Atuagagdliutit - 23.11.1999, Síða 6

6 • TIRSDAG 23. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
USA Avanersuarmi
radareqarfiup
piorsamissaanut
inatsisiliussanngilaq
Amerikarmiut ABM-imik isumaqatigiissummut
uniuilluni missil-it atorlugit illersuutissanik nutaanik
pilersitsinissaannut IA Siumullu ataatsimut akerliupput
KØBENHAVN(CSL) - Nu-
lA-p Siumullu siulittaasuisa, Josef Motzfeldt-ip aamma Jonathan Moizfeldt-ip akuerisinnaan-
ngilaat, russit akuerseqqaartinnagit USA Avanersuarmi radareqarfimmik piorsaassappat.
IA og Siumuts to formænd, Josef Motzfeldt og Jonathan Motzfeldt, vil ikke acceptere, at USA
- uden russernes accept - opgradere Thulebasen som led i et nyt nationalt missilforsvar.
USA får ikke ensidigt lov
til at opgradere Thule-radar
Fælles modstand fra IA og Siumut, hvis amerikanerne
opfører nyt misilforsvar i strid med ABM-traktat
KØBENHAVN(CSL) Mens
nanut allanut ministeri Niels
Hclveg Petersen kissaateqar-
poq, amerikarmiut missil-it
atorlugit illersuutissanik sa-
naartussappata, tamanna pi-
tinnagu ABM-imik isumaqa-
ligiissutip allanngorlinnissaa
USA-p Rusland-imut isuma-
qatiginninniutigeqqaassagaa,
apcqqummulli mianernartu-
mut tamatumunnga, piffissa-
mi kingullcrmi eqqumaffio-
qisumut IA Siumullu sakkor-
tunerusumik saqqummerput.
Parliip siuttui marluk, Jo-
sef aamma Jonathan Motz-
feldt tusagassiortunut allaga-
qarlutik oqarput, ABM-imik
isumaqatigiissummi 1972-
imeersumi aalajangersakkat
uniorlugit Avanersuarmi ra-
dareqarfimmik piorsarnissaq
ingerlanneqassappat, ima-
luunniit amerikarmiut kisi-
miillutik pilersaarutiminnik
allanngortitsinaveersaassap-
pala, tamanna arlaatigul-
luunniit akuerisinnaanngik-
kitsit. Aamma amerikarmiut
qinnuteqaammik saqqummi-
ussissappata naalakkersuisut
oqaloqatigiinnernut ilaatin-
neqarnissartik naatsorsuuti-
gaat, taamatullu erseqqis-
saapput Avanersuarmi rada-
reqarfimmik piorsaasoqas-
sappat tamanna arlaatigul-
luunniit nunarsuarmi eqqissi-
si manermut sunniuteqarner-
lussanngitsoq.
Amerikarmiut pilersaaru-
taat nunap iluani avatannilu
eqqissiveerutitsipput. Sapaa-
tip akunnerani kingullermi
Folketingip ataatsimiinne-
ranni apeqquteqaqattaarne-
rup nalaani suliaq oqallisigi-
neqarpoq, aammalu OSCE-p
Istanbul-imi ataatsimeersuar-
nerani nunat pissaanilissuit
marluk taakku akaareqati-
giippallaannginnerat ajorne-
rulerpoq - taamaalillunis-
saarlu ABM-imik isumaqati-
giinniarnerit ajornerulerlutik
- Rusland Theteniami innut-
taasut naalliuffigeqisaannik
sakkutuulersuussineq pillugu
ilaatigut USA-mit isornartor-
siorneqarnerminut akerliul-
luni ataatsimeersuarnermit
qimagummat.
Qineqqusaarut
Annilaangasitsinerpaasoq
tassaavoq USA-p russinit a-
kuerineqaqqaarani sakkutoo-
qarfiup missil-it atorlugit il-
lersuusersulersinnaammagu.
