Atuagagdliutit - 11.06.1996, Page 13

Nr. 44 ■ 1996
13
Bedre samarbejde mellem
kommune og erhvervsliv
Erhvervsrådet har konstitueret sig
NUUK - Der er 10 medlem-
mer i erhvervsrådet i Nuuk
kommune. De blev fundet på
et konstituerende møde forle-
den. Som formand valgtes
Ujarak Kreutzmann, Nuuk
Arbejdsgiverforening. Fra
samme forening valgtes Jør-
gen Pedersen, Nuuk Handels-
standsforening møder med
Hans Lund, Fisker og Fanger-
foreningen NAPP har sendt
Vittus Nielsen, Arne Am-
strup, Landsorganisationen af
Servicefag i Grønland, Rig-
mor Thårup Høegh, fagfore-
ningen NSIP, Keld Haahr
Nielsen, Sulisa A/S, Aage
Mohr Andersen, Erhvervsud-
dannelserne, Kista Lynge
Høegh, formand for Arbejs-
markeds- og erhvervsudval-
get, samt borgmester Agnethe
Davidsen. Et forretningsud-
valg er nedsat, det består af
Ujarak Kreutzmann, Arne
Amstrup og Aage Mohr An-
dersen.
Erhvervsrådet har blandt
andet som formål at styrke og
sikre et nært samarbejde mel-
lem kommunen og det lokale
erhvervsliv herunder at etab-
lere nye blivende arbejds-
pladser. Videre skal man
hjælpe med løsning af proble-
mer i forholdet til offentlige
instanser, formidle rådgiv-
ning til iværksættere og pro-
jektgrupper, der arbejder for
at skabe nye arbejdspladser.
Samarbejde med Turismesel-
skabet Tikilluarit A/S. Med-
virke til at informere borgerne
om erhvervsudviklingen samt
deltage i markedsføringen af
kommunens erhvervsmulig-
heder.
Kontakt med erhvervsrådet
får man ved at henvende sig
til sekretariatet i Nuup kom-
muneas Arbejdsmarkeds- og
Erhvervsforvaltning, der har
åbent i kommunens normale
åbningstid.
To millioner
kroner
inuusuttunut
NUUK - Millionit mar-
lungajaat - 1.921.251
kronerpiaat - tipserluni
iluanaarutinit tapiiffigi-
neqassapput Kalaallit
Nunaanni »meeqqanik
inuusuttunillu sammi-
sassaqartitsinermut, ti-
mersornerunngitsumut«
atugassat. 1,421.251
kroner ingerlatsinerlut
aaqqissuussinermullu a-
torneqassapput, 500.000
kroner suliniutinut ta-
piissutitut tunniunne-
qassallutik.
Danmarkimi tipserlu-
ni iluanaarutinit inuu-
suttunut agguaassisartut
ataatsimiitialiaat aggua-
assinermi allanik malit-
tarisassiuussisimaler-
poq, taamaattumi qinnu-
teqaatit kinguartinne-
qarsimasut maanna suli-
arineqalerput.
ajpajfrc/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
»Kuultinik
ujamillit«
QEQERTARSUAQ
(arl-.) - Herluf Trolle-
ugunarpoq, nulia ukior-
passuit matuma siorna
Sjællandip kujataani
atuarfiliortoq Herluf-
holm-imik, taamaalluni
oqarpoq tamattatta kuu-
litinik ujameqanngitsu-
gut. Qeqertarsuarmi
aamma taamaappoq. U-
jameqartitaaneq akisus-
saaffimmut tunngavoq.
Kommunalbestyrelsip
maj-imi ataatsimiinne-
rani oqaluuserisassat
ilaat »kommunip pequ-
tai« pillugit imaappoq:
- Marlussoriarluni, ki-
ngullermik sunngiffim-
mi klubbi ininut nutaa-
nut nuunneranut atatil-
lugu suliffiup pisortaasa
pequtit assigiinngitsut
sulisunut illoqarfimmiu-
nullu tunniussuussima-
vaat.
I m m i kkoortortaqarfm
nut/suliffeqarfinnut ta-
manut erseqqissarneqas-
saaq aningaasaqarner-
mut ataatsimiititaliaq ki-
simi aalajangiisinnaam-
mat kommunip pigisai,
soorlu pequtit assigisa-
allu, lunineqassanersut/-
tunniunneqassanersut.
Ilumoorpoq. Inuit ta-
marmik kuultinik uja-
meqanngillat, aamma
piviusut malillugit.
