Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Page 7

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Page 7
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 5. OKTOBER 1999 • 7 Amminik atisaliomermut aningaasat millionilikkaat Ammit akikilliartornerat piniartullu amernik amerlanerusunik tunisisalernerat aappaagu annerusumik tapiissuteqarnissamik pisariaqartitsilersut Great Greenland-ip aktietigut ingerlatsivinngortinnissaa naalakkersuisiil taamaatiiimarpaat. Landsstyret har opgivet at gøre hele Great Greenland til et aktieselskab. Flere millioner til skindindustri Faldende skindpriser og stigning i i fangernes indhandling betyder øget behov for tilskud til næste år (EE) - Inuussutissarsiorner- mut aningaasat ikinnerusut atugassanngortinnissaannik politikerit oqariartuuteqartut, Kalaallit Nunaanni qangali tunisassiarineqartartut pi- ngaarnersaat - puisit amii - tapiiffigineqarnissamik pisa- riaqartitsivoq. Tamatumunnga pissutaa- voq puisit amii ukiuni ki- ngullerni akikilliartorsimam- mata, tamatumunngalu atatil- lugu puisit amii tunineqartar- tut amerleriarsimallutik. Puisit amiinik tunisinermi inuiaqatigiit tapiissuteqartar- put, aamma Great Green- land-ip nammineq inger- lataanut Qaqortumi ammeri- vimmut mersortarfimmullu, siornalu taakkununnga ta- piissutaappul 35 millioner koruunit. Ukioq manna naalakker- suisut siunnersuutigaat ta- piissutit 8 millioner koruuni- nik ilaneqarlutik 43 millioner koruuninik amerlassuseqalis- sasut. Puisit amiinik tunisinermi tapiissutitut atorneqassapput 37 millioner koruunit. Amermut ataatsimut 420 koruunit Siorna tapiissuteqarnermi inuiaqatigiit agguaqatigiissil- lugu puisip amianut ataatsi- mut aningaasartuutigaat 420 koruunit. Ameq nutaajuner- soq panertinneqarsimaner- sorluunniit apeqqutaatillugu piniartoq 206 aamma 500 koruunit akornanni akissarsi- sarpoq. Puisit amiisa 40 pro- centii nutaajutillugit tunine- qartarput, amerlu ataaseq 206 koruuninik akeqartar- poq. Amernik tunisineq aquk- kuminaatsuuvoq, tunisisarfiit 72-inik amerlassuseqarlutik, Kalaallit Nunaanni najuga- qarfiit tamarluinnangajam- mik tunisiffiusarlutik. Amernik tunisinermi qa- noq akeqartitsinissaq pillugu Great Greenland-ip suleqati- gai Royal Greenland, Nuka A/S, KNI A/S aamma nam- minersortut. Puisi Aningaasanut inatsisissamut naalakkersuisut qinnuteqar- nerminni allapput, aningaa- sartuutit annikilliartulissagu- nartut Nanortalimmi pølse- liorfik amernillu tuniniaasar- fik Puisi A/S aallartippat. - Tunisinermi piniartut puisi tamaat akissarsissutigi- sassavaat, piniartullu piffis- saajaataasumik pilattarneq ammerisarnerlu suliarisarun- naassavaat. - Taamaattumik Great Greenland-ip puisit amii aki- kinnerusut Puisi A/S-imit pi- siarisalissavai. Tamannali Great Green- land-imut aatsaat sunniute- qarsinnaalissaaq suliffik aal- lartinneqareerpat. Aningaa- sanut inatsisissamut siunner- suummi isumaqartoqarpoq aatsaat tamanna pissasoq ukiut sisamal qaangiuppata, tapiissuteqarnissamik pisa- riaqartitsineq annertusiartus- sammat 2003-p tungaanut. Tapiissutit sisamariaam- mik amerlinissaat 1997-ip kingorna puisit amii- sa akikilliartornerat pissuti- galugu tunisassiorneq ajor- nartorsiortinneqarsimavoq, taamaattumik tunisassiorner- mut tapiissuteqarnissaq an- nertusiartorsimavoq, pi- ngaartumik ilassutitut ani- ngaasaliissuteqarnikkut. Great Greenland-ip inger- lataanut marlunnut tapiissutit sisamariaammik amerlinis- saat naalakkersuisut inatsi- sartunut qinnuteqaatigaat, ukioq manna tapiissutigine- qartussatut naatsorsuutigisa- nut naleqqiullugit, tapiissutit ilassutitut aningaasaliissute- qarnermi ilaneqarsimammata 3 millioner koruunit sinni- laarlugit, ukioq