Atuagagdliutit - 17.08.1999, Side 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 17. AUGUST 1999 • 7
Aalisakkat avammut assartomerini
atlantikukkut assartomeq atorunnaarli
Inatsisartunut ilaasortaq Anders Nilsson kalaallit aalisarneranni assigimmik
unammillersinnaanermut atuutsitsilerusuppoq
Inatsisartunut ilaasortap Anders Nilsson-ip nalunngilaa,
qanoq iliomikkut avammut tuniniaanenni nunat allat
unammillerluameqarsinnaalissanersut.
Landstingsmedlem Anders Nilsson ved, hvordan man skal
gøre eksporterhvervet konkurrencedygtigt med udlandet.
Nunat
avannarlermiut
isiginnaagassiaat
KØBENHAVN(CSL) -
Misigissuseqarpalaartumik
isiginnaagassiaq, Savalim-
miunit, Kalaallit Nunaan-
nit, Island-imit Åland-
imillu taalligaq. Tassaavoq
sapaammi augustip 22-iani
København-imi Kafcafe-
mi Cafe Teatret-imiittumi
»Havet«-imik (imaq) taa-
guuserlugu takutinneqar-
tussaq. Isiginnaagassiaq
taanna angalaarluni isigin-
naartitsissutaavoq, Åland-
imi qeqertarpaat ilaanni
Mariehamn-imi, Reykja-
vik-imi, Nuummi Thors-
havn-imilu takutinneqa-
reersoq. Isiginnaartitsisut
sisamaapput, taakkulu ila-
gaat kalaaleq Varste Mat-
hæussen Berndtsson,
maanna Åland-imi naju-
gaqartoq. Isiginnaagassiaq
immamut tunngasuuvoq,
nunarsuup sinneranut atta-
veqaataasumut - qeqertar-
miut ulluinnarni attavigi-
saannut - kulturikkut min-
nerunngitsumillu atuakki-
omikkut.
Grønnedal
kinguatuarpoq
KØBENHAVN(CSL) -
Grønnedal-ip siunissami i-
nissiffissaata aalajangeme-
qamissaa suli utaqqineqar-
poq. Illersomissamut mi-
nisteriaqarfimmit oqaatigi-
neqartutut periarfissat suli
misissorneqarput, siusin-
nerpaamillu siunnersuum-
mik politikerinut, inaaru-
taasumik isummertussanut
saqqummiussinissaq sep-
temberimi pisussatut naat-
sorsuutigineqarluni. Iller-
somissamut ministeriaqar-
fiup sakkutooqarfiup
Nuummut nuunneqarnis-
saa suli kissaatigaa, ta-
mannalu ilaatigut naalak-
kersuisunut siulittaasumit
Jonathan Motzfeldt-imit
akerleraa, suliffissat sapin-
ngisamik amerlanerpaat il-
loqarfiit annerit avataa-
niinnissaat kissaatigiga-
miuk.
Uaajeertut
ersigaat
KØBENHAVN(CSL) -
Kalaallit uaajeertut isigin-
naartunut sunniuteqanngit-
soomeq ajorput. Ilaannee-
riarlunilu sakkortusinnaa-
sarpoq. Tamanna ilaatigut
Bangladesh-imit Afrika-
llu avannaanit politikerit
atorfillillu aallartitat uaa-
jeertunit pingasunit isi-
ginnaartinneqaramik ma-
lugaat. Isiginnaartitsineq
København-imi Kalaallit
Illuutaanni pivoq, sakkor-
tungaarmallu isiginnaartut
ilaat natermut naalluppoq -
kiinarpaat uaajeertullu ta-
tammutigalugit. Tamanna-
li eqqaassanngikkaanni
unnuk eqqissisimaarfiul-
luni nuannersumik inger-
lanneqartoq, Illup kultur-
ikkut suliniuteqartartua
Vivi Nielsen, uaajeertunut
akuusoq oqaluttuarpoq.
