Atuagagdliutit - 05.10.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ilaasartaatit atorunnaarlik
mittarfiliortitertoqamiarli
Ilaasunik angallassinermi angallassissutit ataasiinnaat
atulernissaat Siumup Atassutillu isumaqatigaat
(EE) - Umiarsuarnik timmi-
sartunillu ilaasunik angallas-
sineq pillugu Siumut aamma
Atassut inatsisartuni isuma-
qatgiiipput, Siumup Inuit
Ataqatigiillu naalakkersuisu-
ni suleqatigiinnerat akimor-
lugu.
Maannakkut Siumup Atas-
sutillu isumaqatigiissutigaat
angallassissutit ataasiinnaat
atorlugit angallassisalerniss-
aq. Taamaalilluta umiarsuit
ilaasartaatit atorunnaarlugit
timmisartortalissaagut.
Siumut isumaqarpoq pif-
fissanngortoq angallassiner-
mi pissutsit ataatsimut aaq-
qiivigineqarnissaannut. Am-
maanermut atatillugu oqal-
linnermi Siumup oqaaseqar-
tartuata erseqqissaatigaa a-
taatsimut aaqqiinissami pisa-
riaqartinneqartoq angallas-
sissutit ataatsit atorneqaler-
nissaat.
- Siumumi isumaqarpugut
mittarfiliortiternermik angu-
niagaqarneq piviusunngor-
tinneqartariaqartoq. Maan-
nakkullu pingaartinneruarput
limmisartuussisarneq. Taa-
manikkut naatsorsuutigine-
qarmat angallassissutit ataat-
sit atorlugit angallassisaler-
nissaq.
Mittarfiit
Paamiuni mittarfissap assor-
tuussutaasup saniatigut mit-
tarfiit arlallit sananeqassap-
put.
Ammaalluni oqallinner-
mut atatillugu Siumut siun-
nersuuteqarpoq Paamiut sa-
niatigut Qaqortumi mittarfi-
liortoqassasoq, Nanortalim-
mi ujaraaqqanik qallersuuti-
limmik mittarfiliortoqassa-
soq, aammalu Nerierit Inaan-
ni mittarfik Ittoqqortoormii-
nut nuunneqassasoq.
Siumup kissaatigaa mittar-
llssat nutaat qanoq aningaa-
saliiffigineqarnissaat misis-
sorneqassasoq. Jørgen Wæ-
ver Johansen-ip qanoq ilillu-
ni aningaasaliissuteqartoqar-
nissaa itisilerumanngilaa,
oqaatigaluguli islandimiut
kissaateqarsimasut Nerierit
Inaanni mittarfiup nuunne-
qarnissaani ikiuunnissamik.
Isertorumanngilaa aningaa-
saliinissami qanoq ililluni-
luunniit taarsigassarsisoqar-
nissaa.
- Ullumikkut ilaasunik as-
sartuinermi aaqqiigallartar-
pugul. Ullumikkullu 65 mil-
lioner koruunit umiarsuar-
mik assartuinermut tapiissu-
tigisarpavut, angallassinermi
amigaatinik aaqqiigallartar-
nermi, taama oqarpoq.
Angallassissutilli ataasiin-
naat atorlugit angallassisaler-
nissaq Siumup sakkukilli-
niarpaa, nunap immikkoor-
tuisa ilaanni illoqarfiit im-
minnut qanittut, soorlu Qe-
qertarsuup Tunuani immaqa-
lu Kujataani, umiarsuarnik
angallassisarnikkut.
Tuaviortumik
aalajangerneq
Atassutip kissaatigaa timmi-
sartut suluusallit atorlugit
ilaasunik angallassisalerniss-
aq piaartumik pissasoq.
- Ullumikkut allamut akis-
saqanngilagut. Ullumikkut
ilaasunik assartuinermut 200
millioner koruunit tapiissuti-
gisarpavut. Tassalu Grøn-
landsfly Arctic Umiaq Line-
mut unammillersinnaaqqul-
lugu, angallassivinni assi-
giinni ilaasunik angallassi-
nermi, Otto Steenholdt am-
maalluni oqallinnermi oqar-
poq.
Taamaattumik Atassut
isumaqarpoq Paamiuni
mittarfiliornissaq
kinguarteqqittaria-
qanngitsoq.
Naalakkersuisut siunner-
suuteqarput Paamiuni mittar-
filiornissamik pilersaarutit
unitsinneqarallassasut, min-
nerpaamik ukiuni tulliuttuni
sisamani.
