Læknablaðið : fylgirit - 01.03.1983, Qupperneq 75

vil ændres til i langt h0jere grad end nu at omfatte hele det odonto-
logiske behandlingsspektrum. Fremtidens ældreklientel vil derfor
blive et tandplejeklientel i modsætning til tidligere, hvor det
overvejende var et proteseklientel pá grund af den udbredte tand-
l0shed. Behandlingen bliver herved som helhed vanskeligere.
Behandlingsbehov
Selvom frekvensen af tandl0se i den nuværende ældregeneration er
h0j, má det ikke overses, at allerede i dag har mere end en tredie-
del af de ældre i Danmark - svarende til en kvart million menne-
sker - egne tænder. Behovet for tandbehandling i denne ældregruppe
er meget stort. Omkring 90%, eller 9 ud af 10, har behandlingskræ-
vende cariesangreb i tænderne, og 95% har behov for paradentose-
behandling. Hos mere end en trediedel af disse ældre er den paro-
dontale sygdom sá fremskreden, at parodontalkirurgisk behandling
vil være n0dvendig, hvis tænderne skal bevares.
Hvilke er de biologiske muligheder for at gennemf0re tandbehand-
ling hos ældre? Dette sp0rgsmál kan opdeles i f0lgende punkter:
1) Kan tandsygdommene forebygges og behandles hos ældre?
2) Hvordan er prognosen?
3) Hvilke behandlinger kan tilrádes?
Ad 1:
Behandl ingsmul ±2heder_lios_ældr;e
For nærmere at udforske aldersforandringernes betydning for tand-
sygdommenes behandling og forebyggelse studeredes udviklingen af
eksperimentel tandk0dsbetændelse, eller gingivitis, hos unge
(20-24 ár) og ældre (65-78 ár) sunde fors0gspersoner, som oph0rte
med enhver form for mundhygiejne i 21 dage. Formálet med under-
s0gelsen var at belyse (a) udviklingen af tandk0dsbetændelse hos
de to grupper, (b) helingen af den inflammerede gingiva efter be-
handling og (c) udviklingen og sammensætningen af den bakterielle
belægning (eller plaque) pá tænderne, idet denne er ársagen til
tandk0dsbetændelse.
Unders0gelsen viste, at tandk0dsbetændelse udvikles hurtigere og
mere alvorligt hos ældre end hos yngre personer. Der var derimod
ikke forskel i ophelingen af gingiva hos de to grupper efter gen-
optagelse af aktiv mundhygiejne pá dag 21.
Pá baggrund af unders0gelsens resultater kan det konkluderes, at
gingiva hos ældre reagerer anderledes pá plaquens mikroorganismer
end hos unge, d.v.s. vævsreaktionen er ændret. Det er veldokumen-
teret, at den cellulære immunreaktion er nedsat hos ældre indivi-
der, og resultaterne fra de fortsatte unders0gelser tyder pá, at
en ændret immunrespons kan være en del af forklaringen pá den al-
vorligere tandk0dsbetændelse hos ældre (Holm-Pedersen, Gaumer &
Folke 1979). Den 0gede intensitet af betændelsen i gingiva er i-
midlertid ikke ensbetydende med, at udviklingen af parodontitis,
som f0rer til nedbrydning af tændernes knoglest0tte, ogsá forl0ber
hurtigere hos ældre. Báde betændelsesprocessen og immunreaktionen
er vigtige forsvarsmekanismer mod de lokale irritamenter, hvilket
betyder, at den 0gede betændelsesreaktion i gingiva ogsá kan ses
som et udtryk for organismens fors0g pá at kompensere for et min-
dre effektivt immunforsvar hos ældre (Holm-Pedersen 1981).
73