Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.08.1999, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 17.08.1999, Blaðsíða 7
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 17. AUGUST 1999 • 7 Aalisakkat avammut assartomerini atlantikukkut assartomeq atorunnaarli Inatsisartunut ilaasortaq Anders Nilsson kalaallit aalisarneranni assigimmik unammillersinnaanermut atuutsitsilerusuppoq Inatsisartunut ilaasortap Anders Nilsson-ip nalunngilaa, qanoq iliomikkut avammut tuniniaanenni nunat allat unammillerluameqarsinnaalissanersut. Landstingsmedlem Anders Nilsson ved, hvordan man skal gøre eksporterhvervet konkurrencedygtigt med udlandet. Nunat avannarlermiut isiginnaagassiaat KØBENHAVN(CSL) - Misigissuseqarpalaartumik isiginnaagassiaq, Savalim- miunit, Kalaallit Nunaan- nit, Island-imit Åland- imillu taalligaq. Tassaavoq sapaammi augustip 22-iani København-imi Kafcafe- mi Cafe Teatret-imiittumi »Havet«-imik (imaq) taa- guuserlugu takutinneqar- tussaq. Isiginnaagassiaq taanna angalaarluni isigin- naartitsissutaavoq, Åland- imi qeqertarpaat ilaanni Mariehamn-imi, Reykja- vik-imi, Nuummi Thors- havn-imilu takutinneqa- reersoq. Isiginnaartitsisut sisamaapput, taakkulu ila- gaat kalaaleq Varste Mat- hæussen Berndtsson, maanna Åland-imi naju- gaqartoq. Isiginnaagassiaq immamut tunngasuuvoq, nunarsuup sinneranut atta- veqaataasumut - qeqertar- miut ulluinnarni attavigi- saannut - kulturikkut min- nerunngitsumillu atuakki- omikkut. Grønnedal kinguatuarpoq KØBENHAVN(CSL) - Grønnedal-ip siunissami i- nissiffissaata aalajangeme- qamissaa suli utaqqineqar- poq. Illersomissamut mi- nisteriaqarfimmit oqaatigi- neqartutut periarfissat suli misissorneqarput, siusin- nerpaamillu siunnersuum- mik politikerinut, inaaru- taasumik isummertussanut saqqummiussinissaq sep- temberimi pisussatut naat- sorsuutigineqarluni. Iller- somissamut ministeriaqar- fiup sakkutooqarfiup Nuummut nuunneqarnis- saa suli kissaatigaa, ta- mannalu ilaatigut naalak- kersuisunut siulittaasumit Jonathan Motzfeldt-imit akerleraa, suliffissat sapin- ngisamik amerlanerpaat il- loqarfiit annerit avataa- niinnissaat kissaatigiga- miuk. Uaajeertut ersigaat KØBENHAVN(CSL) - Kalaallit uaajeertut isigin- naartunut sunniuteqanngit- soomeq ajorput. Ilaannee- riarlunilu sakkortusinnaa- sarpoq. Tamanna ilaatigut Bangladesh-imit Afrika- llu avannaanit politikerit atorfillillu aallartitat uaa- jeertunit pingasunit isi- ginnaartinneqaramik ma- lugaat. Isiginnaartitsineq København-imi Kalaallit Illuutaanni pivoq, sakkor- tungaarmallu isiginnaartut ilaat natermut naalluppoq - kiinarpaat uaajeertullu ta- tammutigalugit. Tamanna- li eqqaassanngikkaanni unnuk eqqissisimaarfiul- luni nuannersumik inger- lanneqartoq, Illup kultur- ikkut suliniuteqartartua Vivi Nielsen, uaajeertunut akuusoq oqaluttuarpoq. (JB) - Anders Nilsson isuma- qarpoq, avammut assartor- neq akeerutsinneqarpat aali- sarnermi tamarmi maannak- kornit pitsaanerujussuarnik atugassaqartitsisoqalersin- naasoq. - Ataatsimut tapiissutaa- sartut kukkulluinnartumut a- tortarpagut, Anders Nilsson Royal Greenland-ip aalisar- nikkut kissaatinik tusaania- gaqarusunnginnera pillugu AG-p allaaserisaanut taama oqaaseqaateqarpoq. Tassani AG-p kalaallit aa- lisakkanik avammut tunisa- qamerat - tunisassiomermiit tunisinermut - aalisartunut a- merlanerusunut sumiiffinnit assigiinngitsorpassuarneersu nut iluaqutaasariaqamera pil- lugu isuma saqqummiuppaa. Inatsisartut Royal Green- land-ip aqutsisuinut assigiin- ngitsunik tunisassiorsinnaa- neq, kalaallinut soqutigisa- qartunut amerlanerpaanut i- luaqutaasoq piumasaqarsi- masariaqarsimagaluarpaat, suliffissuaq pisariillisagaq annertunerpaamik isertita- qarsinnaasoq pinnagu. Anders Nilsson-ilu aaqqis- sutissamik saqqummiussi- voq. Ataatsimoomssamik ta- piissutit aalisamerup unam- millersinnaanemlemissaanut atomeqamissaannik. - Taamaaliomikkut imaan- naanngitsumik aalisameq tunngavilersinnaagaluarp ar- put - aammami inuussutis- sarsiomeq