Læknablaðið - 01.12.1959, Blaðsíða 16

134
L Æ K N A B L A Ð I Ð
lig ogsaa for stórsle delen hiev
glemt af patienten, naar virk-
ningen af stoffet var ophprt.
Psyko-sedativa.
Ved sedaliva forstaas læge-
midler, der ved en almen virk-
ning paa centralnervesystemet
dæmper saavel psykisk som
motorisk aktivitet. Sovemidler
(f. eks. fenemal) udpver saa-
ledes en sedativ virkning; dvs.
sedativa i relativt h0je tera-
peutiske doser fremkalder s0v-
nighed.
Som en undergruppe af seda-
tiva liar vi psyko-sedativa, der
kun virker sedativl paa de
psykiske funktioner, giver
„fred og ro i sindet“; de he-
nævnes ofte „ataraxika“ eller
„tranquilizers“. De kan dæmpe
psykiske fnnktioner uden at
fremkalde s0vnighed.
Fra et klinisk synspunlct
falder psyko-sedativa i to grup-
per, dels saadanne, der er virk-
somme ved psykoser, dels saa-
danne, der fortrinsvis er virlc-
somme ved neuroser.
Det forsle psykofarmakon,
der indf0rtes i terapien, var
klorpromazin (largactil (R)) i
1952 og i de forlphne 6—7 aar
er der fremkommen flere
hundrede andre psvkofarmaka.
Da der altid kræves meget om-
fattende farmakologiske og
kliniske erfaringer, f0r man
kan vurdere farer og ulemper
ved et nvt lægemiddel, er det
forslaaeligl, at vor viden om
farer og ulemper ved disse
sloffer er meget hegrænset;
kun for relalivl faa stoffer er
vor viden nogenlunde suffici-
ent.
Til Psykose-midlerne liprer
som velhekendt dels reserpin
og en række beslægtede Rau-
\volfia alkaloider og dels klor-
promazin og en række beslæg-
tede stoffer, der kemisk alle er
derivater af fentiazin.
Skpnt den akutte toksicitet
af r c s e r p i n ikke er særlig
stor, ses dog en del bivirknin-
ger ved dets lerapeutiske an-
vendelse; disse optræder sær-
ligt fremlrædende naar reser-
pin anvendes ved beliandling
af patienter med for h0jt hlod-
tryk. Foruden forskellige sym-
ptomer som „forstoppet næse“,
salivalion, ev. kvalme og diarré
klager en del patienter over u-
hyggelige drpimne („mare-
ridt“) og depressive tilstande
af paranoid natur, der lejlig-
hedsvis har f0rt til suicidalfor-
S0g.
Den mesl hetvdiiingsfulde bi-
virkning er udvikling af park-
insonismc, og ved tilstrække-
lig h0j dosering fremkommer
parkinsonisme i alle tilfælde.
Parkinsonsymptomerne svin-
der, hvis reserpinet seponeres,
men ipvrigt er seponering ikke
nödvendig, idet man ogsaa kan
hringe parkinsonsymptomerne
til at svinde hell ved indgivelse