Atuagagdliutit - 22.02.1996, Page 13

Nr. 15 • 1996
13
GRØNLANDSPOSTEN
Men fortsat grund til at være på vagt
og få hundene vaccineret
NUUK - De canadiske myn-
digheder meddeler nu, at den
hundesygeepidemi, som vi
for 14 dage siden omtalte tru-
ede med at brede sig til
Grønland tilsyneladende er
under kontrol, og der er ikke
konstateret hundesyge i
Grønland.
m Myndighederne understre-
| ger dog, at der fortsat er
i grund til at tage sagen al vor-
es ligt, fordi der findes en del
§ hunde, som ikke er vaccine-
S rede. Alle hunde over fire
måneder bør straks vaccine-
res, det samme gælder hunde
som er vaccineret for mere
end tre år siden. Det gælder
fortsat, at slædehundeejere
kan få deres hunde vaccine-
ret gratis ved henvendelse til
teknisk forvaltning i deres
kommune.
Alarmen om risikoen for
hundesygeepidemien opstod,
da 16 hunde i løbet af få dage
døde i Gjoa Haven i regionen
Kitikmeot.
Qimmit nappaalanerat qaangiuttoq
Sulili mianersortariaqarpoq qimmillu kapoorneqarlutik
NUUK - Canadami pisortat
nalunaarput, qimmit nappaa-
lanerat tuniluuttoq, ullut 14-
init matuma siorna eqqartu-
garput nunatsinnut siaruar-
sinnaasutut, maannakkut
qaangerneqartoq, nunatsinni-
lu qimmit nappaalanerannik
malussartoqarsimanani.
Pisortalli erseqqissaapput
mianersortoqartariaqartoq,
sulimi qimmit arlalissuum-
mata suli akiuussutissamik
kapineqarsimanngitsut. Qim-
mit sisamanik qaammateqa-
lereersimasut akiuussutissa-
mik kapitittariaqarput, aam-
mattaaq qimmit ukiut pinga-
sut matuma siorna kapite-
reershtiasut aamma kapiteq-
qittariaqarput. Qimmillit
qimmitik suli akiuussutissa-
mik akeqanngitsumik kapi-
tissinnaavaat, kommunimin-
ni teknikkimut aqutsisoqar-
fimmut saaffiginniinnarlutik.
Qimmit nappaataannik tu-
niluussinnaasumik mianer-
soqqusisoqarpoq, nunap im-
mikkoortortaani Kitikmeot-
imi Gjoa Haven-imi qimmit
16-it ullut ikittunnguit inger-
lanerini toqorarmata.
S-..-
- u-;- ■ ■
Hundesygefaren
drevet over
handler på rigtets vegne i
udenrigspolitiske anliggen-
der, men at visse udenrigspo-
litiske beslutninger forud-
sætter samtykke fra Folketin-
get (dengang Rigsdagen).
Forsvarsoverenskomsten
ændrede heller ikke andre
begrænsninger i regeringens
handlefrihed, f. eks. hørings-
krav eller - for Thules ved-
kommende i 1951: godken-
delse hos Thule fangerråd,
som dengang havde den
regeludstedende (lovgiven-
de) myndighed for distriktet,
kun begrænset af en vis kon-
trollerende indsigt hos mini-
steren.
Problemerne ved For-
svarsoverenskomsten ligger
da også helt andre steder. For
det første, er det klart, at
overenskomsten havde et
sådant indhold og omfang, at
den efter grundloven forud-
satte rigsdagens/folketingets
samtykke. Det fremgår da
også af artikel 14 i overens-
komsten, at overenskomsten
skulle forelægges til godken-
delse. Det medførte imidler-
tid et problem med de hem-
melige tillæg til forsvarso-
verenskomsten, som jo bl.a.
medførte, at der blev åbnet et
kæmpestort nyt forsvarsom-
råde i Thule, som forvoldte
indgreb i og skade på inug-
huits fangstterritorium -
skønt udenrigsministeren i
Folketinget garanterede, at
der ikke ville blive åbnet ny
forsvarsområder uden at tin-
get blev hørt og at baserne
ikke ville få nær kontakt med
den grønlandske befolkning.
Det næste problem med afta-
len er, at Danmark efter pres
fra den amerikanske regering
i foråret 1951 accepterede, at
det tekniske bilag ikke skulle
forelægges rigsdagen. De
hemmelige tillæg til overens-
komsten er imidlertid så di-
rekte knyttet til hovedafta-
lens indhold, at overenskom-
stens indhold først fremgår
af tillæggene, som derfor
også skulle have været fore-
lagt for rigsdagen - evt. i luk-
ket samling. Vedtagelsen af
forsvarsoverenskomsten er
således ikke blot i strid med
grundloven, men det er også
objektivt åbenbart, at man
sigtede til at omgå en kendt
og fundamental forfatnings-
mæssig regel om ratifikation.
