Læknablaðið : fylgirit - 01.03.1983, Page 74

16
ODONTOLOGISKE PROBLEMER
HOS ÆLDRE
MED SÆRLIG HENBLIK PÁ PARODONTITIS
Poul Holm-Pedersen
Senere árs unders0gelser har vist, at de ældres tandforhold er
meget ringe. I Danmark er næsten to trediedele af de ældre (de-
fineret som 65 ár og derover) tandl0se i begge kæber og har hel-
protese, medens en trediedel har egne tænder. Mere end 80% har
dog en eller anden form for aftagelig protese. Mange af de nu-
værende ældre har tidligt i deres tilværelse mistet tænder, som
det i dag ville have været muligt og almindeligt at bevare. Det
er pá denne baggrund ikke overraskende, at helproteser har domi-
neret ved tandbehandling af ældre. Antallet af naturlige tænder
blandt de ældre er tydeligt korreleret til socio-0konomiske for-
hold, og der er en 0get frekvens af tandl0se med faldende social-
klasse (Grabowski & Bertram 1975; Christensen 1977).
Arsagen til, at sá mange ældre er tandl0se, má s0ges i det forhold,
at den nuværende ældregeneration er f0dt og opvokset i begyndelsen
af árhundredet pá et tidspunkt, hvor der endnu kun i de færreste
familier - f0rst og fremmest indenfor de h0jere socialklasser og
i byerne - fandtes en tradition for tandpleje. Af hele ældrebefolk-
ningen over 65 ár har 20% aldrig været hos tandlæge, og kun 15%
oplyser at have fáet regelmæssig tandbehandling hele livet.
Tandtabet er imidlertid ikke kun et udtryk for patientens indstil-
ling til tandpleje, men ogsá for tandlægens behandlingsvaner, d.v.s.
tandlægens vurdering af, hvornár en tand skal bevares eller ikke.
Behandlingen var tidligere i langt de fleste tilfælde symptomatisk,
d.v.s. extraktion af symptomgivende tænder. De ældre har derfor mis-
tet tænder, ikke kun fordi de selv var f0dt for tidligt, men ogsá
fordi deres tandlæge valgte en alt for radikal behandling i lyset
af den udvikling, som odontologien har gennemgáet.
De ældres tandstatus afspejler altsá muligheder for og holdninger
til tandbehandling, som fandtes f0r i tiden. Selv om der i l0bet af
dette árhundrede er sket væsentlige forbedringer indenfor tandplejen,
har disse fremskridt ikke kunnet udbedre de akkumulerede skader og
det tandtab, som var sket allerede for mange ár siden. De ældres
tandstatus er sáledes et udtryk for de livsvilkár, det enkelte men-
neske har haft, og ikke et resultat af alder som sádan.
Det skal fremhæves, at beskrivelsen af de ældres tandstatus er et
0jebliksbillede, og at det forventes, at antallet af tandl0se ældre
vil blive betydeligt mindre i fremtiden. Statistiske fremskrivnin-
9er ~ foretaget bl.a. af den danske sundhedsstyrelse - viser sále-
des, at flere og flere ældre vil bevare egne tænder i árene, der
kommer.
Behovet for tandbehandling er betydeligt st0rre hos ældre med egne
tænder end hos helprotesebærere. Det betyder, at behovet for ældre-
tandpleje vil vokse stærkt i de kommende ár, dels fordi der bliver
flere ældre med egne tænder, dels fordi antallet af ældre er stigen-
de. Men ogsá behandlingspanoramaet og dermed behandlingsproblemerne
72