Læknablaðið : fylgirit - 01.03.1983, Page 150
31
DE ÆLDRE OG FAMILIEN
GENERATIONSKONTAKTER - GENERATIONSKL0FTER
Merete Platz
Det danske socialforskningsinstitut foretog i 1977 en bredt anlagt
unders0gelse af privatboende ældres levevilkár. Unders0gelsen blev
gennemf0rt som en landsdækkende, repræsentativ interviewunders0gelse
af ældre pá 62 ár og derover. Man opnáede interview med ca. 83 pct.
af de udvalgte ældre, ialt 2.119 personer. Unders0gelsen er pá man-
ge omráder en gentagelse af en unders0gelse fra 1962.
Af de mange aspekter af levevilkárene, der er unders0gt, skal i
det f01gende kun omtales ét, nemlig de ældres familiekontakter, med
vægt pá b0rn og b0rneb0rn. Ved at sammenligne med tilsvarende sp0rgs-
mál fra 1962 skal der desuden peges pá de ændringer i de ældres for-
hold til deres familie, der er sket inden for de sidste 15 ár.
Det er vigtigt at være opmærksom pá, at resultaterne kun vedr0rer
ældre i private husstande, idet forholdene meget vel kan være væsent-
lig anderledes for de knapt 7 pct. af de ældre, der bor pá pleje-
hjem.
Familie og husstand
De fleste ældre har én eller flere generationer efter sig. Af de in-
terviewede var der sáledes godt 80 pct. (1.756 personer), der havde
b0rn, næsten lige sá mange havde b0rneb0rn, og godt 20 pct. havde
oldeb0rn. Der er fra 1962 til 1977 relativt flere, der tilh0rer en
familie med 4 generationer (1).
Det er med tiden blevet mindre almindeligt, at de yngre og ældre
generationer bor sammen, og denne udvikling har ogsá været tydelig
inden for de sidste 15 ár. I 1962 var der en femtedel, som boede
sammen med deres b0rn - mod kun en tiendedel i 1977.
Det er ofte blevet fremhævet, at den fysiske adskillelse mellem
ældre og deres voksne b0rn er et typisk tegn ved moderne industria-
liserede samfund, og i en tilsvarende unders0gelse foretaget i USA
i 1962 og i 1975 har man kunnet konstatere samme nedgang som i Dan-
mark i andelen af ældre, der bor sammen med deres b0rn (2).
Vi ved ikke, om denne udvikling er foregáet med eller mod de æl-
dres 0nske. Boede de ældre tidligere oftere sammen med deres b0rn,
fordi de ikke havde anden mulighed for bolig eller hjælp? - eller
ville de ældre i st0rre udstrækning end tilfældet er nu foretrække
at bo sammen med et barn, men er de forhindret pá grund af praktiske
vanskeligheder, fx for smá lejligheder eller d0trenes deltagelse i
arbejdslivet? Uanset grunden er der nu mange flere (ca. fire femte-
dele i 1977 mod ca. halvdelen i 1962) af de gamle pá 80 ár og dero-
ver, som bor alene, selvom de ofte har brug for hjælp til forskel-
ligt pá grund af nedsat mobilitet og f0rlighed.
Familiekontakter
Selv om de fleste af de ældre lever boligmæssigt adskilt fra deres
b0rn, bor de fleste i nærheden af b0rnene. Ca. 40 pct. af dem, der
ikke boede sammen med et barn, boede i en afstand af 10 minutter el-
ler mindre fra deres nærmestboende barn, og kun godt en fjerdedel
boede i en afstand pá over en halv time fra det nærmeste barn. Af-
standen til b0rnene var uafhængig af, om den ældre var mand eller
kvinde, gift eller ugift, yngre eller ældre.
148