manna naat- sorsuutiginngisamik annaa- saqarnissat saniatigut. Aktietigut ingerlatsivim- mut Great Greenland-imut puisit amiinik qaatiguulianil- lu tuniniaasartumut aappaa- gumut 800.000 koruuninik tapiissuteqarnissaq naalak- kersuisut qinnutigaat, aam- malu ammerivimmut mer- sortarfimmullu 5 millioner koruuninik tapiissuteqarnis- saq qinnutigalugu. Akikilliartortut Naalakkersuisut qinnuteqar- nerminni pissutaatippaat nu- narsuarmi tuniniaasarfinni puisit amiisa akikilliartorne- rat, pingaartumik 1998-imi. - Tamatuma kingunerisaa- nik Great Greenland 1998- imi amigartooruteqarpoq, naatsorsuutigineqarlunilu su- li 1999-imi amigartoorute- qartoqassasoq. Great Greenland-imi pi- sortaq Michael Nielsen oqar- poq, 1997-ip kingorna nunar- suarmi tuniniaasarfinni puisit amii akikilliartorsimasut. 1997 sioqqullugu puisip amia agguaqatigiissillugu 250 koruuninik isertitsissu- taasarpoq. Akikinnerpaaler- matalu agguaqatigiissillugu 150 koruunit isertitssutaasa- lerlutik. - Pissutsilli ilorraap tu- ngaanut aallalerput, piffissa- mi kingullermi puisip amia agguaqatigiissillugu 200 ko- ruuninik akeqalersimammat, Michael Nielsen oqarpoq. Utaqqigallartoq Great Greenland-ip aktieti- gut ingerlatsivinngortinne- qarnissaanik naalakkersuisut pilersaarutaat nunarsuarmi tuniniaasarfinni akigitinne- qartut appariartornerata ajor- narsisippaa. Oqaatigineqareersutut ul- lumikkut suliffik nammineq ingerlassaq aamma aktietigut ingerlatsivik pigineqarput, Great Greenland-imik ate- qartut. - Siornagut eqqarsaataasi- mavoq Great Greenland A/S aamma nammineq ingerlas- saq Great Greenland kattun- neqassasut aktietigut inger- latsivinngorlugit. - Taamatut naatsorsuute- qarnermi lunngavigineqar- poq ukiut arlaqanngitsut ingerlaneranni suliffik inger- lanneqalissasoq landskarsi- mit tapiiffigineqarani, naa- lakkersuisut tunngavilersuu- timinni allapput. Naatsorsuutigaat Great Greenland A/S suliffimmut nammineq ingerlanneqartu- mut Great Greenland-imut g tuniniaasarfittut aatsaat | 2001-imi sinneqartoorute- qarsinnaasassasoq. Great Greenland-ip ani- 3 ngaasarsiornerala ingerlaner- < liornera eqqarsaatigalugu naalakkersuisut aningaasati- gut missingersuusiornermin- ni immikkoortitsisimapput, ukioq manna tapiissuteqaq- qinnissaq pisariaqalissappat atorneqartussanik. (EE) - Mens politikerne prøver at sælge budskabet om færre skattekroner til erhvervslivet, så er behovet for liere tilskud til Grønlands nationalprodukt, sælskindet stort. Det er fordi sælskindspri- serne har været faldende de sidste år, samtidig med at der bliver indhandlet flere sæl- skind. Samfundet yder tilskud både til indhandling af sæl- skind og til Great Greenlands nettostyrede selskab, som udgør garveriet og systuen i Qaqortoq. Tilskudet her blev sidste år samlet sat til godt 35 millioner kroner. 1 år foreslår landsstyret at øge den samlede bevilling med godt 8 millioner kroner til til godt 43 millioner kro- ner. Alene indhandlingstil- skuddet til sælskind er sat til godt 37 millioner kroner. 420 kroner pr. skind Med tilskuddet fra sidste år er det gennemsnitlige sam- fundsudgifl på et enkelt sæl- skind oppe på omkring 420 kroner. Fangeren får imellem 206 kroner og 500 kroner for et skind afhængig af, om skindet er indhandlet fersk eller tørret. 