(JB) - Anders Nilsson isuma-
qarpoq, avammut assartor-
neq akeerutsinneqarpat aali-
sarnermi tamarmi maannak-
kornit pitsaanerujussuarnik
atugassaqartitsisoqalersin-
naasoq.
- Ataatsimut tapiissutaa-
sartut kukkulluinnartumut a-
tortarpagut, Anders Nilsson
Royal Greenland-ip aalisar-
nikkut kissaatinik tusaania-
gaqarusunnginnera pillugu
AG-p allaaserisaanut taama
oqaaseqaateqarpoq.
Tassani AG-p kalaallit aa-
lisakkanik avammut tunisa-
qamerat - tunisassiomermiit
tunisinermut - aalisartunut a-
merlanerusunut sumiiffinnit
assigiinngitsorpassuarneersu
nut iluaqutaasariaqamera pil-
lugu isuma saqqummiuppaa.
Inatsisartut Royal Green-
land-ip aqutsisuinut assigiin-
ngitsunik tunisassiorsinnaa-
neq, kalaallinut soqutigisa-
qartunut amerlanerpaanut i-
luaqutaasoq piumasaqarsi-
masariaqarsimagaluarpaat,
suliffissuaq pisariillisagaq
annertunerpaamik isertita-
qarsinnaasoq pinnagu.
Anders Nilsson-ilu aaqqis-
sutissamik saqqummiussi-
voq. Ataatsimoomssamik ta-
piissutit aalisamerup unam-
millersinnaanemlemissaanut
atomeqamissaannik.
- Taamaaliomikkut imaan-
naanngitsumik aalisameq
tunngavilersinnaagaluarp ar-
put - aammami inuussutis-
sarsiomeq tamakkiisoq.
Sunniutissaa
- Tamatuma kingunerisaanik
aalisameq nunani allani aali-
samermut nallersuunneqapa-
jaarsinnaalissagaluarpoq.
Aalisakkat akii pinngitsoora-
(JB) - Anders Nilsson mener,
at der kan skabes betydelig
bedre vilkår for alle dele af
fiskeriet, hvis eksportfragten
bliver $gratis.
- Vi anvender simpelthen
bloktilskuddet forkert, siger
Anders Nilsson i en kom-
mentar til AG’s artikel om
Royal Greenlands manglen-
de imødekommelse af fiske-
riets ønsker.
AG fremsatte det syns-
punkt, at den grønlandske
fiskeeksport - fra produktion
til afsætning - bør komme
mange flere fiskere og mange
flere steder til gode. I stedet
for at stille Royal Greenlands
ledelse den opgave, at opbyg-
ge en rationel virksomhed
med størst mulig profit, skulle
Landstinget have stillet krav
om et alsidigt produktionsap-
parat, som tilgodeser flest
mulige grønlandske interesser.
Nu har Anders Nilsson
løsningen. Bloktilskuddet
skal bruges til at gøre fiskeri-
tik qaffassagaluarput, aali-
sakkallu Kalaallit Nunaanni
tunisassiarissallugit immin-
nut akilersinnaanngitsut qal-
lunaat aalisakkanik kaattaas-
sisarfiinut nassiunneqarsin-
naalissagaluarlutik.
- Tamatuma kinguenrisaa-
nik aalisakkat annertuneru-
sumik annikinnerusumil-
luunniit iluanaarutaasinnaan-
ngitsut, taamaammallu Royal
Greenland-imit narrugisaasut
tunineqarsinnaalissagaluar-
put. Tassaasinnaapput uuk-
kat, oquuttat sumiiffinnilu
aalajangersimasuni pisarine-
qarsinnaasut allat, maanna-
mut aalisassallugit akilersin-
naanngitsut. Sermimit siku-
nik, pappiaqqanut qeratasuu-
nut poortukkanik, allaammi
et konkurrencedygtigt.
- På den måde kan vi ska-
be en fantastisk platform for
fiskeriet - og erhvervslivet i
det hele taget.
