Læknablaðið : fylgirit - 01.03.1983, Qupperneq 193
En udviklingsperiode, i et samspil mellem beboere og personale pá X-ple-
jehjem.
Kritikperioden:
Det stod hurtigt klart, at faggrupperne vogtede pá hinanden og at ændrin-
ger i dagligdagen ikke var kærkomne. Kommunikationskanaler, som skulle
fungere i 24 timer i d0gnet i alle ugens 7 dage, var en n0dvendighed.
F0rste fors0g pá at nedbryde nogle af de skarpe faggrænser mellem perso-
nalet var at etablere hyppige m0der. Sideordnet hermed oprettedes et be-
boerrád, hvad der absolut ikke var let, idet der sporedes en hierakisk op-
bygning indenfor beboerkredsen, hvor enkelte ville bestemme og andre ikke
"turde tage medbestemmelse".
Brainstorming-perioden:
Dette er nok den mest krisefyldte periode, hvor man er n0dt til at være
omhyggelig med at lytte til hinanden og l0se problemer. Der viste sig at
være mange konflikter imellem personalet og at man egentlig ikke kendte
tilstrækkeligt til hinandens arbejdsomráder. Arbejdsomráder, der ofte
lappede over hinanden. En periode fulgte med nedsættelse af arbejdsgrup-
per, som dels fors0gte at lave arbejdsbeskrivelser, dels udarbejdede
d0gnrytmeplaner, der beskrev hvilket arbejde, der skulle udf0res i d0g-
nets l0b, men samtidig gav mulighed for fleksibilitet i arbejdet. Kri-
tikken afl0stes efterhánden af konstruktive forslag.
Ideperioden:
Efter at der var kommet mere struktur pá arbejdsdagen, begyndte der at
komme ideer i retning af at ændre det interne milj0. Det drejede sig bá-
de om udsmykning af plejehjemmet, fornuftigere indretning af forhánden-
værende faciliteter, eksempelvis r0gfri stue, smá spisearrangementer til
de, der ikke 0nskede at spise sammen med mange m.v. Væsentligst var det
nok, at man vedtog at smide den hvide hospitalsuniform, som et fors0g
pá at etablere mere hjemlige former. Ergoterapien og beboerne enedes om
at lave farvestrálende anorakker til personalet. Beboerne viste initia-
tiv.
Nysgerrigheds-, indlærings- og bel0nningsperioden:
Den nysgerrighed, man nu havde udviklet for hinandens arbejde, virkede
positiv pá beboerne. Beboerne og personalet enedes om en plejeform, der
bestod i at etablere gruppepleje, hvor et fast personale tog sig af en
fast gruppe beboere. Personalegruppen udarbejdede udfra beboernes behov
for pleje og omsorg nogle mál for beboernes ophold pá plejehjemmet. Dis-
se mál dr0ftedes med jævne mellemrum, og nysgerrigheden for beboernes
trivsel gjorde det n0dvendigt med en bredere indlæring og mulighed for
etablering af undervisning. Undervisningen, der var tværfaglig, fandt
sted pá plejehjemmet.
Pá dette tidspunkt begyndte beboerrádet at tale om undervisning for bá-
de beboere og pár0rende og nærliggende var, at man underviste i de natur-
lige alderdomsfænomener, som meget ofte misfortolkes, og derved ikke af-
hjælpes tilfredsstillende.
(Lysforhold, teleslynge, pladsforhold)
Bel0nningen forkom at være meget stor alene ved den kommunkation, der op-
stod mellem personalegrupperne og beboerne.
191