Atuagagdliutit - 05.10.1999, Side 18

18 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nogle bemærkninger til bogen Inuit, kultur
og samfund - en grundbog i eskimologi
Af: Journalist
Kristian Poulsen, Pablo
Forlaget Systime A/S har i
samarbejde med 25 forskelli-
ge forfattere fået lavet en
såkaldt grundbog i eskimolo-
gi på dansk. Bogen er godt
researchet, velskrevet og let-
forståelig. Men afsnittet
“Dagligliv i kolonitiden,
Hjemmestyre, Partier” af
Jørgen Fleischer savner en
meget bedre research og der-
for også bedre uddybning,
der kan måle sig med bogens
andre forfattere. Researchen
er så dårlig, at der nogen ste-
der af hans tekst nærmest kan
kaldes historieforfalskning.
F. eks. skriver J. Fleischer:
“Den ny politiske kurs ryste-
de det unge Grønland og
skuffelsen ytrede sig i den
første grønlandske demon-
stration, som fandt sted foran
Christiansborg.” For det
første er det ikke den første
grønlandske demonstration
og for det andet fandt dette
demonstration ikke kun for-
an Christiansborg.
Kulminearbejderne i det
nedlagte Qullissat har allere-
de 16 år før den 7. april 1964,
hvor der både foran Christi-
ansborg og i Nuuk, Sisimiut,
Paamiut og Maniitsoq blev
demonstreret imod fødested-
skriteriets indførelse på
dagen for lovforslagets
anden behandling i Folketin-
get. Jeg forstår ikke hvorfor
J. Fleischer, der en overgang
var formand for det nye “Inu-
it-Partiet” fra 1963, der i sit
partiprogram ikke har ret
meget andet end afskaffelsen
af netop fødestedskriteriet
overser disse begivenheder i
sin egen by: Nuuk f. eks. Vi
gik på realskolens sidste
klasse dengang og jeg var
både primusmotor og blev
valgt til talsmand for den
demonstration, som vi - først
og fremmest eleverne i real-
skolen - arrangerede uden
hjælp andre steder fra. At vi
ikke kontaktede J. Fleischer
på daværende tidspunkt,
medens vi kontaktede Takis-
uunnguaq Petersen, som var
Inuit-Partiets lokalformand
dengang, skyldtes udeluk-
kende, at vi kunne bruge
hans erfaringer med at lave
plakater og transparenter.
Det teoretiske kunne vi selv
klare og klarede det også
uden J. Fleischers hjælp.
Begivenheden er ikke til at
læse i AG, men kun i Sermit-
siaq. Måske derfor er begi-
venheden ikke sket for J.
Fleischer eller har han for-
søgt at fortrænge det, fordi
demonstrationstanken ikke
var hans ide? Eller ikke
noget han har skrevet om i
sin leder i AG? Hvis han har,
så har vi jo nok set det på
skrift - for lidt længere nede i
hans gennemgang af Hjem-
mestyrets tilblivelse skriver
han: “Daværende grønlands-
minister Knud Hertling ...
reagerede prompte og udtalte
til “Kristeligt Dagblad”, at
han tilskyndet af lederen i
“Grønlandsposten” ville
kontakte Landsrådet om ned-
sættelse af et hjemmestyre-
udvalg.” Ja, kært barn har
mange fædre”, som Jonathan
Motzfeldt udtalte det ved en
TV-udsendelse om hjemme-
styrets 20-årige historie.
J. Fleischer skriver videre:
“Allerede i januar 1973 blev
hjemmestyreudvalget nedsat
og den 1. maj 1979 kunne
dronning Margrethe over-
række det originale eksem-
plar af Hjemmestyreloven til
landsrådets formand Lars
Chemnitz.”