Taarsiullugu naalakker-
suisul Jonathan Motzfeldt
siuttoralugu siunnersuutigaat
ukiuni tulliuttuni sisamani
Paamiuni inuussutissarsor-
nermut 30 millioner koruunit
tapiissutigineqassasut, mil-
tarfiliunnginnermul taartis-
satut ittumik.
Ilanngullugu naalakkersui-
sut siulittaasuata oqalullua-
raa timmisartumut ilaasut
ukiumut 295-it Paamiunit
aallarsimasut, 220-illu tikis-
simasut. Ilaasut sinneri 3500-
t umiarsuartarsimapput.
Naalakkersuisut kisimik
Jonathan Motzfeldt-ip tunu-
liaqutaata Siumup Paamiuni
mittarfiliornissaq isummerfi-
giumanngilaa, angallassissu-
tit ataatsit atorlugit angallas-
sisalernissamik siunnersuut
saqqummiunneqartinnagu,
aningaasaliissuteqarnissat
sumilu mittarflliornissamik
siunnersuutit saqqummiun-
neqartinnagit.
Kinguartitsinissaq itigar-
tinniarlugu Atassut taasiu-
mavoq, angallassisutilli ataa-
siinnaat atorlugit angallassi-
salernissamik aalajangernis-
saq piaarnerpaamik pissasoq
kissaatigalugu.
Paamiuni mittarfiliornis-
sap kinguartinneqarnissaanik
naalakkersuisut siunnersuu-
taat lA-p akerlilerpaa.
Amerlanernik mittarfilior-
nissaq Anton Frederiksen-ip
kattusseqatigiinneersup aker-
leraa. Isumaqarpoq inuiaqati-
giit tamanna akissaqartin-
ngikkaat. Kisiannili Mads
Peter Grønvold-ip kattus-
seqatigiinneersup amerlaner-
nik mittarfiliortoqarnissaa
kissaatigaa. Kissaatiginerul-
lugu Qasigiannguani Qeqer-
tarsuarmilu mittarfiliornis-
saq.
Kisimiilluni qinigassan-
ngortittoq Per Rosing Peter-
sen naannerusunik mittarfi-
liornissamik kissaateqarpoq.
Nukissiorfiit marluk
Angallassinerup angallassis-
sutit ataatsit atorlugit inger-
lanneqalernissaa partiit mar-
luk isumaqatigigaluarlugu,
pissutsit ilaat isumaqatigiis-
sutiginngilaat.
Tassami Siumup piumasa-
qaatigaa angallassinerup a-
taatsimut aaqqiivigineqarnis-
saani siunnersuut ilaqassasoq
erngup nukinga atorlugu nu-
kissiorfiit marluk sananeqar-
nissaannik.
Naalakkersuisummi misis-
suipput periarfissaqarnersoq
Kujataani Qorlortorsuarmi
erngup nukinga atorlugu nu-
kissiorfiliortoqarsinnaaner-
soq, aamma Tunumi Tasiila-
mi.
Siumup kissaatigaa ani-
ngaasaliissuteqarnissamut
periarfissal ilanngunneqas-
sasut angallassinermut ataat-
simut aaqqiissuteqarnissa-
mut.
- Aningaasaliissuteqarniss-
aq misissorneqassasoq kis-
saatigaarpul. Isumaqarpunga
arlalinnik periarfissaqartoq.
Assersuutigalugu imaassin-
naavoq arlaat erngup nuki-
nga atorlugu nukissiorfilior-
nissamik sanarusullunilu
ingerlatserusuttoq, uagullu
ukiut 20-30-t ingerlaneranni
innaallagissamik pisiortor-
tuulluta, Jørgen Wæver Jo-
hansen oqarpoq.
Siumup Atassutillu isumaqatigiissutigaat siunissami silaannakkuinnaq angalasalissasugut.
Både Siumut og Atassut går ind for et enstrenget trafiksystem via luften.
Afskaf kystskibe og byg lufthavne
Atassut og Siumut enige om at gøre passagertrafikken enstrenget
(EE) - Der er sket den helt
store forbrødring imellem
Siumut og Atassut i spørgs-
målet om skibs- og lufttrafik
i Landstinget, på tværs af
landsstyresamarbejdet imel-
lem Siumut og Inuit Alaqati-
giit.
Både Siumut og Atassut
går nu ind for et såkaldt
enstrenget trafiksystem. Det
betyder, at vi skal afskaffe
passagerskibene og i stedet
flyve.
Siumut mener, at det nu er
på tide at komme med en hel-
hedsløsning på de trafikale
forhold. Siumuts ordfører i
forbindelse med åbnings-
talen understreger, at en hel-
hedsløsning indebærer et
enstrenget trafiksystem.
