Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 14

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 14
14 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT ALLATTOQ HAURHOLM RAHDER QAQORTUMI PPR-MI AAMMA AASSIANNI ADO LYNGE-P ATUARFIANI OBSERVATIONSAFDELINGE-MI SULISOQ. Inuttut kingomussat qaangemiameranni meerartavut ikiortariaqarpavut Aanaap eqqarsaatai Aanaavunga marlunnik erau- taqarlunga. Eqqarsaaterpassuuppul er- nutanut taakkualu siunis- saannut tunngasul, ilanngul- lugittaaq kalaallit meerartaat siunissaallu. Meeqqat pinngussatut isi- gissanngilagut, pisariaqar- timmassuk misigissutsitik pcriarfissatillu atussallugit. 1997-milli Kalaallit Nu- naanniilerpunga, meeqqat pi- ginnaasamikkut oqaatsimik- kullu piginnaanikitsut sullis- simallugit, sullissimavakku- lu ilaqulariit arlalippassuar- tigut sorsugassaqartut. Ilaqutariit alaasiakkaat meeqqallumi sapinngisara naapertorlugu siunnersortar- niarsimavakka qanorlu ilior- nissaannik ilitsorsartarsimal- lugil. Meeqqat inersimasullu i- maannaq paaseqatigisima- sinnaasimanngilakka, kalaal- lit oqaasii paasiuminaatsissi- magakkit (ukiuni marlunni kalaallit oqaasiinik ilinnniar- simavunga). Eqqortumik ka- iaallisut oqarneq saperpunga, maannali paasinnissinnaane- ra alliartortutul ippoq. Arlalippassuartigut nutse- runneqartarsimaqigama paa- sinninnera annerulersarpoq. Isumaqarpunga saaffiginnin- nikka ajunngilluinnartut, nu- annaraaralu inuppassuit assi- giinngitsut soorlu meeqqat inersimasullu naapisimaar- sinnaasimagakkit. Maannmut inuuninni meeqqat asaqaakka - ukiunik 52-eqarlunga. Meeqqat piginnaasaat qa- noq pingaartinnissaat paasi- simavakka, qiseriallaqqinner- ugaluarpalluunniit imaluun- niit llloqqortoormiit qanoq allanneqamissaat, pivallaar- nagit suut piginnaanngisaat. Meeqqalli pillugit emuma- vunga. Meerarpassuaqarpoq misi- gisimasunik isumagineqar- nissaminnik qularlunik. Aviisitigut atuagassaasar- put meeqqanik kanngunarlu- liomerit, annersaaneq, qani- gisarluinnarmik kanngunar- tuliorneq, inuk meeqqamik kanngunartuliomissamik mi- sigisimasoq, meeqqat anga- joqqaaqanngitsut, meeqqat allamut inissinneqarsimasut aammalu meeqqat unnuaan- narsuarmi aneertut, meeqqal- lu isumagineqanngitsut. Meeraqarpoq sakkortuumik aqqusaagaqarsimasunik soor- lu, toqulsinernik, imminoor- nernik aamma ilaquttamik imaatigut ajunaarnermik. Atuartarparput timikkuin- naanngitsoq ajoqusemeqar- neqameq ajortut, paasisarlu- guli tamanna aamma meeqqat tamimikkut ajoquti- gisalersaraat. Meeqqat (naalungiarsuit) taamaattunik aqqusaagaqar- simasut meeqqatiminnut at- taveqamissartik ajornatortsi- utigisarpaat, namminissarsi- ulersarlutik isumaqatigiissu- tinullu eqqortitsiumaataartar- litik, inooqataanissamut »oqimaatsumut« piginnaa- saqaratik, tassa »Meeqqat siusinaartumik pakatsisitat«. Kanngunarluliorneq ki- ngusinnerusukkut pisimap- pat inuusuttuni nukappiaqqa- ni aamma niviarsiaqqani im- minut laliginnginneq anner- looq takussutissaasarpoq taa- matuttaaq inoqatinut aam- malu nalinginnaasumik ino- oqataalemissamut. Tassaapput taakkua inuu- suttut imminortartut imalu- unniit imigassamik ikia-roor- nartumilluunniit atornerlui- lersartut, atuarnissaminnik paarsinerlultul inatsisaatsuli- ortarlersullu. Nunani allani taamaatto- qartarmat nalunngilarput, malunnarnerusutulli ippoq nunarmi qeqertal annersaan- ni, inuimi ikeqimmata. »Inuttut kingornussapa- laat«, taama atuartartut alla- atigisaannut allagaqartoqar- poq, ilumoorporlumi anga- joqqaarpassuit meeqqamin- nik isumaginninngitsut aam- ma taama aqqusaagaqarsi- mammata ilaqutariinni inger- lalluanngitsuneersimallutik. Taakkua malunnaatigaat mi- sigissutsitigut qanorlu inuun- nissamik sumiginnaanermik nalaataqareersimanermik aq- qusaagaqarsimagamik. Taamaattoqarnera nalu- nanngilaq, kingomutalli qaa- ngemiagassaasariaqarput. Qujanartumilli tamakku a- miilaamartut ammasumik