Atuagagdliutit - 23.11.1999, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 23. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 39
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 30
Qaqutariinnut politikeqartinnagu
meeqqanut politikeqassanngilaq
KALAALLIT MEEQQAT Danmark-imi
nalligineqaleriartorput. Berlingske Tiden-
dep oqallinneq aallartippaa, ilaatigut meeq-
qat kalaallit oqaatiginiameqarlutik sumigin-
nameqartartut atomerlunneqartartullu. Avii-
si aarama Red Bamet-imi allattuuneq Laue
Traberg Smidt malillugit kalaallit meeqqat
taallimararterutaat piffissap ingerlanerani
atornerlunneqassapput, taassumalu issuaa-
viginerarpaa Anne Troelsen-ip inatsisileri-
tuutut soraarummeemermini suliarisimasaa.
Taanna ullumikkut AG-mut oqarpoq, kisit-
sisit pineqartut ilisimanagit, taamalu sooru-
nami aarama saqqummiussimanagit. Suut
tamarmik saqqummiunneqassammata oqaa-
tigissavarput Traberg Smidt kingusinneru-
sukkut - Kalaallit Nunaanni radiuaviisimi -
nassuermat taamatut oqamiamini uppernar-
saatissaqartinnagu. Taamaakkaluartoq qal-
lunaanit upperineqarpoq.
Maannakkut aamma siunnersuutigineqar-
poq »ataatatut aaqqiinermik« atsiortoqarsin-
naasoq, soorlu nunani ineriartortinneqartuni
tamanna ilisimaneqartoq, qallunaat aningaa-
saat untritillit arlalinnguit ukiumut atorlugit
qulamaameqarsinnaammata meeqqat atuar-
nissaat ilinniagaqamissaallu.
Tamanna quianaannarpoq, ajuallannarlu-
ni pissusiviusunillu tunngaveqanngilluin-
narluni. Kalaallip meeqqap ilinniartitaanera
nunani allanisulli akisutigimmat, ajomartor-
siullu aningaasanik pissuteqanngimmat,
nassuiaataasinnaavoq Kalaallit Nunaata nu-
nallu allat akomanni paaseqatigiissinnaane-
rup qanoq amigaataatigineranut.
NUNANILI ALLANI taamaallaat paatsuu-
ngasoqanngilaq. Kalaallit Nunaannili aam-
ma. Sulimi isumaqartuarpugut meeqqanik
perorsaaneq kalaallit inunnguuserigaat,
meeqqat asanninnermik ima angitigisumik
tunineqartartut, allaat isumannaateqaratik.
Pissutsilli taamaanngillat. Paasinarsivormi
asanninneq qarsupinnerinnaasoq pisussaaf-
fiunngitsorlu. Tapersersomeqarnissamik pi-
sariaqartinneqartumik imaqanngilaq, inuu-
nermi ajomartorsiutit ataasiakkaarlutik tak-
kuttameranni. Taava meeqqat inuusuttuaq-
qallu kisimiilersarput, ilisimanagu qanoq
iliussanerlutik.
Danmark-imi TV-kut aallakaatitassiat
aviisitigullu allaaserisat aqqutigalugit inuit
isumaqalersimapput nunami maani ki-
nguaassavut perorsarsinnaanngikkivut. Ua-
gut nammineq pisariaqartinngilavut aviisit
TV-kullu aallakaatitassiat. Pissusiviusut qa-
ninnerpaalluta isiginnaarpavut. Uagut taku-
sarpavut meeqqat unnuakkut angalaartut,
biilit angalaaleruttorfiisa nalaani angajoq-
qaat aalakoortut meeqqaminnik »uniarlu-
tik« aqqusinikkut ikaarussisut, inunnik isu-
maginnittunik toqqaannarluta oqaluussisar-
luta, uagullu ilaquttatsinni ilisarisimasarpas-
suatsinnilu sumiginnaanermik takunnittar-
tut. Uagut pissutsit qanoq ittuusut nalun-
ngilavut, taamaattumillu qanoq iliuuseqarta-
riaqartut.
