Læknablaðið - 01.12.1959, Blaðsíða 15

LÆKNABLAÐIÐ
133
samme virkning som meskalin,
men i ca. 10.000 gange mindre
doser: 0,5—1 gg/kg. Dvs. en
total indgift af et 1/20 mg af et
syntetisk stof kan forbigaaende
fremkalde en aknt sindssyg-
dom hos et voksent menneske.
En saadan iagttagelse kan give
anledning til mange slags over-
vejelser og b0r bl. a. tjene som
advarsel, naar vi ved hjælp af
kemiske stoffer (psykofar-
maka) vil sdge terapeutisk at
udpve virkninger paa men-
neskets psylce. Saavel meska-
lin som lysergid har været for-
s0gt som hjælpemidler ved
psyko-terapi, men er vist —
saavidt jeg ved — atter opgi-
vet, hvorfor de ikke skal om-
lales nærmere.
S k o p o l am i n har haft
udslrakt anvendelse bl. a. i den
psvkiatriske klinik for at be-
rolige sindssvge, og mange
ulykker, ogsaa dpdelige, er
gjort med det. Et psyko-seda-
tivum i den neden anftþrte be-
tydning er det bestemt ikkc.
Ved siden af en depressiv virk-
ning paa visse cerebrale motor-
iske baner har det en virkning
paa psyken under fremkaldel-
se af en abnorm tilstand, dvs.
det h0rer rettest til psykoso-
mimetika. En væsentlig virk-
ning af skopolamin rammer in-
dividets viljekraft, saaledes at
denne nedbrydes. Da dette sker
i doser, der lader personen for-
blive vaagen, bliver personerne
viljelpse overfor givne ordrer
o.s.v., hvorfor skopolamin som
bekendt har været benyttet i
ret stort omfang som middel til
at faa forbrydere til at tale
sandhed (Novellernes „Sand-
liedsserum“). Om skopolamin
ogsaa lejlighedsvis har været
benvttet ved visse offentlige
retsbandlinger i visse lande for
at faa den anklagede til kun at
fortælle det, som anldage-
myndigheden 0nsker, er et
aabent sp0rgsmaal. Skpnt den
paagældende person tilsyne-
Jadende er vaagen, taler, be-
væger sig paa tilsyneladende
normal maade, erindrer ban
dog intet om det passerede.
Det hævdes ogsaa at skopo-
lamin i visse metropoler har
værel benyttet som middel til
seksuel misbrug af kvinder,
der er gjort viljelpse og lm-
kommelsessvækkede.
Selv om skopolamin ikke de-
finitionsmæssigt h0rer til psy-
kofarmaka (det udpver mange
andre virkninger), har jeg dog
villet nævne det og lade det
sp^rgsmaal staa aabent: Naar
man tidligere gav sindssyge
skopolamin, skete der da ikke
nogenlunde det samme som
foran omtalt?; lagde vi bil-
ledligt talt ikke patienten i en
spændetrpje? Der er al grund
til at tro, at saadanne doser
ofte fremkalder hallucinatio-
ner af uliyggeligt indhold, hal-
lucinationer som dog formenl-