Piumasarineqartoq a-
kerliuffigineqanngitsu-
mik akuerineqarpoq.
Kommuni suliffeqarfiillu
suleqatigiinnerulerput
Inuussutissarsiornermut siunnersuisoqatigiit inissipput
NUUK - Nuup Kommuneani
inuussutissarsiornermut siun-
nersuisoqatigiit qulinik inut-
taqarput. Ippassaanikkunni
ataatsimiinnermi inissipput.
Siulittaasunngorpoq Ujarak
Kreutzmann, Nuummi sulisit-
sisut Peqatigiiffiat. Peqatigiif-
fiummit qinerneqaipoq Jør-
gen Pedersen, allaneerput
Hans Lund, Nuuk Handels-
standsforening, NAPP-mit
Vittus Nielsen, Kiffartuussi-
vinnit Arne Amstrup. Rigmor
Thårup Høegh NSIP-mit,
Keld Haahr Nielsen, Sulisa
A/S, Aage Mohr inuussutis-
To millioner kroner
til ungdommen
NUUK - Små to millio-
ner kroner - helt præcist
1.921.251 kroner - kan
det blive til i tilskud fra
tipsmidlerne til »idebe-
stemt, men ikke idræts-
lig børne- og ungdoms-
arbejde« i Grønland.
Pengene fordeles med
1.421.251 kroner til
drift- og arrangements-
støtte, mens der er
500.000 kroner til initia-
tivstøtte.
Behandlingen af ind-
komne ansøgninger, der
har været udskudt, indtil
et sæt nye regler for til-
delinger er fundet ved et
møde med tipsung-
domsnævnet i Danmark,
er nu i gang.
sarsiutinik ilinniarfmnit, Kis-
ta Lynge Høegh, Suliffissa-
qartitsiniamermut inuussutis-
sarsiornermullu ataatsimiiti-
taliami siulittaasoq, kiisalu
borgmester Agnethe David-
sen. Periuserisassanut ataatsi-
miititaliami ilaasortanngorput
Ujarak Kreutzmann, Arne
Amstrup aamma Aage Mohr
Andersen.
Inuussutissarsiornermut
siunnersuisoqatigiit ilaatigut
kommunip illoqarfimmilu su-
liffiutillit suliffinnik ataavar-
tunik pilersitsiortomernut su-
leqatigiittussaapput. Apeqqu-
tinut makkununnga tunngasu-
nut aaqqiiniamissanut ikiuut-
tussaapput: pisortaqarfiit, aal-
»De der bærer
gyldne kæder«
QEQERTARSUAQ (arl-.)
Det var Herluf Trolle,
ham, hvis kone blandt
andet åbnede kostskolen
Herlufholm for mange år
siden på Sydsjælland, der
talte om det med, hvorfor
nogen bærer gyldne kæ-
der«. Det er nemlig ikke
alle, heller ikke i Qeqer-
tarsuaq. Det har nemlig
noget med ansvar at gøre
- altså det med kæderne.
Af den seneste kommu-
nale dagsorden for kom-
munalbestyrelsesmødet i
maj, kan man nemlig læse
om »kommunens inven-
tar«:
V_______________________
lartitsiniartunut suliffinnillu
nutaanik pilersitsiniarlu suli-
niuteqartunut siunnersuineq.
Takornariartitsivik Tikilluarit
A/S-ip suleqatiginissaa. I-
nuussutissarsiornerup ineri-
artornerani innuttanik paasi-
sitsiniaaneq kiisalu kommu-
nip inuussutissarsiutitigut pe-
riarfissat tuniniamerini siuar-
saaqataallutik.
Inuussutissarsiutinut siun-
nersuisoqatigiit attavigineqar-
sinnaapput Nuup kommunea-
ni Suliassaqartitsiniarnermut
Inuussutissarsiornermullu a-
qutsisoqarfimmut saaffigin-
nilluni, kommunip ammasar-
fiata nalaani ammasartoq.
- Et par tilfælde senest
ved indflytning i den nye
fritidsklub har den lokale
ledelse af institutionen
foræret diverse inventar
til ansatte og borgere.
Det indstilles, at det
overfor samtlige afdelin-
ger/institutioner indskær-
pes, at det alene er øko-
nomiudvalget, der kan
beslutte, hvorvidt kom-
munens ejendom herun-
der inventar m.v. skal
sælges/foræres væk.
Nemlig. Det er ikke al-
le, der bærer gyldne
kæder heller ikke i over-
ført betydning.
