Atuagagdliutit - 05.10.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqat eqqartuussiso-
qassatillugu pitsaanermik
sullinneqartalissapput
Ikorfartuisussanittaaq
sullinneqalissapput
(PM) - Meeqqat pinerluf-
figineqarsimatillugit, soor-
lu atomerlunneqarsimasul
eqqarsaatigalugit, inissisi-
manerat pitsannguallatsin-
niarlugu eqqartuussive-
qameq pillugu ataatsimii-
titaliarsuaq siunnersuute-
qarpoq. Soorlu meeqqat
politiinit apersorneqar-
neranni, taamatuttaaq eq-
qailuussinermi peqataatin-
neqartarneranni meeqqa-
nut tulluamerusumik su-
leriaaseqalernissaq inner-
suussutigineqarpoq.
Ataatsimiititaliarsuup
inassuteqarneranut aalla-
avigineqarpoq meeqqat
kinguaassiutitigut ator-
nerlunneqartarnerat pillu-
gu oqallinneq ingerlasoq.
N aammagittaalliomerit
Inunnik isumaginninner-
mi siunnersorti, Nukakku-
luk Kreutzmann, ataatsi-
miititaliarsuarmi ilaasor-
taasoq AG-mut oqarpoq
meeqqanik kinguaassiu-
timikkut atornerlunneqar-
simasunik sullissisunik
naammagittaalliuummik
ataatsimiititalarsuarmi ti-
gusaqarsimallutik.
- Meeqqanut naleqqut-
tumik pissusilersornissaq
pingaaruteqartorujussuu-
voq. Ilisimavarput politii-
ni eqqartuussivimmilu a-
persuisarnerni suleriaat-
similu meeqqanut tullu-
anngitsumik periuseqar-
toqartartoq. Ilaatigut oqa-
atsinik meeqqanut inor-
nartunik atuisoqartarpoq
meeqqamut pineqartumut
paatsiveerussaataannaa-
sunik, Nukakkuluk
Kreutzmann paasisamin-
nik oqaluttuarpoq.
Video-mut immiussat
- Meeqqanik mikisunik
apersuisoqassatillugu laak-
ku nassuiaataat eqqartuus-
sinnginnermi video-mut
immiullugit uppernarsaa-
titut atorneqarsinnaanis-
saat siunnersuutitta ilagaat.
Taamatuttaaq meeqqat
ikiorteqartarnissaat qular-
naarniarneqarpoq.
- Pingaartipparput suli-
ap ingerlanerani meeraq
inersimasumik immikkut
piginnaassusilimmik tati-
ginartumillu ikorfartuisu-
mik sullinneqartarnissaa
qulakkiissallugu. Suliani-
mi taamaattuni ilaatigut
angajoqqaat imminnut i-
laatigut pisuutillutik ikor-
fartuinissaminnut nukis-
saqarneq ajorput.
Eqqartuussiveqarneq
pillugu ataatsimiititali-
arsuarmit ilanngullugu
innersuussutigineqarpoq
taarsiiffigineqarnissamik
piumasoqarsinnaanera
pillugu meeqqap taassu-
malu sinniisuata politiinit
i litsersorneqarsinnaaneri-
sa erseqqissarneqarnissaa
siunnersuutigineqarpoq.
Under domshandlingeme
fokuseres der på
børnenes tarv
Støtte kommer også ind i billedet
(PM) - Retsvæsenskom-
misionen har under sit
møde foreslået, at man i
forbindelse med doms-
handlingerne tager større
hensyn til børn, der har
været udsat for mishand-
ling. Herunder også
under politiets afhøring,
ligesom det foreslås, at et
bedre børnevenligt sags-
forløb praktiseres fremo-
ver.
Baggrundet for kommi-
sionens henvisning er den
igangværende debat om
børmishandling.
Klager
Socialrådgiver, Nunak-
kuluk Kreutzmann, med-
lem af kommissionen,
siger til AG, at kommissi-
onen har modtaget klager
fra socialrådgivere, som
vejleder børn, der er
udsat for incenst.
- Der er vigtigt at frem-
hæve, at man bør kunne
vise hensyn til børn. Erfa-
ringer viser, at politiets
afhøringer o£ afhøringer
under domshandlingerne
ikke er børnevenlige.
Blandt andet anvendes
ord, der umiddelbart ikke
er forståelige for børn og
som er forvirrende for
dem, siger Nukakkuluk
Kreutzmann.
