Atuagagdliutit - 05.10.1999, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ALLATTOQ HAURHOLM RAHDER QAQORTUMI PPR-MI AAMMA AASSIANNI ADO LYNGE-P ATUARFIANI OBSERVATIONSAFDELINGE-MI SULISOQ.
Inuttut kingomussat qaangemiameranni
meerartavut ikiortariaqarpavut
Aanaap eqqarsaatai
Aanaavunga marlunnik erau-
taqarlunga.
Eqqarsaaterpassuuppul er-
nutanut taakkualu siunis-
saannut tunngasul, ilanngul-
lugittaaq kalaallit meerartaat
siunissaallu.
Meeqqat pinngussatut isi-
gissanngilagut, pisariaqar-
timmassuk misigissutsitik
pcriarfissatillu atussallugit.
1997-milli Kalaallit Nu-
naanniilerpunga, meeqqat pi-
ginnaasamikkut oqaatsimik-
kullu piginnaanikitsut sullis-
simallugit, sullissimavakku-
lu ilaqulariit arlalippassuar-
tigut sorsugassaqartut.
Ilaqutariit alaasiakkaat
meeqqallumi sapinngisara
naapertorlugu siunnersortar-
niarsimavakka qanorlu ilior-
nissaannik ilitsorsartarsimal-
lugil.
Meeqqat inersimasullu i-
maannaq paaseqatigisima-
sinnaasimanngilakka, kalaal-
lit oqaasii paasiuminaatsissi-
magakkit (ukiuni marlunni
kalaallit oqaasiinik ilinnniar-
simavunga). Eqqortumik ka-
iaallisut oqarneq saperpunga,
maannali paasinnissinnaane-
ra alliartortutul ippoq.
Arlalippassuartigut nutse-
runneqartarsimaqigama paa-
sinninnera annerulersarpoq.
Isumaqarpunga saaffiginnin-
nikka ajunngilluinnartut, nu-
annaraaralu inuppassuit assi-
giinngitsut soorlu meeqqat
inersimasullu naapisimaar-
sinnaasimagakkit.
Maannmut inuuninni
meeqqat asaqaakka - ukiunik
52-eqarlunga.
Meeqqat piginnaasaat qa-
noq pingaartinnissaat paasi-
simavakka, qiseriallaqqinner-
ugaluarpalluunniit imaluun-
niit llloqqortoormiit qanoq
allanneqamissaat, pivallaar-
nagit suut piginnaanngisaat.
Meeqqalli pillugit emuma-
vunga.
Meerarpassuaqarpoq misi-
gisimasunik isumagineqar-
nissaminnik qularlunik.
Aviisitigut atuagassaasar-
put meeqqanik kanngunarlu-
liomerit, annersaaneq, qani-
gisarluinnarmik kanngunar-
tuliorneq, inuk meeqqamik
kanngunartuliomissamik mi-
sigisimasoq, meeqqat anga-
joqqaaqanngitsut, meeqqat
allamut inissinneqarsimasut
aammalu meeqqat unnuaan-
narsuarmi aneertut, meeqqal-
lu isumagineqanngitsut.
Meeraqarpoq sakkortuumik
aqqusaagaqarsimasunik soor-
lu, toqulsinernik, imminoor-
nernik aamma ilaquttamik
imaatigut ajunaarnermik.
Atuartarparput timikkuin-
naanngitsoq ajoqusemeqar-
neqameq ajortut, paasisarlu-
guli tamanna aamma
meeqqat tamimikkut ajoquti-
gisalersaraat.
Meeqqat (naalungiarsuit)
taamaattunik aqqusaagaqar-
simasut meeqqatiminnut at-
taveqamissartik ajornatortsi-
utigisarpaat, namminissarsi-
ulersarlutik isumaqatigiissu-
tinullu eqqortitsiumaataartar-
litik, inooqataanissamut
»oqimaatsumut« piginnaa-
saqaratik, tassa »Meeqqat
siusinaartumik pakatsisitat«.
Kanngunarluliorneq ki-
ngusinnerusukkut pisimap-
pat inuusuttuni nukappiaqqa-
ni aamma niviarsiaqqani im-
minut laliginnginneq anner-
looq takussutissaasarpoq taa-
matuttaaq inoqatinut aam-
malu nalinginnaasumik ino-
oqataalemissamut.
Tassaapput taakkua inuu-
suttut imminortartut imalu-
unniit imigassamik ikia-roor-
nartumilluunniit atornerlui-
lersartut, atuarnissaminnik
paarsinerlultul inatsisaatsuli-
ortarlersullu.
Nunani allani taamaatto-
qartarmat nalunngilarput,
malunnarnerusutulli ippoq
nunarmi qeqertal annersaan-
ni, inuimi ikeqimmata.
»Inuttut kingornussapa-
laat«, taama atuartartut alla-
atigisaannut allagaqartoqar-
poq, ilumoorporlumi anga-
joqqaarpassuit meeqqamin-
nik isumaginninngitsut aam-
ma taama aqqusaagaqarsi-
mammata ilaqutariinni inger-
lalluanngitsuneersimallutik.
