Atuagagdliutit - 23.11.1999, Side 22

22 • TIRSDAG 23. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
19.30 "Mørkels & lysets
kamp". Teaterforestilling
med unge fra Alleq.
Tilladt fra 12 år.
Arrangører: Alleq/Silamiut..
Entré 40,-
SØNDAG 28. NOVEMBER___________
14.00 Per Rosings Kor og
Nuuk Kommunes Musik-
skoles Børnesangkor. l
Musikalsk 1. Advents
søndag i samarbejde med
Royal Greenland og KNR
18.30 Bio: End of days
21.00 Bio: 10 things I hate ;
about you (Til.for alle)
MANDAG 29. NOVEMBER____________*
18.30 Bio: 10 things I hate •
about you (Til.for alle) •
21.00 Bio: End of days (15) ;
TIRSDAG 30. NOVEMBER j
18.30 Bio: 10 things I hate
about you (Til.for alle)
21.00 Bio: End of days (15) -
UDSTILLING
26. NOVEMBER - 15. JANUAR
MIKI JACOBSEN
19. NOV.-5. DEC______________:
STELLA POLARIS
Gordisk fotoudstilling
Byorkestersalen hver
weekender. ^
31. DECEMBER •
INDGANG ÅR 2000
Katuaq. Billetter voksne 299,- •*
»ørn 150,- Købes i Katuaq •
ndtil 3. december kl. 13.00. ■
l
BILLETSALG kl. 10 - 18 1
TLF. 32 85 28
KATUAQ
GRØNLANDS KULTURHUS
1632, 3900 NUUK
TLF. 32 33 OO
Cafétuaq åben
ONSDAG 24. NOVEMBER
13.00- 17.00 SILAMlUT's :f
15 års fødselsdag 1)
arrangement. Kaffemik. "1
19.00-20.30 SILAMlUT's |>
jubilæum. Entré 40,-
TORSDAG 25. NOVEMBER_____' \
21.00 Bio: End of days (15).
Worldpremiere
FREDAG 26. NOVEMBER_________*
15.00 ADO LYNGE's
musik. CD udgivelse.
Arr. Sermii Records/ICC
16.30 MIKI JACOBSEN
Åbning af Kunstudstilling. !
Vises 26. november -
15. januar 2000
18.30 Bio: End of days
21.00 Bio: 10 things I hate ‘
about you (Til for alle)
LØRDAG 27. NOVEMBER
TIRSDAG 23. NOVEMBER
18.30 Bio: Runaway bride
(Til for alle)
Qinikkat akomanni kinaarasunnersuaq nuannenmnaarluinnarpoq
Qaa ila tujorminaqaaq
All. Wilhelm Lyberth,
Maniitsoq
Kingullermik qinersineqaler-
mat ilaatigut uanga qinigas-
sanngortippunga, akuerine-
qarlungalu immikkoortorta-
qarfimmi siulersuisuniit, a-
kuersivittussaniillu - aamma
pappiaqqat tamarmik inger-
laannartumik akuerineqarlu-
tik.
Pisoqarporli maannakkut
paasisakka malillugit inuup
ataatsip suliniuteqarneratigut
(aammalumi uppernarsak-
katsinnik) qinigassanngortil-
laqquneqanngitsunga, naak
atsiugassat tamarmik naam-
massineqareeraluartut, aam-
ma siulersuisuuneqarfim-
miit.
Tamannalumi toqqissisi-
makannerlunga tiguara, neri-
uutigisimagaluarluguli arlaa-
tigut siulittaasoqarfimmut ik-
kunneqarsinnaanissara, taa-
ma torinngilluinnartigisumik
pineqarnera pissutigalugu,
aammalumi oqaasiinnakkut
neriorsorneqaraluarlunga,
kiisarsi salloqittarneqarlu-
nga.
Maannakkut pissutsit toq-
qissisimananngeqaat!
Imatummi toqqissisiman-
ngitsigipput, allaat allatut i-
sikkoqaratik piumasut qanor-
luunniit pigaluarunik arlaan-
nut siuttunngorsinnaallutik,
imaluunniit tunuartinneqar-
sinnaallutik isumaqatigiin-
ngiallakkaanni. Nunatsinni
aqutsineq taamaattuussaner-
pa?