Virkningen
- Det ville betyde, at fiskeriet
kommer til at stå nogenlunde
lige med fiskerne i andre lan-
de. Fiskepriseme vil uundgåe-
ligt blive højere, og de arter,
der ikke med fordel kan pro-
duceres i Grønland, kan sen-
des til danske fiskeriauktioner.
- Det betyder, at det i frem-
tiden vil være muligt at ind-
handle de mere eller mindre
ukurante arter, som i dag er
bandlyst i Royal Greenland -
det kan være uugaq, ising,
lokale bestande af forskellige
arter, som det ikke hidtil har
kunne svare sig at fiske kom-
mercielt på. Vi kan sende
indlandsis afsted i papkarto-
ner og vand for den sags
skyld. Med fri fragt kan
meget mere lade sig gøre.
imermik nassiussuisinnaalis-
sagaluarpugut. Nassiussine-
rup akeerunneratigut sorpas-
suit ajornarunnaarsinnaap-
put.
Ikiorsiissutit
- Ataatsimoortumik tapiissu-
tit ullumikkut aningaasartuu-
terpassuamut matusissutigi-
neqartarput. Assersuutigalu-
gu isumaginninnermi ani-
ngaasanik amigaateqaleria-
taarsinnaanngilagut?
- Amigaatigilissanngila-
gut. Inuppassuit ikiorsiissuti-
nik tunineqartamerinut taar-
siullugu suliffissaqalersissa-
vagut, namminneerlutik akis-
sarsiorfissaannik. Taamaalil-
luni ikiorsiissutit pisariaqar-
tinneqamerat annikillissaaq.
Sociale ydelser
- Bloktilskuddet dækker man-
ge omkostninger i dag. Kom-
mer vi for eksempel ikke til at
mangle dem på det sociale
område?
- Nej, vi gør ikke. I stedet
for at udbetale social støtte til
en helt masse mennesker, får
vi de samme mennesker i
arbejde, så de tjener penge
selv. Der bliver altså mindre
brug for sociale ydelser. Der
bliver større skatteprovenue,
evnen til at tjene penge bliver
bedre, og økonomien bliver
betydeligt sundere.
- Al udvikling tager tid, og
virkningen af den fri fragt
kan trække ud. Hvad gør vi i
mellemtiden ?
- Jeg tror ikke, det er så
vanskeligt. Det kan meget
vel være, at vi et år eller to
må holde igen med de mindst
nødvendige omkostninger,
men jeg er overbevist om, at
virkningen hurtigt vil slå
igennem. Der er nemlig man-
Akileraarutitigut isertitat a-
merlissapput, akissarsiorsin-
naaneq annertusissaaq, aam-
malu aningaasaqameq inger-
lalluamerujussuanngussallu-
ni.
- Ineriartortitsineq suna-
luunniit sivisusarpoq, assar-
tomerullu akeerutsinneqar-
nerata sunniutissai utaqqi-
narsinnaapput. Tamatuma
pinissaanut sussaagut?
- Ajomarpallaarsorinngila-
ra. Ukiumi ataatsimi marlun-
niluunniit aningaasartuutis-
sat pisariaqannginnerit pin-
ngitsoomiarsinnaavagut, qu-
larinngilarali sunniutissaa
g malunniutipallakkumaartoq.
g Kalaallimmi Nunaata pisuus-
S sutai aningaasarpassuamik i-
g sertitsissutigisinnaavagut,
Europa-mi nunat allat atu-
gaasa assiginik atugaqarluta
niuersinnaagutta.
Atassut tapersersuivoq
- Politikerinit allanit taper-
sersomeqarpit?
- Aap, taama isumaqarlu-
innarpunga. Atassummi isu-
maqatigiilluinnarnissarput
qularinngilara, atlantikormi
ikaarlugu assartomerup aki-
suallaarnera isomartoqartit-
tuarsimavarput.
- Aappaatigulli Atassut i-
sumaqarpoq, inuussutissarsi-
utinik ingerlatalinnut tapiisa-
qattaartuameq kukkusuusoq.