Der blev nedsat to og ikke
kun et udvalg i forbindelse
med forberedelserne til
hjemmestyrelovens tilblivel-
se. Hjemmestyreudvalget
havde Lars Chemnitz som
formand og bestod udeluk-
kende af grønlandske politi-
kere. Og blandt andet derfor
foreslog udvalget mineral-
og olieområdet til grøn-
landsk særanliggende. Hjem-
mestyrekommissionen, der
havde den tidligere folke-
tingskandidat for det konser-
vative i Danmark og senere
skatteminister Isi Foighel
som formand, der skulle bøje
de syv danske og de andre
syv grønlandske politikeres
og deres baglands ønsker
mod hinanden. For danske
politikere ville ikke høre
noget tale om, at grønlænder-
ne har deres eget land samt
alle dets ressourcer intakt
som det folk, hvis forfædre
har beboet landet i perioder
siden ca. 1.000 år før patriar-
ken Abraham af Ur. Det var
jo også netop spørgsmålet
om ejendomsretten til landet,
der var ved at splitte de dan-
ske og de grønlandske politi-
kere ad. Denne reaktion er jo
ikke ualmindelig hos impe-
rialister: De opfører sig som
om de har erobret vort land
og dets folk ved at besejre os
militært - selv om dette over-
hovedet ikke er tilfældet i
vort land. De blev nødt til at
lave en lov i februar 1932,
Sociale problemer
i Nanortalik
Af Morten Waldstrøm,
Nanortalik
Efter at have læst artiklen
med Rachel Kvania omkring
forandringer i folkeskolen
(AG nr. 74 red.), sporer jeg
en vis bekymring/magtesløs-
hed omkring hendes udsagn i
forbindelse med artiklen.
På foranledning heraf fin-
derjeg anledning til at frem-
komme med mine bekymrin-
ger omkring de sociale pro-
blemer i byen.
Som udsendt politimand fra
Danmark har jeg nu været sta-
tioneret i Nanortalik i godt to
år. I den periode har jeg gen-
nem min tjeneste stødt på -
efter min mening - ikke så få
sociale problemer blandt
befolkningen her i Nanortalik.
Disse sociale problemer
forstærkes af et alt for stort
alkoholforbrug- (misbrug)
blandt store dele af befolk-
ningen her i Nanortalik. Det-
te alkoholforbrug er især
synligt i forbindelse med
lønudbetalingerne, hvor
mange berusede personer
færdes i gadebilledet. På de
samme tidspunkter oplever
man også mange børn og
unge, som færdes ude til sent
på natten. Hvorfor mon?
Jeg er bange for, at Nanor-
talik ikke selv kan løse disse
sociale problemer? Det er
klart, at det offentlige har et
ansvar, men folk selv har et
medansvar for deres eget og
ikke mindst for deres børns
velfærd.
Blandt de mennesker, som
til dagligt forsøger at hjælpe
disse klienter (socialforvalt-
ningen, sygehusvæsenet,
skolen, selvhjælpsgruppen
og politiet m.v.), sporer jeg
en vis håbløshed. Og her er
undertegnede ingen undta-
gelse.
Jeg mener, at det sociale
arbejde i byen skal tilføres
ekstra ressourcer.
Har vi ikke sociale proble-
mer i Nanortalik?
for at Kongeriget kan få alle
rettighederne gratis i forbin-
delse med udnyttelsen af alle
værdierne i vores, færinger-
nes og islændingenes under-
grund.
J. Fleischers gennemgang
af grønlandske partier er
ligeså mangelfuld. Den
første bevægelse i vort land,
der kunne ligne en partidan-
nelse, var foreningen
“Nunatta Qitomai” fra mid-
ten af 1930’erne, hvid vide-
reudvikling blandt andet kri-
gen forhindrede. Under kri-
gen blev der dannet et nazis-
tisk parti i Sisimiut, i 1947
blev kommunistpartiet og det
socialdemokratiske parti stif-
tet i Qullissat, Grønlands
Borgerparti (radikalt) blev
stiftet i 1954 i Qaqortoq og
socialdemokraterne forsøgte
at etablere sig igen i 1955 i
Nuuk, hvor de lod bladet
“socialiste” udkomme i ca. 4
år.
Det er ikke korrekt at skri-
ve som J. Fleischer, at start-
skuddet til stiftelsen af parti-
et Siumut blev taget den 3.
oktober 1972. Startskuddet
dertil blev grundlagt ved
udgivelsen af bladet “Suju-
mut” den 27. januar 1975 - et
blad der udkom hver 14. dag
undtagen i jule- og sommer-
ferierne indtil Siumut-partiet
fik etableret sig som magtens
parti. Al snak om en seriøs
dannelse af Siumutpartiet
startede og udvikledes i dette
blad samt hos de mennesker,
der var frivilligt forsamlede i
Siumutbevægelsen - hvor vi
aldrig så noget til nogen Jør-
gen Fleischer. Siumut blev
stiftet som parti den 29. juli
1977 i Upemaviarsuk, Atas-
sut den 29. april 1978 i Nuuk
og Inuit Ataqatigiit den 21.
november 1978 i Aasiaat.
Den 4. februar 1979 stiftede
SIK’s repræsentantskab
“Sulisartut Partiiat”, der
levede i ca. 2 år.