Taakkua malunnaatigaat mi-
sigissutsitigut qanorlu inuun-
nissamik sumiginnaanermik
nalaataqareersimanermik aq-
qusaagaqarsimagamik.
Taamaattoqarnera nalu-
nanngilaq, kingomutalli qaa-
ngemiagassaasariaqarput.
Qujanartumilli tamakku a-
miilaamartut ammasumik
oqaluuserineqartarput, sapii-
sertullumi aviisitigut ilan-
ngussaqartamerat qujanarluni.
Tamakku ilagaat Augusti-
nus Rosing meerarsiaanermi-
ni unatameqartarsimanerini
pillugit AG-mi 27. maj 1999
allaaserisami oqalualaartoq.
Aamma oqalualaaraa nivi-
arsiaanerup ikiorsimagaani.
Taasimavaa sernisortigalu-
gu. Taassuma Aggooraq al-
lanngortissimallugu.
Taama ikiomeqarnera paa-
sinneqarsimaneralu ullumik-
kut oqaatigineqartarpoq ki-
ngomutanik qaangiinermik.
Meeraq qaangiisimagaa-
ngat inuttut piginnaasat pi-
ngaarnerunatik inuttut na-
leqqussarsinnaneq pingaar-
nerusarpoq. Inuup inoqatimi-
nik ikiunera imminut piu-
maffiginninnermik soquti-
ginninnermillu saqqummer-
sitsisarpoq.
Inummik tatigisinnaasa-
mik pilersitsisoq.
Misilittakkanik qaangiini-
ameq pillugu qallunaal paa-
siniaaneranni paasineqarpoq
ikiorti tassaasoq inuup ineri-
artorneranut ineriartortitsi-
suusoq.
Paasiniaanermi siulersui-
soq Vagn Rahløl Hansen,
DPI, oqarpoq:
Qaangiineq tassaavoq i-
nuup inuttut kingornatani
qaangeraangamigik, inuuler-
lunilu ilaquttani inooqatigi-
unnaarlugit. Ilaqutarissaaler-
aangami, ilinniakkaminik su-
liffimminillu paarsillualera-
ngaangamilu. Qaangiineq
aamma imaappoq ataataallu-
aminngomeq, ilaqutariinnit
perorsaalluartuusimaneer-
suusimanngikkaanni.
Silassorissuseq imaluunni-
it inuunissamut immikkut pi-
ginnaaneqarneq misissui-
nermi patsisaatinneqanngil-
lat. Suut attuumassutillit
aamma qiviameqarput. Soor-
lu ilinniartitsisoq allalluun-
niit, inuilli inummut attuu-
massuteqartut sapinngisartik
naapertorlugu sulisussaap-
put, uagut naatsorsuutigisat-
sinnit annerusumik.
Meeqqat angerlarsimaf-
fimmi isumagineqamerluttut
isumassortigit.
Una pinnagu angajoqqaa-
AF BODIL HAURHOLM RAHDER ANSAT PÅ PPR, SYD I QAQORTOQ SAMT OBSERVATIONSAFDELINGEN ADO LYNGEP ATUARFIA AASIAAT
Hjælp børnene med at bryde den sodale arv!
En farmors tanker
Jeg er farmor til to børnebørn.
Mange tanker cirkler
omkring disse børnebørn og
deres fremtid og indsløjfer
også de grønlandske børn og
deres fremtid..
Børn er ikke legetøj, men
et bundt behov, som har brug
for hensyntagen for at kunne
udfolde sine muligheder.
Jeg har været i Grønland
siden 1997 og har arbejdet
med børn, der har haft fagli-
ge, motoriske og sproglige
vanskeligheder, og arbejdet
med familier, der har proble-
mer af mange forskellige art.
Jeg har gjort hvad jeg kunne
for at rådgive og vejlede, for at
afhjælpe det problem den
enkelte familie eller barn har.
Jeg kan desværre ikke
komme i direkte sproglig
kontakt med børnene og nog-
le voksne, da det grønland-
ske sprog er så svært for mig
(Jeg har gået på Grønlandsk
aftenskole i 2 år). Jeg kan
ikke udtale ordene korrekt,
men jeg forstår mere og mere
grønlandsk.
Jeg har alle steder mødt
hjælpsomhed i at blive over-
sat, og derved blevet hjulpet
for at få kontakt. Jeg synes
selv, at kontakten har været
god, det har været dejligt at
møde så mange forskellige
mennesker, børn som voksne.
Jeg holder meget af børn,
der har været børn omkring
mig hele mil liv - 52 år.
Jeg har lært, at det er vig-
tigt at bygge på det, som
børn kan, uanset om det er at
spytte langt eller at stave til
Ittoqqortoormiit end at foku-
sere på det, som de ikke kan.
Men jeg er bekymret for
børnene.
Mange børn har aldrig følt
sig sikre på, at der var nogen
til at tage sig af dem.
