Atuagagdliutit - 17.08.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 17. AUGUST 1999-11
Nunanut allanut tuniniaasamermi
Royal Greenland kinguarsaasuusoq
Aalisakkerivinnik ingerlassinnaanngisaminik ingerlatsivissuaq
tigumiassanngilaq, inatsisartunut ilaasortaq Anders Nilsson isumaqarpoq
- Royal Greenland-ip aalisakkeriviit ingerlassinnaanngisani
tiguinmisariaqanngilai, inatsisartunut ilaasortaq Anders
Nilsson oqarpoq, namminersomerullutik oqartussat aalisak-
kanik tunisassiorfissuat sakkortuumik isomartorsioramiuk.
- Royal Greenland skal ikke kunne råde over fabrikker,
de alligevel ikke kan drive, siger landstingsmedlem Anders Nils-
son i en barsk kritik af den lyemmestyreejede fiskerikoncem.
(JB) - Aalisakkanik nunanut
allanut tuniniaasamermi tu-
nisassiomermillu inuussutis-
sarsiuteqamermi atugassari-
titaasut assigiinngillat. Aali-
sakkanik tunisisamermi aaq-
qissuussineq pillugu inatsi-
sartunut ilaasortaq Anders
Nilsson AG-mit oqaloqatigi-
neqamermini ilaatigut taama
oqarpoq.
- Akigitinneqartut minner-
paaffissaannik landskarsimit
tapiissutinik Royal Green-
land pisarpoq, aalisartut pin-
natik, Anders Nilsson oqar-
poq. - Tunisassiorfiit nammi-
nersortut Royal Greenland-
imit kilomut annermik akilii-
sartut tapiissutisineq ajorput.
Pissutsit ullumikkut taamaa-
tillugit akit minnarpaaffis-
saannut tapiissutit unammil-
lernermi equngassutaapput,
suliffeqarfissuarmut nammi-
nersomerusunit pigineqartu-
mut tuttartut.
- Tamatumunnga pissutaa-
voq akit minnerpaaffissaat
atorneqalersarmat nunarsuar-
mi tuniniaasarfmni akit ima
appasitsigilerpata, Royal
Greenland tunisassiomermi-
ni tuniniaanerminilu ani-
ngaasartuuteqarnermigut isu-
maqalersarmat akit minner-
paaffissaannik aalisartunut
akiliisinnaajunnaarluni. Taa-
va landskarsi tapiissuteqar-
tarpoq, Royal Greenland qu-
lamaariffigalugu tunisassias-
sanik pisinissaanut, akissa-
viannit akikinnerusumik aki-
lerlugit.
Akiliinerusartut
- Tunisassiorfiit namminer-
sortut akit minnerpaaffis-
saannit qulamaameqarsima-
sumit annerusumik akiliisar-
put, taamalu landskarsimit
tapiiffigineqassanatik. Ta-
manna unammillernermi
equngatitsilersarpoq, inatsi-
sartunut ilaasortaq isumaqar-
poq.
- Tamannalu suli eqqarsar-
nartoqamemvoq landskarsi-
mit tapiissutit Royal Green-
land-imut taamaallaat tun-
niunneqartarmata.
Kisiannili tunisassiorner-
mik inuussutissarsiuteqar-
nermi tunisinermut toqqaan-
nartumik tapiissuteqartamer-
mi pissutsit naammaginaan-
nanngillat. Aalisarnermik
inuussutissarsiuteqarneq su-
liffissaqartitsiniamerlu Roy-
al Greenland-ip sunnertarpaa
suliniuteqarnerit akomuser-
nerisigut, illoqarfinni arlalin-
ni aalisakkanik tunisineq
ingerlanneqarsinnaagaluar-
mat pingaartumillu suliffis-
saqartitsisoqarsinnaagaluar-
luni, maannakkulli taamaa-
tiinnameqarsimasunik.
Aalisakkanik tikisitanik
tunisassiorneq
- Assersuutigalugu nalunngi-
larput Polar Seafood soquti-
ginnittoq Paamiuni aalisak-
kerivimmik ingerlatsinissa-
mik, Anders Nilsson oqalut-
tuarpoq. - Isumaavoq saarul-
linik blokinngorlugit qeritita-
nik nunanit allanit tikisitsi-
samissaq, inereerlugillu tuni-
sassiaralugit Paamiuni suli-
sut sulisoralugit.
- Royal Greenland-imilu
»suleqatigiinnissaq« soquti-
gineqarpoq, eqqortumik ake-
qartitsisoqassappat.
- Paamiuni aalisakkerivik
Royal Greenland-ip tuneru-
suppaa. Ingerlatsivissuup
100 procentimik inuiaqati-
giinnit pigineqartup aalisak-
kerivik taamaatiinnarsimasa-
ni tuniniarpaa akilersillugu.