Som sagt er resten af
bogen, der er skrevet af
andre 24 individer, udmær-
ket læsning. Men Svend Kol-
tes angivelse af vort sprog til
kun at være et polysyntetisk
er måske i underkanten, da
vort Inuit-sprog både har et
for- og efternavn, nemlig Det
polysyntetisk agglutinative
Sprog, ifølge cand. mag. i
Inuit- lingvistik Carl Chris-
tian Olsen, Puju.
ABONNER 32 1 O 83
Grønlands Hjemmestyre
søger
Administrerende Direktør
Grønlands Landsstyre opslår herved stillin-
gen som Administrerende Direktør i Lands-
styrets Sekretariat til besættelse 1. november
1999 eller snarest herefter.
I forbindelse med udløbet af den nuværende
administrerende direktørs åremålsansættel-
se opslås hermed stillingen som øverste
direktør i Landsstyrets regi.
Den administrerende direktør har direkte
reference til Landsstyreformanden.
Den administrerende direktør er, ud over at
være direktør for Landsstyrets Sekretariatet,
også ansvarlig for Landsstyrets møder og den
generelle service af Landsstyret som helhed.
Vedkommende er således også leder af
Landsstyrets Direktion, Direktørkollegiet og
Samarbejdsudvalgenes Forretningsudvalg.
Ligeledes forbindes en række andre ledelses-
og tillidsfunktioner til den position, herun-
der ledelsen af valgene til Landstinget.
Der er således tale om en yderst krævende
stilling, til hvilken en lang række såvel inden-
landske som udenlandske personer og insti-
tutioner nærer meget store forventninger.
Samtidig medfører stillingen en omfangsrig
repræsentativ virksomhed i forbindelse med
såvel Landsstyreformandens regeringsre-
præsentanters besøg i Grønland.
Ansøgere til stillingen skal i forvejen have
bevist, at de magter en sådan position og et
sådant ansvar, som stillingen indebærer. Her-
under forventes ansøgere at have lang erfa-
ring indenfor topledelse, et indgående kend-
skab til det hjemmestyrede Grønland og alle
de hertil knyttede politiske funktioner,
udprægede evner som forhandlingsleder og
ikke mindst et gennemgribende kendskab til
det grønlandske sprog, den grønlandske kul-
tur og det samfund, som vedkommende skal
betjene.
Dobbeltsprogethed er en forudsætning, lige-
som der kræves evne til brug af engelsk som
forhandlingssprog.
Stillingen er en tjenestemandsstilling, som
for tiden er klassificeret i den grønlandske
lønramme 40, hvortil er knyttet et særligt til-
læg på kr. 120.930,00 samt et yderligere
særligt tillæg på kr. 109.420,00, begge tillæg
i årligt grundbeløb 1. april 1991-niveau.
Ansættelse som tjenestemand vil finde sted
i henhold til landstingslov nr. 5 af 14. maj
1990 om Grønlands Hjemmestyres og kom-
munernes tjenestemænd i Grønland med et
ansættelsesområde, der omfatter tjeneste-
mandsstillinger i Grønlands Hjemmestyre
og kommunerne i Grønland. Tjenestestedet
er for tiden Nuuk.
Stillingen er godkendt til besættelse på åre-
mål på 4 år, og kan evt. besættes på over-
enskomstvilkår.
Tjenestemænd i staten og ansatte efter en
række AC-overenskomster, bl.a. overens-
komsten mellem DJØF og Finansministeri-
et, har ret til tjenestefrihed uden løn i for-
bindelse med ansættelse under Grønlands
Hjemmestyre. Indenrigsministeriet har lige-
ledes henstillet til kommuner og amter, at der
vises imødekommenhed over for ansøgnin-
ger om tjenestefrihed uden løn ved ansættel-
se under Grønlands Hjemmestyre. Bestem-
melserne om tjenestefrihed omfatter også
ægtefælle/samlever til personer, der ansæt-
tes under Grønlands Hjemmestyre.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til
til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i
henhold til de/n på tiltrædelsestidspunket
gældende aftaler/overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre og pågældende for-
handlingsberettigede organisation.
Der kan anvises bolig, for hvilken der beta-
les efter gældende regler.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved
henvendelse til adm. Direktør Kaj Kleist, tlf.
34 51 03.
Ansøgning med oplysning om uddannelse
og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af
eksamensbeviser m.v., fremsendes, tydeligt
mærket stillingsopslags nr. 652 til:
Grønlands Hjemmestyre
Landsstyrets Sekretariat
Postboks 1015, 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist:
Ansøgninger skal være Sekretariatet i hænde senest den 22. oktober 1999.