I aviserne læser man om
bømemisbrug, vold, incest,
pædofili, forældreløse børn,
anbragte børn, om børn der
går ude om natten, omsorgs-
svigt. Andre børn har over-
været voldsomme, dramati-
ske begivenheder som drab,
selvmord eller drukneulykker
blandt de nærmeste. Vi læser,
at de ikke alene tager fysisk
skade, men også, at børnene
tager skade på sjælen.
De børn, der tidligt
(spædbørn) har været udsat
for disse ting har svært ved at
skabe kontakter til andre
børn, de bliver selvoptaget,
og kan ikke holde aftaler, de
har ikke evnen til at svære
sociale, de kaldes »Tidligt
frustrerede skadet børn«.
Sker mishandlingen på et
senere tidspunkt, ser vi man-
ge af børnene og de unge,
både drenge og piger, udvise
alvorlige symptomer på
manglende selvrespekt og
respekt for andre samt alvor-
lige vanskeligheder med at
finde sig til rette i hverdagen.
Det er de unge, som begår
selvmord eller ender i alko-
hol- og hashmisbrug, skole-
pjæk og kriminalitet.
Dette sker i alle lande, det
er bare mere synligt på ver-
dens største ø, da befolk-
ningstallet er så lille.
»Den forbandede sociale
arv« skrev en person i et læs-
erbrev, og det er rigtigt, at
mange forældre, der forsøm-
mer deres barn, selv er for-
sømte og kommer fra en
familiemæssig baggrund
som ikke har fungeret. De er
præget af følelsesmæssige og
funktionsmæssige følger af
svigt og overgreb, som de
selv har været udsat for.
Der er et mønster, men
den sociale arv kan brydes.
Der er heldigvis blevet
mere åbenhed om disse for-
færdelige skæbner, som
mange mennesker har haft,
og der er flere modige, der
tør stå frem i aviserne.
Der i blandt Augustus
Rosing, der den 27. maj 1999
i AG fortæller om sin barn-
dom hos en plejefamilie,
hvor tæsk var daglig kost i
stedet for mad.
Han fortæller også, at det
var en oversygeplejerske, der
tog sagen i sin egen hånd.
Han kalder hende sin skyts-
englen. Hun ændrede hans
liv.
I dag kalder man den hjælp
og forståelse han fik fra
sygeplejersken for mønster-
brydning.
Når et barn bliver mønster-
bryder, er det ikke så meget
de personlige egenskaber,
der tæller, men de menneske-
lige relationer. Det, at et
andet menneske drager
omsorg for en, støtter, stiller
krav og viser interesse.
At der er én, man kan reg-
ne med.
I en stor dansk undersøgel-
se om mønsterbrydning, bli-
ver læreren oftest nævnt som
den, der fik den personlige
udvikling i gang.
Lederen af forskningspro-
jektet Vagn Rahbøl Hansen,
DPI, siger:
»Mønsterbrud er, når et
menneske bryder med den
sociale arv og skaber en til-
værelse, som ligger meget
langt væk fra sin øvrige
familie. At de får et godt
familieliv, har styr på uddan-
nelse og arbejde. Men brud-
del kan også være det, at bli-
ve en god far, hvis man selv
kommer fra en familie med
omsorgssvigt«.
Ifølge rapporten skyldes
udviklingen hverken intelli-
gens eller en speciel evne til
at overleve. Det er relationer-
ne, der bryder mønstret. Det
kan være en lærer eller
andre, men de folk, som per-
sonen knytter sig til, skal
gøre en aktiv indsats, og de
skal gøre mere, end vi kan
forvente, at de gør.
Børn har brug for særlig
støtte, når de ikke har gode
omsorgsbetingelser hjemme.
Det er ikke et spørgsmål om
at overtage forældrenes rolle,
men det handler om at give
omsorg til de børn, som ikke
før har mødt det.
Børnene skaffer sig alterna-
tiv omsorg, de kan hente
andre voksne ind i deres ver-
den, men det er et utilgiveligt
dobbelt omsorgssvigt disse
»sultne« børn. (Sultne efter
mad og kærlighed.)kan blive
udsat for, hvis disse alternative
voksne udnytter dem seksuelt
Forfatteren Alice Miller
skriver i bogen »Den bandly-
ste viden« om mønsterbryd-
ning, som hun kalder »Vejen
ud af fælden«.
Hun skriver: »Ethvert men-
neske, der mishandler sit barn
er selv blevet mishandlet eller
har været udsat for et alvorligt
trauma i sin barndom.
Masser af voksne kan ikke
huske noget fra deres barn-
dom, fordi de har lært at
betragte dem som en beretti-
get straf for deres egen siet-
hed og fordi et barn må for-
trænge smertelige erindrin-
ger for at overleve.
Kun den, der selv var offer
for mishandlinger og stadig
fortrænger den - risikerer at
ødelægge liv.«
Forældre/voksne, der mis-
handler har brug for klar
besked, informationer og
hjælp. De fornemmer selv vagt,
at det ikke er rigtigt at lade deres
vrede gå ud over det værgeløse
barn eller tilfredsstille deres
- i AG er der også
SMÅ ANNONCEF