Video optagelser
- Vi har blandt andet
foreslået, at man i forbin-
delse med afhøringer af
mindreårige børn optager
disse på video og bruger
dem som bevisførelse.
- Samtidig er det hensig-
ten, at barnet under afhø-
ringerne skal have støtte.
- Det er meget vigtigt
for os at sikre, at barnet
får professionel støtte
under sagsforløbet. Det er
i disse sager, al nogle
forædre ikke kan magte
at støtte barnet på grund
af skyldfølelse, siger
Nukakkuluk Kreu-
tzmann.
Retsvæsenskommissio-
nen anbefaler, at politiet
betydeligt skal kunne bis-
tå i forbindelse med krav
om erstatning.
Ataatsimiitititap siunnersuu-
tigaa Nuummi pineqaatissin-
neqarsimasunut inissiisarfik
allilerneqassasoq, taamaal-
illuni pinerluuteqarsimasut
navianartut ullumikkut Dan-
mark-imut aallartinneqar-
tartut Kalaallit Nunaanni
pillaatissiissummik atuisin-
naaqqullugit. Tamatumun-
nga atatillugu pinerluute-
qarsimasunut »nalinginnaa-
sunut« inissiisarfimmik
Tasiilami sanasoqassaaq.
Retsvæsenkommissionen
foreslår, at forvaringsan-
stalten i Nuuk ombygges, så
de særligt farlige kriminelle,
der i dag sendes til afsoning
i Danmark, fremover kan
afsone deres domme i Grøn-
land. Samtidig skal der byg-
ges en ny anstalt for »almin-
delige« kriminelle i Tasiilaq.
Alle kriminelle skal
afsone i Grønland
Den Grønlandske Retsvæsenkommission vil fastholde
lægmands-princippet og styrke offerets retssikkerhed
KØBENHAVN(CSL) - Står
det til Den Grønlandske
Retsvæsenkommission, skal
det være slut med at sende
farlige kriminelle til afsoning
i Danmark. I stedet skal der
laves en særlig afdeling for
disse hårdt belastede krimi-
nelle ved forvaringen i Nuuk.
Formentlig 10 pladser. Sam-
tidig etableres der en ny lille
anstalt med tilsvarende antal
pladser for »almindelige«
kriminelle i Tasiilaq.
Det oplyser formanden for
rets væsen kom missionen,
højesteretsdommer Per Wal-
søe, der netop har været i
Narsarsuaq for at holde det
14. kommissions-møde, hvor
en række andre forslag til
ændringer i den grønlandske
kriminal- og retsplejelov
kom på plads.
Ifølge Per Walsøe kan
nogle af de væsentligste
hovedtræk i det foreløbige
kommissionsarbejde sam-
menfattes således:
Offerets retsstilling bliver
forbedret på næsten alle
områder. Forsvarere og
kredsdommere skal på skole-
bænken for at tilegne sig en
større teoretisk ballast. Men
juraen vil ikke tage over-
hånd. Det er fortsat afgøren-
de at fastholde lægdommer-
systemet, og dermed sikre, at
befolkningen fortsat kan få
behandlet retssager på sit
eget sprog.
Tradition fastholdes
- Det allervigtigste er, at vi
bibeholder og forbedrer
lægdommer-systemet, så alle
stadig får mulighed for at
fremlægge sin sag på sit eget
sprog. Men både kredsdom-
mere og forsvarere skal
uddannes. De bliver ikke
jurister, men får en større
teoretisk ballast. Det betyder,
at de vil blive bedre til at
dykke ned i loven. Desto
mere man ved, desto bedre
kan man også spørge om råd
i landsrettens vejledningsaf-
deling.
- For kredsdommerne er
det ydermere vigtigt, at de
bliver ansat på enten halv-
eller heltid. Det sikrer deres
uafhængighed og giver en
bedre beskyttelse, siger Per
Walsøe, der som et af de
andre gennemgående træk i
retsvæsenkommissionens
arbejde fremhæver et større
hensyn og en bedre retsstil-
ling for offeret.
Offerets rolle styrkes
- Som det er i dag kan en
»almindelig« kriminel’ få
udgang den første dag under
afsoningen, hvis han har
arbejde. I kommissionen
mener vi, at der skal indføres
en vis periode, hvor man
ikke kan komme ud. Dermed
risikerer offeret ikke at skul-
le møde vedkommende. Som
det er i dag, kan det virke
urimeligt provokerende på
offer og pårørende. Derfor
skal der tages et bredere hen-
syn til offeret og den almene
retsbevidsthed.