KISIANNILI ITIGARTISSIMAVARPUT
meeqqanut isumalioqatigiissitaqalernissaq,
allaammi eqqarsaatigisimanagu meeqqanut
ombudsmandeqalemissaq. Isumaginninner-
mut naalakkersuisup Jørgen Wæver Johan-
sen-ip (S) paasineqarluarsinnaasumik Dan-
mark-imi akerliuniameq ajuallaatigaa, ta-
matumalu kingoma nassuiaatigalugu qanoq
iliuuseqarsimasugut. Suliniutit arlallit ani-
ngaasaliiffigineqarput. Meeqqanik paaqqin-
nittarfiit, sunngiffimmi sammisassaqartitsi-
niameq allarpassuillu. Aamma inatsisartu-
nut ilaasortaq Asii Narup (IA) nassuiaavoq
imaanngitsoq meeqqanut iliuuseqarsimcm-
ngitsagut, iliuuseqamerpulli tunngaveqassa-
soq Kalaallit Nunaanni pissusiviusunik.
Oqaatsit eqqortorpassuit atomeqaraluartut
nikeriarsinnaanngilagut. Oqaatsit imminnut
ataqatigiinnerat peeraanni qamuuna eqqor-
tumik eqqarsaateqaraluarluni meeqqanut al-
lanullu qajannartunut iliuusissat pitsaaner-
paat qatangiinnartinneqarsinnaapput. Taa-
matullu pisoqamerani meeraqarpoq sumi-
ginnakkanik, atugarliortunik atornerlunne-
qartartunillu.
Nammineersinnaavugulli...
AAMMAMI TAAMAALIORSINNAA-
VUGUT. Tamannali pisinnaanngilaq meeq-
qanut inuusuttuaqqanullu iliuuserineqartar-
tut ilisimaneqarluartut qujanamiarfiginerisi-
gut. Aammami tamatumani pineqarmata
ilaqutariinnermi avatangiisit. Ilaqutariin-
nermilu avatangiisit pitsanngortinnavian-
ngilagut inuit taama amerlatigaluta inini mi-
kisunnguani ineqartuartilluta.
Inersimasut meeqqat akisussaaffigaat,
inersimasulli akisussaassutsimik pigisaqan-
ngippata iluaqutaanavianngilaq tamatuma
iluani assigiinngitsunut aningaasaliissute-
qartameq. Ungdomsklub-imi »kusanarluar-
tumi« inupilunngortoqarsinnaavoq anger-
larsimaffik ingerlanerliorsimappat. Inooqa-
tigiinnermilu pissutsit ajornakusoorpata
angerlarsimaffik ingerlanerliortarpoq - pi-
ngaartumik pissutsit ajomakusoorluinnartil-
lugit.
Politikikkut suliniutigineqartut immik-
koortinneqarsinnaanngillat. Suut tamarmik
imminnut ataqatigiimmata. Ilaqutariinnermi
avatangiisit pitsanngorsameqassapput naa-
lakkersuisoqarfiit tamarmik imminnut qani-
mut suleqatigiinnerisigut. Ilaqutariinnut
meeqqanullu naalakkersuisoqarfimmik pi-
lersitsissanngikkutta. Meeqqat atugarisaat
isumagineqarsinnaapput inissaqarniarner-
mi, isumaginninnermut pisortaqarfimmi,
peqqinnissaqarfimmi assigisaannilu isuma-
ginninnermit pitsaanerusumik.
Sunaluunniillu toqqaraluarutsigu meeqqat
ajornartorsiutaat erloqinartut inuiaqatigiinni
imminnut naammagisutut erloqisittutullu
ittuni aaqqinneqarsinnaanngillat, isiginian-
ngikkutsigit ilaqutariinnermi pissutsit ta-
maasa.
Tullianik qinersisoqalerpat tamanna oqal-
lisigineqartut pingaamersarilittoq...
Ingen børnepolitik uden familiepolitik
I DANMARK er man begyndt at få ondt af
de grønlandske bøm. Berlingske Tidende
har næret en debat, der blandt andet frem-
stiller grønlandske bøm som misrøgtede og
misbrugte. En femtedel af alle grønlandske
bøm skulle ifølge avisen og generalsekretær
Laue Traberg Smidt fra Red Barnet på et
eller andet tidspunkt blive misbrugt, og som
kilde har han antydet at have brugt en juri-
disk afgangsopgave af Anne Troelsen. Hun
siger i dag til AG, at hun ikke kender sådan-
ne tal, og at hun naturligvis heller ikke har
offentliggjort dem. For fuldstændighedens
skyld skal nævnes, at Traberg Smidt siden -
i den grønlandske radioavis - har indrøm-
met, at han ikke har dokumentation for sine
påstande. Men danskerne tror ham alligevel.