Aalisakkeriviup matunerati-
gut sulisut amerlasoorpassuit
suliffissaarupput, illoqarfillu
aningaasatigut inunnillu isu-
maginninnikkut eqqomeqar-
poq.
Akisussaassuse-
qanngitsut
- Isumaga malillugu tamanna
akisussaassuseqannginneru-
voq, Anders Nilsson oqar-
poq. - Inuit pilersaarutinik
aallartitsiniartut, ajunngitsu-
mik ingerlasussatut ilima-
naatilinnik, Royal Greenland
tassaassanngilaq pilersaaruti-
nik unitsitsisoq. Paamiuni
aalisakkeriveqamermi unam-
millertoqanngilaq, taamaat-
tumik pissutissaqanngilaq
Royal Greenland-ip pitsaasu-
mik suliniuteqamermik unit-
sitsinissaa.
- Tamatuma kingoma Ma-
niitsumi aalisakkeriviup ti-
guneqamissaa neqeroorutigi-
neqarpoq, Polar Seafood-illu
tunisassiariniarpai inatsisit
malillugit raajat kilisaatinit
tulaanneqartussat. Pilersaa-
rullu tamanna aamma qata-
ngiinnarpoq, ullumikkullu
Maniitsumi aalisakkanik tu-
nisassiomeq annikitsuinnar-
mik ingerlavoq.
Akomusersuineq
- Aalisakkanik nunanut alla-
nut tuniniaasamermi eqaan-
nerusumik aaqqissuussine-
mp taamatut Royal Green-
land-imit akomusemeqame-
ranut ilutigitillugu - taamalu
suliffissaqartitsineq iluanaar-
niarnerlu pitsaanerulersillu-
git - oqaatigineqarpoq Royal
Greenland-ip toqqaannartu-
mik akomusersuinera Polar
Seafood-imut aalisartunullu
tassunga tunioraasunut. Ilaa-
tigut oqaatiginiarneqarpoq
najugaqarfiit ilaanni pisat
aalisakkat tigujumaneqameq
ajortut Polar Seafood-ip kar-
siutaanut immiunneqarsima-
sut.
- Royal Greenland sumiif-
finni akisussaanermik isuma-
ginniffigisamini suliaqarta-
riaqarpoq. Allani allat isuma-
ginnissapput. Aalisakkeri-
viillu Royal Greenland-ip
atorsinnaanngikkunigit nam-
minersortunut ukiuni arlalin-
ni atugassanngorlugit tun-
niuttariaqarpai.
Royal Greenland bremser
udviklingen i fiskeeksporten
Koncernen skal ikke have råderet over fabrikker, de ikke kan drive,
mener landstingsmedlem Anders Nilsson
Kalaallit Nunaat
qitiutillugu
AALBORG(CSL) - Aal-
borg-imi Kalaallit Illuat u-
kiamut pilersaammminik
saqqummiusseqqammer-
poq. Sammisassallu assi-
giinngeqaat. Ilaatigut Fol-
ketingimut ilaasortaq Ellen
Kristensen Kalaallit Nu-
naata siunissaa pillugu ta-
korluukkaminik Kalaallillu
Nunaata avissaamiamera-
nut atatillugu ajomartorsiu-
tinut kinguaariit inuusun-
nemsut isumaat pillugit
oqalugiartinneqassaaq, kii-
salu eqqumiitsuliortoq Hel-
lemp-imilu Kalaallit Illuata
ittua, Kristian Olsen aaju,
kalaallit isaat malillugit inu-
it kulturitoqaata inuunermi
nutaaliaasumi kulturikkut
sungiussiniartamermut oqi-
maaqatigiisinniameqarne-
rani ajornartorsiutaasartut
pillugit oqalugiassaloluni.
Taakku saniatigut saqqum-
mersitsinerit pingasut Illu-
mi takutinneqassapput, saq-
qummersitsisussallu tas-
saapput Beathe Kronborg,
Thue Christiansen tjekkerlu
Martin Veliseks, Knud Ras-
mussen-ip oqaluttuaanik o-
qaluasaavinillu assiliartaler-
suisimasoq.
Ukiamut pisussat anner-
sarissagunarpaat Kultur-
natten 1999, unnuap inger-
lanerani erinarsoqatigiin-
nik, uaajeertunik, kalat-
toortunik, qilaatersortunik
jazzernermillu tusarnaar-
titsisoqassalluni takutitsi-
soqassallunilu. Jylland-ip
avannaani Kalaallit Illuat
quiasaarfiinnaananilu a-
liikkusersuiffiinnaanngilaq.
Illumissaaq kalaallisut i-
linnialerlaanik ilinniartitsi-
soqartussaavoq.
(JB) - Der er ikke lige vilkår
indenfor fiskerieksporten og
produktionserhvervene. Det
siger landstingsmedlem An-
ders Nilsson i en samtale med
AG om blandt andet den grøn-
landske indhandlingsstruktur.
