Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Side 8

8
Dansk-islandsk Kirkesag.
det islandske Kirkebillede, der gør mest betænkelig.
Der kan lindes Sogne, hvor der Aaringer i Træk slet
ikke holdes Altergang (ikke engang efter Konfirmatio-
nerne), og hele Provstier, hvor Altergæsternes Antal
et Aar igennem tilsammen ikke overstiger en halv el-
ler hel Snes. I de senere Aar faar man inden for den
islandske Gejstlighed mere og mere Forstaaelse af, at
her er der et
alvorligt Brist;
Forhold som dis-
se paatales med
Alvor og Varme
paa den aarlige
Synode i Reykja-
vik, og dette gi-
ver Genlyd ude
omkring i Menig-
hederne.
Overhovedet
synes det i egent-
ligste Forstand
kirkelige ikke at
indtage nogen
fremtrædende
Plads i det is-
landske Folks
Liv. Dette bety-
der ikke ligefrem,
at det religiøse
eller endog det
. , „ kristelige skulde
Kirken i Husavik (Kortet E. I). . , • ,,
(Fot. af Dir. h. Kjær). i særlig Grad væ-
re slumrende el-
ler i Forfald. Men dels er det, grundet paa de sær-
lige Forhold, i mange Tilfælde henvist til fortrinsvis
at ytre sig inden for Hjemmenes Omraade, dels kan
del ikke nægtes, at den religiøse Trang ikke ual-
mindelig søger sig Veje til Tilfredsstillelse, som fører
uden om den kirkelige Kristentro. Spiritisme og Teo-
sofi har saaledes i Tidens Løb vundet ikke faa Til-
hængere blandt Islændingene. Der trænges til kristelig
Oplysning og til rigere Tilskyndelse ude fra, fra an-