Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 02.01.1908, Qupperneq 23

Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 02.01.1908, Qupperneq 23
XVIJ Iancli með 8 útibúum. Annars eru verslanirnar, sem konur veila forstöðu hjer á landi vanalegast smáar. VIII. Siglingar. Um siglingar til landsins eru til áreiðanlegar skýrslur frá 1878—1880, sem eru teknir úr sjóleiðarbrjefareikningunum. Hvert skip til landsins átti að kaupa leiðarbrjef, og borgunin var reiknuð eptir lestatali, og var jafnframt í rauninni að- flutningsgjald á vörunum sem í skípinu voru. Eplir 1880 eru skýrslurnar um skipa- komur saindar af sýslumönnum og bæjarfógetum. Til landsins komu: Tafla VII. Á r i n : Tala skipa Smá- lestir alls Á r i n : Tala skipa Smá- lestir alls 1. 1787—1800 meðaltal 55 4.366 9. 1871 — 1880 meðaltal 195 20.716 2. 1801 — 1810 42 3.531 10. 1881—1885 149 36.445 3. 1811 — 1820 33 2.665 11. 1886-1890 — 264 46.202 4.1821 -1830 — 54 4.489 12. 1891- 1895 330 54.373 5. 1831- 1840 82 6.529 13. 1896—1900 368 70.218 6. 1841—1850 104 7.664 14. 1901—1905 385 92.101 7. 1851—1860 — 133 11.388 15. 1905 : 430 106.174 8. 1861—1870 — 146 13.991 16. 1906 401 116.901 Ef menn vilja sjá hvert árið siglingar bafa verið minnstar og mestar, þá er það að finna í verslunarskýrslunum 1905. Inngangurinn bls. xij og xiij. 2. Hvaðan skipin lxafa komið. Frá 1787—1854 var öll íslenska verslunin bundin við Danmörlcu eina. 1854 verður verslunin frjáls við allar Jijóðii', og þær byrja að sigla hingað nágrannaþjóðirnar. Sigurður Hansen hefur reiknað út, bve mikil siglingin var frá Danmörku og öðrum löndum frá 1855—1872, og aðrir eptir hann hafa haldið þeim útreikning áfram lil 1880. En frá 1881 og lil þessa dags sjesl það af skýrslunum um siglingar lil landsins hve mikið af skipum kemur hing- að frá hverju landi. Dregnir saman verða útreikningarnir 1855—80 þannig: Árin: Frá Danmörku Frá öðrum löndum Alls 1855—60 meðaltal 81.0°/o 19.0°/o 100.0 1861—70 66.3— 33.7- 100.0 1871—80 ’ 51.0— 49.0— 100.0 Undir eins og verslunarfrelsið var komið byrjuðu Norðmenn að versla hjer með limbur, en það var fyrst 1865, að Englendingar settu hjer upp faslar verslanir, og 1875 byrjuðu þeir að kaupa hjer sauði og hesta. Eptir 1880 sýnir tafla VIII hvernig siglingar til landsins skiptast niður á önnur lönd. LHS. 1‘JOG. 3
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Landshagsskýrslur fyrir Ísland

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Landshagsskýrslur fyrir Ísland
https://timarit.is/publication/509

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.