Traktaten kan derfor kendes
folkeretligt ugyldigt. Et tred-
je problem med overenskom-
sten er, at den var et rent bi-
lateralt arrangement mellem
Danmark og USA - Thuleba-
sen er altså ikke opført i
NATO regi - og da Dan-
mark/USA skulle opfylde
informationspligt og regi-
strere traktaten hos NATO
og FN måtte heller ikke disse
internationale institutioner
oplyses om de hemmelige
tillæg til overenskomsten.
Dette medfører bl.a. at afta-
len ikke kan argumenteres
overfor Den internationale
Domstol i Haag. (Jeg har
dokumenteret disse forhold
nærmere i det nordiske tids-
skrift Mennesker og Rettig-
heter, 1995: nr. 4, s. 360-73.)
Forsvarsoverenskomsten
og de hemmelige tillæg gav
med andre ord ikke den dan-
ske regering nogen nye befø-
jelser på det udenrigspoliti-
ske område - og dermed hel-
ler ikke noget manøvreværk-
tøj, som H.C. Hansen kunne
benytte til at give amerika-
nerne tilladelse til at oplagre
atomvåben på dansk territo-
rium. I maj 1957 erklærede
H.C. Hansen overfor Folke-
tinget, at Danmark ikke efter
de foreliggende forudsætnin-
ger burde modtage et tilbud
om atomammunition. Den
principielle danske afvisning
af atomvåben blev præciseret
af stats- og udenrigsministe-
ren i maj 1958, da Hansen
tilkendegav, at Danmark
ikke ville acceptere atom-
sprængladninger på dansk
territorium - hvilket også
omfatter Grønland.
Dobbeltspil
At den danske regering spil-
lede dobbeltspil på mange
niveauer er klart - og i takt
med at der kommer nye op-
lysninger frem søger man
idag så vidt muligt at be-
grænse skaderne. Det er ble-
vet påvist, at H.C. Hansens
brev i 1957 ikke efter sit ind-
hold udgjorde nogen folke-
retligt bindende tilladelse til
amerikanerne om oplagring
eller overflyvning af Grøn-
land med atomvåben. Han-
sen konstaterede, at der ikke
forelå noget spørgsmål at
tage stilling til, og at han der-
for ingen kommentar havde.
Jeg har dog også fremsat den
arbejdshypotese, at der kan
have været tale om et dobbelt
bedrag: 1 overensstemmelse
med dansk/amerikansk
diplomatisk tradition i for-
hold til Grønlands-spørgs-
målene er det sandsynligt, at
udkastet til H.C. Hansens
brev er skrevet i det ameri-
kanske udenrigsministerium
eller aftalt med Washington.
Hypotesen er ikke blevet de-
menteret. Det er derfor ikke
holdbart under nogen af de to
antagelser, når den samord-
nede dansk amerikanske
fremstilling i regeringens
redegørelse til folketinget d.
29. juni 1995 konkluderer, at
begge lande handlede i god
tro.
Redegørelsen til folketin-
get forsøgte at erstatte gamle
myter med nye, således at
man fortsat kunne legitimere
forsvarsoverenskomsten og
dens negative konsekvenser i
Grønland. I takt med at gam-
le hemmeligheder så småt er
blevet tilgængelige har vi
forståeligt nok måttet revide-
re vores virkelighedsopfat-
telse - og fra forskellige
interessepositioner søger
man styre den proces. 1 rege-
ringens oplæg til Det Uden-
rigspolitiske Instituts under-
søgelse hedder det at begi-
venhederne skal ses i lyset i
de dengang gældende for-
hold - med den underforståe-
de betydning, at der ikke var
nogen valgmuligheder. 1 Bo
Lidegaards fremstilling var
der en sammenkædning af
den sikkerhedspolitiske situ-
ation med Hedtofts velfærds-
tilbud til Grønland i 1948.
Det er imidlertid ikke doku-
menteret, at den socialdemo-
kratiske statsminister gjorde
hele Grønlands moderne po-
sition afhængig af nogle
uformulerede sikkerhedspo-
litiske krav - og næppe hold-
bart. Jeg har illustreret her, at
man havde alternative hand-
lemuligheder. Ved beskrivel-
sen af begivenhederne må
man derfor være opmærk-
som på disse muligheders
konsekvenser og omkostnin-
ger - og hvem der ville blive
ramt. De dengang herskende
forhold omfattede også be-
tydningsfulde regler af folke-
retlig og forfatningsretlig ka-
rakter, såvel som dansk/
grønlandske retsregler, som
især var af betydning for sik-
re inughuits interesser og
position.