tamakkiisoq. Sunniutissaa - Tamatuma kingunerisaanik aalisameq nunani allani aali- samermut nallersuunneqapa- jaarsinnaalissagaluarpoq. Aalisakkat akii pinngitsoora- (JB) - Anders Nilsson mener, at der kan skabes betydelig bedre vilkår for alle dele af fiskeriet, hvis eksportfragten bliver $gratis. - Vi anvender simpelthen bloktilskuddet forkert, siger Anders Nilsson i en kom- mentar til AG’s artikel om Royal Greenlands manglen- de imødekommelse af fiske- riets ønsker. AG fremsatte det syns- punkt, at den grønlandske fiskeeksport - fra produktion til afsætning - bør komme mange flere fiskere og mange flere steder til gode. I stedet for at stille Royal Greenlands ledelse den opgave, at opbyg- ge en rationel virksomhed med størst mulig profit, skulle Landstinget have stillet krav om et alsidigt produktionsap- parat, som tilgodeser flest mulige grønlandske interesser. Nu har Anders Nilsson løsningen. Bloktilskuddet skal bruges til at gøre fiskeri- tik qaffassagaluarput, aali- sakkallu Kalaallit Nunaanni tunisassiarissallugit immin- nut akilersinnaanngitsut qal- lunaat aalisakkanik kaattaas- sisarfiinut nassiunneqarsin- naalissagaluarlutik. - Tamatuma kinguenrisaa- nik aalisakkat annertuneru- sumik annikinnerusumil- luunniit iluanaarutaasinnaan- ngitsut, taamaammallu Royal Greenland-imit narrugisaasut tunineqarsinnaalissagaluar- put. Tassaasinnaapput uuk- kat, oquuttat sumiiffinnilu aalajangersimasuni pisarine- qarsinnaasut allat, maanna- mut aalisassallugit akilersin- naanngitsut. Sermimit siku- nik, pappiaqqanut qeratasuu- nut poortukkanik, allaammi et konkurrencedygtigt. - På den måde kan vi ska- be en fantastisk platform for fiskeriet - og erhvervslivet i det hele taget. Virkningen - Det ville betyde, at fiskeriet kommer til at stå nogenlunde lige med fiskerne i andre lan- de. Fiskepriseme vil uundgåe- ligt blive højere, og de arter, der ikke med fordel kan pro- duceres i Grønland, kan sen- des til danske fiskeriauktioner. - Det betyder, at det i frem- tiden vil være muligt at ind- handle de mere eller mindre ukurante arter, som i dag er bandlyst i Royal Greenland - det kan være uugaq, ising, lokale bestande af forskellige arter, som det ikke hidtil har kunne svare sig at fiske kom- mercielt på. Vi kan sende indlandsis afsted i papkarto- ner og vand for den sags skyld. Med fri fragt kan meget mere lade sig gøre. imermik nassiussuisinnaalis- sagaluarpugut. Nassiussine- rup akeerunneratigut sorpas- suit ajornarunnaarsinnaap- put. Ikiorsiissutit - Ataatsimoortumik tapiissu- tit ullumikkut aningaasartuu- terpassuamut matusissutigi- neqartarput. Assersuutigalu- gu isumaginninnermi ani- ngaasanik amigaateqaleria- taarsinnaanngilagut? - Amigaatigilissanngila- gut. Inuppassuit ikiorsiissuti- nik tunineqartamerinut taar- siullugu suliffissaqalersissa- vagut, namminneerlutik akis- sarsiorfissaannik. Taamaalil- luni ikiorsiissutit pisariaqar- tinneqamerat annikillissaaq. Sociale ydelser - Bloktilskuddet dækker man- ge omkostninger i dag. Kom- mer vi for eksempel ikke til at mangle dem på det sociale område? - Nej, vi gør ikke. I stedet for at udbetale social støtte til en helt masse mennesker, får vi de samme mennesker i arbejde, så de tjener penge selv. Der bliver altså mindre brug for sociale ydelser. Der bliver større skatteprovenue, evnen til at tjene penge bliver bedre, og økonomien bliver betydeligt sundere. - Al udvikling tager tid, og virkningen af den fri fragt kan trække ud. Hvad gør vi i mellemtiden ? - Jeg tror ikke, det er så vanskeligt. Det kan meget vel være, at vi et år eller to må holde igen med de mindst nødvendige omkostninger, men jeg er overbevist om, at virkningen hurtigt vil slå igennem. Der er nemlig man- Akileraarutitigut isertitat a- merlissapput, akissarsiorsin- naaneq annertusissaaq, aam- malu aningaasaqameq inger- lalluamerujussuanngussallu- ni. - Ineriartortitsineq suna- luunniit sivisusarpoq, assar- tomerullu akeerutsinneqar- nerata sunniutissai