Atuagagdliutit - 16.12.1992, Blaðsíða 13
iTourism
'vad er det?
GREENLAND TOURISM A/S blev stiftet i januar
1992 med det grønlandske hjemmestyre som eneaktio-
nær, og er selskabet, der skal sikre udviklingen af turis-
men i Grønland. Målet er 35.000 turister i år 2002.1
dag kommer der 3.500 turister om året - med andre ord:
"Ti gange så god i år 2002".
Der skal være udsolgt i 1993!
GREENLAND TOURISM A/S får i 1993 et tilskud fra
Grønlands Hjemmestyre på i alt 10 mio. Det lyder som
et stort beløb, men det er ikke så stort, at der ikke skal
prioriteres. Der er i dag en bred vifte af gode tilbud til
turister i Grønland, men det er ikke nok, - de skal gøres
kendte og de skal sælges.
1 1993 vil GREENLAND TOURISM A/S især arbej-
de på at styrke salget af Grønland rundt om i verden.
Allerede i 1993 forventer vi 1.000 flere turister.
Vi har lavet en brochure om Grønland som rejsemål.
På blot to måneder har vi distribueret ca. 25.000 eksem-
plarer. Ligeledes har vi lavet en brochure, der udeluk-
kende omhandler hundeslædeturismen.
Der er taget kontakt til journalister fra det meste af
Europa, og Grønland er tilmeldt ti internationale messer
og udstillinger rundt om i Europa, hvorved vi gør Grøn-
land synligt for et stort publikum.
Vi vil især koncentrere os om Tyskland, Frankrig,
England, Italien, Japan og Danmark. Til formålet har vi
ansat tre sælgere. Deres opgave bliver at gøre flere rej-
sebureauer interesserede i at sætte Grønland i deres ka-
taloger - der skal være udsolgt i 1993!
Som noget nyt vil der blive etableret velkomstcenter i
Kangerlussuaq, der skal sørge for, at alle rejsende føler
sig godt modtaget og velkomne til Grønland. I Køben-
havn åbner vi 1. januar et informationskontor, hvor man
kan ringe og skrive til fra hele verden.
Der er også sket meget i 1992!
1 1992 har vi arbejdet på at forbedre oplevelsesmulighe-
derne for turisterne i Grønland. Vi har givet økonomisk
støtte til f.eks. etablering af ovematningshytter, turistbå-
de, brochurer for de forskellige byer, fjeldudstyr og ka-
jakker til udlejning.
Vi mener, de største huller nu er fyldt ud, og i 1993
vil der kun blive afsat et mindre beløb til disse formål. I
år har vi modtaget ca. 100 ansøgninger og det viser, at
der er stor interesse for at være med i udviklingen. Vi
vil stadigvæk gerne se gode idéer, men med begrænsede
midler har vi valgt at prioritere salgssiden meget højt.
Vi har afviklet kurser
for beskæftigede i er-
hvervet, f.eks. engelsk-
kurser og grundkursus i
turismearbejdet.
Vi har besøgt de fleste
byer i Grønland for at
give gode råd og holdt
møder med lokalpoliti-
kere og de, der har inter-
esse i turisme.
Endelig har vi lavet
interviews og spørgeske-
maundersøgelser blandt
næsten 700 turister for at
høre deres syn på Grøn-
land, hvorfor de har
valgt Grønland som feri-
eland og om de var til-
fredse. 94% var så til-
fredse, at de ville foreslå venner og bekendte at holde
ferie i Grønland - og det er egentlig ikke så mærkeligt,
for Grønland har nogle muligheder og tilbud, der ikke
findes andre steder i Verden.
Tlirisme er også uddannelse!
I 1993 starter de første modulopbyggede basisuddan-
nelser for dem, som allerede er aktive i erhvervet.
Ovenpå disse basisuddannelser vil der komme tilbud
om specialkurser - det vil eksempelvis være guidekur-
ser, jagtguidekurser, fjeldaktiviteter og lignende.
På Niuemermik Ilinniarfik i Qaqortoq starter til juni
en turismelinie på EVU-uddannelsen. Uddannelsen
kvalificerer til mellemlederjobs eller videreuddannelse
udenfor Grønland.
Husk at sidste frist for tilmelding til EVU-uddannel-
seme er 1. februar 1993!
Men hvorfor turisme overhovedet?
Turisme er et erhverv ligesom fiskeri, industri eller
fåreavl. Et erhverv, der skaber arbejdspladser og som
skaffer indtægter til samfundet. Turisme giver en bedre
udnyttelse af de investeringer, der allerede er foretaget,
både fra det offentlige og fra privat hold. Eksempelvis
er kun ca. 60% af pladserne hos Grønlandsfly og KNI
besat i dag. Hvis vi kan få fyldt de sidste pladser med
turister, vil det give en bedre økonomi i disse selskaber.
Turisme er med til at styrke og bevare den grønland-
ske kultur, faktisk er kulturen sammen med den ene-
stående natur de to væsentligste motiver til at rejse til
Grønland.
Dette betyder ikke, at kulturen skal være "falsk" eller
iscenesættesfor turisternes skyld, men at turisten får en
kulturel oplevelse i de rigtige sammenhænge, f.eks. ved
at besøge skindsystueme, se teater, høre musik eller be-
søge museerne. For slet ikke at tale om husflidsproduk-
tionen, der giver direkte indtægt for den enkelte og en
original gave for turisten at tage med hjem.
>
Hl
GREENLAND TOURISM
GREENLAND TOURISM AlS-mit manna iluatsillugu
ukiumi qaangiutilersumi suleqatigilluarsimasagut tamaasa
qutsavigaavut.
Juullimi ukiortaamilu tamassi pilluaritsi qilanaaraarpullu
1993-mi takornariartitsinikkut siuariarnissarput.
Fra GREENLAND TOURISM A/S vil vi gerne benytte
denne lejlighed til at sige tak til de mange, vi har haft en
god og konstruktiv kontakt med i det forløbne år.
Vi vil ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår og
ser frem til 1993 som året, hvor der for alvor kommer gang i
turismen.
GREENLAND TOURISM A/S • POSTBOKS 1552 • TELEFON 22888 • FAX 22877
Sydtryk Reklar