Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Síða 19

Dansk-islandsk Kirkesag.
19
tagsomhed. Her prøver Personligheder og Aandsstrøm-
ninger Kræfter. Byens aandelige Fysiognomi er da
forstaaelig nok præget af en vis Uro. Hertil kommer,
at Reykjavik i Løbet af de sidste 20 Aar er vokset
en rivende Vækst — fra ca. 6000 Indbyggere til sin
nuværende Størrelse. Dette har medvirket til den
aandelige Uensartethed. Reykjaviks aandelige Arkitek-
tur er endnu i lignende Grad som selve Bebyggelsens
præget af Mangel paa Stil og Harmoni. Under saa-
danne Kaar gælder det om det kirkelige Arbejde, at
her er ualmindelige Vanskeligheder, men ogsaa store
Muligheder. Et Vidnesbyrd om det sidste er den be-
tydelige Indgang, K. F. U. M. og K. F. U. K.-Bevægelsen
har vundet i Byen.
Vanskelighederne fornemmes stærkest, naar man
fæster Blikket paa de sognekirkelige Vilkaar og Sog-
nemenighedens aandelige Tilstand. Reykjavik udgør
eet Sogn om Domkirken som Sognekirke med to Præ-
ster, den elskelige gamle Provst Johann forkelsson
og den dygtige og nidkære, i liøj Grad paaskønnede
Sira Bjarni Jonsson (Sira i Forbindelse som oftest
blot med Præstens Fornavn er den almindelige Be-
tegnelse af Præsten som Præst, i Lighed med vort
Pastor N. N.). En indirekte Hjælp for Domkirkens
Præster i deres store Sogn er det, at der i Reykjavik
lindes en talrig Frimenighed med egen Kirke og Præst;
det aflaster for en Del, bl. a. hvad de kirkelige Lej-
lighedstaler angaar, hvilket rigtignok ogsaa er i høj
Grad nødvendigt, allerede af den Grund, at det i Rey-
kjavik er Skik, at der ved Begravelser tales af Præ-
sten baade i Hjemmet og i Kirken.
Domkirken i Reykjavik (se Billederne i Kirkehi-
storien Side 175, 203, 210) er en baade udvendig og
i det Indre ret statelig Stenkirke, udvendig forsynet
med et lille Taarn af Træ og med Mindesmærker for
Islands to betydeligste Kirkemænd, Salmedigteren Hall-
grlmur Pjetursson og Prædikanten, Biskop Jon Vida-
lin, uden for Hovedindgangen. Det Indres smukkeste
Prydelse er Thorvaldsens Døbefont, skænket af Kunst-
neren til hans Fædres Land, oprindelig bestemt for
Kirken i Miklibær (Kortet D. II), hvor hans Farfar
havde været Præst (jfr. Noten under »Thorvaldsen« i