Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Blaðsíða 5

Dansk-islandsk Kirkesag.
5
Det var oprindelig Tanken, at liver af Eleverne,
som maatte ønske det, fik Lov at plante et Træ,
som skulde være hans eget og til Minde om lians
Skoleophold, men det blev opgivet paa Grund af
Krigen, og man har ikke senere forsøgt det.
De højeste Træer (Røn) er nu henved 4 m høje.
Der findes et lille Springvand i Haven. Forøvrigt
skal Anlægel tjene til at anspore Eleverne til selv
at prøve paa at tilplante, hver i sin Hjemstavn.
Da jeg i Sommeren 1906 opholdt mig nogle Dage
i Jylland, tog jeg for Morskabs Skyld Frø af nogle
vildtvoksende Planter (Fkrudtsfrø), som ikke fandtes
her; jeg saaede det i et Bed for sig, kaldet „Lille
Jylland". Frøet kom godt op og voksede nogle Aar,
men er nu borte, og burde saas paa ny. Det gik
især ud i den stærke FrosL Vinteren 1917—18.
Adskillige har uopfordret ydet Skolen og dens
Forsøgshave en god Slotte. I første Række bør næv-
nes, at Eleverne ved Skolens 10 Aars Jubilæum for-
ærede den et smukt Harmonium. Andre har givet
Røger, fysiske Apparater og Pengebidrag.
Jeg har ofte tænkt paa at faa en Rrevveksling
med en eller anden dansk Højskole i Starid. Jeg véd,
at mil Arbejde vilde faa en Opmuntring derigennem,
ligesom Rrødrefolkenes Samfunds- og Fællesskabs-
følelse er mig inderlig kær, ikke blot med Henblik
paa, al de begge hylder den samme Konge, men især
fordi de har den samme Herre og Frelser. Det er
dog ikke blevet til noget, og jeg har end ikke haft
Held til at faa fat i Højskolebladet uden en enkelt
Gang til Gennemlæsning.
Nu er det snart 20 Aar (Skolens Alder), siden
jeg kom til Danmark. Desværre var mit Ophold der
kun kortvarigt. Dog er den Aandens Varme, som deri
Gang gennemtrængte mit Bryst, ikke kølnet. Den
Paavirkning, som jeg modtog af Aanden i den le-
vende Kristendom (t. Eks. i Herning), er kommet
2