Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Blaðsíða 18
18 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Nogle bemærkninger til bogen Inuit, kultur og samfund - en grundbog i eskimologi Af: Journalist Kristian Poulsen, Pablo Forlaget Systime A/S har i samarbejde med 25 forskelli- ge forfattere fået lavet en såkaldt grundbog i eskimolo- gi på dansk. Bogen er godt researchet, velskrevet og let- forståelig. Men afsnittet "Dagligliv i kolonitiden, Hjemmestyre, Partier" af Jørgen Fleischer savner en meget bedre research og der- for også bedre uddybning, der kan måle sig med bogens andre forfattere. Researchen er så dårlig, at der nogen ste- der af hans tekst nærmest kan kaldes historieforfalskning. F. eks. skriver J. Fleischer: "Den ny politiske kurs ryste- de det unge Grønland og skuffelsen ytrede sig i den første grønlandske demon- stration, som fandt sted foran Christiansborg." For det første er det ikke den første grønlandske demonstration og for det andet fandt dette demonstration ikke kun for- an Christiansborg. Kulminearbejderne i det nedlagte Qullissat har allere- de 16 år før den 7. april 1964, hvor der både foran Christi- ansborg og i Nuuk, Sisimiut, Paamiut og Maniitsoq blev demonstreret imod fødested- skriteriets indførelse på dagen for lovforslagets anden behandling i Folketin- get. Jeg forstår ikke hvorfor J. Fleischer, der en overgang var formand for det nye "Inu- it-Partiet" fra 1963, der i sit partiprogram ikke har ret meget andet end afskaffelsen af netop fødestedskriteriet overser disse begivenheder i sin egen by: Nuuk f. eks. Vi gik på realskolens sidste klasse dengang og jeg var både primusmotor og blev valgt til talsmand for den demonstration, som vi - først og fremmest eleverne i real- skolen - arrangerede uden hjælp andre steder fra. At vi ikke kontaktede J. Fleischer på daværende tidspunkt, medens vi kontaktede Takis- uunnguaq Petersen, som var Inuit-Partiets lokalformand dengang, skyldtes udeluk- kende, at vi kunne bruge hans erfaringer med at lave plakater og transparenter. Det teoretiske kunne vi selv klare og klarede det også uden J. Fleischers hjælp. Begivenheden er ikke til at læse i AG, men kun i Sermit- siaq. Måske derfor er begi- venheden ikke sket for J. Fleischer eller har han for- søgt at fortrænge det, fordi demonstrationstanken ikke var hans ide? Eller ikke noget han har skrevet om i sin leder i AG? Hvis han har, så har vi jo nok set det på skrift - for lidt længere nede i hans gennemgang af Hjem- mestyrets tilblivelse skriver han: "Daværende grønlands- minister Knud Hertling ... reagerede prompte og udtalte til "Kristeligt Dagblad", at han tilskyndet af lederen i "Grønlandsposten" ville kontakte Landsrådet om ned- sættelse af et hjemmestyre- udvalg." Ja, kært barn har mange fædre", som Jonathan Motzfeldt udtalte det ved en TV-udsendelse om hjemme- styrets 20-årige historie. J. Fleischer skriver videre: "Allerede i januar 1973 blev hjemmestyreudvalget nedsat og den 1. maj 1979 kunne dronning Margrethe over- række det originale eksem- plar af Hjemmestyreloven til landsrådets formand Lars Chemnitz." Der blev nedsat to og ikke kun et udvalg i forbindelse med forberedelserne til hjemmestyrelovens tilblivel- se. Hjemmestyreudvalget havde Lars Chemnitz som formand og bestod udeluk- kende af grønlandske politi- kere. Og blandt andet derfor foreslog udvalget mineral- og olieområdet til grøn- landsk særanliggende. Hjem- mestyrekommissionen, der havde den tidligere folke- tingskandidat for det konser- vative i Danmark og senere skatteminister Isi Foighel som formand, der skulle bøje de syv danske og de andre syv grønlandske politikeres og deres baglands ønsker mod hinanden. For danske politikere ville ikke høre noget tale om, at grønlænder- ne har deres eget land samt alle dets ressourcer intakt som det folk, hvis forfædre har