oqaluuserineqartarput, sapii- sertullumi aviisitigut ilan- ngussaqartamerat qujanarluni. Tamakku ilagaat Augusti- nus Rosing meerarsiaanermi- ni unatameqartarsimanerini pillugit AG-mi 27. maj 1999 allaaserisami oqalualaartoq. Aamma oqalualaaraa nivi- arsiaanerup ikiorsimagaani. Taasimavaa sernisortigalu- gu. Taassuma Aggooraq al- lanngortissimallugu. Taama ikiomeqarnera paa- sinneqarsimaneralu ullumik- kut oqaatigineqartarpoq ki- ngomutanik qaangiinermik. Meeraq qaangiisimagaa- ngat inuttut piginnaasat pi- ngaarnerunatik inuttut na- leqqussarsinnaneq pingaar- nerusarpoq. Inuup inoqatimi- nik ikiunera imminut piu- maffiginninnermik soquti- ginninnermillu saqqummer- sitsisarpoq. Inummik tatigisinnaasa- mik pilersitsisoq. Misilittakkanik qaangiini- ameq pillugu qallunaal paa- siniaaneranni paasineqarpoq ikiorti tassaasoq inuup ineri- artorneranut ineriartortitsi- suusoq. Paasiniaanermi siulersui- soq Vagn Rahløl Hansen, DPI, oqarpoq: Qaangiineq tassaavoq i- nuup inuttut kingornatani qaangeraangamigik, inuuler- lunilu ilaquttani inooqatigi- unnaarlugit. Ilaqutarissaaler- aangami, ilinniakkaminik su- liffimminillu paarsillualera- ngaangamilu. Qaangiineq aamma imaappoq ataataallu- aminngomeq, ilaqutariinnit perorsaalluartuusimaneer- suusimanngikkaanni. Silassorissuseq imaluunni- it inuunissamut immikkut pi- ginnaaneqarneq misissui- nermi patsisaatinneqanngil- lat. Suut attuumassutillit aamma qiviameqarput. Soor- lu ilinniartitsisoq allalluun- niit, inuilli inummut attuu- massuteqartut sapinngisartik naapertorlugu sulisussaap- put, uagut naatsorsuutigisat- sinnit annerusumik. Meeqqat angerlarsimaf- fimmi isumagineqamerluttut isumassortigit. Una pinnagu angajoqqaa- AF BODIL HAURHOLM RAHDER ANSAT PÅ PPR, SYD I QAQORTOQ SAMT OBSERVATIONSAFDELINGEN ADO LYNGEP ATUARFIA AASIAAT Hjælp børnene med at bryde den sodale arv! En farmors tanker Jeg er farmor til to børnebørn. Mange tanker cirkler omkring disse børnebørn og deres fremtid og indsløjfer også de grønlandske børn og deres fremtid.. Børn er ikke legetøj, men et bundt behov, som har brug for hensyntagen for at kunne udfolde sine muligheder. Jeg har været i Grønland siden 1997 og har arbejdet med børn, der har haft fagli- ge, motoriske og sproglige vanskeligheder, og arbejdet med familier, der har proble- mer af mange forskellige art. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at rådgive og vejlede, for at afhjælpe det problem den enkelte familie eller barn har. Jeg kan desværre ikke komme i direkte sproglig kontakt med børnene og nog- le voksne, da det grønland- ske sprog er så svært for mig (Jeg har gået på Grønlandsk aftenskole i 2 år). Jeg kan ikke udtale ordene korrekt, men jeg forstår mere og mere grønlandsk. Jeg har alle steder mødt hjælpsomhed i at blive over- sat, og derved blevet hjulpet for at få kontakt. Jeg synes selv, at kontakten har været god, det har været dejligt at møde så mange forskellige mennesker, børn som voksne. Jeg holder meget af børn, der har været børn omkring mig hele mil liv - 52 år. Jeg har lært, at det er vig- tigt at bygge på det, som børn kan, uanset om det er at spytte langt eller at stave til Ittoqqortoormiit end at foku- sere på det, som de ikke kan. Men jeg er bekymret for børnene. Mange børn har aldrig følt sig sikre på, at der var nogen til at tage sig af dem. I aviserne læser man om bømemisbrug, vold, incest, pædofili, forældreløse børn, anbragte børn, om børn der går ude om natten, omsorgs- svigt. Andre børn har over- været voldsomme, dramati- ske begivenheder som drab, selvmord eller drukneulykker blandt de nærmeste. Vi læser, at de ikke alene tager fysisk skade, men også, at børnene tager skade på sjælen. De børn, der tidligt (spædbørn) har været udsat for disse ting har svært ved at skabe kontakter til andre børn, de bliver selvoptaget, og kan ikke holde aftaler, de har ikke evnen til at svære