Atuagagdliutit - 10.08.1992, Síða 9

- Politiiusaanngilagut ajoqusersuiniartut. Arlaatigulliuna ilaanni inuunermik naleqarsin-
naasarmat, sanaartornermut konsulent Nuummi sullivinnik nakkutUliisoqarFimmeersoq
Bjørn Bihi (sm) oqarpoq Jørgen Andersenilu, Roskilde Am tip arbejdstilsyniani konsulentiu-
soq.
- Vi agerer ikke politimænd for at genere nogen. Men simpelthen fordi det i nogle tilfælde
kan dreje sig om liv eller død, fortæller byggekonsulent ved arbejdstilsynet i Nuuk, Bjørn
Bihi (tv) og Jørgen Andersen, konsulent fra arbejdstilsynet i Roskilde Amt. (Foto: Knud
Josef sen).
Bjørn Bihlip Jørgen An-
dersenillu Ammassat-ni sa-
naartorfik ataasiarlutik tak-
usareernikuuaat. Piumasa-
qaatigisariaqarsimavaat qa-
qiffiliaq ataaseq piiarlugu
qajannaallisaqqaarlugu
nappaqqeqqullugu. Manis-
sumik toqqavilerlugu assia-
qutalerlugulu. Maannakkut
takoqqikkamikku iluarusul-
lutik anngaapput. Tamatu-
muuna qaqiffiliaq qajan-
naatsumik napparneqarsi-
mavoq. Sanaffimmilu tassa-
ni pissutsit allat pissusissa-
misoorput taakkulu konsu-
lentit marluk tassani hånd-
værkeriusut eqqissisima-
nartumik oqaloqatigeru-
saarlugit.
Savaaqqat
pisuussuteqanngitsut
Ullaap tungaa taakku kon-
sulentit marluk sanaartor-
fimmi allam i saninngua-
niipput. Tassani ulorianar-
tut arlallit tikkuarsinnaa-
vaat.
- Sulisut. ippigusullutik
aperaatigut: »Sillimaniar-
neq taamaattoq kiap akilis-
savaa?«. »Sulisitsisussi«,
akivarput. Oqarpulli taa-
maaliorumanatik, Bjørn
Bihi oqaluttuarpoq.
- Sulifliit taama navianar-
tigisut sooq sulisut taama
naammagiinnartigineraat
aperigaangatsinni akisarput
allatut iliorsinnaanatik.
Oqarnissartik annilaanga-
gaat soraarsiutaajumana-
tik. Illuatungatigulh tamar-
mik savaannaanngillat pi-
suussuteqanngitsut. Ilaasa-
mi nalunngilaat akkorder-
nertik ajornerulissasoq silli-
maniarnissaq eqqarsaati-
giuarunikku. Taamaattu-
mik namminneerlutik anni-
killisaasarput, Bjørn Bihi
oqarpoq.
attuutip assiaqutaa ikkuteq-
poq«, qisuleritilluni ajoqutaa-
silllmaniarneq qasukkartiter-
To tømrere er pligtskyldigt ved at skrue afskærmningen på
rundsaven igen. Den »forsvinder« afog til, fordi den besværer
træarbejdet noget. Arbejder håndværkerne på akkord, er de
tilbøjehge til at slække på sikkerheden for at vinde tid. (Foto:
Knud Josef sen).
Slut med flinkeskolen
Arbejdsmiljøet tilsidesættes i den hårde konkurrence
mellem konkurstruede byggevirksomheder
NUUKCEH) - Virksomhe-
derne må holde op med at
konkurrere på sikkerhe-
den. Der er virksomheder,
der gerne vil gøre noget
ved arbejdsmiljøet, men så
bliver de for dyre i forhold
til andre virksomheder.
Dermed får de ikke nogle
opgaver og risikerer at gå
konkurs, siger Henrik Elo
Petersen, der er vicedirek-
tør i Direktoratet for Ar-
bejdstilsynet i Køben-
havn. Han har netop væ-
ret i Grønland i forbindel-
se med, at arbejdstilsynets
kreds i Grønland har gen-
nemført en aktion overfor
landets bygge- og anlægs-
pladser.
Gamle kendinge
- Det nytter ikke længere
at samarbejde med ar-
bejdsgiverne om et godt
arbejdsmiljø, for vi griber
dem i de samme gamle
kendinge gang på gang.
Det er lovgivning, som ar-
bejdsgiverne burde kende,
der overtrædes. Vi har
været for pæne, men
fremover skruer vi bissen
på, og så hedder det kon-
trol, for vi kan ikke leve
med, at lovgivningen bli-
ver overtrådt gang på
gang. Folk skal kunne gå
sikkert på arbejde. Med
den løn, man får for at ud-
føre et stykke arbejde, er
det ikke rimeligt at bruge
livet som indsats. Man må
tænke på sin familie, sine
børn og sin fritid, siger
Henrik Elo Petersen.
- Vi har indtrykket af, at
arbejdsgiverne har en me-
get kort hukommelse. De
tager pænt imod og lytter
til de påbud og henstillin-
ger, vi giver dem. Men når
vi besøger dem et halvt el-
ler et helt år efter, er tin-
gene som før, fortæller
Jørgen Andersen, der i
forbindelse med aktionen
er udlånt fra arbejdstilsy-
net i Roskilde Amt.