Namminerluinnaq inuiaqa-
tigiinnguusugut nakuulluin-
nartunik naalakkersuisoqar-
lutalu Inatsisartuni siuttoqar-
tariaqarpugut (avatangiisit-
sinnut qummut qissimigaara-
ta) oqarsinnaasunik, iternga
tikillugu tunuaannaratik aki-
uussinnaasunik. Taamatum-
mi iliunngikkutta nuannaar-
torineqarnerartarnerput alla-
nit namminersomerulerniar-
lutik ilungersortunit »kiinar-
patut« isigineqassaaq.
Pisariaqalerpoq kanngu-
sunnata qanorluunniit aappil-
lertaartigigaluarutta qarsor-
taartigigaluaruttaluunniit, sa-
juttaartigigaluaruttaluunniit
pissusiviusut illuttut isilerlu-
ta uparuarsinnaassallugit, te-
qeqqumi matulluunniit tunu-
ani oqallikkunnaarluta!
Qinikkat ataqqinarner-
saanni pissusilersorneq akue-
riuminaaqaaq. Tunuliaquta-
qarnermik oqartarneq oqaa-
siinnaavallaaqaaq. Tunulia-
qutaallutik partiimi sulisut
saassutarineqartuartut, par-
tiip sakkutooqqinneri. Piviu-
sorsiorlutik ingerlatsisut tu-
saalluinnarneqartariaqaler-
put, taamaanngippammi ma-
maagiuagarput- - qulaanit a-
qutsineq - nuanninngitsoq
miserratissaanngitsumik
aamma uagutsinni Siumuk-
kormiuni tujorminarsigalut-
tuinnassaaq.
Anersaaruluuteqatsiarpu-
nga kammalaatinnut, inussi-
arnersuntik inuulluaritsi.
Kammalaatersi.
Selvpromovering blandt de folkevalgte er blevet for udbredt
Og det er ikke til at holde ud
All. Wilhelm Lyberth,
Maniitsoq
Jeg var blandt de opstillede
ved sidste valg, der var god-
kendt af afdelingsbestyrelsen
og dem, der skulle tage ende-
lig stilling til opstillingen -
og alle mine papirer gik igen-
nem uden problemer.
Men der skete et eller
andet dengang, og først for-
nyligt fik jeg fortalt (og fik
dokumenteret), hvad det var.
På grund af en bestemt per-
sons initiativ blev jeg bedt
om at trække min opstilling
tilbage, selv om alle papirer-
ne var i orden, også fra
hovedbestyrelsens side.
Jeg opførte mig behersket
ved opfordringen, men havde
håbet på at skulle blive ind-
draget i bestyrelsens arbejde
på en eller anden måde. Jeg
blev jo behandlet uretfær-
digt, og jeg blev lovet det
mundtligt, men det viste sig
atter, at det var løgn.
Nu er forholdene blevet
meget foruroligende!
Så foruroligende, at det
efterhånden ser ud til, at uan-
set, hvor skidt man egentlig
er, kan man sagtens ryge op i
partitoppen, eller blive verfet
ud, hvis man har en anden
mening. Er det den styre-
form, vi skal have her i lan-
det?
Samfundet skal have ets-
lærk landsstyre og Lands-
ting, der tør fremkomme med
sine meninger, i stedet for at
krybe i egen barm og trække
sig tilbage. Ellers skader vi
vores omdømme udefra, og
det vil blive udnyttet og blive
betegnet som en maske for
dem, der bestræber sig på, at
landet får selvstyre.
Derfor er det nødvendigt at
åbne begge øjne, uanset hvor
meget vi rødmer, blegner
eller dirrer, og komme med
den nødvendige kritik, i ste-
det for at gå og hviske og
tiske i hjørnerne og bag døre-
ne.
Det er meget svært at
acceptere forholdene på lan-
dets fornemmeste sted. At
man siger, at man har et bag-
land er ikke andet end tomme
ord. Baglandet er det, der
modtager flest tæv som par-
tisoldater. Vi må høre mere
på dem, der kommer med
mere realistiske udtalelser,
ellers vil vi, også i Siumut,
igen opleve det, vi aldrig har
brudt om - at blive styret
ovenfra.
