Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.08.1999, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 17.08.1999, Blaðsíða 2
2 • TIRSDAG 17. AUGUST 1999 ATUAGAGDLIUTIT blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 24 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 30 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Lis Brandt, lokal 36 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 UtertoK Nielsen, lokal 34 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 Anders Vælds, lokal 26 Persuttaaneq tulluusimaarutissaanngilaq AJORALUARTUMIK nunatsinni malun- nartorujussuuvoq. Taamaakkaluartorlu aamma takussaarpianngilaq. Kisianni si- nerissami sumiildcaluaruttaluunniit illo- qarfimmi nipit inuillu oqalunneri tusar- naarutsigit, persuttaaneq inuppassuit inuu- nerinut aseruisinnaasoq ajomartorsiutaa- soq nalunngilarput. Ersittortaa - angerlar- simaffinni meeqqat isigisaat, uagullu aq- qusinermi isigisarput - naakkittaassuser- mik, aammalu inooqatigiinnikkut inooqa- taanikkullu oqimaaqatigiinngissusermik ersersitsisarpoq. Taamaammat persuttaa- nermut akerliliisariaqarpugut, kikkut ta- marmik paasisinnaasaannik. Akueriin- nassanngilarput, sukkulluunniit... Ajomartorsiutillu qanoq iliorluni aaq- qinneqarsinnaanera eqqarsaatigitillugu paasinarpoq, persuttaaneq narrujuummer- nermik kinguneqaannarani, aammali ilu- aqutaaffiani katsorsaanermik aallartitsisa- riaqarmat. Persuttaasut mattunneqaannas- sanngillat, aammattaarli piffissaq ungasin- nerulaartoq eqqarsaatigalugu ataatsimoor- fitsinnut ilanngutseqqinniartariaqarpa- gut... OQALUUSERINIAKKAMUT oqimaal- luinnartumut tamanna aallamiutigissallu- gu kusanartorujussuuvoq, ilaa? Tassami kusanartunik eqqortunillu - imaluunniit persuttaaneq pillugu qanoq isumaqassa- nerluta eqqortutut nipilinnik, tamatta isu- maqatigiissutigisinnaasatsinnik - oqaase- qarsinnaaneq ajornanngittaqaaq. Taa- maakkaluartoq nunatsinni tamarmi angu- taasertartut suli angutaasertarput. Kommu- nit ilaat piffissami sivisujaami eqqissi- simaffiusarput, ullulli ilaanni artomaqisu- mik, qanorlu iliussalluta nalusatsinnik tak- kuteriasaartarpoq. UKIOQ PERSUTTAAFFIUSOQ atorpar- put. Aamma sioma piffissap taamaaleme- rani taamatut atugaqarpugut. Aamma uki- ut qulit matuma siomatigut. Qaammatini kingullemi toqutsisoqartarsimavoq, tigua- asoqartarsimalluni, sakkortuunik saassus- sisoqartarsimalluni - pisut, tusagassiortut aqqutigalugit qaffakaasut, innuttaasunit eqqarsaatigineqarsinnaaqqullugit. Qalliin- nakkulli - tassa ilaqutariinni, atuarfinni, imemiartarfiit matunerini nangikkiartar- nemi aammalu aqqusinermi inuusuttut akomanni persuttaanerit ulorianamerpaat pisarput, persuttaanerit kingulitsinnut ingerlaqqittussat. Persuttaaneq pissusissamisuuginnartu- mik arlaannut ersiutaasarpoq. Tamit pis- susaannik ilisimasallit oqaluttuussinnaa- vaatigut, sooq inuk persuttaasalertartoq. Nassuiaassinnaavaatigut suna ajoqutaasi- manersoq, aammalu tamanna qanga pisi- manersoq. Taamaattorli persuttaasartunik pilersitsiuarpugut, inunnik tigusaqarlutillu ajortiterisartunik. Inuusuttatta ilaat ajoqer- suuttoortarsimavagut eqqaasaqarlutillu inoqamminnik issussinissaannut, tikisital- lu ataasiakkaat inupalaarsuanngorsimap- put, sanngiinnerusortatsinnik unataasartu- nik utoqqaallu inuunerinik ulorianartorsi- ortitsisartunik (aviisip iluani atuaruk). Qanorli iliussaagut? Iliuusissaarunneq oqaloqatigisat kiinaanni ersarilluinnartar- poq. Tuigut kiviimiinnartarpagut, allaana- ni suna tamaat misilissimagaluaripput. Taamaattoqanngilarli! Killiffitsigut