Læknablaðið : fylgirit - 01.03.1983, Page 152

at de ældre mænd i 1977 lige sá ofte yder hjælp som kvinderne, hvil-
ket de ikke gjorde i 1962. Det er f0rst og fremmest de 62-64 árige,
der yder hjælp, og de over 75 árige, der oftest modtager hjælp.
Den megen tale om, at de gamle er glemte og overfl0dige, eller at
de yngre generationer har for travlt, ikke har tid til deres gamle
forældre, synes for sá vidt angár de privatboendes familierelatio-
ner ikke at være dokumenteret. Den hyppige kontakt og den gensidige
hjælp tyder pá, at generationerne er involverede i hinandens tilvæ-
relse - og med en st0rre gensidighed, end det tidligere var tilfæl-
det.
Af de to ord i titlen for foredraget: generationskontakter - ge-
nerationskl0fter vil jeg derfor pástá, at det for flertallet af de
ældre er kontakten og ikke kl0ften til de yngre familiemedlemmer,
der er den dominerende.
Ensomhed
Ovennævnte pástand er fremf0rt for at g0re op med de (som oftest u-
dokumenterede) generaliseringer, der hyppigt præger debatten om æl-
dre. Det er ikke hermed pástáet, at alle ældre har et frugtbart og
tæt forhold til deres b0rn og b0rneb0rn. Det ville være en lige sá
udokumenteret, generaliserende - og forkert pástand.
Der er, som allerede nævnt, 5 pct. af de ældre, der ikke har haft
kontakt med deres b0rn inden for den sidste máned. Det er en procent-
vis beskeden andel, men det drejer sig alligevel om mange mennesker.
Der er ogsá en del af de ældre, der f0ler sig ensomme og alene.
Ensomhedsf01else er især et problem for de ikke-gifte ældre, der bor
alene, idet 10 pct. af disse sagde, at de ofte f01te sig ensomme,
mod kun 1 pct. af ægteparrene.
Tab af ægtefælle er en væsentlig ársag til oplevelse af ensomhed,
og da der er langt flere kvinder end mænd, der lever i enkestand, er
ensomhedsf0lelse overvejende et problem for kvinder (3).
Andelen af ældre, der f0ler sig meget ensomme, er ikke steget fra
1962 til 1977, men talmæssigt er der flere nu end tidligere, og an-
tallet vil fortsat stige, fordi stadigt flere ældre (kvinder) kommer
til at leve i enkestand. Ensomhedsf0lelse vil sáledes være et pro-
blem for stadig flere af de ældre, men det er et problem, som det er
svært at pege pá 10sningsmuligheder for.
Etablering af nye kontakter, eventuelt indgáelse af nyt ægteskab,
kunne máske udfylde tomrummet efter den afd0de ægtefælle, men medens
der findes relativt mange, ogsá yngre, enlige kvinder, som ældre mænd
har mulighed for at stifte kontakt med/gifte sig med, er den enlige
ældre kvindes mulighed for at finde en ny ledsager mere begrænset.
B0rnene synes ikke at kunne erstatte tabet af en ægtefælle. De,
der har hyppig kontakt med deres b0rn, f0ler sig lige sá ensomme som
dem, der ser deres b0rn mere sjældent.
Litteratur
(1) Merete Platz: De ældres levevilkár 1977. Hovedresultater og ud-
vikling 1962-1977. Socialforskningsinstituttets meddelelse 32.1981.
(2) Ethel Shanas: National Survey of the Aged. A Report to the Admini-
stration on Aging. Typescript Manuscript. 1978.
(3) Henning Olsen, Jette Pio Trampe og Gert Hansen: Familiekontakter
i den tidlige alderdom. Rapport nr. 1 fra forl0bsunders0gelsen
af de ældre. Socialforskningsinstituttets publikation 74. 1976.
150