utaqqi- narsinnaapput. Tamatuma pinissaanut sussaagut? - Ajomarpallaarsorinngila- ra. Ukiumi ataatsimi marlun- niluunniit aningaasartuutis- sat pisariaqannginnerit pin- ngitsoomiarsinnaavagut, qu- larinngilarali sunniutissaa g malunniutipallakkumaartoq. g Kalaallimmi Nunaata pisuus- S sutai aningaasarpassuamik i- g sertitsissutigisinnaavagut, Europa-mi nunat allat atu- gaasa assiginik atugaqarluta niuersinnaagutta. Atassut tapersersuivoq - Politikerinit allanit taper- sersomeqarpit? - Aap, taama isumaqarlu- innarpunga. Atassummi isu- maqatigiilluinnarnissarput qularinngilara, atlantikormi ikaarlugu assartomerup aki- suallaarnera isomartoqartit- tuarsimavarput. - Aappaatigulli Atassut i- sumaqarpoq, inuussutissarsi- utinik ingerlatalinnut tapiisa- qattaartuameq kukkusuusoq. Matumanili tamanna pine- qanngilaq. Matumani pine- qartutuaq tassaavoq sapin- ngisamik nunarsuarmi avata- ngiisitta atugaasa assinginik atugaqarluni unammillersin- naanissaq. - Tamannarpiarlu avam- mut assartomermut aningaa- sartuutit atorunnaarsinnerisi- gut angusinnaavarput. ge penge at tjene med Grøn- lands ressourcer, hvis vi kan handle med dem på lige fod med andre lande i Europa. Atassut står bag - Har du andre politikere med dig? - Ja, det mener jeg helt bestemt. Jeg er temmelig sik- ker på, at vi er helt enige i Atassut, hvor vi altid har for- holdt os kritisk til de høje fragtpriser over Atlanten. - På den anden side er det efter Atassuts opfattelse for- kert bare at støtte erhvervsli- vet til højre og venstre. Det er heller ikke det, der er tale om i den her sammenhæng. Her gælder det alene om at skabe så lige konkurrencevilkår med omverdenen som muligt. - Og det er præcis det, vi opnår med at fjerne fragtom- kostninger for eksporterhver- vene Væk med adantfragt til fiskeeksporten Landstingsmedlem Anders Nilsson vil give det grønlandske fiskerierhverv lige konkurrencevilkår Issittumi akuutissat ulorianartut KØBENHAVN(CSL) - Avatangiisinik illersuini- aqatigiit Greenpeace nalu- naarusiakkut saqqummer- seqqammisamikkut oqar- put, issittumi ilaatigut nan- nut timaasa ipaanni aavini- lu akuutissanik nungujar- torniapiloortartunik nas- saarsimallutik. Taakku i- laattut assersuutigineqar- put ikuallannaveersaatit, atortuni elektroniskiusuni kissamik pilersitsinaveer- saatitut atomeqartut. Aku- utissat silaannaq kissartoq ingerlaartoq aqqutigalugu issittumut apuuttarput, si- laannarlu nilloraangat nak- kaallutik nerisaqaqatigiin- nermut akuliuttarlutik. Mi- sissuineq tunuliaqutaralu- gu akuutissat ulorianartut inerteqqutinngortinneqar- nissaat Greenpeace-mit kaammattuutigineqarpoq. Grønnedal trækker ud KØBENHA VN(CSL) Beslutningen om Grønne- dals fremtidige placering lader vente på sig. I følge Forsvarsministeriet under- søger man fortsat mulighe- derne og forventer tidligst i september, at kunne præ- sentere et oplæg for politi- kerne, der skal tage ende- lig stilling til flytningen. Forsvarsministeriet ønsker fortsat at flytte flådestatio- nen til Nuuk, men det har vakt modstand hos bl.a. landsstyreformand Jona- than Motzfeldt, der helst ser flest mulige arbejds- pladser bevaret på kysten uden for de store byer. Maskedans skræmmer KØBENHAVN(CSL) - Grønlandsk maskedans er ikke uden virkning på pub- likum. Faktisk kan det vir- ke ret stærkt. Det var blandt andet tilfældet, da tre maskedansere optrådte for en delegation af politi- kere og embedsfolk fra Bangladesh og Sydafrika. Forestillingen fandt sted i Grønlændernes Hus i København og var så virk- ningsfuld, at en blandt publikum lagde sig ned på gulvet - skræmt for vid og sans over maskerne og dansen. Men bortset fra det fik man en hyggelig aften i en afslappet atmosfære, fortæller Husets kultur- medarbejder Vivi Nielsen, der selv optrådte som maskedanser. Takussutissat naqitat allakkatK;iit qinmui^ikku NØRRESUNDBY STENHUGGERIas O.FÆLLEDVEJ 18 • DK-9400 NØRRESUNDBY FAX 9817 01 76 TLF 98 17 04 44

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.