40 procent af skindene bliver indhandlet fersk, og det giver 206 kro- ner for et skind. Indhandling af skind, er en kompliceret affære med 72 indhandlingssteder fordelt på stort set alle beboede steder i hele Grønland. Great Greenland samarbej- der både med Royal Green- land, Nuka A/S, KNI A/S og private i forbindelse med indhandlingen, ved at aftale gebyrer. Puisi Landsstyret skriver i sine bemærkninger til ansøgnin- gen i finansloven, at udgif- terne formentlig vil være fal- dende, når pølsefabrikken og spækindhandlingen Puisi A/S i Nanortalik kommer igang med sin produktion. - Ved denne indhandling vil fangerne opnå betaling for hele sælen, ligesom fan- gerne ikke selv skal udføre et betydeligt arbejde med flænsning og bearbejdning af skindet. - Dette indebærer, at Great Greenland kan købe billigere skind fra Puisi A/S. Men virksomheden skal altså først igang, før det vil give afsmittende resultat for Great Greenland. Finans- lovsforslaget tror ikke det sker de næste fire år, fordi tilskudsbehovet vil stige helt frem til år 2003. Firedobling af tilskud Produktionen af sælskind har været plaget af faldende sæl- skindspriser siden 1997, og derfor er tilskuddene i pro- duktionen af skind vokset, specielt igennem tillægsbe- villinger. Landsstyret har bedt Landstinget om at firdoble bevillingen til Great Green- lands to selskaber i forhold til dette års forventede til- skud, der også har sprængt rammerne, med en tillægsbe- villing på godt tre millioner, foruden reserverne til ufor- udsete tab i år. Landsstyret har for næste år søgt om 800.000 kroner til aktieselskabet Great Green- land, der tager sig af salg af skind og pelse og fem millio- ner kroner til den nettostyre- de virksomhed, som består af garveriet og systuen. Faldende priser Landsstyret begrunder ansøgningen med de falden- de verdensmarkedspriser på sælskind, specielt i 1998. - Dette medførte, at driften af den nettostyrede virksom- hed Great Greenland resulte- rede i underskud i 1998, og der forventes ligeledes et betydeligt underskud i 1999. Great Greenlands direktør Michael Nielsen, siger at verdensmarkedspriserne har været faldende siden 1997. Før 1997 indbragte et sæl- skind gennemsnitligt 250 kroner. Da priserne nåede bunden var gennemsnitspri- sen faldet til 150 kroner. - Men det er ved at vende nu, hvor gennemsnitsprisen her på det sidste er steget til godt 200 kroner, siger Michael Nielsen. A/S i mølpose De faldende verdensmar- kedspriser har også væltet hjemmestyrets planer om at gøre Great Greenland til et samlet aktieselskab. I dag er der som sagt både en nettostyret virksomhed og et aktieselskab med samme navn, Great Greenland. - Det har tidligere været forudsat, at Great Greenland A/S og den nettostyrede virksomhed Great Greenland skulle sammenlægges til et aktieselskab. - Denne forudsætning var baseret på en forventning om, at den samlede virksom- hed i løbet af en kortere årrække kunne drives uden driftstilskud fra landskassen, skriver landsstyret som begrundelse. Landsstyret forventer hel- ler ikke, at Great Greenland A/S som salgsselskab for den nettostyrede virksomhed Greenland kan opnå over- skud før i 2001. Landsstyret har også taget højde for Great Greenlands dårlige økonomi ved at afsætte penge i budgettek- nisk reserve i tilfælde af, der bliver behov for yderligere tilskud i år. PROKLAMA I FORBINDELSE MED LIKVIDATION I anledning af, at selskabet Sisimiut Tourism A/S, reg. nr. 220.684 gik i likvidation med virkning fra den 20. maj 1999, bedes alle anmelde de krav, de måtte have mod selska- bet. Anmeldelsen bedes ske til neden- nævnte adresse inden 3 måneder i henhold til Aktieselskabslovens § 123. Michael Thierry Postbox 399 3911 Sisimiut Piniartut puisit amiinik aatsaat taarna tunioraatigilerput, avammulli tuniniaasamermi nunarsuarmi tuniniaasarfinni akigitinneqartut Great Greenland-imut ajomartorsiortitsipput. Fangerne sælger skind som aldrig før, mens verdensmarkedspriserne har givet Great Greenland problemer på eksportleddet.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.