Atuagagdliutit - 05.10.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. OKTOBER 1999 • 7
Amminik atisaliomermut
aningaasat millionilikkaat
Ammit akikilliartornerat piniartullu amernik
amerlanerusunik tunisisalernerat aappaagu
annerusumik tapiissuteqarnissamik pisariaqartitsilersut
Great Greenland-ip aktietigut ingerlatsivinngortinnissaa naalakkersuisiil taamaatiiimarpaat.
Landsstyret har opgivet at gøre hele Great Greenland til et aktieselskab.
Flere millioner til
skindindustri
Faldende skindpriser og stigning i i fangernes
indhandling betyder øget behov for tilskud til næste år
(EE) - Inuussutissarsiorner-
mut aningaasat ikinnerusut
atugassanngortinnissaannik
politikerit oqariartuuteqartut,
Kalaallit Nunaanni qangali
tunisassiarineqartartut pi-
ngaarnersaat - puisit amii -
tapiiffigineqarnissamik pisa-
riaqartitsivoq.
Tamatumunnga pissutaa-
voq puisit amii ukiuni ki-
ngullerni akikilliartorsimam-
mata, tamatumunngalu atatil-
lugu puisit amii tunineqartar-
tut amerleriarsimallutik.
Puisit amiinik tunisinermi
inuiaqatigiit tapiissuteqartar-
put, aamma Great Green-
land-ip nammineq inger-
lataanut Qaqortumi ammeri-
vimmut mersortarfimmullu,
siornalu taakkununnga ta-
piissutaappul 35 millioner
koruunit.
Ukioq manna naalakker-
suisut siunnersuutigaat ta-
piissutit 8 millioner koruuni-
nik ilaneqarlutik 43 millioner
koruuninik amerlassuseqalis-
sasut.
Puisit amiinik tunisinermi
tapiissutitut atorneqassapput
37 millioner koruunit.
Amermut ataatsimut 420
koruunit
Siorna tapiissuteqarnermi
inuiaqatigiit agguaqatigiissil-
lugu puisip amianut ataatsi-
mut aningaasartuutigaat 420
koruunit. Ameq nutaajuner-
soq panertinneqarsimaner-
sorluunniit apeqqutaatillugu
piniartoq 206 aamma 500
koruunit akornanni akissarsi-
sarpoq. Puisit amiisa 40 pro-
centii nutaajutillugit tunine-
qartarput, amerlu ataaseq
206 koruuninik akeqartar-
poq.
Amernik tunisineq aquk-
kuminaatsuuvoq, tunisisarfiit
72-inik amerlassuseqarlutik,
Kalaallit Nunaanni najuga-
qarfiit tamarluinnangajam-
mik tunisiffiusarlutik.
Amernik tunisinermi qa-
noq akeqartitsinissaq pillugu
Great Greenland-ip suleqati-
gai Royal Greenland, Nuka
A/S, KNI A/S aamma nam-
minersortut.
Puisi
Aningaasanut inatsisissamut
naalakkersuisut qinnuteqar-
nerminni allapput, aningaa-
sartuutit annikilliartulissagu-
nartut Nanortalimmi pølse-
liorfik amernillu tuniniaasar-
fik Puisi A/S aallartippat.
- Tunisinermi piniartut
puisi tamaat akissarsissutigi-
sassavaat, piniartullu piffis-
saajaataasumik pilattarneq
ammerisarnerlu suliarisarun-
naassavaat.
- Taamaattumik Great
Greenland-ip puisit amii aki-
kinnerusut Puisi A/S-imit pi-
siarisalissavai.
Tamannali Great Green-
land-imut aatsaat sunniute-
qarsinnaalissaaq suliffik aal-
lartinneqareerpat. Aningaa-
sanut inatsisissamut siunner-
suummi isumaqartoqarpoq
aatsaat tamanna pissasoq
ukiut sisamal qaangiuppata,
tapiissuteqarnissamik pisa-
riaqartitsineq annertusiartus-
sammat 2003-p tungaanut.
Tapiissutit sisamariaam-
mik amerlinissaat
1997-ip kingorna puisit amii-
sa akikilliartornerat pissuti-
galugu tunisassiorneq ajor-
nartorsiortinneqarsimavoq,
taamaattumik tunisassiorner-
mut tapiissuteqarnissaq an-
nertusiartorsimavoq, pi-
ngaartumik ilassutitut ani-
ngaasaliissuteqarnikkut.