sociale, de kaldes »Tidligt frustrerede skadet børn«. Sker mishandlingen på et senere tidspunkt, ser vi man- ge af børnene og de unge, både drenge og piger, udvise alvorlige symptomer på manglende selvrespekt og respekt for andre samt alvor- lige vanskeligheder med at finde sig til rette i hverdagen. Det er de unge, som begår selvmord eller ender i alko- hol- og hashmisbrug, skole- pjæk og kriminalitet. Dette sker i alle lande, det er bare mere synligt på ver- dens største ø, da befolk- ningstallet er så lille. »Den forbandede sociale arv« skrev en person i et læs- erbrev, og det er rigtigt, at mange forældre, der forsøm- mer deres barn, selv er for- sømte og kommer fra en familiemæssig baggrund som ikke har fungeret. De er præget af følelsesmæssige og funktionsmæssige følger af svigt og overgreb, som de selv har været udsat for. Der er et mønster, men den sociale arv kan brydes. Der er heldigvis blevet mere åbenhed om disse for- færdelige skæbner, som mange mennesker har haft, og der er flere modige, der tør stå frem i aviserne. Der i blandt Augustus Rosing, der den 27. maj 1999 i AG fortæller om sin barn- dom hos en plejefamilie, hvor tæsk var daglig kost i stedet for mad. Han fortæller også, at det var en oversygeplejerske, der tog sagen i sin egen hånd. Han kalder hende sin skyts- englen. Hun ændrede hans liv. I dag kalder man den hjælp og forståelse han fik fra sygeplejersken for mønster- brydning. Når et barn bliver mønster- bryder, er det ikke så meget de personlige egenskaber, der tæller, men de menneske- lige relationer. Det, at et andet menneske drager omsorg for en, støtter, stiller krav og viser interesse. At der er én, man kan reg- ne med. I en stor dansk undersøgel- se om mønsterbrydning, bli- ver læreren oftest nævnt som den, der fik den personlige udvikling i gang. Lederen af forskningspro- jektet Vagn Rahbøl Hansen, DPI, siger: »Mønsterbrud er, når et menneske bryder med den sociale arv og skaber en til- værelse, som ligger meget langt væk fra sin øvrige familie. At de får et godt familieliv, har styr på uddan- nelse og arbejde. Men brud- del kan også være det, at bli- ve en god far, hvis man selv kommer fra en familie med omsorgssvigt«. Ifølge rapporten skyldes udviklingen hverken intelli- gens eller en speciel evne til at overleve. Det er relationer- ne, der bryder mønstret. Det kan være en lærer eller andre, men de folk, som per- sonen knytter sig til, skal gøre en aktiv indsats, og de skal gøre mere, end vi kan forvente, at de gør. Børn har brug for særlig støtte, når de ikke har gode omsorgsbetingelser hjemme. Det er ikke et spørgsmål om at overtage forældrenes rolle, men det handler om at give omsorg til de børn, som ikke før har mødt det. Børnene skaffer sig alterna- tiv omsorg, de kan hente andre voksne ind i deres ver- den, men det er et utilgiveligt dobbelt omsorgssvigt disse »sultne« børn. (Sultne efter mad og kærlighed.)kan blive udsat for, hvis disse alternative voksne udnytter dem seksuelt Forfatteren Alice Miller skriver i bogen »Den bandly- ste viden« om mønsterbryd- ning, som hun kalder »Vejen ud af fælden«. Hun skriver: »Ethvert men- neske, der mishandler sit barn er selv blevet mishandlet eller har været udsat for et alvorligt trauma i sin barndom. Masser af voksne kan ikke huske noget fra deres barn- dom, fordi de har lært at betragte dem som en beretti- get straf for deres egen siet- hed og fordi et barn må for- trænge smertelige erindrin- ger for at overleve. Kun den, der selv var offer for mishandlinger og stadig fortrænger den - risikerer at ødelægge liv.« Forældre/voksne, der mis- handler har brug for klar besked, informationer og hjælp. De fornemmer selv vagt, at det ikke er rigtigt at lade deres vrede gå ud over det værgeløse barn eller tilfredsstille deres - i AG er der også SMÅ ANNONCEF

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.