Læknablaðið : fylgirit - 01.03.1983, Blaðsíða 159

Selv om de 0konomiske strukturer under de nuværende kapitalistiske
produktionsforhold sætter visse grænser for opfyldelsen af de ældres
behov for glidende tilbagetrækning, synes det ved statsindgreb alli-
gevel muligt at gennemf0re en h0jere grad af lighed i mulighederne
for glidende tilbagetrækning. Man ma dog være opmærksom pá, at sádanne
indgreb ikke vil kunne f0res sá vidt, at de st0der an mod erhvervsli-
vets krav om "normal" profitabilitet. Flere mulige indgreb til fremme
af l0narbejdernes glidende tilbagetrækning er fremf0rt, men her skal
blot nævnes to af de vigtigste. (1), (3).
For det f0rste skal der peges pá gennemf0relse af delpension i for-
bindelse med 0get adgang til deltidsarbejde. Som tidligere nævnt synes
der i Danmark at være stor interesse for ordninger, som muligg0r flek-
sibilitet i forbindelse med overgangen fra erhvervsaktiv til erhvervs-
passiv status. (2). I forbindelse med forslaget om délpension kan der
peges pá den i Sverige gennemf0rte lov om delpension, som g0r det mu-
ligt for alle 10narbejdere fra 60 ár og frem til folkepensionsalderen
at gá pá deltid. Selv om den danske fagbevægelses modstand mod 0get
adgang til deltidsarbejde er forstáelig, burde arbejdsmarkedets par-
ter kunne komme overens om en aftale, der - som en særordning - til-
lader deltidsstillinger for ældre l0narbejdere.
For det andet kan der peges pá reformer vedr0rende jobtilpasning,
fx sáledes at arbejdet i h0jere grad, end det for 0jeblikket er til-
fældet, tilpasses de ældres forudsætninger og behov (bedre belysning,
siddende arbejde, flere pauser eller andre sákaldt ergonomiske ændrin-
ger). Da sádanne reformer griber direkte ind i produktionsprocessen,
vil der være visse grænser for omfanget af statslige indgreb pá dette
omráde. Forskellige reformer vedr0rende jobtilpasning kunne derfor
evt. f0lges op af 10ntilskud til de ældre eller máske af statslige
tilskud til virksomhederne.
Ovennævnte forslag skal ikke anskues som alternative, idet en kom-
bination af delpension og ergonomiske tiltag i betydelig grad má an-
tages at 0ge mulighederne for glidende tilbagetrækning i de klasser
eller grupper i det danske samfund, som i dag kun har begrænsede el-
ler slet ingen muligheder herfor. Fremme af glidende tilbagetrækning
i netop disse klasser/grupper er ikke mindst vigtig i betragtning af,
at personer i disse ofte samtidig befinder sig i en negativ situation
pá andre levekársomráder, fx med hensyn til 0konomi, bolig og helbred.
(6) .
Litteratur
(1) Olsen, H. & Hansen, G.: De ældres levevilkár 1977. 0konomi, arbej-
de og tilbagetrækning. Socialforskningsinstituttets publikation 105.
K0benhavn 1981.
(2) Hillestr0m, K. & Koch-Nielsen, I.: 0nsker om fleksibel pensions-
alder og nedsat arbejdstid. Socialforskningsinstituttets meddelelse
23. K0benhavn 1977.
(3) Olsen, H. & Hansen, G.: Ældres arbejdsoph0r. Rapport nr. 2 fra
forl0bsunders0gelsen af de ældre. Socialforskningsinstituttets publi-
kation 79. K0benhavn 1977.
(4) Olsen, H. & Hansen, T.: Aspekter af efterl0nsordningens fremkomst
og udvikling. Artikel i Juristen og 0konomen nr. 8, 1981, s. 179 ff.
(5) Betænkning om efterl0n fra udvalget af 1977 om fordeling af arbej-
det. Betænkning nr. 835. K0benhavn 1978.
(6) Olsen, H.: Klasseulighed i alderdommen. Socialforskningsinstitut-
tets pjece 10. K0benhavn 1981.
157