Great Greenland-ip inger-
lataanut marlunnut tapiissutit
sisamariaammik amerlinis-
saat naalakkersuisut inatsi-
sartunut qinnuteqaatigaat,
ukioq manna tapiissutigine-
qartussatut naatsorsuutigisa-
nut naleqqiullugit, tapiissutit
ilassutitut aningaasaliissute-
qarnermi ilaneqarsimammata
3 millioner koruunit sinni-
laarlugit, ukioq manna naat-
sorsuutiginngisamik annaa-
saqarnissat saniatigut.
Aktietigut ingerlatsivim-
mut Great Greenland-imut
puisit amiinik qaatiguulianil-
lu tuniniaasartumut aappaa-
gumut 800.000 koruuninik
tapiissuteqarnissaq naalak-
kersuisut qinnutigaat, aam-
malu ammerivimmut mer-
sortarfimmullu 5 millioner
koruuninik tapiissuteqarnis-
saq qinnutigalugu.
Akikilliartortut
Naalakkersuisut qinnuteqar-
nerminni pissutaatippaat nu-
narsuarmi tuniniaasarfinni
puisit amiisa akikilliartorne-
rat, pingaartumik 1998-imi.
- Tamatuma kingunerisaa-
nik Great Greenland 1998-
imi amigartooruteqarpoq,
naatsorsuutigineqarlunilu su-
li 1999-imi amigartoorute-
qartoqassasoq.
Great Greenland-imi pi-
sortaq Michael Nielsen oqar-
poq, 1997-ip kingorna nunar-
suarmi tuniniaasarfinni puisit
amii akikilliartorsimasut.
1997 sioqqullugu puisip
amia agguaqatigiissillugu
250 koruuninik isertitsissu-
taasarpoq. Akikinnerpaaler-
matalu agguaqatigiissillugu
150 koruunit isertitssutaasa-
lerlutik.
- Pissutsilli ilorraap tu-
ngaanut aallalerput, piffissa-
mi kingullermi puisip amia
agguaqatigiissillugu 200 ko-
ruuninik akeqalersimammat,
Michael Nielsen oqarpoq.
Utaqqigallartoq
Great Greenland-ip aktieti-
gut ingerlatsivinngortinne-
qarnissaanik naalakkersuisut
pilersaarutaat nunarsuarmi
tuniniaasarfinni akigitinne-
qartut appariartornerata ajor-
narsisippaa.
Oqaatigineqareersutut ul-
lumikkut suliffik nammineq
ingerlassaq aamma aktietigut
ingerlatsivik pigineqarput,
Great Greenland-imik ate-
qartut.
- Siornagut eqqarsaataasi-
mavoq Great Greenland A/S
aamma nammineq ingerlas-
saq Great Greenland kattun-
neqassasut aktietigut inger-
latsivinngorlugit.
- Taamatut naatsorsuute-
qarnermi lunngavigineqar-
poq ukiut arlaqanngitsut
ingerlaneranni suliffik inger-
lanneqalissasoq landskarsi-
mit tapiiffigineqarani, naa-
lakkersuisut tunngavilersuu-
timinni allapput.
Naatsorsuutigaat Great
Greenland A/S suliffimmut
nammineq ingerlanneqartu-
mut Great Greenland-imut
g tuniniaasarfittut aatsaat
| 2001-imi sinneqartoorute-
qarsinnaasassasoq.
Great Greenland-ip ani-
3 ngaasarsiornerala ingerlaner-
< liornera eqqarsaatigalugu
naalakkersuisut aningaasati-
gut missingersuusiornermin-
ni immikkoortitsisimapput,
ukioq manna tapiissuteqaq-
qinnissaq pisariaqalissappat
atorneqartussanik.
(EE) - Mens politikerne
prøver at sælge budskabet
om færre skattekroner til
erhvervslivet, så er behovet
for liere tilskud til Grønlands
nationalprodukt, sælskindet
stort.
Det er fordi sælskindspri-
serne har været faldende de
sidste år, samtidig med at der
bliver indhandlet flere sæl-
skind.
Samfundet yder tilskud
både til indhandling af sæl-
skind og til Great Greenlands
nettostyrede selskab, som
udgør garveriet og systuen i
Qaqortoq. Tilskudet her blev
sidste år samlet sat til godt 35
millioner kroner.
1 år foreslår landsstyret at
øge den samlede bevilling
med godt 8 millioner kroner
til til godt 43 millioner kro-
ner.
Alene indhandlingstil-
skuddet til sælskind er sat til
godt 37 millioner kroner.
420 kroner pr. skind
Med tilskuddet fra sidste år
er det gennemsnitlige sam-
fundsudgifl på et enkelt sæl-
skind oppe på omkring 420
kroner. Fangeren får imellem
206 kroner og 500 kroner for
et skind afhængig af, om
skindet er indhandlet fersk
eller tørret. 40 procent af
skindene bliver indhandlet
fersk, og det giver 206 kro-
ner for et skind.