Og nu er der sågar rejst forslag om, at teg-
ne »fadder-ordninger«, som man kender det
i mange udviklingslande, hvor nogle få hun-
drede danske kroner om året kan sikre et
bams skole og uddannelse.
Det er grotesk, sårende og helt udenfor
virkeligheden. Alene de to omstændigheder,
at et grønlandsk bams uddannelse er ligeså
dyr som i andre vestlige lande, og at proble-
met slet ikke har med penge at gøre, forkla-
rer næsten alt om den forståelseskløft, der er
mellem Grønland og den øvrige verden.
MEN DET ER ikke kun den øvrige verden,
der ikke forstår nogenting. Det er også
Grønland. Her bilder vi os nemlig stadig
ind, at pædagogik er en medfødt grønlandsk
egenskab, og at de grønlandske bøm får så
megen kærlighed, at den hellige grav er vel
forvaret. Men sådan er det ikke. Kærlighe-
den har nemlig vist sig at være overfladisk
og uforpligtende. Den rammer ikke den
nødvendige støtte, når livets mange vanske-
ligheder banker på, én efter én. Så er bøm
og unge alene, og de aner ikke, hvad de skal
stille op.
Gennem TV-programmer og avis-artikler i
Danmark har befolkningen dér fået indtryk af,
at vi her i landet ikke kan magte at opfostre
vore efterkommere. Selv nøjes vi ikke med
aviser og tilfældige TV-programmer. Vi har
1.-parket til virkeligheden. Det er os, der ser
unger på gaden om natten, os der ser fulde
forældre hale deres betuttede små over vejen i
myldretiden, os der snakker direkte med de
sociale myndigheder, os der i familien og
blandt vore mange, mange bekendte selv ser
misrøgtet. Det er os, der ved, hvordan det står
til og derfor os, der burde gøre noget ved det.
MEN VI HAR sagt nej til et bømeråd og
end ikke tænkt på en bømeombudsmand.
Landsstyremedlem for sociale anliggender
Jørgen Wæver Johansen (S) bliver forståe-
ligt nok fornærmet over hetzen i Danmark,
og forklarer derefter, at vi gør noget. Der
sættes penge af til en række aktiviteter.
Institutionsområdet, fritidsaktiviteter og
meget andet. Og landstingsmedlem Asii
Narup (IA) forklarer, at det bestemt ikke er
fordi vi ikke vil gøre noget for vore børn,
men det, vi gør, skal have rod i den grøn-
landske befolknings virkelighed.
Hvor kan man dog sige meget rigtigt og
alligevel ikke komme nogen vegne. Når
man tager sætninger ud af sin helhed, kan
man af hjertets godhed dræbe selv de bedste
initiativer for bøm og andre svage. Og alt
imens vanrøgtes bøm, mistrives, misbmges.
Men vi kan jo selv...
DET KAN VI DA. Men det klares ikke med
nogle fedterier omkring de gammelkendte
bøme- og ungdomsaktiviteter. Det handler
som så meget andet om familiemiljøet. Og
familiemiljøet forbedrer vi ikke, når vi for
eksempel bor på nakken af hinanden i alt for
små mm.
Børnene er de voksnes ansvar, men hvis
de voksne er uansvarlige, nytter det ikke at
sætte penge af til dit og dat indenfor områ-
det. Man kan godt udvikle sig til en slyngel
i en »forkromet« ungdomsklub, hvis hjem-
met svigter. Og det gør hjemmet ofte der,
hvor de sociale forhold er vanskelige - og
især, hvor de er umulige.
Man kan ikke se isoleret på de politiske
fagområder. Alt hænger sammen. Familie-
miljøet skal forbedres i et bredt samarbejde
mellem alle landsstyreområder. Hvis vi ikke
ligefrem skal have et landsstyreområde for
familie og bøm. Her ville børnenes tarv
kunne varetages med større selvfølgelighed
end i boligområdet, socialdirektoratet, sund-
hedsvæsenet og hvad de nu alle sammen
hedder.
Men uanset, hvad man vælger, så kan det
ikke lade sig gøre at løse børnenes fortvivle-
de problemer i vort selvtilstrækkelige og
selvforpinte samfund uden at fokusere på
familiemiljøet i bred og komplet forstand.
Måtte det blive hovedemnet ved næste
valg, når det kommer...