Hermed et lille hjertesuk
til mine kammerater, og med
venlig hilsen.
Jeres kammerat.
Ilinniarsimaneq, sunalminniit akigalugu?
All. Johannes Kyed
Illinniarsimaneq qanoq nale-
qarpa? Tassaanerpa inimi
ataasiinnarneerusaarneq, nal-
unaaqutaq 8 - 16-it akornan-
ni, sapaatip akunneranut ul-
lut tallimat, akileraareersi-
malluni 13.500kr-it?
Ilinniarsimaneq nalilerne-
qarsinnaanngilaq kaasarfim-
miugarisartalikkanik. Taa-
maallaat nalilerneqarsinnaa-
voq angerlarsimaffimmi,
meeqqat atuarfianni, ilinnia-
riaqqiffinnilu misilittakkat
najoqqutaralugit. Misilitta-
gaqarfik tassaavoq meeqqat-
ta inuusuttortagullu ingerla-
riaqqinnissaminnut tunnga-
viliiffissaat. Piffissaavoq
inuusuttut, atuarfeqarfinniit
namminerisamilu naliliiffik,
suliffeqarfinnut periarfigis-
saaqqullugit. Toqqamntaviu-
voq ilinniarsimasanik pigin-
naasanillu akulimmik, an-
nertunerusumillu piumasa-
qarfigineqartuartumik.
Ilinniarsimaneq suliffeqar-
nerlu pingaartinneqartutut eq-
qartugaatillugit, iluaqutaaval-
laanngillat ilinniarfiusup ilu-
anni pitsaassuseq piumasa-
qaatillu nakkaakkiartorpata.
Toqqammavissaagaluaq nun-
gullajasunngussooq. Ilinniak-
kani annaqqatarluni angusas-
sat qaangerneqartarput. Iluat-
sitsinerinnakkut sulilersitaa-
neq, oqartussaaqataarpiarani,
nutaaliorsinnaanani, unam-
millerusussuseqarpiaranilu.
Imaluunniit suli ajomerusu-
mik, ilinniagaqarsimanani
inuiaqatigiit akisoqisumik
kiffartuussaattut inuulerluni.
Inoqatigiittugut taamannak
ingerlaannamiarpugut?
Inuiaqatigiit inuuffigisavut
pisariaqartippaat ilinniartitsi-
soqarnissarput. Kisianni ilin-
niarfiusup naammagiinnar-
sinnaanngilaa amerlanerpaa-
nik ilinniartitsisunngortitsi-
salluni, pitsaassuseq kingul-
liullugu. Angajoqqaatut ilin-
niartitsisunut isiginneriaaser-
put allanngortariaqarpoq.
Atortorissaarutaanngillat
ajortutut imaluunniit ajun-
ngitsutut atugassal. Tassaap-
put naleqatigiilluinnarlugit
suleqatissagut. Ingammik su-
liniartuummata meerartatsin-
nik piginnaanilersuisuusut,
uagut nal. 8 -16-inut peqan-
nginnitsinni.
Ilinniartitsisuinnaanngil-
lat, angajoqqaatut lunniussi-
maarnerulertariaqarpugul
meeqqatta ilinniagaqarneran-
nut. Angajoqqaasugut pisus-
saavugut meeqqatsinnut as-
sersuutaalluarsinnaasut. Ki-
sianni ajornatarsiulaalissooq
nammineq angajoqqaatut
toqqammavigisaq napasin-
naanngippat. Taamaattoq
atuarfik aamma pisussaavoq
ilinniarfigissallugu piukkun-
nartoq, meeqqatta nuannara-
lugu ilinniariarfisinnaasaat,
napaqqatartumik toqqamma-
veqassanngikkutta.
Immaqaana aamma inui-
aqatigiit akornanni nukatsita-
rujussuusugut. Taamaammat
immaqa ilinniartitaaneq so-
qutigivallaanngikkipput.