Sten Rynning, København-
imi eqqissisimaneq akaare-
qatigiinnginnerillu pillugit i-
lisimatusarfeqarfimmi ilisi-
matusartoq oqarpoq, taama-
tut annilaangassuteqarneq
tunngavissaqarlualersinnaa-
soq, naak missil-it atorlugit
illersuutissat aatsaat præsi-
dentil ataatsimiinnissaanni
tullermi aalajangangiiffigi-
neqavittussaagaluarlut. Kisi-
anni apeqqut taannarpiaq a-
merikarmiut qineqqusaarne-
ranni pingaaruteqarluarsin-
naanerarpaa.
Qarmarsuup uppititaanera-
la kingorna Europa-mi USA-
milu ineriartorneq assigiin-
ngitsorujussuarmik ingerlasi-
mavoq. Europa-mi akaareqa-
tigiinnginnerit annilaanga-
nartippallaarneqarunnaarsi-
mapput. Ajornartorsiutil an-
nertusivallaannginnerini sor-
laanit sorsuffigalugil aaqqis-
sinnaanerat tamaani upperi-
neqarpoq. Qajannanaarne-
qarnissaq ersissutigineerussi-
mavoq, pisariaqassappammi
Europa sakkortoqataanik a-
kisinnaarusuppoq.
- Aamma USA-mi taa-
maappoq. Kisianni aamma
alla nunap iluani polilikki
pillugu oqallinnermi ersarip-
poq. Amerlasuut isumaqar-
put nunat »inupiloqarfiit«,
soorlu Korea-p avannaa Iran-
ilu ungasinngitsukkut isorar-
tuumut aallarsinnaasunik
missil-iuteqalersussal akior-
nissaannut sakkunik amerli-
saanissaq pisariaqassasoq.
Tamannalu nunap pissaanil-
lip USA-tut ittup, imminut
nunarsuarmi siuttutut isigi-
sup isumaanut naapertuutin-
ngilaq. Aammalu nunarsu-
armi unammillerteqalersin-
naaneq USA-mi ersissutigi-
neqartut ilagaat, tamatumun-
ngalu upalungaarsimanissaq
kissaatigineqarpoq.
Puffassaarinissaq
ulorianarpoq
- USA-p kisimiilluni Rea-
gan-ip nalaani suliniuteqar-
nermit aallartittumik missil-
it atorlugit illersuutissamik
sananissaq piviusunngortin-
niassaneraa soorunami akiu-
minaappoq. Isumalluarnarto-
qarpallaanngilarnli, tassami
USA qanittumi CTBT-mik i-
sumaqatigiissutip atortussan-
ngortinneqarnissaanut akerli-
ulluni taasisimavoq, taaniaa-
lillunilu atomimik misile-
raaqqusinnginnerup ingerla-
annarnissaanut akerliulluni,
Steen Rynning oqarpoq.
Kalaallil Nunaannut Dan-
mark-imullu innersuussute-
qarpoq, isummaminnik ta-
manut ammasumik saqqum-
miussuivallaaqqunagit.
- Taamaaliomissaq USA-
mi qineqqusaartoqarnerata
nalaani puffaatigineqarsin-
naavoq, killormut aallassutaa-
sumik. Kisianni naalakkersui-
nikkut suliniutit ammasumik
ingerlanneqartariaqarput,
Sten Rynning oqarpoq.
Ersarissumik
akisoqartariaqarpoq
Folketingimi oqallinnermi
nunanut allanut ministerip
Niels Helveg Petersen-ip kis-
saatini uteqqillugu oqaatigaa,
Avanersuarmi radareqarfiup
atorneqarnerani, nunarsuar-
mi inatsisit unioqqutinneqas-
sanngitsut.
- Malugilluarpara USA-p
isumaqatiginninniarnerni i-
ngerlanneqartuni Rusland-ip
isumaqatiginissaa ilunger-
suutigisorujussuugaa. USA-
p oqaatigaa ABM-imik isu-
maqatigiissut sakkutuut inis-
sisimanerisa patajaallisar-
neqarnerani aallaaviunerata
pigiinnarneqarnissaanut inat-
siligut pisussaaffeqarlutik
taamaaliornissarlu politik-
kikkut piareersimaffigalugu,
Niels Helveg Petersen oqar-
poq. Oqaluttuarporlu aamma
Danmark USA-tulli isuma-
qarnerminik saqqummiussi-
simasoq.