beboet landet i perioder siden ca. 1.000 år før patriar- ken Abraham af Ur. Det var jo også netop spørgsmålet om ejendomsretten til landet, der var ved at splitte de dan- ske og de grønlandske politi- kere ad. Denne reaktion er jo ikke ualmindelig hos impe- rialister: De opfører sig som om de har erobret vort land og dets folk ved at besejre os militært - selv om dette over- hovedet ikke er tilfældet i vort land. De blev nødt til at lave en lov i februar 1932, Sociale problemer i Nanortalik Af Morten Waldstrøm, Nanortalik Efter at have læst artiklen med Rachel Kvania omkring forandringer i folkeskolen (AG nr. 74 red.), sporer jeg en vis bekymring/magtesløs- hed omkring hendes udsagn i forbindelse med artiklen. På foranledning heraf fin- der jeg anledning til at frem- komme med mine bekymrin- ger omkring de sociale pro- blemer i byen. Som udsendt politimand fra Danmark har jeg nu været sta- tioneret i Nanortalik i godt to år. I den periode har jeg gen- nem min tjeneste stødt på - efter min mening - ikke så få sociale problemer blandt befolkningen her i Nanortalik. Disse sociale problemer forstærkes af et alt for stort alkoholforbrug- (misbrug) blandt store dele af befolk- ningen her i Nanortalik. Det- te alkoholforbrug er især synligt i forbindelse med lønudbetalingerne, hvor mange berusede personer færdes i gadebilledet. På de samme tidspunkter oplever man også mange børn og unge, som færdes ude til sent på natten. Hvorfor mon? Jeg er bange for, at Nanor- talik ikke selv kan løse disse sociale problemer? Det er klart, at det offentlige har et ansvar, men folk selv har et medansvar for deres eget og ikke mindst for deres børns velfærd. Blandt de mennesker, som til dagligt forsøger at hjælpe disse klienter (socialforvalt- ningen, sygehusvæsenet, skolen, selvhjælpsgruppen og politiet m.v.), sporer jeg en vis håbløshed. Og her er undertegnede ingen undta- gelse. Jeg mener, at det sociale arbejde i byen skal tilføres ekstra ressourcer. Har vi ikke sociale proble- mer i Nanortalik? for at Kongeriget kan få alle rettighederne gratis i forbin- delse med udnyttelsen af alle værdierne i vores, færinger- nes og islændingenes under- grund. J. Fleischers gennemgang af grønlandske partier er ligeså mangelfuld. Den første bevægelse i vort land, der kunne ligne en partidan- nelse, var foreningen "Nunatta Qitornai" fra mid- ten af 1930'erne, hvid vide- reudvikling blandt andet kri- gen forhindrede. Under kri- gen blev der dannet et nazis- tisk parti i Sisimiut, i 1947 blev kommunistpartiet og det socialdemokratiske parti stif- tet i Qullissat, Grønlands Borgerparti (radikalt) blev stiftet i 1954 i Qaqortoq og socialdemokraterne forsøgte at etablere sig igen i 1955 i Nuuk, hvor de lod bladet "socialiste" udkomme i ca. 4 år. Det er ikke korrekt at skri- ve som J. Fleischer, at start- skuddet til stiftelsen af parti- et Siumut blev taget den 3. oktober 1972. Startskuddet dertil blev grundlagt ved udgivelsen af bladet "Suju- mut" den 27. januar 1975 - et blad der udkom hver 14. dag undtagen i jule- og sommer- ferierne indtil Siumut-partiet fik etableret sig som magtens parti. Al snak om en seriøs dannelse af Siumutpartiet startede og udvikledes i dette blad samt hos de mennesker, der var frivilligt forsamlede i Siumutbevægelsen - hvor vi aldrig så noget til nogen Jør- gen Fleischer. Siumut blev stiftet som parti den 29. juli 1977 i Upernaviarsuk, Atas- sut den 29. april 1978 i Nuuk og Inuit Ataqatigiit den 21. november 1978 i Aasiaat. Den 4. februar 1979 stiftede SIK's repræsentantskab "Sulisartut Partiiat", der levede i ca. 2 år. Som sagt er resten af bogen, der er skrevet af andre 24 individer, udmær- ket læsning. Men Svend Kol- tes angivelse af vort sprog til kun at være et polysyntetisk er måske i underkanten, da vort Inuit-sprog både har et for- og efternavn, nemlig Det polysyntetisk