Indstillingen er da også
enstemmigt godkendt.
man ikke taget stilling til dens
fremtid, fordi netop sikkerhe-
den er et problem.
Et af sikkerhedsproblemer-
ne består i, at de Darting-
guns, man har i Alaska, ikke
er standardiserede og ikke op-
fylder moderne krav. De er
gammeldags, fordi de arves
fra generation til generation,
og på grund af deres forskel-
lighed i type og stand kan
man ikke blot vedtage en
standard for granater til al-
ment brug under hvalfangst.
Bøjen med radiosender kan
være af interesse, hvis fanger-
ne selv er interesserede.
Vi lagde mærke, at harpun-
remmen, de bruger, har sam-
me tykkelse, som den man
bruger i Grønland, men rem-
men kan slides, og er derfor
armeret med nylon.
Andre observationer
Vi besøgte et institut for bio-
logi, der blandt andet laver
undersøgelser om grønlands-
hvalen, og vi fik en oriente-
ring om undersøgelserne. Vi
fik blandt andet fortalt, at
grønlandshvalen kan blive
122 år, og de fortalte, at der i
1991 - var blevet fanget en
grønlandshval, der var blevet
anskudt så langt tilbage i
tiden, at man stadig brugte
harpunspidser af sten. Rester-
ne af en sådan harpunspids
sad i dens spæk. Vi kom og-
så på besøg i North Slope Bo-
rough Department, hvor vi så
på en udstilling af veludført
husflidsarbejder.
Vi besøgte også North Slo-
pe Borough Public Informati-
on Division, hvor Alaska Be-
luga Whale Committee har
kontor. Der fik vi fortalt, at
man fanger hvidhvaler i be-
grænset antal, og at Hunters
& Trappers Associatin i
Canada har et nævn, hvor
man beskæftiger sig med
fangstmetoder.
Derfor sender kommiteen
hvert år to eller tre observa-
tører til IWC’s årsmøde. Der-
udover sender Alaska Eskimo
Whaling Commission
(AEWC) tre eller fire repræ-
sentanter til mødet, foruden to
advokater og mange delege-
rede fra USA’s forbundsstat.
Vi besøgte hvalfangernes
leder, der uddelte fangstpar-
ter, og vi blev også betænkt.
Vi spiste vores fangstpart,
mens vi så en video om hval-
fangst. Video-en har titlen
Nalutat, og viste sig at være
fra en hvalfangerfest fra Bar-
row i juni, hvor man spiste af
forårets fangst og lavede
»trampolin-spring«. Det er
ikke tilladt at sælge mattak
(hvalens hud) eller kød.
På isen
Vi tog ud på isen fra mor-
genstunden af og blev hos
hvalfangerne ved iskanten
hele dagen.
Der var cirka 5 miles fra
byen til iskanten, og på isen
var der placeret mange små
flag med forskellige farver.
De markerede retningen til
forskellige camps.
Vi besøgte Barrow-borg-
mesterens Camp. Isen er
skrueis, hvorfor hvalfangerne
har tilhugget en vej ud til
iskanten. De har garanteret
lavet et stort stykke arbejde,
og isen må være meget ube-
hagelig at køre på med hun-
deslæde, men det var ikke så
slemt med snescooter, da me-
derne var beklædt med rens-
dyrskind.
På selve iskanten var der
placeret tilhugget sne som
skærm, og de sad på deres
slæder og holdt udkig. De
enkelte fangstlejre har radio-
forbindelse med hinanden, og
de holder hinanden orientere-
de om forbipasserende hvid-
hvaler eller grønlandshvaler.
Der kom mange grønlands-
hvaler forbi. Det er kutyme, at
de jager de hvaler, der er nær-
mest iskanten, så de lader de
fleste passere. Vi så hen ved
20 grønlandshvaler.
Der passerede mange hvid-
hvaler. Selv om der ikke er
kvote på hvidhvalen, er der
ikke særlig interesse for at
jage den. Man er bange for, at
det kan give problemer for
jagten på grønlandshvalen.
Derfor lod man dem bare pas-
sere, mens vi her i landet ikke
kunne lade sådan i chance gå
fra os.
Formanden for AEWC op-
lyste, at der fanges meget få
hvidhvaler. Det er kun de
gamle, der hiir erfaring med
hvidhvalfangst, og de unge
kender hverken til udnyttel-
sen af kød eller mattak.
Piniariaannaat. Aleq umiap siuanut immusimavoq.
Klar til fangst. Harpunlinen er rinket op på wniaq’en fordæk (Ass./foto:Amalie Jessen).