasartu-
nik utoqqaallu inuunerinik ulorianartorsi-
ortitsisartunik (aviisip iluani atuaruk).
Qanorli iliussaagut? Iliuusissaarunneq
oqaloqatigisat kiinaanni ersarilluinnartar-
poq. Tuigut kiviimiinnartarpagut, allaana-
ni suna tamaat misilissimagaluaripput.
Taamaattoqanngilarli! Killiffitsigut ma-
lunnarpoq annertunerusumik iliorsiman-
ngitsugut.
NUNARSUATSINNILI tamanna ajor-
naannerpaajunngilaq. Ajomartorsiut oqi-
maappoq, pingaartumik persuttaasameq
amerlaqisunik peqquteqartarmat, asser-
suutigalugu inuunermi atukkat, imigassa-
mik atomerluineq - immaqalu kulturit ili-
saritittakkagut.
Ataaserli piaartumik iliuuseqarfigisin-
naavarput. Aalajangersimasumik iliuuse-
qarsinnaavugut. Inuk persuttaasimaguni
naapertuuttumik pineqaatissinneqartari-
aqarpoq, tamatumalu saniatigut misissor-
tariaqarparput angutaasertamera iliuuse-
qarfigineqarsinnaanersoq.
Sapaatip akunnerata naanerata matuma
siuliani Nuummi taxartartoq persuttaasoq
isiginnaarterpassuaqarpoq (unitsinniame-
qaranili - aaqq.), isiginnaartullu isumaat
malillugu persuttaasoq politiit iperaannar-
paat. Taamaattoqarsimanngilaq (qupp. 4
atuaruk), kisianni taama isikkoqarpoq.
Sakkortunerusumik pisimasinnaagaluar-
paat. Pinerluffiusumi isiginnaartorpassuit
oqaluttuarisinnaavaat qanoq sakkortuti-
gisumik persuttaraa. Persuttaasoq killisi-
omeqartussanngorlugu politeeqarfigilia-
anneqarsimasinnaagaluarpoq, isiginnaar-
torpassuit eqqarsartiinnamagit aalakoortu-
mik persuttaaneq ajortuliomerunngitsoq.
Tasiilami taxartartup ilaasuni aqqunarti-
tertarpai. Tamanna kikkut tamarmik na-
lunngilaat, kisianni suli kommunip akuer-
sissutaa pilluaqqussutaalu kaasarfimmio-
ralugu inunnik angallassivoq (qupp. 5 atu-
aruk).
Tasiilami Nuummilu persuttagaasimasut
isiginnittuusimasullu ilisimasaminnik
oqaluttuamissartik ersigaat. Aqqunartiteq-
qinneqamissartik ersigaat. Ulorianartumik
nasammattuinissartik kissaatiginngilaat,
taamaammallu persuttaasut imminiigin-
nartarlugit. Naakkittaatsuliorfiginninneq
naalagarsuartullu inuuneq ungasissorsu-
armi qangalu atomeqartutut eqqarsaatigi-
sarput, ajoraluartumilli akomatsinni suli
sorlaqartoq.
IMMAQA AJUSSANNGILAQ piffissaq
ungasissoq eqqarsaatigalugu qaammarsaa-
nermik/ilinniartitaanermik/perorsaaner-
mik pilersaarusiorsinnaagaanni, persuttaa-
samermut peqqutaasutut paasisimalikkat-
sinnik tunngaveqartumik. Angerlarsimaf-
fiit, atuarfik, aqqusineq (taxaatileqatigiit) -
suut tamaasa - tusamaartunik angusaqarfi-
gisinnaasagut.
Kisianni pisamitsitut ullut 14-it suut ta-
maasa atorlugit eqqartuiinnarata, qaam-
marsaaneq ukiuni 14-ini ingerlaannartu-
mik ingerlattariaqarpoq - imaluunniit
angusaqamissatta tungaanut.
Vold er ikke noget at være stolt af
VOLDEN ER DESVÆRRE meget synlig
her i landet. Og så ser vi dog næppe ret
meget af den. Men lytter vi til byens lyde
og til snakken mellem mennesker, ligegyl-
digt hvor i landet vi bor, så ved vi, at vol-
den er et problem, der kan ødelægge til-
værelsen for masser af mennesker. Den
synlige del af den - både den, der foregår
for øjnene af ungerne i hjemmet, og den,
vi ser på gaden - skaber råhed og social og
medmenneskelig afstumpethed. Derfor
skal vi tage afstand fra volden, så alle for-
står det.Vi må ikke acceptere den, ikke
under nogen omstændigheder...