Indhandling af skind, er en
kompliceret affære med 72
indhandlingssteder fordelt på
stort set alle beboede steder i
hele Grønland.
Great Greenland samarbej-
der både med Royal Green-
land, Nuka A/S, KNI A/S og
private i forbindelse med
indhandlingen, ved at aftale
gebyrer.
Puisi
Landsstyret skriver i sine
bemærkninger til ansøgnin-
gen i finansloven, at udgif-
terne formentlig vil være fal-
dende, når pølsefabrikken og
spækindhandlingen Puisi
A/S i Nanortalik kommer
igang med sin produktion.
- Ved denne indhandling
vil fangerne opnå betaling
for hele sælen, ligesom fan-
gerne ikke selv skal udføre et
betydeligt arbejde med
flænsning og bearbejdning af
skindet.
- Dette indebærer, at Great
Greenland kan købe billigere
skind fra Puisi A/S.
Men virksomheden skal
altså først igang, før det vil
give afsmittende resultat for
Great Greenland. Finans-
lovsforslaget tror ikke det
sker de næste fire år, fordi
tilskudsbehovet vil stige helt
frem til år 2003.
Firedobling af tilskud
Produktionen af sælskind har
været plaget af faldende sæl-
skindspriser siden 1997, og
derfor er tilskuddene i pro-
duktionen af skind vokset,
specielt igennem tillægsbe-
villinger.
Landsstyret har bedt
Landstinget om at firdoble
bevillingen til Great Green-
lands to selskaber i forhold
til dette års forventede til-
skud, der også har sprængt
rammerne, med en tillægsbe-
villing på godt tre millioner,
foruden reserverne til ufor-
udsete tab i år.
Landsstyret har for næste
år søgt om 800.000 kroner til
aktieselskabet Great Green-
land, der tager sig af salg af
skind og pelse og fem millio-
ner kroner til den nettostyre-
de virksomhed, som består af
garveriet og systuen.
Faldende priser
Landsstyret begrunder
ansøgningen med de falden-
de verdensmarkedspriser på
sælskind, specielt i 1998.
- Dette medførte, at driften
af den nettostyrede virksom-
hed Great Greenland resulte-
rede i underskud i 1998, og
der forventes ligeledes et
betydeligt underskud i 1999.
Great Greenlands direktør
Michael Nielsen, siger at
verdensmarkedspriserne har
været faldende siden 1997.
Før 1997 indbragte et sæl-
skind gennemsnitligt 250
kroner. Da priserne nåede
bunden var gennemsnitspri-
sen faldet til 150 kroner.
- Men det er ved at vende
nu, hvor gennemsnitsprisen
her på det sidste er steget til
godt 200 kroner, siger
Michael Nielsen.
A/S i mølpose
De faldende verdensmar-
kedspriser har også væltet
hjemmestyrets planer om at
gøre Great Greenland til et
samlet aktieselskab.
I dag er der som sagt både
en nettostyret virksomhed og
et aktieselskab med samme
navn, Great Greenland.
- Det har tidligere været
forudsat, at Great Greenland
A/S og den nettostyrede
virksomhed Great Greenland
skulle sammenlægges til et
aktieselskab.
- Denne forudsætning var
baseret på en forventning
om, at den samlede virksom-
hed i løbet af en kortere
årrække kunne drives uden
driftstilskud fra landskassen,
skriver landsstyret som
begrundelse.
Landsstyret forventer hel-
ler ikke, at Great Greenland
A/S som salgsselskab for den
nettostyrede virksomhed
Greenland kan opnå over-
skud før i 2001.
Landsstyret har også taget
højde for Great Greenlands
dårlige økonomi ved at
afsætte penge i budgettek-
nisk reserve i tilfælde af, der
bliver behov for yderligere
tilskud i år.
PROKLAMA
I FORBINDELSE MED
LIKVIDATION
I anledning af, at selskabet Sisimiut
Tourism A/S, reg. nr. 220.684 gik i
likvidation med virkning fra den
20. maj 1999, bedes alle anmelde
de krav, de måtte have mod selska-
bet.
Anmeldelsen bedes ske til neden-
nævnte adresse inden 3 måneder i
henhold til Aktieselskabslovens
§ 123.
Michael Thierry
Postbox 399
3911 Sisimiut
Piniartut puisit amiinik aatsaat taarna tunioraatigilerput,
avammulli tuniniaasamermi nunarsuarmi tuniniaasarfinni
akigitinneqartut Great Greenland-imut ajomartorsiortitsipput.
Fangerne sælger skind som aldrig før, mens
verdensmarkedspriserne har givet Great Greenland
problemer på eksportleddet.