ma- lunnarpoq annertunerusumik iliorsiman- ngitsugut. NUNARSUATSINNILI tamanna ajor- naannerpaajunngilaq. Ajomartorsiut oqi- maappoq, pingaartumik persuttaasameq amerlaqisunik peqquteqartarmat, asser- suutigalugu inuunermi atukkat, imigassa- mik atomerluineq - immaqalu kulturit ili- saritittakkagut. Ataaserli piaartumik iliuuseqarfigisin- naavarput. Aalajangersimasumik iliuuse- qarsinnaavugut. Inuk persuttaasimaguni naapertuuttumik pineqaatissinneqartari- aqarpoq, tamatumalu saniatigut misissor- tariaqarparput angutaasertamera iliuuse- qarfigineqarsinnaanersoq. Sapaatip akunnerata naanerata matuma siuliani Nuummi taxartartoq persuttaasoq isiginnaarterpassuaqarpoq (unitsinniame- qaranili - aaqq.), isiginnaartullu isumaat malillugu persuttaasoq politiit iperaannar- paat. Taamaattoqarsimanngilaq (qupp. 4 atuaruk), kisianni taama isikkoqarpoq. Sakkortunerusumik pisimasinnaagaluar- paat. Pinerluffiusumi isiginnaartorpassuit oqaluttuarisinnaavaat qanoq sakkortuti- gisumik persuttaraa. Persuttaasoq killisi- omeqartussanngorlugu politeeqarfigilia- anneqarsimasinnaagaluarpoq, isiginnaar- torpassuit eqqarsartiinnamagit aalakoortu- mik persuttaaneq ajortuliomerunngitsoq. Tasiilami taxartartup ilaasuni aqqunarti- tertarpai. Tamanna kikkut tamarmik na- lunngilaat, kisianni suli kommunip akuer- sissutaa pilluaqqussutaalu kaasarfimmio- ralugu inunnik angallassivoq (qupp. 5 atu- aruk). Tasiilami Nuummilu persuttagaasimasut isiginnittuusimasullu ilisimasaminnik oqaluttuamissartik ersigaat. Aqqunartiteq- qinneqamissartik ersigaat. Ulorianartumik nasammattuinissartik kissaatiginngilaat, taamaammallu persuttaasut imminiigin- nartarlugit. Naakkittaatsuliorfiginninneq naalagarsuartullu inuuneq ungasissorsu- armi qangalu atomeqartutut eqqarsaatigi- sarput, ajoraluartumilli akomatsinni suli sorlaqartoq. IMMAQA AJUSSANNGILAQ piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu qaammarsaa- nermik/ilinniartitaanermik/perorsaaner- mik pilersaarusiorsinnaagaanni, persuttaa- samermut peqqutaasutut paasisimalikkat- sinnik tunngaveqartumik. Angerlarsimaf- fiit, atuarfik, aqqusineq (taxaatileqatigiit) - suut tamaasa - tusamaartunik angusaqarfi- gisinnaasagut. Kisianni pisamitsitut ullut 14-it suut ta- maasa atorlugit eqqartuiinnarata, qaam- marsaaneq ukiuni 14-ini ingerlaannartu- mik ingerlattariaqarpoq - imaluunniit angusaqamissatta tungaanut. Vold er ikke noget at være stolt af VOLDEN ER DESVÆRRE meget synlig her i landet. Og så ser vi dog næppe ret meget af den. Men lytter vi til byens lyde og til snakken mellem mennesker, ligegyl- digt hvor i landet vi bor, så ved vi, at vol- den er et problem, der kan ødelægge til- værelsen for masser af mennesker. Den synlige del af den - både den, der foregår for øjnene af ungerne i hjemmet, og den, vi ser på gaden - skaber råhed og social og medmenneskelig afstumpethed. Derfor skal vi tage afstand fra volden, så alle for- står det.Vi må ikke acceptere den, ikke under nogen omstændigheder... Og sætter man sig så til at tænke over, hvordan problemet skal løses, så står det samtidig klart, at vold ikke blot skal skabe foragt, den skal også sætte et behandlings- apparat i gang dér, hvor det nytter. Volds- mænd skal ikke bare spærres inde, uden at vi også på lidt længere sigt forsøger at ind- lemme dem i vort fællesskab... VAR DET IKKE en meget køn begyndel- se på en debat om et utrolig svært emne? Det falder jo ikke vanskeligt at sige noget smukt og rigtigt - eller noget, der lyder rig- tigt, når vi alle