-1 Siumut mener vi, det er
på tide at realisere forudsæt-
ningen for anlæggelse af lan-
dingsbanerne. Dengang valg-
te vi at prioritere lufttrafik-
ken. Forudsætningen var
dengang et enstrenget trafik-
system.
Flere landingsbaner
Helhedsløsningen omfatter
flere landingsbaner, end den
omstridte bane i Paamiut.
Under åbningsdebatten
foreslog Siumut, at der skal
etableres flere landingsbaner,
foruden Paamiut, Qaqortoq,
og en grusbane i Nanorlalik
og flytte landingsbanen i
Constable Pynt til Ittoqqor-
toormiit.
Siumut ønsker også finan-
sieringsmulighederne under-
søgt for disse nye baner. Jør-
gen Wæver Johansen vil ikke
uddybe finansieringsmulig-
hederne, udover at han under
åbningsdebatten nævner is-
lændingenes ønske om at
være med til at flytte banen i
Constable Pynt. Han udeluk-
ker heller ikke at finansie-
ringsmuligheder også kan
være lån, af den ene eller
anden karakter.
- I dag laver lappeløsnin-
ger på vores passagertrafik.
Det er gået så vidt, at vi i dag
bruger 65 millioner kroner
som tilskud til skibstrafik-
ken, for at lappe på vores
mangler i trafiksystemet,
siger han.
Siumut vil dog slække lidt
på det enstrengede trafiks-
system ved at tillade regions-
trafik i byer, der ligger i
klynger, som for eksempel i
Diskobugten og måske Syd-
grønland.
En hurtig beslutning
Atassut vil hurtigst muligt
indføre enstrenget trafik-
system, baseret på fast vinge-
de fly.
- Vi har ikke råd til andet.
I dag yder vi 200 millioner
kroner til trafik. Det er for at
Grønlandsfly kan konkurrere
med Arctic Umiaq Line om
de samme passagerer i en
stor del af trafiknettet, sagde
Atassuts Otto Steenholdt
under åbningsdebatten.
Derfor mener Atassut,
etableringen af landings-
banen i Paamiut ikke kan ud-
sættes igen.
Det er nemlig det samlede
landsstyre, der foreslår at
planerne om landingsbanen i
Paamiut, skal lægges i møl-
pose, ihverfald de næste fire
år.
I stedet har landsstyret
med landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt i spidsen,
foreslået at yde 30 millioner
kroner i erhvervstilskud for-
delt på fire år til Paamiut,
som en slags plaster på såret.
Landsstyreformanden kun-
ne i øvrigt oplyse, at der kun
flyver 295 passagerer fra
Paamiut, mens 220 kom fly-
vende om året. Resten af
passagererne på 3.500 tager
skibet.
Landsstyret alene
Jonathan Motzfeldts bag-
land, Siumut, vil ikke tage
stilling til landingsbanen i
Paamiut, før der foreligger el
forslag til enstrenget trafik-
system, med finansierings-
muligheder og landingsbane-
forslag foreligger.
Atassut vil stemme imod
en udsættelse, men ønsker en
beslutning om enstrenget tra-
fiksystem hurtigst muligt.
IA er imod det samlede
landsstyres forslag om ud-
sættelse af landingsbanen i
Paamiut.
Anton Frederiksen fra kan-
didatforbundet er imod flere
landingsbaner. Han mener, at
samfundet ikke har råd til
det. Men Mads Peter Grøn-
vold fra kandidatforbundet,
ønsker flere landingsbaner.
Ihvertfald en i Qasigianngu-
it og Qeqertarsuaq, kom det
frem under debatten om
boliglovgivning.
Enkeltkandidaten, Per Ro-
sing Petersen kommer med
et helt tredje forslag til en
kortere bane.
To vandkraftværker
Selv om det er lykkedes to
partier at enes om at gøre tra-
fikken enstrenget, så kan der
være elementer, som de kan
blive uenige om.
Siumut forlanger nemlig,
at helhedsløsning på de trafi-
kale forhold også skal inde-
holde forslag til finansiering
af to vandkraftværker.
Landsstyret er igang med
at undersøge mulighederne
for at bygge to vandkraftvær-
ker - i Qorlortorsuaq i sydg-
rønland og Tasiilaq i øst-
grønland.
Siumut ønsker at finansie-
ringsmuligheder skal indgå i
det, de kalder for trafikkens
hedhedsløsning.
- Vi ønsker at finansierin-
gen skal undersøges. Jeg
mener, at der kan være flere
muligheder. Der kan for
eksempel være nogen, der vil
være villige til at bygge og
drive værket, mod at vi køber
strømmen af dem igennem
20 til 30 år, siger Jørgen
Wæver Johansen.
LIL-FOTO