agglutinative Sprog, ifølge cand. mag. i Inuit- lingvistik Carl Chris- tian Olsen, Puju. ABONNER 32 1 O 83 Grønlands Hjemmestyre søger Administrerende Direktør Grønlands Landsstyre opslår herved stillin- gen som Administrerende Direktør i Lands- styrets Sekretariat til besættelse 1. november 1999 eller snarest herefter. I forbindelse med udløbet af den nuværende administrerende direktørs åremålsansættel- se opslås hermed stillingen som øverste direktør i Landsstyrets regi. Den administrerende direktør har direkte reference til Landsstyreformanden. Den administrerende direktør er, ud over at være direktør for Landsstyrets Sekretariatet, også ansvarlig for Landsstyrets møder og den generelle service af Landsstyret som helhed. Vedkommende er således også leder af Landsstyrets Direktion, Direktørkollegiet og Samarbejdsudvalgenes Forretningsudvalg. Ligeledes forbindes en række andre ledelses- og tillidsfunktioner til den position, herun- der ledelsen af valgene til Landstinget. Der er således tale om en yderst krævende stilling, til hvilken en lang række såvel inden- landske som udenlandske personer og insti- tutioner nærer meget store forventninger. Samtidig medfører stillingen en omfangsrig repræsentativ virksomhed i forbindelse med såvel Landsstyreformandens regeringsre- præsentanters besøg i Grønland. Ansøgere til stillingen skal i forvejen have bevist, at de magter en sådan position og et sådant ansvar, som stillingen indebærer. Her- under forventes ansøgere at have lang erfa- ring indenfor topledelse, et indgående kend- skab til det hjemmestyrede Grønland og alle de hertil knyttede politiske funktioner, udprægede evner som forhandlingsleder og ikke mindst et gennemgribende kendskab til det grønlandske sprog, den grønlandske kul- tur og det samfund, som vedkommende skal betjene. Dobbeltsprogethed er en forudsætning, lige- som der kræves evne til brug af engelsk som forhandlingssprog. Stillingen er en tjenestemandsstilling, som for tiden er klassificeret i den grønlandske lønramme 40, hvortil er knyttet et særligt til- læg på kr. 120.930,00 samt et yderligere særligt tillæg på kr. 109.420,00, begge tillæg i årligt grundbeløb 1. april 1991-niveau. Ansættelse som tjenestemand vil finde sted i henhold til landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kom- munernes tjenestemænd i Grønland med et ansættelsesområde, der omfatter tjeneste- mandsstillinger i Grønlands Hjemmestyre og kommunerne i Grønland. Tjenestestedet er for tiden Nuuk. Stillingen er godkendt til besættelse på åre- mål på 4 år, og kan evt. besættes på over- enskomstvilkår. Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overens- komsten mellem DJØF og Finansministeri- et, har ret til tjenestefrihed uden løn i for- bindelse med ansættelse under Grønlands Hjemmestyre. Indenrigsministeriet har lige- ledes henstillet til kommuner og amter, at der vises imødekommenhed over for ansøgnin- ger om tjenestefrihed uden løn ved ansættel- se under Grønlands Hjemmestyre. Bestem- melserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansæt- tes under Grønlands Hjemmestyre. Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til de/n på tiltrædelsestidspunket gældende aftaler/overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og pågældende for- handlingsberettigede organisation. Der kan anvises bolig, for hvilken der beta- les efter gældende regler. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til adm. Direktør Kaj Kleist, tlf. 34 51 03. Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v., fremsendes, tydeligt mærket stillingsopslags nr. 652 til: Grønlands Hjemmestyre Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015, 3900 Nuuk Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være Sekretariatet i hænde senest den 22. oktober 1999.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.