Matumanili tamanna pine-
qanngilaq. Matumani pine-
qartutuaq tassaavoq sapin-
ngisamik nunarsuarmi avata-
ngiisitta atugaasa assinginik
atugaqarluni unammillersin-
naanissaq.
- Tamannarpiarlu avam-
mut assartomermut aningaa-
sartuutit atorunnaarsinnerisi-
gut angusinnaavarput.
ge penge at tjene med Grøn-
lands ressourcer, hvis vi kan
handle med dem på lige fod
med andre lande i Europa.
Atassut står bag
- Har du andre politikere
med dig?
- Ja, det mener jeg helt
bestemt. Jeg er temmelig sik-
ker på, at vi er helt enige i
Atassut, hvor vi altid har for-
holdt os kritisk til de høje
fragtpriser over Atlanten.
- På den anden side er det
efter Atassuts opfattelse for-
kert bare at støtte erhvervsli-
vet til højre og venstre. Det er
heller ikke det, der er tale om
i den her sammenhæng. Her
gælder det alene om at skabe
så lige konkurrencevilkår med
omverdenen som muligt.
- Og det er præcis det, vi
opnår med at fjerne fragtom-
kostninger for eksporterhver-
vene
Væk med adantfragt til fiskeeksporten
Landstingsmedlem Anders Nilsson vil give
det grønlandske fiskerierhverv lige konkurrencevilkår
Issittumi
akuutissat
ulorianartut
KØBENHAVN(CSL) -
Avatangiisinik illersuini-
aqatigiit Greenpeace nalu-
naarusiakkut saqqummer-
seqqammisamikkut oqar-
put, issittumi ilaatigut nan-
nut timaasa ipaanni aavini-
lu akuutissanik nungujar-
torniapiloortartunik nas-
saarsimallutik. Taakku i-
laattut assersuutigineqar-
put ikuallannaveersaatit,
atortuni elektroniskiusuni
kissamik pilersitsinaveer-
saatitut atomeqartut. Aku-
utissat silaannaq kissartoq
ingerlaartoq aqqutigalugu
issittumut apuuttarput, si-
laannarlu nilloraangat nak-
kaallutik nerisaqaqatigiin-
nermut akuliuttarlutik. Mi-
sissuineq tunuliaqutaralu-
gu akuutissat ulorianartut
inerteqqutinngortinneqar-
nissaat Greenpeace-mit
kaammattuutigineqarpoq.
Grønnedal
trækker ud
KØBENHA VN(CSL)
Beslutningen om Grønne-
dals fremtidige placering
lader vente på sig. I følge
Forsvarsministeriet under-
søger man fortsat mulighe-
derne og forventer tidligst
i september, at kunne præ-
sentere et oplæg for politi-
kerne, der skal tage ende-
lig stilling til flytningen.
Forsvarsministeriet ønsker
fortsat at flytte flådestatio-
nen til Nuuk, men det har
vakt modstand hos bl.a.
landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt, der helst
ser flest mulige arbejds-
pladser bevaret på kysten
uden for de store byer.
Maskedans
skræmmer
KØBENHAVN(CSL) -
Grønlandsk maskedans er
ikke uden virkning på pub-
likum. Faktisk kan det vir-
ke ret stærkt. Det var
blandt andet tilfældet, da
tre maskedansere optrådte
for en delegation af politi-
kere og embedsfolk fra
Bangladesh og Sydafrika.
Forestillingen fandt sted i
Grønlændernes Hus i
København og var så virk-
ningsfuld, at en blandt
publikum lagde sig ned på
gulvet - skræmt for vid og
sans over maskerne og
dansen. Men bortset fra det
fik man en hyggelig aften i
en afslappet atmosfære,
fortæller Husets kultur-
medarbejder Vivi Nielsen,
der selv optrådte som
maskedanser.
Takussutissat naqitat allakkatK;iit qinmui^ikku
NØRRESUNDBY
STENHUGGERIas
O.FÆLLEDVEJ 18 • DK-9400 NØRRESUNDBY
FAX 9817 01 76 TLF 98 17 04 44