Holger K. Nielsen-ip taa-
matut oqaaseqarneq naalak-
kersuisut isummaminnik
USA-mut saqqummiussiner-
minni mianersorpallaartutut
isumaqarfigaa.
- Ersarilluinnartumik akis-
oqarsinnaannginnerami,
naalakkersuisut amerikarmi-
ut naalakkersuisuinut oqarlu-
tik, Rusland akuersinngippat
Danmark-ip amerikarmiut
pilersaarutaannut arlaannaa-
tigulluunniit akuersaarusun-
ngitsut, SF-ip siulittaasua
aperivoq, ersarissumik aap-
pimik naaggamilluunniit a-
keqqulluni, kisianni nunanut
allanut ministerip una akis-
sutigiuarpaa:
- Paatsoorneqarsinnaan-
ngitsumik oqassaanga USA-
mit oqaatigineqarmal, ABM-
imik isumaqatigiissutip pi-
giinnarnissaanut inatsisitigut
pisussaaffeqarlutik taamaali-
ornissamullu politikkikkut
piareersimallutik. llluatu-
ngeriit paaseqatigiillutik taa-
maaliornianngippata, ABM-
imik isumaqatigiissut allan-
ngortinneqarsinnaanngilaq.
Dansk Folkepartiimit Peter
Skaarup aperivoq, illersor-
nissamut isumaqatigiissut
1951-imeersoq malillugu
Danmark - Kalaallit Nunaat
avaqqulluinnarlugu - pisin-
naatitaannginnersoq, Ava-
nersuarmi radareqarfiup pi-
orsarnissaanut akuersinis-
samut.
- Isumaqarpunga 1951-imi
isumaqatigiissutip naliler-
sunnginnerani USA qinnute-
qassanersoq utaqqeqqaartari-
aqaripput, nunanut allanut
ministeri nipaalluni
akivoq.ss
udenrigsminister Niels Hel veg
Petersen ønsker, at USA først
når til enighed med Rusland
om en ændring af ABM-trak-
taten, før amerikanerne even-
tuelt etablerer et nyt missilfor-
svar, så er IA og Siumut skar-
pere i deres udenrigspolitiske
profil i det betændte spørgs-
mål, som har optaget sindene
den senere tid.
I en pressemeddelelse fra
Josef og Jonathan Motzfeldt
skriver de to partiledere, at de
under ingen omstændigheder
kan gå ind for en opgradering
af Thuleradaren, hvis be-
stemmelserne i ABM-trakta-
ten af 1972 overskrides, eller
såfremt amerikanerne ensi-
digt fastholder deres planer.
Landsstyret forventer ligele-
des at blive inddraget direkte
i drøftelserne, hvis USA
fremsætter en konkret an-
modning, ligesom man slår
fast, at en opgradering af
Thuleradaren på ingen måde
må bidrage negativt til den
eksisterende verdensfred.
De amerikanske planer har
vakt postyr i ind- og udland. I
sidste uge blev sagen debatte-
ret i Folketingets spørgetid, og
på OSCE-topmødet i Istanbul
blev den iskolde atmosfære
mellem de to supermagter
yderligere forværret - og der-
med også ABM-forhandlin-
geme - da Rusland forlod top-
mødet i protest mod blandt
andet USA’s kritik af russer-
nes militære engagement i
Tjetenien, hvor civilbefolk-
ningen lider store smerter
under den russiske offensiv.
Tema i valgkamp
Kilden til den største æng-
stelse er, at USA måske vil
iværksætte opbygningen af
sit militære missilforsvar
uden russernes accept. Ifølge
Sten Rynning, forsker ved
Center for Freds- og Kon-
fliktforskning i København,
kan frygten vise sig at være
begrundet, selv om den ende-
lige afgørelse om missilfor-
svaret først træffes efter
næste præsidentvalg. Til-
gengæld kan spørgsmålet
netop af den grund blive et
vigtigt element i den ameri-
kanske valgkamp.