- Vi arbejder også med et
forslag, der muliggør, at der
efter retssagen og for eksem-
pel ved løsladelsen tilbydes
et mælingsmøde mellem
offer og gerningsmand, så
spændingen dæmpes inden
hjemkosten til byen eller
bygden, fortæller Per Wal-
søe.
Retsvæsenkommissionen
ønsker ligeledes, at politiet i
sit arbejde skal tage mere
hensyn til offeret.
- Tit ved offeret kun, at
politiet behandler sagen. De
ved ikke, hvad der konkret
sker. Men politiet bør infor-
mere offeret løbende om
sagen, siger Per Walsøe.
Offerets situation tænkes
også forbedret ved en udbyg-
ning af den såkaldte offer-
vagt, der foreløbig kører som
forsøg i Narsaq. Her kan
mennesker i nød komme i
kontakt med offervagten
døgnet rundt og dermed få
den tryghed, som er
påkrævet. I følge Per Walsøe
har forsøget indtil videre
været en stor succes.
Ændring i ankesager
Under opholdet i Grønland
behandlede retsvæsenkom-
missionen en række andre
spørgsmål. Blandt andet vil
kommissionen foreslå, at
landsretten ikke længere kan
idømme en strengere straf,
hvis kun den tiltalte har anket
en dom.
- Det er et ejendommeligt
fænomen i Grønlandsk kri-
minalret, at landsretten som
uafhængig instans kan idøm-
me en strengere straf, når
anklagemyndigheden netop
ikke har ønsket at anke dom-
men.
- Det er et særtræk i den
grønlandske kriminallov,
men princippet er forkert i en
moderne tid. Det skal være
sådan, at tiltalte kan være
tryg ved, at der ikke sker
noget værre end det, an-
klagemyndigheden har be-
gæret.
- Hvis tiltalte for eksempel
idømmes en bøde på 10.000
kroner og er alene om at anke
sagen, må anklagemyndighe-
den formodes al være tilfreds
med sanktionen, og landsret-
ten skal derfor ikke kunne
idømme en højere bøde,
siger Per Walsøe, der til
gengæld mener, at man -
modsat i Danmark - skal
bibeholde det gamle princip
om, at alle sager kan ankes til
højere instans uanset beløbs-
størrelse.
-1 Grønland handler man-
ge sager om mindre beløb.
Derfor skal der ikke være en
økonomisk grænse.
Retsvæsenkommissionen
har også set nærmere krimi-
nalforsorgen, der foreslås
udbygges markant.
- Kriminalforsorgen er en
hjørnesten i det grønlandske
retssystem, fordi mange
lovovertrædere ikke afsoner i
en anstalt. Men det forudsæt-
ter en udbygget kriminalfor-
sorgen. Derfor foreslår vi, at
der skal være en repræsen-
tant i hver by. Det er byden-
de nødvendigt, siger Per
Walsøe, der mener, at der
alene på denne konto bliver
behov for en økonomisk
tilførsel på cirka 15 mili. kro-
ner.
Det bliver dyrt
Retsvæsenkommissionens
arbejde er i det hele taget
præget af, at der skal tilføres
Grønland et mangecifferede
millionbeløb, hvis den dan-
ske regering beslutter sig for
at føre kommissionens anvis-
ninger ud i livet. Justitsområ-
det hører jo som bekendt
under Danmark, men lands-
styret skal dog høres først,
ligesom de har mulighed for
at kommentere betænknin-
gen.
Per Walsøe har ingen
beregninger over de samlede
udgifter, men medgiver, at
det bliver dyrt. Meget dyrt.
Spørgsmålet er så, hvem der
skal administrere og gen-
nemføre ændringerne. Hvis
man ønsker det, kunne
Hjemmestyret nemlig for-
mentlig overtage området og
få forhøjet sit bloktilskud til-
svarende. Men tilbage står
ressourceproblemerne med
at fremskaffe den kvalifice-
rede arbejdskraft. Det kan
blive en alvorlig stopklods.
Selv vil Per Walsøe ikke
give noget bud på sin hold-
ning.
- Men vi er blevet bedt om
at forholde os til spørgsmålet
om hjemtagning. I vores
betænkning, der vil afslutte
retsvæsenkommissionens
arbejde, vil vi opregne forde-
le og ulemper ved en sådan
beslutning. Men hvad, der er
bedst, bliver alene op til de
grønlandske og danske poli-
tikere at afgøre, siger Per
Walsøe, som forventer, at
retsvæsenkommissionen
afslutter sit arbejde ved
udgangen af næste år.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG