Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Side 8

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Side 8
8 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Meeqqat eqqartuussiso- qassatillugu pitsaanermik sullinneqartalissapput Ikorfartuisussanittaaq sullinneqalissapput (PM) - Meeqqat pinerluf- figineqarsimatillugit, soor- lu atomerlunneqarsimasul eqqarsaatigalugit, inissisi- manerat pitsannguallatsin- niarlugu eqqartuussive- qameq pillugu ataatsimii- titaliarsuaq siunnersuute- qarpoq. Soorlu meeqqat politiinit apersorneqar- neranni, taamatuttaaq eq- qailuussinermi peqataatin- neqartarneranni meeqqa- nut tulluamerusumik su- leriaaseqalernissaq inner- suussutigineqarpoq. Ataatsimiititaliarsuup inassuteqarneranut aalla- avigineqarpoq meeqqat kinguaassiutitigut ator- nerlunneqartarnerat pillu- gu oqallinneq ingerlasoq. N aammagittaalliomerit Inunnik isumaginninner- mi siunnersorti, Nukakku- luk Kreutzmann, ataatsi- miititaliarsuarmi ilaasor- taasoq AG-mut oqarpoq meeqqanik kinguaassiu- timikkut atornerlunneqar- simasunik sullissisunik naammagittaalliuummik ataatsimiititalarsuarmi ti- gusaqarsimallutik. - Meeqqanut naleqqut- tumik pissusilersornissaq pingaaruteqartorujussuu- voq. Ilisimavarput politii- ni eqqartuussivimmilu a- persuisarnerni suleriaat- similu meeqqanut tullu- anngitsumik periuseqar- toqartartoq. Ilaatigut oqa- atsinik meeqqanut inor- nartunik atuisoqartarpoq meeqqamut pineqartumut paatsiveerussaataannaa- sunik, Nukakkuluk Kreutzmann paasisamin- nik oqaluttuarpoq. Video-mut immiussat - Meeqqanik mikisunik apersuisoqassatillugu laak- ku nassuiaataat eqqartuus- sinnginnermi video-mut immiullugit uppernarsaa- titut atorneqarsinnaanis- saat siunnersuutitta ilagaat. Taamatuttaaq meeqqat ikiorteqartarnissaat qular- naarniarneqarpoq. - Pingaartipparput suli- ap ingerlanerani meeraq inersimasumik immikkut piginnaassusilimmik tati- ginartumillu ikorfartuisu- mik sullinneqartarnissaa qulakkiissallugu. Suliani- mi taamaattuni ilaatigut angajoqqaat imminnut i- laatigut pisuutillutik ikor- fartuinissaminnut nukis- saqarneq ajorput. Eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititali- arsuarmit ilanngullugu innersuussutigineqarpoq taarsiiffigineqarnissamik piumasoqarsinnaanera pillugu meeqqap taassu- malu sinniisuata politiinit i litsersorneqarsinnaaneri- sa erseqqissarneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Under domshandlingeme fokuseres der på børnenes tarv Støtte kommer også ind i billedet (PM) - Retsvæsenskom- misionen har under sit møde foreslået, at man i forbindelse med doms- handlingerne tager større hensyn til børn, der har været udsat for mishand- ling. Herunder også under politiets afhøring, ligesom det foreslås, at et bedre børnevenligt sags- forløb praktiseres fremo- ver. Baggrundet for kommi- sionens henvisning er den igangværende debat om børmishandling. Klager Socialrådgiver, Nunak- kuluk Kreutzmann, med- lem af kommissionen, siger til AG, at kommissi- onen har modtaget klager fra socialrådgivere, som vejleder børn, der er udsat for incenst. - Der er vigtigt at frem- hæve, at man bør kunne vise hensyn til børn. Erfa- ringer viser, at politiets afhøringer o£ afhøringer under domshandlingerne ikke er børnevenlige. Blandt andet anvendes ord, der umiddelbart ikke er forståelige for børn og som er forvirrende for dem, siger Nukakkuluk Kreutzmann. Video optagelser - Vi har blandt andet foreslået, at man i forbin- delse med afhøringer af mindreårige børn optager disse på video og bruger dem som bevisførelse. - Samtidig er det hensig- ten, at barnet under afhø- ringerne skal have støtte. - Det er meget