Spegillinn - 01.04.1927, Blaðsíða 7

SPEGILLINN
27
lét loku fyjir hurðina. Lagðist hon niðr
' (iðra rekkju, er þar var. Þá mœlti Egill:
» Vel gerðir þú, dóttir, er þú vill fylgja feðr
þinum. Mikla ást hefir þú sýnt við mik.
Hver uán er, at ek muna vilja lifa við
harni þenna?" Siðan þögðu þau um hríð.
Þá mcelti Egill: „Hvat er nú, dóttir? Tyggr
Þú nökkut?“ „ Tygg ek söl“ segir hon, „þvi
ek cetla, at mér muni þá verra en áðr.
VEtla ek ella, at ek muna of lengi lifa“.
»Er þat Hlt manni?“ segir Egill. „Allillt“,
segir hon.
ikke videre begejstret for at vegetere, naar
min Gamle og lille Pjevs er kreperet«. Hun
travede hen til Sovegemakket og hylede:
»Far, vil du værs’go lukke Doren op, jeg
har ikke noget imod at vi to spaserer den
samme Gade«. Hr. Skallegrimsen drejede
paa Smæklaasen. Fru Pau gik op i Sove-
kammeret og smækkede Dören i. Hun lagde
sig saa lang hun var, ned i en anden Koje
derinde. Da udbrod Hr. Skallegrimsen: »Det
var s’gu pænt af dig, min Tös, at du vilde
slaa Fölge med din Far. Du har dokumen-
teret en kolossal Kærlighed til mig. Hvad
Tjans er der for, at jeg husker at leve ved
denne Harme?« Derpaa tav de om en Sne-
storm. Da sagde Hr. Skallegrimsen: »Hvad
er der i Vejen, min Pige? Har du Tygge-
gummi?« »Nej, jeg gumler paa Rhodymenia
Palmata«, svarede hun, »fordi jeg har i
Sinde, at mig husker da værre end för.
Ellers har jeg den Hensigt, at jeg husker
at leve for længe«. »Er det skidt, Kam-
merat?« vedblev Hr. Skallegrimsen. »Gu
er det saa«, sagde hun.
Hr. 5kallegrim5en örikker fDcelk af en Trompet.
BRAUÐA- OG KÖKUGERÐIN
LAUGAVEG 5.
Bestu og ljúffengustu brauðin
og kökurnar eruð þjer viss
um að fá, ef þjer komið á
LAUGAVEG 5.
Sími 873 Simi 873
ir^VÍ að kaupa útlenda"»dívana«
þegar að innlendir bólstr[aðir
íegubekkir fást í;
versl. Áfram, Laugaveg 18
við allra hæfi og af öllunTgerðum.
Fjórar tegundir fyrirliggjandi.
Munið, að ómissandi hlutur á
hverju heimili, er legubekkur frá
ÁFRAM (sími 919).
Bestu speglar i bænum.