Qasigiannguit
kommuniat
Lokalplanforslag
Lokalplanforslag E5 Erhvervsområde for enden
af Qaarsorasaat aqq.
Den 13/2-1996 vedtog kommunalbestyrelsen lokal-
planforslag for område E5.
Lokalplanforslagets indhold
Lokalplanforslaget omfatter et ca. 3,2 ha. stort områ-
de for enden af Qaarsorasaat aqq. i den nordvestlige
ende af byen. Området er planlagt til Losseplads,
samt stenbrud og stenknuseri. Der kan i området etab-
leres kapitel-5 virksomheder i relation til stenbrud og
affaldshåndtering.
Midlertidige retsvirkninger
Indenfor lokalplanforslagets område må der ikke
iværksættes byggeri eller anden udnyttelse, der van-
skeliggør offentlighedens indflydelse på planlægning
eller forgriber indholdet af den endelige lokalplan.
Eksisterende lovlige aktiviteter kan fortsætte som hid-
til. Efter indsigelsesperiodens udløb kan kommunal-
bestyrelsen under visse omstændigheder give tilladel-
se til aktiviteter, der er i overensstemmelse med lokal-
planforslagets bestemmelser.
Fremlæggelse og indsigelsesperiode
Lokalplanforslaget fremlægges for offentligheden i
perioden fra den 15/2-96 til den 28/3-96. Eksemplar af
lokalplanforslaget kan fås ved henvendelse til forvalt-
ning for Bolig, Teknik og Miljø, tlf. 45277 lok. 200.
Bemærkninger og indsigelser kan inden periodens ud-
løb sendes til kommunekontoret, Box 113, 3951 Qa-
sigiannguit eller afleveres i forvaltningen for Bolig,
Teknik og Miljø, S.M. Saxtorphsvej 1.
Rettidigt indkommende bemærkninger vil indgå i kom-
munalbestyrelsens endelige behandling af lokalplanen.
Qasigiannguit kommune
Forvaltningen for Bolig, Teknik og Miljø
Immikkoortumut
pilersaarut
Qaarsorasaat aqqusernata naanerani
nunaminertaq suliffeqarfiusoq E5 pillugu
pilersaarutitut siunnersuut.
Immikkoortoq E5-imut pilersaarutitut siunnersuut
kommunalbestyrelsip 13/2 1996-imi akueraa.
Immikkoortumut pilersaarutitut siunnersuutip imaa
Immikkoortumut pilersaarutitut siunnersuummi
Qaarsorasaat aqqusernata naanerani illoqarfiup avan-
naata kitaatungaani nuna 3.2 ha-itut annertutigisoq pi-
neqarpoq. Immikkoortumiittussatut pilersaarutaapput
eqqaavissuaq ujaqqanillu aserorterivik. Ujaqqanik a-
serorterinermut atatillugu suliffinnik mingunnartunik
immikkoortumi pilersitsisoqarsinnaavoq.
Inatsisitigut sunniutaasinnaagallartut
Immikkoortumut pilersaarusiorfigineqartumi sanaar-
tornerit allatulluunnii atuinerit pisortat pilersaarusior-
nermi sunniuteqaqataanissaannut ajomartorsiortitsi-
sut imaluunniit immikkoortumut pilersaarutip imari-
saanut attuisut aallartinneqassanngillat. Ingerlatat a-
kuerisaasut maannakkutut ingerlatiinnarneqarsin-
naapput. Uparuaanissamut piffissarititaasup qaangi-
unnerani kommunalbestyrelsi immikkoortumi piler-
saarutitut siunnersuummi aalajangersakkat malillugit
ingerlatsinissamut akuersissuteqarsinnaavoq.
Saqqummiussineq uparuaateqarsinnaanerlu
Immikkoortumut pilersaarutitut siunnersuut tamanut
takusassanngorlugu 15/2-96-imiit 28/3-96-ip tungaa-
nut saqqumitinneqassaaq. Immikkoortumut pilersaaru-
titut siunnersuutip assigi Teknikkeqarfimmut tlf.
45277, lok. 200-imut saaffiginninnermi pineqarsinna-
apput.
Oqaaseqaatit uparuaatillu piffissarititaasoq qaangiu-
tsinnagu uunga nassiunneqarsinnaapput: kommuunip
allaffia, box 113, 3951 Qasigiannguit, aamma teknik-
keqarfimmut tunniussisoqarsinnaavoq.
Oqaaseqaatit piffissaq eqqorlugu tunniunneqartut
kommunalbestyrelsip immikkoortumut pilersaarum-
mik inaarutaasumik suliarinninnerani ilanngunneqas-
sapput.
Qasigiannguit Kommune
Ineqamermut, Teknikkimut Avatangiisinullu
immikkoortortaqarfik.