vigtigt for os at sikre, at barnet får professionel støtte under sagsforløbet. Det er i disse sager, al nogle forædre ikke kan magte at støtte barnet på grund af skyldfølelse, siger Nukakkuluk Kreu- tzmann. Retsvæsenskommissio- nen anbefaler, at politiet betydeligt skal kunne bis- tå i forbindelse med krav om erstatning. Ataatsimiitititap siunnersuu- tigaa Nuummi pineqaatissin- neqarsimasunut inissiisarfik allilerneqassasoq, taamaal- illuni pinerluuteqarsimasut navianartut ullumikkut Dan- mark-imut aallartinneqar- tartut Kalaallit Nunaanni pillaatissiissummik atuisin- naaqqullugit. Tamatumun- nga atatillugu pinerluute- qarsimasunut »nalinginnaa- sunut« inissiisarfimmik Tasiilami sanasoqassaaq. Retsvæsenkommissionen foreslår, at forvaringsan- stalten i Nuuk ombygges, så de særligt farlige kriminelle, der i dag sendes til afsoning i Danmark, fremover kan afsone deres domme i Grøn- land. Samtidig skal der byg- ges en ny anstalt for »almin- delige« kriminelle i Tasiilaq. Alle kriminelle skal afsone i Grønland Den Grønlandske Retsvæsenkommission vil fastholde lægmands-princippet og styrke offerets retssikkerhed KØBENHAVN(CSL) - Står det til Den Grønlandske Retsvæsenkommission, skal det være slut med at sende farlige kriminelle til afsoning i Danmark. I stedet skal der laves en særlig afdeling for disse hårdt belastede krimi- nelle ved forvaringen i Nuuk. Formentlig 10 pladser. Sam- tidig etableres der en ny lille anstalt med tilsvarende antal pladser for »almindelige« kriminelle i Tasiilaq. Det oplyser formanden for rets væsen kom missionen, højesteretsdommer Per Wal- søe, der netop har været i Narsarsuaq for at holde det 14. kommissions-møde, hvor en række andre forslag til ændringer i den grønlandske kriminal- og retsplejelov kom på plads. Ifølge Per Walsøe kan nogle af de væsentligste hovedtræk i det foreløbige kommissionsarbejde sam- menfattes således: Offerets retsstilling bliver forbedret på næsten alle områder. Forsvarere og kredsdommere skal på skole- bænken for at tilegne sig en større teoretisk ballast. Men juraen vil ikke tage over- hånd. Det er fortsat afgøren- de at fastholde lægdommer- systemet, og dermed sikre, at befolkningen fortsat kan få behandlet retssager på sit eget sprog. Tradition fastholdes - Det allervigtigste er, at vi bibeholder og forbedrer lægdommer-systemet, så alle stadig får mulighed for at fremlægge sin sag på sit eget sprog. Men både kredsdom- mere og forsvarere skal uddannes. De bliver ikke jurister, men får en større teoretisk ballast. Det betyder, at de vil blive bedre til at dykke ned i loven. Desto mere man ved, desto bedre kan man også spørge om råd i landsrettens vejledningsaf- deling. - For kredsdommerne er det ydermere vigtigt, at de bliver ansat på enten halv- eller heltid. Det sikrer deres uafhængighed og giver en bedre beskyttelse, siger Per Walsøe, der som et af de andre gennemgående træk i retsvæsenkommissionens arbejde fremhæver et større hensyn og en bedre retsstil- ling for offeret. Offerets rolle styrkes - Som det er i dag kan en »almindelig« kriminel’ få udgang den første dag under afsoningen, hvis han har arbejde. I kommissionen mener vi, at der skal indføres en vis periode, hvor man ikke kan komme ud. Dermed risikerer offeret ikke at skul- le møde vedkommende. Som det er i dag, kan det virke urimeligt provokerende på offer og pårørende. Derfor skal der tages et bredere hen- syn til offeret og den almene retsbevidsthed. - Vi arbejder også med et forslag, der muliggør, at der efter retssagen og for eksem- pel ved løsladelsen tilbydes et mælingsmøde mellem offer og gerningsmand, så spændingen dæmpes inden