Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Síða 23
Dansk-islandsk Kirkesag.
23
bøjelighed for teosofiske Spekulationer og spiritistisk
Granskning, som har stærk Tillokkelse for mange
Sind; fra anden Kant fra en ny-rationalistisk Tanke-
gang, som har talrige Tilhængere blandt de mere op-
lyste inden for Kirkefolket. Over for det personlig
vækkende i Forkyndelsen er man almindeligvis noget
mistænksom som noget »indremissionsk«, medens man
nok kan være med til at prise det samme, naar det
hæres frem fra en Side som f. Eks. »Frelsens Hær«.
Dette sidste var saaledes Tilfældet, da den her i Dan-
mark velkendte »Kommandør« i »Frelsens Hær«,
Fru Poulsen, for et Aars Tid siden gæstede Reykja-
vik. Hun talte Aften efter Aften, en enkelt Gang end-
ogsaa i Domkirken, under stor Tilstrømning og pri-
stes i høje Toner just for sin vækkende Forkyndelse.
Spiritisme og Teosoli øver, som bemærket, en ikke
ringe Tiltrækning over manges Sind. Dette staar vist-
nok i nogen Forbindelse med særlige Sider af den is-
landske Folkekarakter, en Brydning mellem noget
fremherskende intellektuelt og et mystisk Drag, det
første næret gennem megen Afhængighed af Læsning
og ensom Tankevirksomhed, det andet ved selve Livs-
kaarene i det vidtstrakte, svagt befolkede Lands over-
vældende Naturomgivelser. Hertil kommer, at disse
Aandsstrømninger, navnlig Spiritismen, har fundet
fremragende Talsmænd i Førerskikkelser som den
folkekære Digter Ejnar Kvaran og den teologiske Pro-
fessor Haraldur Nielsson, hvis hjertevindende Person-
lighed og veltalende Forkyndelse samler talrige Til-
hørere om de Prædikener, han regelmæssig et Par
Søndageftermiddage om Maaneden holder i Frimenig-
hedskirken. Prof. Nielsson har taget betydningsfuld
Del i Udarbejdelsen af den islandske Bibeloversæt-
telse; Størsteparten af det gamle Testamentes Skrifter
er oversatte af ham; som Lærer ved Universitetet har
han G. T. som sit særlige Fag, men læser dog ogsaa
over N. T. Hans Forhold til Spiritismen har bragt
ham i Kampstilling over for mangt og meget i den
kirkelige Kristendomsopfattelse, og han og Biskoppen
har ved liere Lejligheder haft skarpe Sammenstød,
som sikkert har voldet dem begge megen Smerte,
ikke mindst med Henblik paa det Venskab, som i