- Efter Murens Fald er
udviklingen forløbet vidt for-
skelligt i Europa og USA. I
Europa er man ikke længere
så konflikt-forskrækket. Her
mener man at kunne løse
problemerne ved at tage fat
om deres rod, inden de
udvikler sig til raslen med
sablen. Man er ikke bange
for at være sårbare, for Euro-
pa vil kunne give igen af
samme mønt, hvis det bliver
nødvendigt.
- I USA findes den samme
strømning. Men der er også en
anden, som vinder frem i den
indenrigspolitiske debat. Man-
ge mener, at der er behov for
en oprustning mod de såkaldte
slyngelstater som Nordkorea
og Iran, der snart ventes at
kunne affyre langtrækkende
missiler. Det passer ikke en
supermagt som USA, der
føler, at de står for det globale
lederskab. Desuden er der i
USA en frygt for, at en ny
konkurrent vil gøre sin entre
på verdensscenen, og det vil
man gerne stå godt rustet til.
Farligt at tirre
- Om USA så vil gå enegang
i spørgsmålet om et nyt mis-
silforsvar, der er en udløber
af Reagans Stjernekrigs-pro-
jekt, er naturligvis ikke nemt
at svare på. Men det skaber
ikke den bedste forventning,
at USA netop har stemt imod
en ratificering af CTBT-afta-
len, altså mod fortsat atom-
prøve-stop, siger Sten Ryn-
ning, som ikke vil anbefale
Grønland og Danmark, at
markere sine holdninger for
voldsomt i offentligheden.
- Det kan under en valg-
kamp tirre USA til at gå i den
anden grøft. De diplomatiske
bestræbelser skal derimod
foregå på de indre linier,
mener Sten Rynning.
Klart svar efterlyses
Under Folketingsdebatten
gentog udenrigsminister Niels
Helveg Petersen ønsket om, at
Thuleradarens anvendelse
ikke skal være i strid med gæl-
dende international ret.
- Og det er mit klare ind-
tryk, al USA under de igang-
værende forhandlinger, gør
sig store anstengelser for at
nå til enighed med Rusland.
USA har givet udtryk for, at
man er umiddelbart juridisk
forpligtet og politisk indstil-
let på at bevare ABM-trakta-
ten som en hjørnesten i den
strategiske stabilitet, sagde
Niels Helveg Petersen, som
fortalte, at Danmark havde
markeret det samme syns-
punkt overfor USA.
Holger K. Nielsen fandt
formuleringen for diskret til,
at regeringen har kunnet ori-
entere USA om sin opfattelse.
- Kunne det ikke være
muligt at få et tindrende klart
svar på, om regeringen vil
sige til den amerikanske rege-
ring, at Danmark under ingen
omstændigheder vil kunne
acceptere de amerikanske
planer med mindre Rusland
er indforstået, spurgte SF’s
formand, der efterlyste et
klart ja eller nej, men gentag-
ne gange fik dette svar af
udenrigsministeren:
- Jeg kan sige det helt utve-
tydigt, at USA har givet
udtryk for, at man er juridisk
forpligtet og politisk indstil-
let på at bevare ABM-trakta-
ten. ABM-traktaten kan ikke
ændres, uden at begge parter
er indforstået.
Peter Skaarup, Dansk Fol-
keparti, rejste spørgsmålet,
om forsvarsaftalen fra 1951
ikke i virkeligheden giver
Danmark mulighed for - helt
uden om Grønland - at give
tilladelse til en opgradering
af Thuleradaren.
- Jeg tror, vi skal vente og
se, om der kommer en anmod-
ning fra USA til at vurdere
forholdet til 1951-aftalen, lød
udenrigsministerens ordknap-
pe svar.
ASS./ FOTO: AG