hjemkosten til byen eller bygden, fortæller Per Wal- søe. Retsvæsenkommissionen ønsker ligeledes, at politiet i sit arbejde skal tage mere hensyn til offeret. - Tit ved offeret kun, at politiet behandler sagen. De ved ikke, hvad der konkret sker. Men politiet bør infor- mere offeret løbende om sagen, siger Per Walsøe. Offerets situation tænkes også forbedret ved en udbyg- ning af den såkaldte offer- vagt, der foreløbig kører som forsøg i Narsaq. Her kan mennesker i nød komme i kontakt med offervagten døgnet rundt og dermed få den tryghed, som er påkrævet. I følge Per Walsøe har forsøget indtil videre været en stor succes. Ændring i ankesager Under opholdet i Grønland behandlede retsvæsenkom- missionen en række andre spørgsmål. Blandt andet vil kommissionen foreslå, at landsretten ikke længere kan idømme en strengere straf, hvis kun den tiltalte har anket en dom. - Det er et ejendommeligt fænomen i Grønlandsk kri- minalret, at landsretten som uafhængig instans kan idøm- me en strengere straf, når anklagemyndigheden netop ikke har ønsket at anke dom- men. - Det er et særtræk i den grønlandske kriminallov, men princippet er forkert i en moderne tid. Det skal være sådan, at tiltalte kan være tryg ved, at der ikke sker noget værre end det, an- klagemyndigheden har be- gæret. - Hvis tiltalte for eksempel idømmes en bøde på 10.000 kroner og er alene om at anke sagen, må anklagemyndighe- den formodes al være tilfreds med sanktionen, og landsret- ten skal derfor ikke kunne idømme en højere bøde, siger Per Walsøe, der til gengæld mener, at man - modsat i Danmark - skal bibeholde det gamle princip om, at alle sager kan ankes til højere instans uanset beløbs- størrelse. -1 Grønland handler man- ge sager om mindre beløb. Derfor skal der ikke være en økonomisk grænse. Retsvæsenkommissionen har også set nærmere krimi- nalforsorgen, der foreslås udbygges markant. - Kriminalforsorgen er en hjørnesten i det grønlandske retssystem, fordi mange lovovertrædere ikke afsoner i en anstalt. Men det forudsæt- ter en udbygget kriminalfor- sorgen. Derfor foreslår vi, at der skal være en repræsen- tant i hver by. Det er byden- de nødvendigt, siger Per Walsøe, der mener, at der alene på denne konto bliver behov for en økonomisk tilførsel på cirka 15 mili. kro- ner. Det bliver dyrt Retsvæsenkommissionens arbejde er i det hele taget præget af, at der skal tilføres Grønland et mangecifferede millionbeløb, hvis den dan- ske regering beslutter sig for at føre kommissionens anvis- ninger ud i livet. Justitsområ- det hører jo som bekendt under Danmark, men lands- styret skal dog høres først, ligesom de har mulighed for at kommentere betænknin- gen. Per Walsøe har ingen beregninger over de samlede udgifter, men medgiver, at det bliver dyrt. Meget dyrt. Spørgsmålet er så, hvem der skal administrere og gen- nemføre ændringerne. Hvis man ønsker det, kunne Hjemmestyret nemlig for- mentlig overtage området og få forhøjet sit bloktilskud til- svarende. Men tilbage står ressourceproblemerne med at fremskaffe den kvalifice- rede arbejdskraft. Det kan blive en alvorlig stopklods. Selv vil Per Walsøe ikke give noget bud på sin hold- ning. - Men vi er blevet bedt om at forholde os til spørgsmålet om hjemtagning. I vores betænkning, der vil afslutte retsvæsenkommissionens arbejde, vil vi opregne forde- le og ulemper ved en sådan beslutning. Men hvad, der er bedst, bliver alene op til de grønlandske og danske poli- tikere at afgøre, siger Per Walsøe, som forventer, at retsvæsenkommissionen afslutter sit arbejde ved udgangen af næste år. ASS./ FOTO-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.