Ingammik inuusuttortagut
ilinniarusuttut eqqarsaatiga-
lugit. Ilaatigummi immaqa
ilinniarusulertarput qaam-
mammusiaq eqqarsaatigiin-
nangajallugu. Ilinniariaqqin-
nissamut tunngavigisaq anni-
kereerpat, taava suli tapisia-
qartarneq akisoqisoq inuttut
ineriartornermut nammineer-
sinnaassusermullu akornu-
taaginnassooq. Kinguneri-
Af Johannes Kyed
Hvad er en uddannelse
værd? Er det bag fire vægge
kl. 8-16, fem dage om ugen
og 13.500kr. efter skat?
Værdien af en uddannelse
ligger ikke i det, der efterføl-
gende kan måles i ens lom-
me. Den ligger i vid ud-
strækning i hele den passage
af lærdom man har fulgt
igennem sine første år i
hjemmet, på skolen, og på
videregående uddannelser.
Det er en fase i livet hvor
man helst ser, at børn og
unge får opbygget en ballast
de kan leve videre på. Det er
en tid hvor den yngre genera-
tion bliver testet af institutio-
nerne, og sig selv, således at
de er rustet til at møde et liv
ude på arbejdsmarkedet. Det
er et fundament der opbyg-
ges, hvori ens evner og kva-
liteter støbes, og som der stil-
les større og større krav til.
Når der tales om vigtighe-
den af en uddannelse og ar-
bejdskraft, kan det ikke nytte
noget at hente det et sted fra,
hvor kvaliteten og kravene i
den opbyggende fase synker.
Fundamentet har let ved at
saanillu periarfissat suliffe-
qarfinnut ingerlariaqqinnis-
saanut killiligaassallutik.
Ajornanngippallaaqaaq
qinigassat arlallit misileraa-
vigissallugit. Tamakku nu-
smuldre. Det ender med, at
man med nød og næppe
kravler over tærsklerne. Man
opnår med held, at være en
del af systemet, uden at være
istand til at fornye, søge nye
mål og tør tage en udfor-
dring. Eller det der er værre,
at mange ikke opnår en
særlig uddannelse, og prisen
bliver social nød der skal
betales af samfundet. Er det
den onde cirkel vi ønsker at
bevare?
Samfundet vi har valgt at
leve i, nødvendiggør uddan-
nelse af lærere. Men, institu-
tionen som uddanner lærer-
ne, kan ikke være tilfreds
med at man bare producerer
flest mulige lærer, uden at
kvaliteten også forbedres. Vi
må som forældre indse, at
lærere ikke bare er redska-
ber, der enten er ubrugelige
eller nyttige. De er i høj grad
en ligeværdig del af os, og
som må gøre en stor indsats
for at være engagerede og
præge vore børn, når kl. 8 -
16 ikke tillader det for os
andre.
Det er ikke kun lærerne,
men i højere grad os foræl-
dre, der må være engagerede
i vore børns uddannelser. Vi
kersuutaaginnarlutillu ilu-
ngersunartuupput. Tamakkii-
sumik nalileraanni, ataasiak-
kaanut angusaqarsimasunut
naleqqiullugu akilersinnaan-
ngilaq!
har som forældre en pligt til,
al være gode eksempler over
for vore børn. Men det kan
være svært, hvis ens eget
fundament ikke kan bære
byrden. Derfor er det også
skolen, som har en forpligtel-
se til at være en attraktiv in-
stitution, hvor børn føler sig
værdsat og er glade for at
lære. Især når fundamentet
skal kunne stå.
Det kan også være fordi
samfundet overforkæler os
alle, at vi derfor er tilbøjelige
til at se igennem fingrene på
vores uddannelser. Især de
ældre børn og unge der gerne
vil videreuddanne sig. Nogle
unge taler om at begynde en
uddannelse, fordi de ligefrem
får penge for det. Når ballas-
ten i forvejen er lille for nog-
le, blændes de yderligere af
en stor støtteordning, og de
får svært ved at indse, at de
selv må gøre en indsats, for
senere at være en del af det
pulserende samfund. Det er
for let at vælge og vrage, og
der bruges for meget energi
og kræfter til ingen verdens
nytte. Prisen for at kun gan-
ske få klarer skærene, er alt
for høj!
Uddannelse for enhver pris?