- Det er Royal Greenland,
der får landskassetilskuddet
til mindstepriserne og ikke
fiskerne, siger Anders Nils-
son. - De private produkti-
onsanlæg, der betaler en
højere kilopris end Royal
Greenland, får ikke del i til-
skuddet. Som det er i dag, er
mindstepristilskuddet et kon-
kurrenceforvridende tilskud,
der kun tilfalder den hjem-
mestyreejede virksomhed.
- Det skyldes såmænd, at
mindspriseme udløses, når
verdensmarkedspriseme fal-
der så meget, at Royal Green-
land på grund af sine produkti-
ons- og afsætningsomkostnin-
ger ikke mener at kunne betale
mindsteprisen til fiskerne.
Men så melder landskassen
sig på banen med et tilskud,
som sikrer Royal Greenland
råvarerne til en mindre pris,
end de faktisk koster.
Private betaler mere
- Det private anlæg betaler
mere end de garanterede
mindstepriser, hvorfor lands-
kassegarantien ikke udløses.
Det skaber konkurrencefor-
vridende forhold, mener
landstingsmedlemmet.
- Så meget desto mere
betænkeligt er det, når lands-
kassestøtten i dette tilfælde
kun udbetales til Royal
Greenland.
Men det er ikke kun den
direkte indhandlingsstøtte,
der skaber urimelige forhold
indenfor produktionserhver-
vet. Royal Greenland påvir-
ker den grønlandske fiskeri-
erhverv og beskæftigelses-
struktur ved at blokere for
initiativer, der kunne have
skabt indhandling og især
beskæftigelse til flere byer,
der nu stort set er opgivet.
Produktion af importfisk
- Vi ved for eksempel, at
Polar Seafood var interesseret
i at drive fabrikken i Paamiut,
fortæller Anders Nilsson. -
Ideen gik ud på at købe tor-
skeblokke i udlandet og pro-
ducere færdige detailvarer
med arbejdskraften i Paamiut.
-1 Royal Greenland var man
da interesseret i et »samarbej-
de«, hvis prisen var rigtigt.
- Royal Greenland ville
sælge fabrikken i Paamiut.
Den hundrede procent sam-
fundsejede koncern ville altså
have penge for en virksom-
hed, den selv havde opgivet.
Lukningen af fabrikken send-
te en større arbejdsstyrke i
ledighed, og hele byen er
ramt økonomisk og socialt.
Ansvarsløse
- Efter min mening er det en
helt ansvarsløs holdning, siger
Anders Nilsson. - Når der er
mennesker, der vil sætte et
projekt i gang, som efter al
sandsynlighed kommer til at
gå godt, så skal det ikke være
Royal Greenland, der stopper
det. Der er jo ingen konkur-
rence på fabriksområdet i Paa-
miut, så Royal Greenland har
ingen grund til at stoppe et
godt initiativ.
- Siden har der været et til-
svarende tilbud om overta-
gelse af fabrikken i Maniit-
soq, hvor Polar Seafood ville
producere de lovpligtige lan-
dinger af rejer fra trawlerfi-
skeriet. Heller ikke det pro-
jekt blev til noget, og i dag er
der ikke meget gang i fiske-
produktionen i byen.
Chikane
- Samtidig med, at Royal
Greenland på denne måde
spænder ben for en mere
smidig struktur indenfor
fiskeeksporten - og dermed
også en bedre beskæftigelse
og indtjening - tales der om
direkte chikane fra Royal
Greenland mod Polar Sea-
food og fiskere, der indhand-
ler til det private selskab. En
af påstandene går ud på, at
Royal Greenland nogle ste-
der ikke vil modtage fang-
ster, der opbevares i Polar
Seafood-kasser og lignende.
- Royal Greenland skal
koncentrere sig om koncer-
nens ansvar der, hvor den er i
stand til at løfte det. Andre
steder må andre tage over.
Og hvis ikke Royal Green-
land er i stand til at udnytte
faciliteterne, ja så skal brugs-
retten kunne overgives til
private i en årrække.
Danmarks billigste billeje!
Model eksempler____________1 uge___________1 md.
Fiat Punto 1.2,3-d............1.980.- 4.950.-
Ford Escort 1.4,3-d. 2.180.- 5.450.-
VW Golf 1.6,5-d................2.380- 5.950.-
VW Passat stw.................2.780.- 6.950.-
Tilbudene er gældende for lejemål som er påbegyndt efter 15. august 1999
Alle priser er mel. moms 1100 km/uge. 4000 km/md. fuld forsikring
mmm og fri levering overalt i Danmark.
Tax Free
Cars^L
Molmarksvej 159
DK - 5700 Svendborg
Til + 45 62 21 81 44 - Telefax ♦ 45 62 21 81 43
E-mail: oh “ taxlreecars.dk - Homepage, www.taxfreecars.dk
ASS7 FOTO: AG