er enige om, hvad vi skal mene om vold. Alligevel fortsætter vol- dens udøvere deres huseren overalt i Grøn- land. Nogle kommuner går fri en tid, men så en dag slår lynet ned med en kraft, der ikke er til at bære, og vi aner ikke, hvad vi skal stille op. VI ER MIDT i et voldsår. Det var vi også sidste år på samme tid. Og for ti år siden. De sidste måneder har der været drab, gidseltagning, brutale overfald - hændel- ser, der gennem pressen kommer op til overfladen, så borgerne kan forholde sig til dem. Men under overfladen - i familierne, i skolen, i gå-hjem-miljøet efter værts- hustid og på gaden blandt de unge - fore- går den farligste vold, den der gives vide- re til fremtidens mennesker. Vold er naturligvis udtryk for et eller andet. Psykologer kan fortælle os, hvorfor et menneske er blevet voldeligt. De kan forklare, hvad der gik galt, og hvornår det skete. Alligevel fortsætter vi med at skabe voldelige mennesker, der tager gidsler og terroriserer. Nogle af vore unge har vi åbenbart lært af skyde medborgere efter pludselig indskydelse, og enkelte af den til- kaldte arbejdskraft udvikler sig til monstre, der gennembanker svage og bringer ældre mennesker i livsfare (læs inde i bladet). Hvad i alverden skal vi stille op? Afmagten står malet i ansigtet på hvem som helst, man taler med. Vi trækker på skuldrene, som om alt har været forsøgt. Det har det bare ikke! Når alt kommer til alt, har vi vel ikke gjort noget videre ved det. NU ER DET heller ikke den letteste sag i verden. Problemet er yderst kompliceret, først og fremmest fordi volden har mange årsager, for eksempel sociale forhold, alkoholmisbrug - og måske af de kulturer, vi repræsenterer. Én ting kan vi dog gøre med det samme. Vi kan være konsekvente. Når en person har været voldelig, så må han dømmes efter fortjeneste, og samtidig må vi se på, om der kan gøres noget ved hans voldeli- ge adfærd. Ved taxa-sagen forrige weekend i Nuuk fik de mange tilskuere (som dog ikke søg- te at standse den voldelige taxachauffør - red.) det indtryk, at politiet lod voldsman- den gå. Det var åbenbart ikke tilfældet (læs side 4), men det så sådan ud. Der kunne godt være taget mere hånd- fast på ham. På gerningsstedet var der masser af vidner, som kunne fortælle, at han havde prøvet at slå offeret fordærvet. Voldsmanden kunne været taget med på stationen til afhøring i stedet for, at den passive skare af tilskuere nu ha fået det indtryk, at det er i orden at slå en fulderik til »lirekassemand«. I Tasiilaq kører en taxavognmand rundt og lemlæster sine passagerer. Alle ved det, men han kører stadig rundt med kommu- nens koncession og velsignelse i lommen (læs side 5). Og både i Tasiilaq og i Nuuk er ofrer og øjenvidner bange for at fortælle, hvad de ved. De er bange for at blive yderligere lemlæstet. De ønsker ikke at udsætte sig for fare og lader hellere voldsmændene gå fri. Det er terror og voldsherredømme, som hører en sort og fjern, fjern fortid til, som desværre stadig har grobund her hos os. DET VAR MÅSKE EN IDE at tilrette- lægge en langsigtet kampagne/undervis- ning/opdragelse, der bør bygge på al den kvalificerede viden, vi efterhånden må have om årsagen til vold. Vi skal sætte ind i hjemmene, i skolen, på gaden (i taxa-cen- tralerne) - overalt, hvor vi kan nå et publi- kum. Men i stedet for som sædvanlig at bræn- de alt krudtet af på ijorten dage, skal kam- pagnen snarere fortsætte i ijorten år - eller i alt fald indtil et resultat er nået.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.