Og sætter man sig så til at tænke over,
hvordan problemet skal løses, så står det
samtidig klart, at vold ikke blot skal skabe
foragt, den skal også sætte et behandlings-
apparat i gang dér, hvor det nytter. Volds-
mænd skal ikke bare spærres inde, uden at
vi også på lidt længere sigt forsøger at ind-
lemme dem i vort fællesskab...
VAR DET IKKE en meget køn begyndel-
se på en debat om et utrolig svært emne?
Det falder jo ikke vanskeligt at sige noget
smukt og rigtigt - eller noget, der lyder rig-
tigt, når vi alle er enige om, hvad vi skal
mene om vold. Alligevel fortsætter vol-
dens udøvere deres huseren overalt i Grøn-
land. Nogle kommuner går fri en tid, men
så en dag slår lynet ned med en kraft, der
ikke er til at bære, og vi aner ikke, hvad vi
skal stille op.
VI ER MIDT i et voldsår. Det var vi også
sidste år på samme tid. Og for ti år siden.
De sidste måneder har der været drab,
gidseltagning, brutale overfald - hændel-
ser, der gennem pressen kommer op til
overfladen, så borgerne kan forholde sig til
dem. Men under overfladen - i familierne,
i skolen, i gå-hjem-miljøet efter værts-
hustid og på gaden blandt de unge - fore-
går den farligste vold, den der gives vide-
re til fremtidens mennesker.
Vold er naturligvis udtryk for et eller
andet. Psykologer kan fortælle os, hvorfor
et menneske er blevet voldeligt. De kan
forklare, hvad der gik galt, og hvornår det
skete. Alligevel fortsætter vi med at skabe
voldelige mennesker, der tager gidsler og
terroriserer. Nogle af vore unge har vi
åbenbart lært af skyde medborgere efter
pludselig indskydelse, og enkelte af den til-
kaldte arbejdskraft udvikler sig til monstre,
der gennembanker svage og bringer ældre
mennesker i livsfare (læs inde i bladet).
Hvad i alverden skal vi stille op?
Afmagten står malet i ansigtet på hvem
som helst, man taler med. Vi trækker på
skuldrene, som om alt har været forsøgt.
Det har det bare ikke! Når alt kommer til
alt, har vi vel ikke gjort noget videre ved
det.
NU ER DET heller ikke den letteste sag i
verden. Problemet er yderst kompliceret,
først og fremmest fordi volden har mange
årsager, for eksempel sociale forhold,
alkoholmisbrug - og måske af de kulturer,
vi repræsenterer.
Én ting kan vi dog gøre med det samme.
Vi kan være konsekvente. Når en person
har været voldelig, så må han dømmes
efter fortjeneste, og samtidig må vi se på,
om der kan gøres noget ved hans voldeli-
ge adfærd.
Ved taxa-sagen forrige weekend i Nuuk
fik de mange tilskuere (som dog ikke søg-
te at standse den voldelige taxachauffør -
red.) det indtryk, at politiet lod voldsman-
den gå. Det var åbenbart ikke tilfældet (læs
side 4), men det så sådan ud.
Der kunne godt være taget mere hånd-
fast på ham. På gerningsstedet var der
masser af vidner, som kunne fortælle, at
han havde prøvet at slå offeret fordærvet.
Voldsmanden kunne været taget med på
stationen til afhøring i stedet for, at den
passive skare af tilskuere nu ha fået det
indtryk, at det er i orden at slå en fulderik
til »lirekassemand«.
I Tasiilaq kører en taxavognmand rundt
og lemlæster sine passagerer. Alle ved det,
men han kører stadig rundt med kommu-
nens koncession og velsignelse i lommen
(læs side 5).
Og både i Tasiilaq og i Nuuk er ofrer og
øjenvidner bange for at fortælle, hvad de
ved. De er bange for at blive yderligere
lemlæstet. De ønsker ikke at udsætte sig
for fare og lader hellere voldsmændene gå
fri. Det er terror og voldsherredømme,
som hører en sort og fjern, fjern fortid til,
som desværre stadig har grobund her hos
os.
DET VAR MÅSKE EN IDE at tilrette-
lægge en langsigtet kampagne/undervis-
ning/opdragelse, der bør bygge på al den
kvalificerede viden, vi efterhånden må
have om årsagen til vold. Vi skal sætte ind
i hjemmene, i skolen, på gaden (i taxa-cen-
tralerne) - overalt, hvor vi kan nå et publi-
kum.
Men i stedet for som sædvanlig at bræn-
de alt krudtet af på ijorten dage, skal kam-
pagnen snarere fortsætte i ijorten år - eller
i alt fald indtil et resultat er nået.