- Derfor må det være så-
dan, at det ikke kan betale
sig at overtræde arbejds-
miljøloven. Det skal koste
ligeså dyrt i bøder, som
det er at sikre et stillads
eller at give en ordentlig
akkordløn. Det har vi rent
faktisk en højesteretsdom
for, og den hiver vi frem
gang på gang. Når man
skal fastsætte en bøde, ser
man også på, hvilke udgif-
ter ulykken har givet sam-
fundet, siger Henrik Elo
Petersen.
For fuld musik
Arbejdstilsynet vil
fremover arbejde på at
kunne dokumentere,
hvad arbejdsulykker kos-
ter samfundet i form af
hospitalsophold, akutte
helikopterflyvninger
m.m. I Danmark har man
regnet ud, at arbejdsulyk-
ker hvert år koster det
danske samfund 18 milli-
arder kroner. Oveni kom-
mer de menneskelige om-
kostninger, som man ikke
kan sætte pris på.
- Derfor har vi også
tænkt os at køre de retssa-
ger, der kommer, for fuld
musik. Arbejdsgiverne
skal mærke, at det ikke
kan betale sig, siger Hen-
rik Elo Petersen.
Iluasaarneq tassa
Sullivinni sillimaniarnissaq tunulliunneqartarpoq
sanaartortitsiviit aMliisinnaajunnaaqqajaasut
sakkortuumik unammillileraangata
NUUK(EH) - Suliffeqar-
fiit sillimaniarneq tunul-
liullugu unammillerun-
naartariaqarput. Suliffe-
qarfeqarpoq sullivimmin-
ni toqqissisimanissamik
iliuuseqarumagaluartu-
nik kisiannili suliffeqar-
finnut allanut naleqqiul-
lugit akisuallaalertarput.
Taamatumuunalu sulias-
saaruttarlutik akiliisin-
naajunnaarnissaallu ulo-
rianarsisarluni, Henrik
Elo Petersen, København-
imi Direktoratet for Ar-
bejdstilsynet-mi vicedi-
rektøriusoq oqarpoq. Nu-
natsinneeqqaammersi-
mavoq sullivinnik nakku-
tilliisoqarfmp Nunatsinni
immikkoortoqarfiata
maani sanaartorfinnik
misissuineranut atatillu-
gu.
Nalunngisatoqqat
- Iluaqutaajunnaareerni-
kuuvoq sulisitsisut sulli-
vinnik isumannaatsunik
suleqatiginiamissaat, tas-
sami qangali unioqqutit-
tagaat taakkuujuartut
takoqqittaannaratsigik.
Sulisitsisut unioqqutitsi-
sartut inatsisit ilisimasa-
riaqaraluarpaat. Ileqqo-
rissaarpallaarsimaqaa-
gut, siunissami sukataar-
talerniarpugut, nakkutil-
liinerulluta, soqutiginn-
gitsuusaaginnarsin-
naanngilarpummi inatsi-
sit unioqqutittuarneqar-
nerat. Inuit toqqissisimal-
lutik suliartorsinnaasari-
aqarput. Suliaq taamaat-
toq taamatut akissarsia-
qarfigalugu suliarisaq na-
leqqutinngilaq inuuneq
tunniullugu suliarissallu-
gu. Ilaquttat qitornat
sunngiflillu eqqarsaatigi-
sariaqarput, Henrik Elo
Petersen oqarpoq.
- Isumaqarpugut suli-
sitsisut naatsuararsuar-
mik eqqaamasinnaassuse-
qartut. Inassuteqaraan-
gatta tusarnaarluartar-
put ilassinnillutillu.
Ukiulli afiaata qaangiun-
neratigulluunniit tikeq-
qikkaangatsigik, pissutsit
qangatut iinnartarput,
Jørgen Andersen oqalut-
tuarpoq, misissuinermut
atatillugu Roskilde Amti-
mi sullivinnut nakkutillii-
soqarfimmiit atukkiunne-
qarsimasoq.
- Taamaattumik imaa-
lertariaqarpoq sullivinni
sillimanissamut inatsit
unioqqutissallugu akiler-
sinnaajunnaartariaqarlu-
ni. Qaqiffiliat ernuma-
naallisarnerattulli ilua-
milluunniit akkorditut
akissarsiatut akisutigiler-
tariaqarpoq akiliisitsineq.
Højesteretip eqqartuus-
sutaanik taamaattumik
peqarpugut, taannalu
saqqummiuttuartarpar-
put. Akiliisitsissatilluni
aamma isiginiarneqartar-
poq ajutoorneq inuiaqati-
giinnut qanoq atsigisumik
akeqarsimanersoq, Hen-
rik Elo Petersen oqarpoq.
Nlpaarsaarunnagit
Siunissamut Sullivinnik
nakkutilliisoqarfiup suli-
silluni ajoqusernerit inui-
aqatigiinnut qanoq ake-
qarsimanersut uppernar-
saatissarsisalerniarpaa
soorlu napparsimmavin-
niinnerit, sukkanerpåa-
mik helikopterimik inger-
lanneqartariaqarsimane-
rit il.il. Danmarkimi naat-
sorsomeqarsimavoq suli-
silluni ajoqusernerit
ukiut tamaasa qallunaa-
nut inuiaqatigiinnut 18
milliarder kroninik ake-
qartartut. Taakku qaavi-
sigut inuttut akeqarnera,
aningaasartalerneqarsin-
naanngitsoq, ilanngunna-
gu.
- Taamaattumik aam-
ma eqqartuussissutissat
takkuttussat nipaarsaa-
runnagit piniarpavut. Su-
lisitsisut misigisariaqaler-
paat akilersinnaanngit-
soq, Henrik Elo Petersen
oqarpoq.