Læknablaðið : fylgirit - 01.03.1983, Page 73

cystouretrografi (MCU), intravenos urografi, urinflow-máling og
cystometri. Endvidere tlev der foretaget denervationshypersensi-
bilitetstest som beskrevet af Lapides. En stigning af det intra-
vesikale tryk pá 20 cm vand eller mere efter injektion af karba-
kolin er blevet betragtet som diagnostisk for blæredenervering.
Ud af 19 patienter havde 5 (26%) markante vandladningsforstyrrel-
ser ved efterundersogelsen i form af nedsat og intermitterende
flow, anvendelse af bugpressen ved vandladningen og fornemmelse
af ufuldstændig blæretomning. 3 patienter havde urinvejsinfektio-
ner. 4 patienter havde mere end 40 ml residualurin. Alle symptom-
fri patienter havde normalt maksimalt urinflow (mere end 15 ml/
s). Alle patienter med blæredysfunktion havde nedsat maksimalt
flow, tabel 1. Blærekapaciteten fremgár ligeledes af tabel 1.
Denervationshypersensibilitetstesten var positiv i 3 tilfælde
som tegn pá inkomplet, infranukleær blæreparese. MCU var normal
hos alle symptomfri patienter. Hos de symptomgivende patienter
kunne der i 4 tilfælde pávises inkomplet blæretomning. Intrave-
nos urografi var i alle tilfælde normal.
Denne undersegelse viser, at ogsá meget lav anterior resektion af
rectum kan fore til denervering af blæren. Denne komplikation er
velkendt efter rectumeksstirpation og radikal hysterektomi, skont
incidensen er ukendt. I vor undersogelse er patienter med lokal
indvækst af tumor udeladt, og resultaterne peger pá, at selve dis
sektionsproceduren er ansvarlig for nervelæsionen. En anden mulig
hed er, at infektion i pelvis kan beskadige nervetráde til blæ-
ren. Hos 2 af de 3 patienter med tegn pá blæreparese i dette ma-
teriale pávistes smálækager fra anastomosen ved postoperativ
rontgenkontrol og sáledes lokal infektion i pelvis i det umidel-
bare postoperative forlob.
En omhyggelig efterkontrol af disse patienter er vigtig. Urin-
vejssymptomer efter rectumkirurgi bor fore til en fuldstændig
urologisk evaluering, men da selv et umiddelbart symptomfrit
postoperativt forlab ikke udelukker muligheden for tilstedeværen-
de blæreparese, bor der regelmæssigt foretages residualurinvolu-
menbestemmelse og urindyrkning hos alle patienter efter storre
operationer i pelvis.
Behandlingen af infranukleær blæreparese sigter mod at nedsætte
residualurinvolumen, bekæmpe infektion og herved beskytte patien-
tens nyrefunktion. Patienten má instrueres i presseteknik enten
ved anvendelse af bugpressen eller ved manuel ekspression. Ske-
matiseret vandladning ved tomning af blæren hver 2. eller 3. ti-
me beskytter denne mod overdistension. Ved dekompenseret blære
med betydelig residualurin kan forsigtig administation af karba-
kolin forsoges. Ved infektion er en effektiv antibiotisk behand-
ling baseret pá gentagne resistensbestemmelser nodvendig. Under
alle omstændigheder ber disse patienter behandles pá en urologisk
specialafdeling.
Manglende opmærksomhed pá den infranuleære blæreparese og heraf
folgende for sent indsættende behandling kan fore til dekompen-
seret blære, urininkontinens, kronisk infektion og irreversible
nyreskader med heraf folgende vanskeligheder for de ældre patien-
ter med at klare sig i eget hjem og risiko for institutionsan-
bringelse.